Matthæus 21
1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
Mu thangu bafikama ku Yelusalemi, batula ku Betefange, buala buidi ku mongo minti mi olive, Yesu wutuma minlonguki miodi ayi
2 „Gaar hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
wuba kamba: —Yendanu ku buala bobo buidi ku ntualꞌeno. Buna ma lumona phunda yi nketo yikangama ayi muanꞌandi wu mbakala va ndambu; luzinianguna ayi lundatina ziawu.
3 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, saa skal han straks sende dem.‟
Enati mutu wuluyuvudi, buna luvutula: “Pfumu wuzivuidi mfunu”. Buna wela kuzifidisa mu nsualu.
4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
Mambu momo mavangama mu diambu di dedikisa mambu matuba mbikudi:
5 „Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa et Trældyrs Føl.‟
Lukamba kuidi ndumba yi Sioni Tala Ntinuꞌaku wizidi kuidi ngeyo widi wulembama; widi va yilu phunda yi nketo vuendi va mbata muana phunda, muana wu phunda yi nketo.
6 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
Minlonguki miyenda, mivanga boso Yesu kaba kambila.
7 og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
Minata phunda yinketo ayi muana phunda, miyala minledi miawu va mbata ziphunda beni bosi Yesu wuvuanda vana.
8 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Vejen.
Nkangu wu batu bawombo bayala minledi miawu mu nzila. Bankaka bazenga matafi ma minti ayi bayala mawu mu nzila.
9 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!‟
Nkangu wu batu bobo baba ku ntuala ayi bobo baba ku mbusa, baba yamikinanga: Ozana kuidi Muana wu Davidi! Bika kasakumunu mutu wowo wunkuizila mu dizina di Pfumu Ozana mu bibuangu bizangama!
10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: „Hvem er denne?‟
Bu kakota mu Yelusalemi, divula dioso dinikuka. Bayuvula: —Nani mutu wowo e?
11 Men Skarerne sagde: „Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa.‟
Nkangu wu batu wuvutula: —Yesu, mbikudi wu Nazaleti mu zunga ki Ngalili!
12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Yesu wukota mu luphangu lu Nzo Nzambi, wukuka batu boso baba sumba bima. Wusengubula zimeza zi bobo baba sienzanga zimbongo ayi bikundu bi bobo baba nsumbisa mabembi.
13 Og han siger til dem: „Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule.‟
Ayi wuba kamba: —Disonama ti Nzo ama yela tedolo Nzo yi lusambulu vayi beno lukitudi yawu suamunu ki mivi.
14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
Baphofo ayi bantiudikanga bayiza kuidi niandi muna luphangu lu Nzo Nzambi ayi wubabelusa.
15 Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge saa de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: „Hosanna Davids Søn!‟ bleve de vrede og sagde til ham:
Bapfumu zi banganga Nzambi ayi minlongi mi Mina mifuema ngolo bu bamona bikumu biobi bivanga Yesu ayi bu bamona bana baba yamikina mu khati luphangu lu nzo Nzambi ti: “Ozana, kuidi muana Davidi!”
16 „Hører du, hvad disse sige?‟ Men Jesus siger til dem: „Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?‟
Diawu banyuvudila: —Wulembo wi kuaku mambu momo bana bobo balembo tubi e? Yesu wuba vutudila: —Nyinga! Vayi lutengi ko: Ngeyo wutambula Nzitusu aku mu miunu mi bana balezi ayi nate mu miunu mi bana batsombi?
17 Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
Bosi wubabika, wutotuka mu divula, wuyenda ku Betani kuawu kaleka.
18 Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev han hungrig.
Mu nsuka-nsuka bu kaba mvutuka ku divula, wumona nzala.
19 Og han saa et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: „Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere paa dig!‟ Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
Bu kamona nti wumosi wu figi va ndambu nzila, wufikama vaba nti beni vayi meza na meza kaka kamona. Buna wukamba nti beni: —Wulendi buela butanga kadi dikundi dimosi ko! Muna thangu beni nti wu figi wutumbu yuma. (aiōn g165)
20 Og da Disciplene saa det, forundrede de sig og sagde: „Hvorledes kunde Figentræet straks visne?‟
Minlonguki bu mimona bobo, misimina ayi miyuvula: —A buevi nti wowo wuvikidi yumina?
21 Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
Yesu wuba vutudila: —Bukiedika ndikulukamba enati minu kidi yeno ayi enati lulendi memata ko, bika sia ti lubeki kaka buvangila mambu maphengi mu nti wu figi wawu vayi lubeki bukambila kuidi mongo wowo: “Katuka vava, wukiloza mu mbu!” ayi mela vangama.
22 Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa.‟
Mambu mamo malunlomba mu lusambulu, luela matambula enati luwilukidi.
23 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: „Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?‟
Yesu wukota mu Nzo Nzambi. Mu thangu kaba nlonga, bapfumu banganga Nzambi ayi bakulutu ba batu bayiza fikama va kaba ayi banyuvula: —Mu lulendo mbi wulembo vangila mambu momo? Ayi nani wuvana lulendo beni?
24 Men Jesus svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogsaa jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Yesu wuba vutudila: —Thidi kuluyuvula mamvana kiuvu kimosi. Enati lupheni mvutu, buna bosi minu mamvama ndieka kulukamba mu lulendo mbi ndilembo vangila mambu mama.
25 Johannes's Daab, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?‟ Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
Nani wuvana Yowani minsua mu botika, Nzambi voti batu? Batona findana bawu na bawu ziphaka ayi batuba: —Beto kuiza kambi ti “Nzambi” buna maka tukamba ti “bila mbi lumanga kunwilukila?”
26 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet.‟
Bosi beto kamba ti “Batu” boma tummona mu diambu di nkangu wu batu bila baboso bazebi ti Yowani widi mbikudi.
27 Og de svarede Jesus og sagde: „Det vide vi ikke.‟ Da sagde ogsaa han til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Buna bavutudila Yesu: —Tusi zaba ko! Niandi mamvandi wuba kamba: —Minu mamvama ndilendi kulukamba ko kani mu lulendo mbi ndilembo vangilanga mambu momo.
28 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gaa hen, arbejd i Dag i min Vingaard!
Buevi lumbanza mu diambu diadi? Mutu wumosi wuba ayi bana bandi buadi bababakala. Wuyiza kuidi wutheti ayi wunkamba: “A muanꞌama yenda sadi buabu ku ndima yi vinu!”
29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
Muana beni wumvutudila: “Mbengi kuama” Bosi kunzimunina, wubalula mayindu ayi wuyenda.
30 Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
Dise diyenda kuidi muana wummuadi ayi mo mawu mambu kankamba. Niandi wuvutula “Nyinga Tata, ndinkuenda.” Vayi kasi kuenda ko.
31 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?‟ De sige: „Den første.‟ Jesus siger til dem: „Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.
Nani wuvanga luzolo lu Dise mu bana babuadi? Bamvutudila: —Muana wutheti. Buna Yesu wuba kamba: —Bukiedika ndikulukamba mimfutisi mi ziphaku ayi bandumba leta bela kulutuaminina mu kota mu Kipfumu ki Nzambi.
32 Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.
Bila Yowani wuyiza mu kulumonisa nzila yi busonga vayi lumanga kunwilukila. Muaki mimfutisi mi ziphaku ayi bandumba leta banwilukila. Ka diambu ko lumona momo vayi lusia balula mavanga ko muingi ku nzimunina lunwilukila.
33 Hører en anden Lignelse: Der var en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
—Wanu nongo yinkaka: Mutu wumosi wuba ndimꞌandi yi vinu, wutungila yawu luphangu, wukaba dibulu dimosi mu kamuninanga mimbutu ma vinu. Wutunga nzo yi banga mu diambu di sunganga ndimꞌandi. Wuyekula ndima beni mu mioko mi bisadi bi ndima muingi bayifutilanga; bosi wuyenda mu nzietolo.
34 Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at faa dens Frugter.
Thangu yi mvelongo mimbutu bu yifuana, wutuma bisadi biandi kuidi bisadi biobi kadefisa ndima beni muingi belandi ndambuꞌandi mimbutu.
35 Og Vingaardsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
Vayi minkuni mi ndima yi vinu beni mibuila bisadi biandi: mibeta wumosi, mivonda wunkaka bosi milozila wuntatu matadi.
36 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
Pfumu yi ndima vinu beni wutuma bisadi binkaka; lelo bawombo katuma viokila bobo katuama tuma va theti vayi mambu mo mawu bavangulu kuidi bobo kasia bikila ndima.
37 Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
Bosi wuba fidisila muanꞌandi bu katuba ti: bela kinzika muanꞌama.
38 Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel og faa hans Arv!
Vayi minkuni buna mimona muana beni wulembo yizi, mikambasana ti: “Taleno mutu wowo wela vinginina kiuka, yizanu tumvonda muingi kiuka kikituka kieto.”
39 Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel.
Mimbuila, minkoka ku nganda yi ndima ayi mimvonda.
40 Naar da Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gøre med disse Vingaardsmænd?‟
Buevi lumbanza, thangu pfumu yi ndima yi vinu bu kela vutuka, buevi kela vangila minkuni miomio?
41 De sige til ham: „Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingaard ud til andre Vingaardsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid.‟
Bamvutudila: —Wela vonda, mu kambu kiadi batu bobo bambimbi. Bosi wela defisa ndima yi vinu beni kuidi minkuni minkaka miomi miela kumvananga mimbutu mu kadika thangu yeti velo mimbutu!
42 Jesus siger til dem: „Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
Bosi Yesu wuba kamba: —Kadi khumbu lutengi ko mu masonoko: Ditadi diodi diloza mintungi dikituka ditadi di mfunu, di fuma ki nzo. Pfumu niandi wuvanga buawu. Ayi didi diambu di tsiminanga mu meso meto!
43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
Diawu ndikulukambila ti bela kuluziona Kipfumu ki Nzambi ayi bela vana kiawu kuidi batu bobo bela kibutila mimbutu.
44 Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.‟
Vayi woso mutu wela bua va ditadi beni wela keluka mu bitini, vayi woso wela builu ditadi beni wela mana kosumuka.
45 Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
Buna bamana wa zinongo ziozi, bapfumu banganga Nzambi ayi Bafalisi babakula ti Yesu bawu kalembo yolukila.
46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
Batomba nzila yi kunkangila vayi nkangu wu batu baba mona boma bila batu bammona ti niandi widi mbikudi.
