Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Yesu ajobhili nabhu kabhele mu mifuanu, akajobha,
2 „Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
“Bhufalme bhwa kumbinguni bhwighwaningana ni mfalme jha ajhandele sherehe jha harusi jha mwanabhe.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
Akabhatuma bhatumishi bha muene kubhakaribisya bhabhaalikibhu kuhida kusherehe jha harusi, lakini bhafiki lepi.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Mfalme abhatumili kabhele bhatumishi bhangi, akajobha. “Mubhajobhilayi bhoha bhabhaalikibhu, Mulangayi, niandele kyakulya. Fahali ni litoli lyanene lya linenipi bhachinjili ni mambo ghoha ghayele tayari, Muhidayi ku sherehe jha harusi.”
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
Lakini bhanu abhu bhazingatili lepi kwa dhati mualiko bhwa muene. Baadhi jha bhene bhakherebhuiki mu mig'onda ghya bhene, ni bhangi bhakherebhuiki mu sehemu sya biashara sya bhene.
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
Bhangi bhabhajhinukili bhatumishi bha mfalme ni kubhaaibisya ni kubhakhoma.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
Lakini mfalme adadili. Atumili jeshi lya muene, akabhakoma bhala bhakomaji ni kubhukosya mji ghwa bhene ni muoto.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Kisha akabhajobhela bhatumishi bha muene, “Harusi iyele tayari, lakini bhabhaalikibhu bhalondekeghe lepi.
9 Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
Henu mulotayi ku makutano gha njhela mbaha, mubhaalikayi bhanu bhingi kadiri kya jhilondeka bhahidai ku sherehe jha harusi.”
10 Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Bhatumishi bhakalota njhela mbaha ni kubhakaribisya bhanu bhoha bhabhabhuene, bhema ni au bhanofu ni bhabhibhi. Henu bhukumbi bhwa harusi bhwa memili bhahesya.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
Lakini mfalme bho ajhingili kubhalanga bhahesya ambwene munu mmonga ambajhe afwali lepi ligwanda rasmi lya harusi!
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
Mfalme akan'kota, 'Ndongo bhangu, ghwabhwesi bhuli kufika apa mugati bila ligwanda lya harusi?' Na munu ojhu an'jibili lepi khenu kyokyoha khela.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Ndipo mfalme akabhajobhela bhatumishi bha muene, “Mun'kongoyi munu ojho mabhoko ni magolo mun'taghai kwibhala mu kitila, ekhu ambako kubeta kujha ni kilelu ni kusiagha minu.
14 Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.”
Kwa kujha bhanu bhingi bhikutibhwa, lakini bhateule bhadebe.”
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Ndipo Mafarisayo bhakabhoka ni kupanga jinsi jha kun'kamula Yesu mu malobhi gha muene.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
Ndipo bhakabhatuma bhanafunzi bha bhene ni Maherode. Na bhakan'jobhela Yesu, “Mwalimu, tumanyili kujobha bhebhe ndo munu ghwa bhukweli, na ghwimanyisya matakwa gha Mungu mu bhukweli. Ghwijali lepi maoni gha munu jhongi na ghwilasya lepi bhupendelelu kwa bhanu.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?”
Henu tujobhilayi ghwifikilila kiki? Je, bhukweli kulepa kodi kwa Kaisari au lepi?”
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Yesu akamanya bhuovu bhwa bhene na akajobha, “Kwandabha jhakiki mkanijaribu, muenga bhanafiki?
19 Viser mig Skattens Mønt!” Og de bragte ham en Denar.
Mimilasiayi hela jhejhitumika kulep'hela kodi.” Ndipo bhakandetela dinari.
20 Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?”
Yesu akabhakhota, “Sura ni lihina ele lya niani?”
21 De sige til ham: „Kejserens.” Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”
Bhakan'jibu, “fya Kaisari.” Ndipo Yesu akabhajobhela, “Mumpelayi Kaisari fenu fyafijhele fya muene ni fya K'yara mumpelayi K'yara.”
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Bho bhap'heliki naha bhakashangala. Kisha bhakandeka ni kwilotela.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
Ligono elu baadhi jha Masadukayo bhakahida kwa Yesu, bhala bhabhijobha kujha bhujhelepi bhufufuo bhwa bhafu. Bhakan'kota,
24 „Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
bhakajhabhijobha, “Mwalimu, Musa ajobhili, Ikajhiyi munu afuili bila kuhogola bhana, ndongo munu na andisiayi n'dala ojhu na ampelayi muana kwa ndabha jha ndongo munu.
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Bhajhele bhalongo saba. ghwa kuanda agegili na kisha afuili bila kuhogola bhana. Akandekela n'dala ndongomunu.
26 Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
Kisha ndongomunu ghwa pili nu muene aketili mebhu, kisha yola ghwa tatu, ikajha mebhu hadi jhola ghwa saba.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Baada jha kubhomba aghu bhoha, yola n'dala nu muene akafwa.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.”
Henu katika bhufufuo n'dala ojhu ibetakujha n'dala ghwa niani kati jha bhanu abhu saba? Kwa ndabha bhoha bhan'gegili.”
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Lakini Yesu abhajibili ni kubhajobhela, “Mwikosela, kwa ndabha mumanyilepi mayandiku ni nghofu sya K'yara.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Kwa kujha mu bhufufuo, bhanu bhigega lepi bhwala kugegikibhwa. Badala jhiaki bhanu bhijha kama malaika okhu kumbinguni.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
Lakini kuhusu bhufufuo bhwa bhafu, mubhwayi lepi kusoma khela ambakyo K'yara akijobhili kwa muenga, ajobhili,
32 „Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.” Han er ikke dødes, men levendes Gud.”
Nene ndo K'yara ghwa Ibrahimu, K'yara ghwa Isaka, na K'yara ghwa Yakobo? K'yara si K'yara ghwa bhafu, bali ni K'yara ghwa bhajhe bhasima.'”
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Bhwakati likusanyiku bho bhapeliki ele, bhaghasyangele mafundiso agha muene.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
Lakini Mafarisayo bho bhapheliki kujha Yesu abhagudamisi Masadukayo, bhakibhongeniye bhoha kwa pamonga.
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
Mmonga ghwa bhene, ajhele mwana sheria, an'kotili liswali kwa kun'jaribu.
36 „Mester, hvilket er det store Bud i Loven?”
“Mwalimu, amri jheleku ijhele mbaha kuliko syoha mu sheria?”
37 Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Yesu akan'jibu, “Lazima un'ganayi Bwana kwa n'tema ghuoha ghwa bhebhe, kwa roho jhiakhu jhioha ni kwa luhala lwakhu luoha.
38 Dette er det store og første Bud.
Ejhe ndo amri mbaha na jha kuanza.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Na jha bhubhele jhiwaningana ni ejhu- Ni lazima kun'gana jirani ghwa jhobhi kama kyawikigana ghwa muene.
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.”
Sheria syoha ni manabii bhitegemela amri ese sibhele.”
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Ni Mafarisayo bhajhele bhakona bhakusanyiki pamonga, Yesu akabhakota liswali.
42 „Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?” De sige til ham: „Davids.”
Akajobha, “Je, Mwifikirila kiki kwa ndabha jha Kristu? Muene muana ghwa niani?” Nibhene bhakan'jibu, “Ni muana ghwa Daudi.”
43 Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
Yesu akabhajibu, “Ni kwa namna gani Daudi mu Roho akan'kuta Bwana, akajobha,
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
'Bwana an'jobhili Bwana bhangu, “Tamayi kibhokho kya nene kyakulia, hadi panibetakubhabhomba maadui bhakhu bhabhekibhuayi pasi pa magolo gha jhobhi.”'?”
45 Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
Kama Daudi akan'kuta Kristu “Bwana,” jinsi jhelekhu ibetakujha mwanamunu?”
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
Ajhelepi jhaabhwesili kunjibu lilobhi kabhele, na ajhele lepi jhaathubutuwili kabhele kun'kota maswali zaidi tangia ligono elu ni kujhandelela.
