Matthæus 23
1 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
Le nitaroñe’ Iesoà amy lahialeñey naho amo mpiama’eo,
2 „Paa Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
ty hoe: Fiambesa’ o Fariseoo naho o Androanavio ty fiambesa’ i Mosè;
3 Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
ze itsara’e, ambeno naho ano; fe ko oriheñe o fepè’ iareo ndra o sata’ iareoo, amy t’ie misaontsy fa tsy manao.
4 Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem paa Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
Mitakàroke iereo, manolotse voròngo jabajaba saro-jinie’ ty soro’ ondaty, f’ie mifoneñe tsy hañonjoñe ndra ty rambom-pitàñe hameve aze.
5 Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne paa deres Klæder store.
Fonga anoe’ iereo ho fisambañe o fitoloña’ iareoo; itare’ iereo ty kontra’iareo, naho halavae’ iereo o lifin-tsarimbo’ iareoo.
6 Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Maaltiderne og paa de fornemste Pladser i Synagogerne
Tea’ iereo ty hàndre an-dohà’e eo amo sabadidakeoo, naho ty ampiambesareñe aolo am-pivory ao,
7 og lade sig hilse paa Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
naho ty mibaboke an-damoke ao, vaho ty hikanjiañe ty hoe: Raby.
8 Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
Fe ko irie’areo te hanoeñe ty hoe Talè, amy te raike ty Talè’ areo, vaho mpiroahalahy iaby nahareo.
9 Og I skulle ikke kalde nogen paa Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
Tsy ho kanjie’ areo ty hoe Rae t’indaty an-tane atoy, fa raike t’i Rae’ areo, i andindìñey.
10 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
Tsy hatao Mpiaolo ka nahareo, fa raike ty Mpiaolo’ areo, i Norizañey.
11 Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
Ty bey ama’areo ty hitoroñe anahareo.
12 Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
Harèke ty mitoabotse, haonjoñe ty miambane.
13 Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaa ikke derind, og dem, som ville gaa ind, tillade I det ikke.
Hankàñe ama’ areo Fariseo naho Androanavio, ty mpamañahy! amy te agabe’ areo am’ondatio i fifehean-dikerañey; tsy imoaha’ areo, le sebañe’ areo tsy himoake ao o te hizilikeo.
14 [Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede paa Skrømt længe; derfor skulle I faa des haardere Dom.]
Hankàñe ama’ areo Fariseo naho Androanavio, ty mpamañahy! Abotse’ areo naho infanjara’ areo ty hanaña’ o vantotseo ami’ty kora-lava. Aa le ho fandilovañ’ ela ty anahareo.
15 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og naar han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt saa slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
Mañariary riake naho tane nahareo hamehe ty tro’ ondaty raike ho ami’ty fiantofa’areo, ie mivahotse ao le fa indroe’ i taoloy ty haratia’e. (Geenna g1067)
16 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
Hankàñe ama’ areo ry fifañosoña’ ty goa, ie atao’ areo ty hoe: Tsy hañavake ty mifanta amy anjomban’ Añaharey, fe azi’areo hañavake ty mifanta aman-dra inoñ’ inoñe natokañe ami’ty firafi’ i anjomban’ Añaharey!
17 I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
Ry ondaty dagola naho goao! ty aia ty ambone, o raha natokan-ko amy anjombay, ke i anjombay?
18 Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpaa, han er forpligtet.
Le tsy ampañavaha’areo ka ty mifanta amy kitreliy, fe azi’areo hañenga ty mifanta amy engaeñe amy kitreliy.
19 I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
Ty goa; aia ty ambone, i engaeñey hera i kitreliy, i engay ke i anjombay?
20 Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.
Ty mifanta amy kitreliy mifanta ama’e naho amy ze he’e ama’e.
21 Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder paa den.
Ze mifanta amy fiambesan’ Añaharey, mifanta ama’e naho amy mpiambesatse ama’ey.
23 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Hankàñe ama’ areo, Fariseo naho Androanavio, Asese’ areo ty faha-folo’ o añam-poretrakeo, ty beañe, naho ty taikombelahy, fe apo’ areo ty vente’ o lili’ i Hake zao: ty fatarihañe, ty hatò, naho ty figahiñañe; toe hanoeñe i lily rezay fe tsy handikofañe o ila’eo.
24 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
Ry tirim-piaolo goa, mpanatavañe lale-dronono vaho mpampigedran-drameva.
25 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet, men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
Hankàñe ama’ areo, Fariseo naho Androanavio, ty mpamañahy! Liove’ areo alafe’e ty fitovy naho ty akalañe, f’ie lifo-katramo naho haleorañe ty ao.
26 Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at ogsaa det udvendige af dem kan blive rent.
Ty mpamañahy, liovo hey ty am-po’e ao, le halio ka ty alafe’e.
27 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
Hankàñe ama’ areo, Fariseo naho Androanavio, ty mpamañahy! fa mpihambañe amo kibory nifotieñeo, ie fanjàka ho a ondatio ty alafe’e eo, fe minitse taolan-dolo naho hativàñe ty ao.
28 Saaledes synes ogsaa I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
Ie mieva h’ondaty vañoñe añatrefa’ ondatio, te mone atsa-pamañahiañe vaho halo-tsereke ty an-tro’ areo ao.
29 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
Hankàñe ama’ areo, mpamañahy, Fariseo naho Androanavio! Fa aore’ areo ty lona’ o mpitokio naho volovoloe’ areo ty kibori’ o mahitio,
30 Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
vaho manao ty hoe: Naho teo zahay tañ’ andron-droae’ay le tsy ho nomei’ay ty hañohofan-doza amo mpitokio.
31 Altsaa give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslaaet Profeterne.
Aa le mpitalily vatañe t’ie ana’ o mpamono mpitokio.
32 Saa gører da ogsaa I eders Fædres Maal fuldt!
Fanoe’ areo o satan-droae’ areoo.
Ty mereñe! Tariran-dapetake, akore ty hipotitsiha’ areo ty fa’ i tsikeokeokey naho tsy mitolike am-pisolohoañe? (Geenna g1067)
34 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slaa ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
Aa le: Inao, hañitrifako mpitoky naho mahihitse naho Androanavy; ho vonoe’ areo ty ila’e, ho lafae’ areo am-pivori’ areo ao ty ila’e, vaho ho horidañe’ areo an-tanañe pak’an-drova.
35 for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
Soa te hene hafetsake ama’ areo ze lio miavake nadoañe an-tane atoy, mifototse ami’ty lio’ i Abela vañoñey, pak’ami’ty lio’ i Zakaria ana’ i Barakia vinono’ areo añivo’ i anjomban’ Añaharey naho i kitreliy.
36 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
Eka! to t’itaroñako te, hidoñe ami’ty tariratse toy i he’e zay,
37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
naho am’ Ierosaleme, mpamono mpitoky, naho manintake o niraheñeo; impire hao ty nisalalako hatontoñe o ana’oo, hambañe ami’ty anontona’ ty rene akoho o ana’e ambanen’ ela’eo, fe tsy nimete nahareo!
38 Se, eders Hus lades eder øde!
Aa le hengañe mangoakoake ama’areo o anjomba’areoo;
39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!‟
Eka! itaroñako te tsy ho oni’ areo iraho henane zao, ampara’ te hanoe’ areo ty hoe: Andriañeñe ty mitotsak’ ami’ty tahina’ Iehovà!
