Matthæus 25
1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
Nitaroñe amo mpiama’eo indraike t’i Iesoà, ami’ty hoe: I fifehean-dikerañey, le ampanahafeñe ami’ty somondrara folo; songa ninday ty jiro-kapoa’e vaho nionjoñe hifanalaka amy mpañengay.
2 Men fem af dem vare Daarer, og fem kloge.
Nineñe naho votro ty lime, nahihitse naho nahimbañe ty lime.
3 Daarerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
Ninday o jiro’eo i lime nineñe rey, f’ie tsy nañandesañe solike,
4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
Ninday solike an-jonjòñe mindre amo jiro’eo i nahihitse rey.
5 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
Ie niroñoñ’ añe i mpañengay, le nilañahen-droro.
6 Men ved Midnat lød der et Raab: Se, Brudgommen kommer, gaar ham i Møde!
Aa naho nivaki-miraleñe, inay ty koike: Inao, hitotsake i mpañengay, antao hifanalaka ama’e.
7 Da vaagnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
Nitroatse amy zao i somondrara rey, nikotepe o jiro’eo.
8 Men Daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
Aa hoe i mineñe rey amo mahihitseo: Anoloro solike fa kípeke o jiro’aio.
9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gaar hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
Hoe ty natoi’ i nahihitse rey: Aiy! hera tsy hahaeneñe ty anay naho ty anahareo: Akia hey mb’amo mpanao-balikeo, le ikalò ho anahareo.
10 Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
Aa ie nitoha hivily añe, nitotsake i mpañengay naho nindre ama’e mb’ an-tsabadidan-enga-vao ao o niveka’eo, vaho nagabeñe ty lalam-bey.
11 Men senere komme ogsaa de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
Ie añe, loneake eo i somondrara mineñe rey nikoike amy lalambeiy ami’ty hoe: Rañandria, isokafo.
12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
Hoe ty natoi’e: Taroñeko ama’areo, toe alik’amako nahareo.
13 Vaager derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
Aa le mitaoa, fa tsy fohi’areo ndra ty andro ndra ty ora hitotsaha’ i mpañengay.
14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
Hoe ka ty nandrazaña’ Iesoà amo mpiama’eo: Ampanahafeñe amy t’indaty mitaveañe añe; kinanji’e o mpitoro’eo, le nandivà’e vara.
15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
Tinolo’e bogady volamena lime ty raike, nanolora’e bogady volamena roe ty faharoe, vaho raike ty fahatelo; songa ty amy hahalefea’ey; vaho nañavelo amy lia’e añe.
16 Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter.
Nimb’eo i nandrambe bogady volamena limey le nahatovoñe lime.
17 Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to.
Manahake izay, i nandrambe roey, nimb’eo re nikalo, nandetake, vaho nampitomboe’e [roe].
18 Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
Fe nimb’eo i nahazo raikey nihaly an-tane vaho nakafi’e ao i drala’ i talè’eiy.
19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
Ie roñoñe añe, niloneake ty talè’ i mpitoroñe rey vaho nampamolilia’e.
20 Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
Nitotoke mb’eo i nahazo bogady volamena limey le nanoa’e ty hoe: O Talè, tinolo’o bogady volamena lime iraho, Heheke te nampitomboeko lime.
21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
Hoe i talè’ey ama’e: Toe mpitoroñe soa naho migahin-drehe, amy te ihe nahambeñe i tsiampey le hampifehèko maro, miheova mb’am-pirebehan-talè’o.
22 Da kom ogsaa han frem, som havde faaet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
Nañarivo mb’eo ka i nandrambe bogady volamena roey, nanao ty hoe: O talè, tinolo’o bogady volamena roe, ingo, tinompeko roe ka.
23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde!
Hoe i talè’ey ama’e: Toe mpitoroñe soa naho migahin-drehe, amy te ihe nahambeñe i tsiampey le hampifehèko maro, miheova mb’am-pirebehan-talè’o.
24 Men ogsaa han, som havde faaet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte;
Pok’eo i nahazo i raikeiy, nanao ty hoe: O talè, apotako t’ie ondaty gañe, mitatake ty tsy nitongisa’o vaho mampitoboroñe ty tsy nandraraha’o.
25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
Aa kanao ihembañako, nimb’eo le nahajako i bogady volamena’oy; intoy i azoy ho ama’o.
26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
Aa le hoe ty natoi’ i talè’ey: Ty mpitoroñe tsivokatse naho tembo toy, ie nifohi’o te mitatake ty tsy nitongisako naho manontoñe ty tsy nandrarahako,
27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet mit igen med Rente.
aa vaho tsy ho najo’o amo bankeo o dralakoo, le izaho nimpoly ho nahazo ty ahiko rekets’ ana’e.
28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
Aa le rambeso ama’e i bogady volamenay, vaho atoloro amy nanovoñe bogady volamena limey.
29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
I manañey ty ho tolorañe; fe amy tsy manañey, ndra ty kede tinendre ho aze ro haloly ama’e.
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Le avokovokò ami’ty fimoromoroñan’ ankeokeoke ao i mpitoroñe votroy, ho ama’e ty fangololoihañe naho aly vazañe.
31 Men naar Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Trone.
Ie totsake atoy amañ’enge’e i Ana’ ondatiy rekets’ o hene navahe’eo, le hiambesatse amy fiambesam-bolonahe’ey.
32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Faarene fra Bukkene.
Hatontoñe añatrefa’e eo ze kilakila’ ondaty, le havahe’e hambañe ami’ty fañavaha’ ty mpiarake amo oseo o añondrio.
33 Og han skal stille Faarene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
Hanoe’e an-kavana eo o añondrio naho an-kavia’e eo o oseo.
34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid, I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
Le hoe ty ho tsarae’ i Mpanjakay amo ankavana’eo: Mihovà ry nitahien-dRaekoo, lovao i fifehean-dikerañe nihalankañeñe ho anahareo boak’ amy namboareñe ty voatse toiy pake henaneoy;
35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
amy te nikerè iraho le nanjotsoa’ areo haneñe; naran-drano le nampinome’ areo; niambahiny le nampihovae’ areo;
36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
nibolositse le nampisikine’areo; nisiloke le nitilihe’areo; ie tam-porozò ao le nimb’ amako nahareo.
37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
Le hoe ty hatoi’ o vañoñeo: O Talè, ombia ty nahatreava’ay Azo saliko te nahaanjañ’ azo? ndra taliñiereñe te nampikama’ay rano?
38 Naar saa vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
nibongy t’ie sinalo’ay?
39 Naar saa vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
natindry t’ie nitilihe’ay, tambalabey te nomb’ ama’o ao?
40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
Hoe ty hatoi’ i Mpanjakay am’iareo: Eka! to t’itaroñako te, ndra mbia’ mbia nanoe’ areo amo misotry retiañe, ndra amo kedekedeke retoañe, le nanoe’ areo amako.
41 Da skal han ogsaa sige til dem ved den venstre Side: Gaar bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
Le hoe ka ty hanoe’e amo an-kavia’eo: Misitaha amako ty fokompatse, mb’ amy afo tsy modoy, mb’amy toetse kinotepe ho anahareo naho i mpañìnjey vaho o anjeli’eoy. (aiōnios g166)
42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
amy te nikerè iraho, fe tsy nifahana’ areo, naran-drano fe tsy nampinòme’ areo,
43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
niambahiny fe tsy nampizilihe’ areo, nihalo fe tsy nampisikine’ areo, narare vaho tan-drohy ao fe tsy nitilihe’ areo.
44 Da skulle ogsaa de svare og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
Le hoe ty hatoi’ iareo: Ombia ty nifankanjoa’ay ama’o, ry Talè, te nisaliko, taliñiereñe ndra mpañavelo, nibongy, nisiloke ndra am-balabey ao le tsy tama’o nañimb’Azo zahay?
45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
Inao ty hatoi’e: Taroñeko ama’ areo, ndra mbia’ mbia tsy nanoe’ areo ami’ty raike amo poie’e retiañe, ndra amo kedekede retoañe le tsy nanoe’ areo amako.
