Matthæus 24
1 Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
Basa naa ma, Yesus nae lao hela Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a. Leleꞌ Ana lao dea neu, ma ana mana tungga nara reu ratudꞌu Ume Hule-oꞌe Huuꞌ naa meulaun.
2 Men han svarede og sagde til dem: „Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.”
Te Ana nataa nae, “Ume ia memaꞌ meulauꞌ! Te rena, e! Nda dooꞌ sa te, ara ndefaꞌ hendi basa fatu ia ra.”
3 Men da han sad paa Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: „Sig os, naar skal dette ske? Og hvad er Tegnet paa din Tilkommelse og Verdens Ende?” (aiōn g165)
Basa ma, Yesus lao neu endoꞌ sia lete Saitun. Boe ma ana mana tungga nara rema fo rae ola-olaꞌ mesaꞌ se ro E rae, “Amaꞌ! Sobꞌa mufadꞌe seluꞌ Amaꞌ oꞌolan faꞌ ra dei. Amaꞌ neneman naa dadꞌi fai hiraꞌ, e? Boe ma tatandan saa e? Boe ma raefafoꞌ a neteteꞌen taꞌo bee?” (aiōn g165)
4 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
Basa ma Yesus nataa nae, “Minea aom matalolole, o! Fo ama afiꞌ nene pepeko-lelekoꞌ.
5 Thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.
Te dei fo atahori mataꞌ-mataꞌ rema toꞌo tendan nae, ‘Au ia, Kristus, Atahori fo Lamatualain helu-fuli mia lele uluꞌ a.’ No taꞌo naa, ara peko-lelekoꞌ atahori hetar.
6 Men I skulle faa at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
Mete ma hei mita atahori ratati, do ama rena haraꞌ rae, netatis sia bee-bꞌee, na, ama afiꞌ mimitau. Te dalaꞌ mataꞌ naa, musi dadꞌi. Te fai neteteꞌen nda feꞌe losa sa.
7 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.
Dei fo leo esa natati labꞌan leo laen. Nusa monaeꞌ esa natati labꞌan nusaꞌ laen. Rae nanggenggo sia bee-bꞌee. Boe ma fula-fai ndoes, manaseliꞌ boe!
8 Men alt dette er Veernes Begyndelse.
Te basa naa ra, feꞌe tatandaꞌ fefeun mana nafadꞌe oi, fai mateteꞌen deka-deka ena. Naa onaꞌ ina mairuꞌ nae bonggi, de ana medꞌa nambetan, huu fula-fai bobꞌonggin deka-deka ena.
9 Da skulle de overgive eder til Trængsel og slaa eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
Dadꞌi hei musi minea aom maꞌabꞌebꞌesa, e! Te dei fo ara tao nggi doidꞌoso ma tao risa nggi. Dei fo atahori mia basa nusaꞌ ra ramanasa nggi seli, huu hei tungga Au.
10 Og da skulle mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre.
Leleꞌ naa, atahori hetar rasadꞌea ma nda nau ramahere neu Au sa ena. Esa namanasa esa, ma esa seo esa.
11 Og mange falske Profeter skulle fremstaa og forføre mange.
Dei fo hambu mana peko-lelekoꞌ ra rae sira, Lamatuaꞌ mana ola-olan. Ma atahori hetar ramahere se.
12 Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.
Dei fo bau namadꞌoo na atahori deulaka nara bau ramanae, losa esa nda sue-lai esa sa ena.
13 Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
Te atahori mana maꞌatataaꞌ losa mate, Dei fo Lamatualain fee ne masodꞌaꞌ.
14 Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
Huu atahori musi dui-bꞌengga Lamatualain Hara-lii Malolen, losa ndule raefafoꞌ ia, naa fo basa atahori rahine Lamatuaꞌ dala ndoo-tetun. Basa naa fo fai mateteꞌen feꞌe losa ena na.”
15 Naar I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, staa paa hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)
Yesus olaꞌ nakandoo nae, “Lamatualain mana ola-olan Daniel suraꞌ soꞌal atahori esa deꞌulakan manaseliꞌ. Dei fo ana nema neu nambariiꞌ sia mamana meumare manaseliꞌ sia Lamatualain Ume Hule-oꞌe Huuꞌ na. No taꞌo naa ana tao nanggenggeo mamanaꞌ naa. Naa de Lamatua lao nasadꞌea hela mamanaꞌ naa. Naa! Mete ma hei mita onaꞌ naa ena, besa-bꞌesa, o! (Seka baca susura ia, musi nahine malolole!)
16 da skulle de, som ere i Judæa, fly ud paa Bjergene;
Te naa dadꞌi tanda oi, fai-fai susa-sonaꞌ sia lelesu mataꞌ ena. Mete ma mita onaꞌ naa, na, atahori sia profinsi Yudea fela fo mela leteꞌ ata mii leo.
17 den, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;
Mete ma hambu ruma lao hela ume ena, afiꞌ sudꞌi baliꞌ mii haꞌi sudꞌiꞌ a saa ra fai. Melaꞌ lai-lai leo, fo afi hambu sosoeꞌ.
18 og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
Atahori mana sia osi rala, afiꞌ sudꞌi baliꞌ fo haꞌi teme nelusaꞌ fai. Mela mikindoo leo!
19 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Kasian seli neu ina mairuꞌ ra, ro ina mana rasusu ana mana bonggi feuꞌ ra. Te ara nda relaꞌ haelai rala sa.
20 Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller paa en Sabbat;
De malole lenaꞌ hei hule-oꞌe fo moꞌe sosoeꞌ naa afiꞌ dadꞌi sia fai udꞌan, do sia fai hahae tao ues.
21 thi der skal da være en Trængsel saa stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
Huu faiꞌ naa susa-sonan seli! Eniꞌ a mia Lamatualain naꞌadadꞌiꞌ raefafoꞌ ia losa nala faiꞌ ia, atahori nda feꞌe rita sususaꞌ manaseliꞌ mataꞌ naa sa. Boe ma atahori o nda rita seluꞌ sususaꞌ mataꞌ naa sa ena.
22 Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
Te hei onton monaeꞌ, huu Lamatualin naꞌaꞌeꞌeku faiꞌ naa. Mete ma hokoꞌ, na, nda hambu atahori esa saa sa boe naꞌatataaꞌ nasodꞌa. Huu, Lamatualain sue atahori fo Ana pili nalaꞌ ra, naa de Ana naꞌaꞌeꞌeku fai-fai susa-sonaꞌ ra.
23 Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.
Dei fo mete ma faiꞌ naa losa, hei rena atahori rae, ‘Mete dei! Kristus sia ia!’ Boe ma atahori laen fai rae, ‘Kristus sia naa!’ Te ama afiꞌ mimihere, e!
24 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre store Tegn og Undergerninger, saa at ogsaa de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.
Te dei fo atahori rema fo toꞌo tendan nae, ‘Au ia, Kristus!’ Ma laen ra fai rae, ‘Au ia, Lamatualain mana ola-olan.’ Dei fo ara tao manadadꞌiꞌ mataꞌ-mataꞌ rendiꞌ nitu a koasan fo peko-lelekoꞌ atahori. Ara sobꞌa-sobꞌa fo Lamatualain atahori nara nenepeko-lelekoꞌ!
25 Se, jeg har sagt eder det forud.
De ama musi minea ao mara malolole, e! Fai susa-sonaꞌ naaꞌ ra nda feꞌe losa sa, te Au fee nesenenedꞌaꞌ neu nggi ena, o!
26 Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da gaar ikke derud; se, han er i Kamrene, da tror det ikke!
Mete ma atahori rafadꞌe nggi rae, ‘Kristus sia rae moo loaꞌ naa!’ Na, ama afiꞌ naa mii. Ma, mete ma hambu fai rae, ‘Kristus sia ume ia rala!’, na, ama afiꞌ mimihere neu pepeko-leleko nara.
27 Thi ligesom Lynet udgaar fra Østen og lyser indtil Vesten, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
Huu Au ia, Atahori Matetuꞌ a. Dei fo mete ma Au baliꞌ raefafoꞌ uma, basa atahori mete rita Au, onaꞌ atahori rita ndelas makahahadꞌoꞌ mana naronda mia seriꞌ rulu nisiꞌ seriꞌ muri.
28 Hvor Aadselet er, der ville Ørnene samle sig.
Mete ma Au baliꞌ uma, dei fo hei bubꞌuluꞌ Au sia bee. Onaꞌ atahori rahine, rae mete ma mbui kaaꞌ mana naa mburuꞌ a heo sia mamanaꞌ bee, na, sia naa hambu mana mburuꞌ a boe.”
29 Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.
Basa ma Yesus olaꞌ fai, de nafadꞌe ana mana tungga nara nae, “Mete ma fai susa-sonaꞌ naa ra basa ena, ‘Dei fo relo dadꞌi hatuꞌ, fulan o nda naronda sa boe. Nduuꞌ ra tudꞌa mia lalai, ma basa koasa mana sia lalai ra ranggenggo.’
30 Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig paa Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme paa Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
Basa naa ma, basa atahori ra o rita tanda sia lalai ata oi, Atahori Matetuꞌ a nae baliꞌ nema ena. Rita onaꞌ naa, ma basa atahori sia raefafoꞌ ia ramatau losa ara nggae. Te dei fo Au onda uma o leleeꞌ, fo ara feꞌe rita basa Au koasa ngga ma manaseli ngga.
31 Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
Boe ma Au pake maꞌoa mana nalii nahereꞌ fo parenda Lamatualain aten mana sia sorga reu raꞌabꞌue basa atahori fo Au tengga ala mia ndule raefafoꞌ ia, mia relo a mamana todꞌan losa relo a mamana mopon; mia dii losa ona.”
32 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
“Au haꞌi conto onaꞌ hau huuꞌ. Mete ma roon huni ena, naa natudꞌu oi, fai matobꞌiꞌ deka-deka losa ena.
33 Saaledes skulle ogsaa I, naar I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.
Onaꞌ naa boe, mete ma hei mita fai susa-sonaꞌ nema, onaꞌ Au ufadꞌe faꞌ ra naa, naa natudꞌu oi, Au deka-dekaꞌ uma ena.
34 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
De ia na, rena malolole! Mia basa atahori masodꞌaꞌ leleꞌ ia, dei fo ruma nda feꞌe mate sa, te fai sususaꞌ naa ra losa ena.
35 Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
Onaꞌ mae lalai no raefafoꞌ ia sambu-lalo, te Au Hara-Lii ngga ia naꞌatataaꞌ losa babꞌasan.
36 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.
“Nda hambu atahori rahine rae fai hiraꞌ na Au uma sa boe. Lamatualain aten mana sia sorga ra o, nda rahine sa boe. Au o, nda uhine sa boe. Akaꞌ Au Ama ngga nahine.
37 Og ligesom Noas Dage vare, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
Te Au ia, Atahori Matetuꞌ a. Dei fo mete ma Au baliꞌ uma, naa onaꞌ lele uluꞌ a leleꞌ Noh feꞌe masodꞌaꞌ.
38 Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden aade og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
Oe mandali monaeꞌ a nda feꞌe nema sa, te atahori raa-rinu maladꞌa-maladꞌaꞌ ma sao rame-rame ona biasan. Ara tao taꞌo naa rakandooꞌ a, losa Noh hene ofai monaeꞌ rala neu.
39 og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal ogsaa Menneskesønnens Tilkommelse være.
Te leleꞌ oe mandali monaeꞌ a nema nandali nendi se, dei de ara feꞌe na nggengger, ma feꞌe rahine saa manadadꞌiꞌ naa. Onaꞌ naa boe no Au uꞌuma ngga.
40 Da skulle to Mænd være paa Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
Leleꞌ naa, mete ma atahori rua tao ues sia osi rala, aibꞌoiꞌ te, Lamatualain soꞌu nendi esa, ma Ana lao hela esa.
41 To Kvinder skulle male paa Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
Mete ma inaꞌ rua mbau are, aibꞌoiꞌ te, Lamatualain soꞌu nendi esa, ma Ana lao hela esa.
42 Vaager derfor, thi I vide ikke, paa hvilken Dag eders Herre kommer.
Huu naa, hei o musi minea hatuꞌ-rerelon, te ama nda bubꞌuluꞌ fai hiraꞌ na hei Lamatuam nema sa.
43 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Dudꞌuꞌa malolole, e! Mete ma tenu umeꞌ a bubꞌuluꞌ nae temba na naꞌo ra rema, na tantu ana nanea nakandooꞌ a, fo naꞌo ra afiꞌ umen rala reu.
44 Derfor vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.
Dadꞌi hei o musi mihehere. Huu aibꞌoiꞌ te Au uma ena!”
45 Hvem er saa den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
Basa ma Yesus olaꞌ seluꞌ fai nae, “Hei musi dadꞌi onaꞌ atahori dedꞌenuꞌ ra fo tungga mikindooꞌ a malangga hihii-nanaun. Te mete ma malangga nae lao neu sia mamana dodꞌooꞌ na, ana soꞌu atahori dedꞌenuꞌ mataꞌ naa ra, fo mete-seꞌu ume isi nara nanaa-nininu nara.
46 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
Mete ma malangga baliꞌ ma nita atahori dedꞌenu nara tao ue-tataos nara no maloleꞌ, tantu ana namahoꞌo no atahori naa.
47 Sandelig siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Mimihere neu Au, te dei fo malangga fee koasa neu dedꞌenu nara fo mete-seꞌu basa hata-heto nara.
48 Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,
Te mete ma atahori dedꞌenuꞌ ra deꞌulakaꞌ, na tantu ana olaꞌ sia ralan nae,
49 og saa begynder at slaa sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,
‘Malole! Malangga lao onaꞌ ia na, seka bubꞌuluꞌ fai hiraꞌ fo ana baliꞌ, o!’ Duꞌa taꞌo naa ma, ana poko-paru nonoon mana tao ues laen ra. Boe ma ana endoꞌ naa-ninu maladꞌa-maladꞌaꞌ naꞌabꞌue no mana mafuꞌ ra.
50 da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,
Ma nda bubꞌuluꞌ sa te, aibꞌoiꞌ ma malangga naa baliꞌ boe.
51 og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Boe ma malangga naa tao doidꞌoso e nda fefeet sa, basa de piru hendi e dea neu, fo leo naꞌabꞌue no atahori mana dea-ralaꞌ ra. Sia mamanaꞌ naa, basa se nggae eiei huu ara doidꞌosoꞌ rita mamate nara.”
