Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Et Jésus, répondant, leur parla encore en paraboles, disant:
2 „Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
Le royaume des cieux a été fait semblable à un roi qui fit des noces pour son fils,
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
et envoya ses esclaves pour convier ceux qui étaient invités aux noces; et ils ne voulurent pas venir.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Il envoya encore d’autres esclaves, disant: Dites aux conviés: Voici, j’ai apprêté mon dîner; mes taureaux et mes bêtes grasses sont tués et tout est prêt: venez aux noces.
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
Mais eux, n’en ayant pas tenu compte, s’en allèrent, l’un à son champ, et un autre à son trafic;
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
et les autres, s’étant saisis de ses esclaves, les outragèrent et les tuèrent.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
Et le roi, [l’ayant entendu, en] fut irrité; et ayant envoyé ses troupes, il fit périr ces meurtriers-là et brûla leur ville.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Alors il dit à ses esclaves: Les noces sont prêtes, mais les conviés n’en étaient pas dignes;
9 Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
allez donc dans les carrefours des chemins, et autant de gens que vous trouverez, conviez-les aux noces.
10 Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Et ces esclaves-là, étant sortis, [s’en allèrent] par les chemins, et assemblèrent tous ceux qu’ils trouvèrent, tant mauvais que bons; et la [salle] des noces fut remplie de gens qui étaient à table.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
Et le roi, étant entré pour voir ceux qui étaient à table, aperçut là un homme qui n’était pas vêtu d’une robe de noces.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
Et il lui dit: Ami, comment es-tu entré ici, sans avoir une robe de noces? Et il eut la bouche fermée.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Alors le roi dit aux serviteurs: Liez-le pieds et mains, emportez-le, et jetez-le dans les ténèbres de dehors: là seront les pleurs et les grincements de dents.
14 Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
Car il y a beaucoup d’appelés, mais peu d’élus.
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Alors les pharisiens vinrent et tinrent conseil pour l’enlacer dans [ses] paroles.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
Et ils lui envoient leurs disciples avec les hérodiens, disant: Maître, nous savons que tu es vrai et que tu enseignes la voie de Dieu en vérité, et que tu ne t’embarrasses de personne, car tu ne regardes pas à l’apparence des hommes.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?‟
Dis-nous donc, que t’en semble: est-il permis de payer le tribut à César, ou non?
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Et Jésus, connaissant leur méchanceté, dit: Pourquoi me tentez-vous, hypocrites?
19 Viser mig Skattens Mønt!‟ Og de bragte ham en Denar.
Montrez-moi la monnaie du tribut. Et ils lui apportèrent un denier.
20 Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟
Et il leur dit: De qui est cette image et cette inscription?
21 De sige til ham: „Kejserens.‟ Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!‟
Ils lui disent: De César. Alors il leur dit: Rendez donc les choses de César à César, et les choses de Dieu à Dieu.
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Et l’ayant entendu, ils furent étonnés; et le laissant, ils s’en allèrent.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
En ce jour-là, des sadducéens, qui disent qu’il n’y a pas de résurrection, vinrent à lui et l’interrogèrent,
24 „Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
disant: Maître, Moïse dit: Si quelqu’un meurt n’ayant pas d’enfants, son frère épousera sa femme, et suscitera de la postérité à son frère.
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Or il y avait parmi nous sept frères; et le premier s’étant marié, mourut, et n’ayant pas de postérité, il laissa sa femme à son frère;
26 Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
de la même manière le second aussi et le troisième, jusqu’au septième;
27 men sidst af alle døde Hustruen.
et après eux tous, la femme aussi mourut.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.‟
Dans la résurrection donc, duquel des sept sera-t-elle la femme, car tous l’ont eue?
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Et Jésus, répondant, leur dit: Vous errez, ne connaissant pas les écritures, ni la puissance de Dieu;
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
car, dans la résurrection, on ne se marie ni on n’est donné en mariage, mais on est comme des anges de Dieu dans le ciel.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
Et quant à la résurrection des morts, n’avez-vous pas lu ce qui vous est dit par Dieu, disant:
32 „Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.‟ Han er ikke dødes, men levendes Gud.‟
« Moi, je suis le Dieu d’Abraham, et le Dieu d’Isaac, et le Dieu de Jacob »? Dieu n’est pas le Dieu des morts, mais des vivants.
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Et les foules, ayant entendu [cela], s’étonnèrent de sa doctrine.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
Et les pharisiens, ayant entendu dire qu’il avait fermé la bouche aux sadducéens, s’assemblèrent en un même lieu.
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
Et l’un d’eux, docteur de la loi, l’interrogea pour l’éprouver, disant:
36 „Mester, hvilket er det store Bud i Loven?‟
Maître, quel est le grand commandement dans la loi?
37 Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Et il lui dit: « Tu aimeras le Seigneur ton Dieu de tout ton cœur, et de toute ton âme, et de toute ta pensée ».
38 Dette er det store og første Bud.
C’est là le grand et premier commandement.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Et le second lui est semblable: « Tu aimeras ton prochain comme toi-même ».
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.‟
De ces deux commandements dépendent la loi tout entière et les prophètes.
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Et les pharisiens étant assemblés, Jésus les interrogea,
42 „Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?‟ De sige til ham: „Davids.‟
disant: Que vous semble-t-il du Christ? – de qui est-il fils? Ils lui disent: De David.
43 Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
Il leur dit: Comment donc David, en Esprit, l’appelle-t-il seigneur, disant:
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
« Le Seigneur a dit à mon seigneur: Assieds-toi à ma droite, jusqu’à ce que je mette tes ennemis sous tes pieds »?
45 Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?‟
Si donc David l’appelle seigneur, comment est-il son fils?
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
Et personne ne pouvait lui répondre un mot; et personne, depuis ce jour-là, n’osa plus l’interroger.
