< Matthæus 22 >
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Once again Jesus spoke to them in parables, saying,
2 „Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
“The kingdom of heaven can be compared to a king who prepared a wedding feast for his son.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
He sent his servants to call those who had been invited to the wedding feast, but they would not come.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Again he sent other servants, saying, ‘Tell those who are invited, “Behold, I have prepared my dinner, my oxen and the fattened cattle have been slaughtered, and everything is ready. Come to the wedding feast.”’
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
But they paid no attention and went away, one to his own field and another to his business.
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
The rest seized his servants, mistreated them, and killed them.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
When the king heard about it, he was furious. So he sent his armies, who destroyed those murderers and burned down their city.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Then he said to his servants, ‘The wedding feast is ready, but those who were invited were not worthy.
9 Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
Go therefore to where the roads exit the city and invite to the wedding feast anyone you find.’
10 Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
So the servants went out to the roads and gathered together all whom they found, both evil and good, and the wedding feast was filled with guests.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
“But when the king came in to see the guests, he saw a man there who was not clothed with a wedding garment.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
So he said to him, ‘Friend, how did yoʋ get in here without a wedding garment?’ But the man was speechless.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
Then the king said to the servants, ‘Bind his feet and hands, take him away, and throw him into the outer darkness. In that place there will be weeping and gnashing of teeth.’
14 Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.”
For many are called, but few are chosen.”
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Then the Pharisees went and took counsel as to how they might ensnare Jesus in what he said.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
They sent their disciples to him, along with the Herodians, who said to him, “Teacher, we know that yoʋ are true and teach the way of God in truth and defer to no one, for yoʋ do not show partiality.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?”
Tell us then, what do yoʋ think? Is it lawful to pay taxes to Caesar or not?”
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
But Jesus knew their evil intent and said, “Why are you testing me, you hypocrites?
19 Viser mig Skattens Mønt!” Og de bragte ham en Denar.
Show me the coin for the tax.” So they brought him a denarius.
20 Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?”
Then he said to them, “Whose image and inscription is this?”
21 De sige til ham: „Kejserens.” Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”
They said to him, “Caesar's.” So he said to them, “Then render to Caesar the things that are Caesar's, and to God the things that are God's.”
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
When they heard this, they were amazed. Then they left him and went away.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
On that day some Sadducees (who say there is no resurrection) came to Jesus and asked him,
24 „Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
“Teacher, Moses said, ‘If a man dies without having children, his brother must marry the widow and raise up offspring for him.’
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Now there were seven brothers among us. The first married and died, and having no offspring, he left his wife to his brother.
26 Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
The same thing happened to the second and to the third, down to the seventh.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Last of all, the woman also died.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.”
In the resurrection, therefore, which of the seven will she be the wife of? For they all had her.”
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Jesus answered them, “You are in error because you know neither the Scriptures nor the power of God.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
For in the resurrection people neither marry nor are they given in marriage. Instead, they are like angels of God in heaven.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
But as for the resurrection of the dead, have you not read what God said to you:
32 „Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.” Han er ikke dødes, men levendes Gud.”
‘I am the God of Abraham, the God of Isaac, and the God of Jacob’? He is not the God of the dead, but of the living.”
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
And when the crowds heard this, they were astonished at his teaching.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
Now when the Pharisees heard that Jesus had silenced the Sadducees, they gathered together.
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
And one of them, a lawyer, asked Jesus a question to test him:
36 „Mester, hvilket er det store Bud i Loven?”
“Teacher, which is the greatest commandment in the law?”
37 Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Jesus said to him, “‘Yoʋ shall love the Lord yoʋr God with all yoʋr heart, with all yoʋr soul, and with all yoʋr mind.’
38 Dette er det store og første Bud.
This is the most important and greatest commandment.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
And a second is like it: ‘Yoʋ shall love yoʋr neighbor as yoʋrself.’
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.”
All the Law and the Prophets hang on these two commandments.”
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
While the Pharisees were gathered together, Jesus asked them,
42 „Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?” De sige til ham: „Davids.”
“What do you think about the Christ? Whose son is he?” They said to him, “David's.”
43 Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
He said to them, “How is it then that David, in the Spirit, calls him ‘Lord,’ saying,
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
‘The Lord said to my Lord, “Sit at my right hand until I make yoʋr enemies a footstool for yoʋr feet”’?
45 Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
If David calls him ‘Lord,’ how is he his son?”
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
No one was able to say anything in reply, nor did anyone dare to ask him questions anymore from that day forward.