Matthæus 25
1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
Nga upwalume wa kumaunde ulandine ni aija komi babapotwi taa yabe no boka yenda kupokya ngwana arusi.
2 Men fem af dem vare Daarer, og fem kloge.
Atano nkati yane babile apumbafu ni atano benge babi bene lunda.
3 Daarerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
Balo ainja apumbafu bapotwi taa yabe, bapotwi kwaa mauta.
4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
Bali balo atano aelevu bapotwi taa ni mauta.
5 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
Tubwe wakati ngwana arusi pacheliye icha, bote lwatweti lungono no gonjanga.
6 Men ved Midnat lød der et Raab: Se, Brudgommen kommer, gaar ham i Møde!
Lakini kilo cha kungoko kwabi na ndoti, linga, ngwana arusi, mupangite panja mukampoki'.
7 Da vaagnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
Nga abo bainja bote bayumwike no washa taa yabe.
8 Men Daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
Balo apumbafu baabakiye balo bene lunda, Mutupongoli mauta ginu mwanja taa yitu yenda imika'.
9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gaar hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
Lakini balo bene lunda batikwayangwa na kwabakiya,'Ngatulengani twa bene ilabu yende dukani mukapeme kiasi kwaajili yinu.
10 Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
Wakati kabayenda pema, ngwana arusi kaicha, na bote babile tayari bayei nakwe muukumbi wa sherehe ya arusi, na nianga watiyigalwa.
11 Men senere komme ogsaa de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
Baadae balo ainja wenge pia kababuyangana na kababaya,'Ngwana, ngwana, utuyogoli.'
12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
Lakini atikwayangwa ni kuwabakiya,'kweli nenda kwamakiya, nenga niatangite kwaa mwenga.'
13 Vaager derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
Kwa eyo mulinge, mana mutangite kwaa lisoba au saa.
14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
Kwa kuwa kati mundu ywa yei nema wa kutalu. Akemite atumwa bake ni kwapeya utajiri wake.
15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
Yumo wabe ampei talanta tano, ywenge ampei talanta ibele, ni yolo ywenge ampei talanta yimo. Kla mundu apeyilwe lengana na uwezo wake, na yolo tajiri atiboka mwanja wake.
16 Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter.
Mapema yolo apeyilwe talanta tano ayei kwizungusha, no kwizalisha talanta zenge tano.
17 Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to.
Nyonyonyo yolo apeyilwe talanta ibele, atizalisha zenge ibele.
18 Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
Lakini yolo mmanda apeyilwe talanta yimo, ayei kachake, ayei kwiebya lembwa na kwikulya ela ya ngwana wake.
19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
Na baada ya masoba peta, ngwana wa amanda abo atibuya nabalanga hesabu nabo.
20 Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
Yolo mmanda ywapeyilwe talanta tano kaisa ni kumpeya talanta zenge tano, kabaya,'Ngwana, unipeile talanta tano. Linga, nipatike faida yenge tano.'
21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
Ngwana wake atikummakiya,'Sapi sana, wa mmanda wananoga na uaminike! ubile na uaminifu kwa ilebe njene. Nilowa kukupeya utawala kwa ilebe yanansima. Ujingii mupuraha ya Ngwana wako.'
22 Da kom ogsaa han frem, som havde faaet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
Mmanda ywa apoki talanta ibele kaisa ni kubaya,'Ngwana, unipeyile talanta ibele, linga nipatike faida ya talanta zenge ibele.
23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
Ngwana wake kammakiya,'Hongera, mmanda unoyite ni mwaminifu! Ubile mwaminifu kwa ilebe njene. Nipala kukupeya madaraka kunani ya ilebe yote. Jingya mupuraha ya ngwana wako.'
24 Men ogsaa han, som havde faaet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;
Baadae yolo mmanda ywapoki talanta yimo nembe kaisa no baya,'Ngwana, nikutangite panga wenga wa mundu wa nkale, uuna pange panda.
25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
Nenga natiyogopa, natiyenda kasango no iya talanta yako pae. Linga, ubile nayo pano yelo yaibile yako.'
26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
Lakini ngwana wake kayangwa no baya,'wenga, wa mmanda muou ni nzembe, watangite panga niuna pandu panikotwike panda no una pange lema.
27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet mit igen med Rente.
Bola ngabeka talanta yango kwa bandu ba benki, ni wakati wa kubuya kwango mbaitepokya talanta yango pamope ni faida.
28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
Tubwe mumpokonye ayo talanta ni mumpei yolo mundu ywabile na talanta komi.
29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Kila mundu ywabile nacho, alowa yongelekwa hata kwotweleya muno. Lakini ywange ba nacho alowa pokonyolwa.
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Muntaikwe panja palubendo aywo mtumwa ywange faika, nakwo kwabana kilelo no sagamino.
31 Men naar Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Trone.
Wakati mwana wa Adamu paisa mu'utukufu wake na malaika bote pamope na bembe, ngatama pakitengo chake cha utukufu.
32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Faarene fra Bukkene.
Mataifa gote balowa kusanyilwa nnonge yake, najwembe alowa kwabawa bandu, kati mchungaji mwabawa bwii na ngondolo.
33 Og han skal stille Faarene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
Alowa kwabeka ngondolo luboko lwake lwakumalyo, ila mwii alowa kwabeka luboko lwa kukeya.
34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid, I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
Alapu mpwalume alowa kwabakiya balo bababile luboko lwake lwakumalyo,'Mwise, mwamubakilwe na Tate bangu ba kumaunde.
35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
Kwa mwanja nabile ni njala mwanipei chakulya, nabi na ng'eni mwatikunkaribisha;
36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
Nabi na bula na mwambei ngobo; nabile nangonjwa mwatinitunza. Nabile natabilwe ni munilekite.'
37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
Nga bene haki kabannyangwa ni kummakiya,'Ngwana, lisomangani lyatubweni wi njala, na kukupeya chakulya? au ubi na nyota tukupei mase?
38 Naar saa vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
Na lisoba ngani tukubweni wiwang'eni, na twatikukaribisha? Au ubi na bula tukupei ngobo?
39 Naar saa vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
Na lisoba gani twakubweni watamwe, au utabilwe, twaisi kukulola.
40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
Na mpwalume alowa kwayangwa na kwabakiya,'Kweli nenda kuamakiya, cha mupangite pano kwa yumo wa nongo bango achunu, mwanipangii nenga.'
41 Da skal han ogsaa sige til dem ved den venstre Side: Gaar bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
Nga alowa kwabakiya balo bababile luboko lwake lwakunkeya,'Mubokange kachango, mwamulanilwe, muyende kumwoto wange yomoka wautayarishwe kwaajili ya nchela na malaika bake. (aiōnios g166)
42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
Kwa mwanja nabi na njala mwambei kwa chakulya; nabi na nyota mwabei kwa mache gonywa.
43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
Nabi na ng'eni mwangalibishwe kwaa; nabi na bula mwambei kwaa ngobo, nabi naatamwe na natitabilwa, lakini mwaisi kwa kunilola!
44 Da skulle ogsaa de svare og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
Nga nabo nembe balowa kun'yangwa na kumakiya,'Ngwana lisoba gani tukubweni ubile na njala au ubile na nyota au wang'eni, au ubile bula au ubi waatamwe, au utabilwe, na tukuhudumiye kwaa?
45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
Mwisho alowa kwayangwa na kwabakiya, kweli nenda kumakiya, chelo chamukotwike kwapangya jumo ywa balo bana, mwambaki kwa nenga.
