Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Nitaroñe am’iareo añ’ ohatse indraike t’i Iesoà, ami’ty hoe:
2 „Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
Sareañe ami’ty mpanjaka nañalankañe sabadidan’ enga-vao i fifehean-dikerañey.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
Nahitri’e mb’amo nambarañe amy sabadidakeio o mpitoro’eo, fe tsy nisatrie’iereo ty homb’eo.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Mbore nañitrike mpitoroñe ila’e ami’ty hoe, Taroño amo nambarañeo ty hoe: Ingo fa nihalankàñeko i sabadidakey, fa nandenta añombe naho voroñe, fonga veka’e: ehe mahavia mb’amy fañengàm-baliy.
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
F’ie tsinambolitio’ iereo vaho niveve añe, teo ty nimb’ an-drova mb’eo, teo ty nimb’an-tolon-draha’e añe.
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
Rinambe ty ila’e ka o mpitoro’eo, nahivivio’ iereo, naho navetra’ iereo.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
Jinanji’ i mpanjakay, le nandofiry, naho rinoa’e añe i mpamono rezay vaho finorototo’e añ’afo ty anjomba’ iareo.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Le hoe re amo mpitoro’eo: Fa hinajary i enga-vaoy, fe tsy mañeva o nambarañeo.
9 Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
Akia henaneo mb’amo lalañeo mb’eo, le ambarao ze tendreke hiatreke i sabadidan’ enga-valiy.
10 Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Niavotse mb’amo lalañeo mb’eo o mpitoroñeo, le hene natontoñe ze nizoeñe ndra ty soa ndra ty raty vaho nifonitse mpikama i sabadidan’ enga-valiy.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
Nizilike ao i mpanjakay hisary o nikamao, naho nanjo ondaty tsy nisaroñe sikim-panambaliañe,
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
le hoe re tama’e: O rañetse, akore ty nimoaha’o atoañe, ihe tsy aman-tsarimbom-panambaliañe? F’ie nitsiñe.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Le hoe i mpanjakay tamo mpitoro’eo: Rohizo o taña’e naho tombo’eo vaho ajorobo an-kerakeran-tsikeokeoke ao, am-paran-kalalefan-tsikeokeok’ ao; amy fangololoihañe naho ali-vazañey.
14 Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
Maro ty kinanjy, fa tsi-ampeampe ro joboñeñe.
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Niveve hey o Fariseoo, hikilily ty hampidreñam-pandrike aze an-tsaontsi’e.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
Le nirahe’ iereo mb’ama’e mb’eo ty ila’ o mpiana’ iareoo naho ty boak’ amo borizà’ i Herodao, hanao ty hoe: O Talè, apota’ay te migahin-dRehe, mañoke o lalan’ Añahareo an-dili-po, tsy an-kahembañe, vaho tsy mirihy.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?‟
Isaontsio ty heve’o: Hake hao ty mandroroñe amy Kaisara, he tsie?
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Fe niarofoana’ Iesoà ty famañahia’ iareo, le hoe re, Ty soa-miatreke, ino ty anigiha’ areo ahy?
19 Viser mig Skattens Mønt!‟ Og de bragte ham en Denar.
Atorò ahy i bogady faroroñey. Le nindesa’ iereo drala sotra.
20 Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟
Le hoe re tam’iereo: Sare ia naho vinta’ia v’itoy?
21 De sige til ham: „Kejserens.‟ Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!‟
Hoe iereo: A i Kaisara. Le hoe t’i Iesoà tam’ iereo: Ampolio amy Kaisara ze a i Kaisara, naho aman’ Añahare ze an’ Andrianañahare.
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Nahajanjiñe iereo le nilatsa naho nisitake aze vaho nibioñe.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
Tamy àndro zay, nifañaoñe ama’e o Tsadokeo, o mandietse ty fitroarañ’ an’ kavilasio, le nañontane aze
24 „Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
ty hoe: O Talè, toe nisaontsie’ i Mosè aman-tika, t’ie mitrao-pimoneñe ty mpirahalahy naho mihomake ty raike tsy aman’ ana-dahy, le ty rahalahi’e ty hañenga i nivali’ey hampitroara’e tiry ho a i rahalahi’ey.
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Inao, t’ie fito mirahalahy aman-tika, nañenga valy ty zoke’e le nivetrake tsy nampipoke tiry, le nengae’ i rahalahi’ey i vali’ey.
26 Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
Nanao izay ka i faha-roey naho ty faha-telo, pak’amy faha-fitoy.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Ie añe, nihomake i rakembay.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.‟
Aa kanao fanaña’ iareo iaby, ia amy fito rey ty ho vali’e?
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Tinoi’ Iesoà ty hoe iereo: Mandilatse nahareo naho tsy mahafohiñe ndra o pinatetseo ndra ty haozaran’ Añahare.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Ie amy androm-pampivañonan-ko veloñey, tsy hañenga ampela ty lahilahy, ndra lahilahy ty ampela, fa hanahake o anjelin’ Añahare andindìñeo.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
Tsy vinaki’ areo hao, ty amy fampitroarañe o vilasioy, i nitsara’ Iehovà ama’ areoy ty hoe:
32 „Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.‟ Han er ikke dødes, men levendes Gud.‟
Izaho Iehovà ro Andrianañahare’ i Abraàme, naho t’i Andrianañahare’ Isaka, naho t’i Andrianañahare’ Iakobe? Kanao izay, le tsy Andrianañahare’ o nihomakeo re, fa a o veloñeo.
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Ie nahajanjiñe izay i lahialeñey le nilatsa amy hihi’ey.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
Aa ie nirendre’ o Fariseoo te tsy nanan-kavale o Tsadokeo, le nifanontoñe,
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
le hoe ty ontane’ ty mpahay Hake ama’e hitsoke aze:
36 „Mester, hvilket er det store Bud i Loven?‟
O Talè, inoñe ty lily lohà’e amy Hake ao?
37 Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Le hoe re tama’e: Kokò t’Iehovà Andrianañahare’o an-kaampon’ arofo naho an-kaliforam-piaiñe vaho an-kaozara’o iaby.
38 Dette er det store og første Bud.
Izay ty lohà’e.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Hambañ’ama’e ty faha-roe: Kokò ondatio manahake ty vata’o.
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.‟
Amy lily roe rey ro iantehera’ t’i Hake iaby naho o Mpitokio.
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Nifandrimboñe o Fariseoo, le nañontanea’ Iesoà
42 „Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?‟ De sige til ham: „Davids.‟
ty hoe, Akore ty safiri’ areo ty amy Norizañey? T’ie ana’ ia? Tinoi’ iereo ty hoe: Ana’ i Davide.
43 Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
Hoe re tam’ iereo: Aa vaho akore t’i Davide, ie añamy Arofo Masiñey ro nikanjy aze ty hoe: Talè,
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
amy pinatetse ty hoe: Nitsara amy Talèko t’Iehovà ami’ty hoe: Mitoboha an-tañako havana etoa ampara’ te anoeko atimpahem-pandia’o o rafelahi’oo?
45 Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?‟
Aa kanao natao’ i Davide: Talè, inoñe ty maha ana’e aze.
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
Tsy nahatoiñe aze ndra volan-draike iereo, le tsy teo henane zay ty nahavany nañontane aze ndra inoñ’inoñe.
