Matthæus 23
1 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
Bu sɵzlǝrdin keyin, Əysa top-top halayiⱪⱪa wǝ muhlisliriƣa mundaⱪ dedi:
2 „Paa Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
— Tǝwrat ustazliri wǝ Pǝrisiylǝr Musa pǝyƣǝmbǝrning [ⱨɵküm qiⱪirix] ornida olturƣan bolidu.
3 Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
Xunga, ularning silǝrgǝ eytⱪan ⱨǝmmǝ sɵzlirigǝ kɵngül ⱪoyup, degǝnlirini ⱪilinglar. Lekin ularning ⱪilƣanliridǝk ⱪilmanglar; qünki ular ɵzlirining deginigǝ ɵzliri ǝmǝl ⱪilmaydu,
4 Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem paa Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
Bǝlki ular kɵtürǝlmigüdǝk eƣir yüklǝrni baƣlap adǝmlǝrning zimmisigǝ artip ⱪoyidu. Əmma ɵzliri bu yüklǝrni kɵtürüxkǝ birmu barmiⱪini midirlitixni huxyaⱪmaydu.
5 Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne paa deres Klæder store.
Ular ⱨǝmmǝ ǝmǝllirini insanlarƣa kɵz-kɵz ⱪilix üqünla ⱪilidu; qünki ular «ayǝt ⱪapliri»ni kǝng ⱪilip qigiwelip, tonlirining quqilirini uzun sanggilitip ⱪoyidu;
6 Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Maaltiderne og paa de fornemste Pladser i Synagogerne
ular ziyapǝtlǝrdǝ tɵrdǝ, sinagoglarda aldinⱪi orunlarda olturuxⱪa,
7 og lade sig hilse paa Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
bazarlarda kixilǝrning ularƣa bolƣan [uzun] salamliriƣa wǝ ɵzlirini «Ustaz, ustaz» dǝp ataxliriƣa amraⱪ kelidu.
8 Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
Biraⱪ silǝr bolsanglar «Ustaz» dǝp atilixni ⱪobul ⱪilmanglar; qünki silǝrning yalƣuz birla ustazinglar bar wǝ ⱨǝmminglar ⱪerindaxtursilǝr.
9 Og I skulle ikke kalde nogen paa Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
Yǝr yüzidǝ ⱨeqⱪandaⱪ kixini «Atam» demǝnglar, qünki pǝⱪǝt birla Atanglar, yǝni ǝrxtǝ Turƣuqi bardur.
10 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
Silǝr «muǝllim» dǝp atilixnimu ⱪobul ⱪilmanglar, qünki pǝⱪǝt birla muǝllim, yǝni Mǝsiⱨning ɵzi bardur;
11 Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
bǝlki aranglarda ǝng mǝrtiwilik bolƣan kixi silǝrning hizmitinglarda bolidu.
12 Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
Ɵzini yuⱪiri tutmaⱪqi bolƣini tɵwǝn ⱪilinidu, ɵzini tɵwǝn tutⱪini yuⱪiri ⱪilinidu.
13 Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaa ikke derind, og dem, som ville gaa ind, tillade I det ikke.
Biraⱪ ⱨalinglarƣa way, ǝy Tǝwrat ustazliri wǝ Pǝrisiylǝr, sahtipǝzlǝr! Silǝr ǝrx padixaⱨliⱪining ixikini insanlarƣa taⱪap keliwatisilǝr! Ya ɵzünglar kirmǝysilǝr, ya kirixni istigǝnlǝrning kirixigǝ yol ⱪoymaysilǝr.
14 [Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede paa Skrømt længe; derfor skulle I faa des haardere Dom.]
Ⱨalinglarƣa way, ǝy Tǝwrat ustazliri wǝ Pǝrisiylǝr, sahtipǝzlǝr! Silǝr tul ayallarning mal-dunyasini yǝwatisilǝr, xundaⱪtimu baxⱪilar aldida tǝⱪwadar kɵrünsǝk dǝp, uzundin-uzun dua ⱪilisilǝr. Xunga, silǝr tehimu eƣir jazaƣa tartilisilǝr.
15 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og naar han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt saa slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
Ⱨalinglarƣa way, ǝy Tǝwrat ustazliri wǝ Pǝrisiylǝr, sahtipǝzlǝr! Silǝr birla adǝmni etiⱪadinglarƣa kirgüzüx üqün, dengiz wǝ ⱪuruⱪluⱪni kezip qiⱪisilǝr. Biraⱪ u kixi kirgüzülgǝndin keyin, silǝr uni ɵzliringlardin ikki ⱨǝssǝ bǝttǝr bolƣan dozahning pǝrzǝnti ⱪilip yetixtürüp qiⱪisilǝr. (Geenna g1067)
16 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
Ⱨalinglarƣa way, ǝy ⱪariƣu yolbaxqilar! Silǝr: «Ⱨǝrⱪandaⱪ kixi ibadǝthana bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilsa, ⱨeqnemisi yoⱪ, biraⱪ ibadǝthanidiki altunni tilƣa elip ⱪǝsǝm ⱪilƣanlar ⱪǝsimidǝ turuxⱪa ⱪǝrzdar bolidu» dǝysilǝr.
17 I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
Əy ǝhmǝⱪlǝr, korlar! Altun uluƣmu yaki altunni muⱪǝddǝs ⱪilƣan ibadǝthanimu?
18 Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpaa, han er forpligtet.
Silǝr yǝnǝ: «Ⱨǝrkim ⱪurbangaⱨ bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilsa, ⱨeqnemisi yoⱪ, biraⱪ ⱪurbangaⱨ üstidiki ⱨǝdiyǝni tilƣa elip ⱪǝsǝm ⱪilƣanlar ⱪǝsimidǝ turuxⱪa ⱪǝrzdar bolidu» dǝysilǝr.
19 I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
Əy korlar! Ⱨǝdiyǝ uluƣmu yaki ⱨǝdiyini muⱪǝddǝs ⱪilƣan ⱪurbangaⱨmu?
20 Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.
Xunga, ⱪurbangaⱨni tilƣa elip ⱪǝsǝm ⱪilƣuqi bolsa ⱨǝm ⱪurbangaⱨ bilǝn ⱨǝm uning üstidiki barliⱪ nǝrsilǝr bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilƣan bolidu.
21 Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
Ibadǝthanini tilƣa elip ⱪǝsǝm ⱪilƣuqimu ⱨǝm ibadǝthanini, ⱨǝm «ibadǝthanida Turƣuqi»ni tilƣa elip ⱪǝsǝm ⱪilƣan bolidu.
22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder paa den.
Ərxni tilƣa elip ⱪǝsǝm ⱪilƣuqi Hudaning tǝhti wǝ tǝhttǝ olturƣuqining nami bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilƣan bolidu.
23 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Ⱨalinglarƣa way, ǝy Tǝwrat ustazliri wǝ Pǝrisiylǝr, sahtipǝzlǝr! Qünki silǝr ⱨǝtta yalpuz, arpibǝdiyan wǝ zirilǝrning ondin bir ülüxini ɵxrǝ ⱪilip Hudaƣa ataysilǝr-yu, biraⱪ Tǝwrat ⱪanunining tehimu wǝzinlik tǝrǝpliri bolƣan adalǝt, rǝⱨimdillik wǝ sadiⱪliⱪni etibarƣa ⱨeq almaysilǝr. Awwal muxu ixlarni orundixinglar kerǝk, andin xu ixlarnimu ada ⱪilmay ⱪoymasliⱪinglar kerǝk.
24 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
Əy ⱪariƣu yolbaxqilar! Silǝr [qinǝnglǝrdiki] paxini süzüp eliwetisilǝr, lekin birǝr tɵgini pütün peti yutuwetisilǝr!
25 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet, men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
Ⱨalinglarƣa way, ǝy Tǝwrat ustazliri wǝ Pǝrisiylǝr, sahtipǝzlǝr! Silǝr qinǝ-ⱪaqilarning texinila yuyup pakizliƣininglar bilǝn ularning iqi ⱨǝrtürlük ⱨerislik wǝ ixrǝtpǝrǝslikkǝ tolƣan.
26 Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at ogsaa det udvendige af dem kan blive rent.
Əy ⱪariƣu Pǝrisiy! Awwal qinǝ-ⱪaqining iqini pakla, xundaⱪta teximu pak bolidu!
27 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
Ⱨalinglarƣa way, ǝy Tǝwrat ustazliri wǝ Pǝrisiylǝr, sahtipǝzlǝr! Silǝr aⱪartip ⱪoyulƣan, sirti qirayliⱪ kɵrünidiƣan lekin iqi ɵlüklǝrning ustihanliri wǝ ⱨǝrhil napak nǝrsilǝrgǝ tolƣan ⱪǝbrilǝrgǝ ohxaysilǝr.
28 Saaledes synes ogsaa I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
Xuningdǝk texinglardin insanlarning aldida ⱨǝⱪⱪaniy adǝmlǝrdǝk kɵrünisilǝr, lekin iqinglar sahtipǝzlik wǝ itaǝtsizlik bilǝn tolƣan.
29 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
Ⱨalinglarƣa way, ǝy Tǝwrat ustazliri wǝ Pǝrisiylǝr, sahtipǝzlǝr! Qünki silǝr pǝyƣǝmbǝrlǝrning ⱪǝbrilirini yasap keliwatisilǝr, ⱨǝⱪⱪaniylarning mazarlirini bezǝp keliwatisilǝr
30 Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
wǝ silǝr: «Ata-bowilirimizning zamanida yaxiƣan bolsaⱪ iduⱪ, ularning pǝyƣǝmbǝrlǝrning ⱪenini tɵküxlirigǝ xerik bolmayttuⱪ» — dǝysilǝr.
31 Altsaa give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslaaet Profeterne.
Xunga silǝr ɵz sɵzünglar bilǝn ɵzünglarning pǝyƣǝmbǝrlǝrni ɵltürgǝnlǝrning ǝwladliri ikǝnlikinglarƣa guwaⱨliⱪ bǝrdinglar.
32 Saa gører da ogsaa I eders Fædres Maal fuldt!
Undaⱪta, ata-bowiliringlar baxliƣan ⱪilmixlirini toluⱪlanglar!
Əy yilanlar! Zǝⱨǝrlik yilanlarning nǝsilliri! Dozah jazasidin ⱪandaⱪmu ⱪutulalarsilǝr? (Geenna g1067)
34 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slaa ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
Xunga mana, silǝrgǝ pǝyƣǝmbǝrlǝr, danixmǝnlǝr wǝ alimlarni ǝwǝtip turimǝn. Silǝr ularning bǝzilirini krestlǝp ɵltürisilǝr, bǝzilirini sinagogliringlarda dǝrrigǝ basisilǝr, xǝⱨǝrdin xǝⱨǝrgǝ ⱪoƣlaysilǝr.
35 for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
Xundaⱪ ⱪilip, ⱨǝⱪⱪaniy Ⱨabilning ⱪan ⱪǝrzidin tartip taki silǝr ibadǝthanidiki muⱪǝddǝs jay bilǝn ⱪurbangaⱨning ariliⱪida ɵltürgǝn Bǝrǝkiyaning oƣli Zǝkǝriyaning ⱪan ⱪǝrzigiqǝ, ⱨǝⱪⱪaniylarning yǝr yüzidǝ eⱪitilƣan barliⱪ ⱪan ⱪǝrzliri bu dǝwrning bexiƣa qüxürülidu.
36 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
Mǝn silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ xuni eytip ⱪoyayki, xu ⱪilmixlarning jazasining ⱨǝmmisi muxu dǝwrning bexiƣa qüxidu.
37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
Əy Yerusalem, Yerusalem! Pǝyƣǝmbǝrlǝrni ɵltüridiƣan, ɵzigǝ ǝwǝtilgǝn ǝlqilǝrni qalma-kesǝk ⱪilidiƣan xǝⱨǝr! Mekiyan qüjilirini ⱪanat astiƣa yiƣⱪandǝk pǝrzǝntliringni ⱪanqǝ ⱪetim ⱪoynumƣa almaⱪqi boldum, lekin silǝr unimidinglar!
38 Se, eders Hus lades eder øde!
Mana, ǝmdi ɵyünglar silǝrgǝ harabǝ bolup ⱪalidu!
39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!‟
Qünki mǝn xuni silǝrgǝ eytip ⱪoyayki, silǝr: «Pǝrwǝrdigarning namida kǝlgüqigǝ mubarǝk bolsun!» demigüqǝ, silǝr meni ⱪaytidin ⱨeq kɵrǝlmǝysilǝr.
