Matthæus 23
1 Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
Maniyakon Iyesus ash ashonat b́ danifwotssh hank'o ett b́ keewi,
2 „Paa Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
«Nemo danifwotsnat ferisawino eteefwots Muse jorats bedek'rne.
3 Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
Mansh eshe bo itsh bo keewts jamo k'alwere, korde'ere, bo bofinirwonmó fink'ayere, bo bokeewirwo finats jitsraknee,
4 Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem paa Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
Mangonat kic'its kuro tipdek't ash mangrats bokurifoni, botookishomó bojaabon t'awiyosh dab́ geeratsne.
5 Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne paa deres Klæder store.
Bofin jamo asho boon b́bek'etwok'owa etniye bofiiniri. Ik'o bok'onor kitabiya genzit bo gawintsiri, Ik' nem kotirwok'o botahefonowere b́ guuratsi s'aaro shipdek'tni bo geenzifoni,
6 Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Maaltiderne og paa de fornemste Pladser i Synagogerne
Jiwoke mang beyoko, ayhudiyots Ik' bok'onf mooke shints beyokoniye detso boshunfoni.
7 og lade sig hilse paa Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
Jebatsnowere ash jamo boosh gup' gup'aar jamo boon aatr ‹Danifono!› err bo s'eegetuwok'owe bogefoni,
8 Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.
Itmó itko danifo ik s'uzo b́wottsotsnat it jametswere esshwwotsi it wottsotse ‹Danifono› eteyar s'eegek'ayere.
9 Og I skulle ikke kalde nogen paa Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.
Ando aaniy it itdetsts niho darotse ik s'uzo b́wottsosh datsatse konnor ‹Nihono› err s'eegk'ayere.
10 Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.
Iti danirwo Krstos s'uzi b́wottsosh ‹Daniruwono› err s'eegeyo k'ayere.
11 Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
Ititse eeno it guutso wotowe.
12 Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
B́ tooko dambaan detsetwo dashan aanitwe, b́ tooko dashan detsetwo dambaan wotitwe.»
13 Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaa ikke derind, og dem, som ville gaa ind, tillade I det ikke.
«Asho dari mengstots b́ kindrawok'o, b́ fengesho is'iruwots it itgit alberetswotso, nemo danifuwotsnat ferisawino eteefuwotso! indowe itsha! it ittokoosh bíts kindratste, kindosh geyirwotsnowere bokindrawok'o bazirutee! [
14 [Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede paa Skrømt længe; derfor skulle I faa des haardere Dom.]
Nem danifuwotsnat ferisawino etfwotso, be'ewosha etaat geenzidek'at Ik'o it k'onirwats weebdek'at t'oow máátsuwots detstso ishbaziruwotso indowe itsha! manshe itatse ikibog angsho bodetuwe.]
15 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og naar han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt saa slemt, som I selv ere. (Geenna g1067)
It took danaw nem danifwotsnat ferisawiwotso! indowe itsha! ayhudi woteraw ash iko ayhudi imnetiyo maants woniyosh datsatsno aats k'aratsno sha'at it gúriri, kindsh itdek'tsok'onowere, itiyere gitkisho ikibogo gahanemsh k'antso woshirutee! (Geenna g1067)
16 Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
«It jishiru dooguwotso! indowe itsha! ‹Asho Ik' k'oni moon b́taariyale, eegor woteratse› etfte, ‹Ik' k'oni mootsi awntson b́ taariyalmo taarman bín detsetwe› etirute,
17 I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
It shiyawwotsnat doogwotso! awntsonat awnts s'ayintsitu Ik'i mootse ááw bogfa?
18 Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpaa, han er forpligtet.
Mank'o ‹Asho wosho t'intseyiru bewokoki t'arap'ezon b́ taariyal eegor woteratse, › woshman t'intseyiru k'ac'atse fa'a woshon b́taariyalmó taaro bín detsetwe etirute.
19 I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
It doogwotso! woshonat woshman s'ayintsitu wosh t'intseyiru t'arap'ezoniyere ááw bogfa?
20 Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.
Eshe wosh t'intseyiru t'arap'ezon taarirwo, wosh t'intseyiru t'arap'ezonat wosh t'intseyiru t'arap'ezatse fa'a keew jamone b́taariri.
21 Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
Ik' moon taarituwo, Ik' moonat Ik'mootse fa'a Ik'one b́taariri.
22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder paa den.
Daron taaritwonwere Ik'o mangi jooronat b́ jooratse beyirwonee b́ taariri.
23 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
«It git alberets nem danifwotsnat ferisawiwotso! indowe itsha! arshudiko, k'ushuwiko, orobrikono tatslo imirutee, ernmó nemotse een eenwotsi k'azniye it k'riri, boowere kááw angshwotsi, orowe etonat amanetso wotoniye, ekeewi itk'ayawo hanoor k'alo itn geyife b́ teshi.
24 I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
It jishiru doogwotso! it úshiru jamwotso s'ungok'o muk'nana'a wottswotsi s'aldek'at it juwiri, kambulok'o een keewonmó it k'oot'iri!
25 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet, men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
«It git alberets nemo danifwotsnat ferisawiwotso! indowe itsha? B́rc'k'onat saniyon úriweertso s'ayintsirute, b́ gitsonmó biik'onat jaalon bín s'eenke,
26 Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at ogsaa det udvendige af dem kan blive rent.
Nee dog ferisawiyono! shin shino brc'uk'onat saniyon b́ gitso s'ayintswee, manoor b́bootsonúwere s'ayin wotituwe.
27 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
«It git alberets nem danifwotsnat ferisawiwotsn indowe itsha! bogitsotse ash duuni mak'tsonat kim keewo bítse s'eents, bo úronmo nora eteets nas' k'alamiyo fuutere sheengiru doowwotsiye it ariye.
28 Saaledes synes ogsaa I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
Mank'owere it, úratse ashosh ash kááwo araatniye it be'eyiri, it gitsonmó git alberetsonat gondo s'eenwtsere.
29 Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
«It git alberets, nem danifwotsnat ferisawiwotso! indowe itsha! it nebiywots dowoniye it agiri, k'irts kááwwots hawltiyoniye it shengshiri.
30 Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
‹Nonih shintswotsntoni noteshi wotink'ere nebiyiwots s'atso kuut'r bonton ikwoterawnk'one b́teshi› etirute.
31 Altsaa give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslaaet Profeterne.
Eshe, nebiyiwotsi úd'ts ashuwots nana'o it woto it tookon gawirute.
32 Saa gører da ogsaa I eders Fædres Maal fuldt!
Eshe, it nihots dek' botuutso it were s'eentswere.
It dawnzwotso, dawnz nana'úwotso, gahanemits fayotse aawk'o k'alrniya oorosh it faliti? (Geenna g1067)
34 Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slaa ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
Mansh hamb, taa nebiyiwotsi, dantelefetswotsi, danifwotsi it maants dowittwee, boyitse ik ikuwotsi úd'itutee, ik ikuwotsi jitetutee, ik ikwotsnowere bo Ik' k'oni mootse togetute, ik kitotse ik kitomaad gishitutee.
35 for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
Manatse tuutson kááwo Abeel s'atsatse de'er Ik'i moonat wosh t'intseyiru t'rap'ezi dagotse it úd'tsok b́ borfetsosh Berakiyu naay Zekariyas s'atsats b́ borfetsosh datsats kud'ts kááwwots s'atsatse tuuts fayo itatsatse b́bodeti,
36 Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
Arikoniye itsh tkeewiri, fay jamaaniye, and dúranatse shuwetsanotsats bodetwe.»
37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaar Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
Manats dabt́ hank'owa bíet, «Iyerusaleme, Iyerusaleme! nee nebiywotsi úd'irunee! nmaants woshetswotsi úd'at shútson togirunee! baaku b nana'o b gop'shots b kakufok'o, taawor n nana'o ikok kakuwosh ambtsote t geyi! itmó geratste.
38 Se, eders Hus lades eder øde!
Eshe hambe, it moo bashar oritwe.
39 Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!‟
Manshe ‹Doonzo shútson wetuwo deereke› it erfetsosh haniye il taan be'atste etirwe.»
