Matthæus 21
1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
Jesus og disiplene nærmet seg Jerusalem og var kommet utenfor byen Betfage ved Oljeberget. Han sendte to av disiplene i forveien
2 „Gaar hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
og sa:”Gå inn i byen dere kommer til. Der skal dere få øye på et esel som står bundet med et føll ved siden av seg. Løs dem og ta dem med hit.
3 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, saa skal han straks sende dem.‟
Dersom noen spør hva dere holder på med, skal dere bare si:’Herren har bruk for dem’. Da vil straks den som spør, gi dere lov til å ta dyrene med.”
4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
Gjennom dette ble det som Gud har forutsagt i profeten Sakarja, til virkelighet:
5 „Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa et Trældyrs Føl.‟
”Si til innbyggerne i Jerusalem:’Se, kongen deres kommer til dere, ydmyk og ridende på et esel, ja, på en eselfole!’”
6 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
De to disiplene gjorde som Jesus hadde anvist dem.
7 og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
De tok eselet og føllet med til ham, la kappene sine på eslene, og Jesus satte seg på det ene og red av sted mot byen.
8 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Vejen.
Mange i folkemassen bredde kappene sine ut som en matte foran ham. Andre skar kvister fra trærne og strødde på veien.
9 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!‟
Alt folket, både de som gikk foran Jesus, og de som fulgte etter, ropte:”Vi hyller degdu som skal arve kong Davids trone! Vi ærer deg du som er sendt av Herren! Alle i himmelen hyller deg!”
10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: „Hvem er denne?‟
I hele Jerusalem ble det stort oppstyr da han red inn, og folket spurte:”Hvem er han?”
11 Men Skarerne sagde: „Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa.‟
Folkemassen svarte:”Det er profeten Jesus fra Nasaret i Galilea.”
12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Senere gikk Jesus inn på tempelplassen og drev ut kjøpmennene og kundene deres. Han veltet bordene til dem som vekslet penger og rev ned hyllene til dem som solgte duer.
13 Og han siger til dem: „Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule.‟
Han sa til dem:”Gud har sagt i Skriften:’Mitt hus skal være et sted der menneskene kan be.’ Men dere har latt det bli’et oppholdssted for tyver og kjeltringer’.”
14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
Nå kom det mange blinde og lamme bort til ham på tempelplassen, og han helbredet dem.
15 Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge saa de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: „Hosanna Davids Søn!‟ bleve de vrede og sagde til ham:
Da øversteprestene og de skriftlærde så alle de merkelige miraklene, og til og med hørte at små barn ropte til Jesus:”Vi hyller deg, du som skal arve kong Davids trone”, ble de opprørt og spurte ham:”Hører du ikke hva barna roper?”
16 „Hører du, hvad disse sige?‟ Men Jesus siger til dem: „Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?‟
”Jo”, svarte Jesus.”Men leser dere ikke Skriften? Der står det:’Til og med de små barna synger lovsanger til deg!’”
17 Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
Da dro han fra dem og gikk ut av byen mot Betania, der han stanset over for natten.
18 Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev han hungrig.
Neste morgen var Jesus på vei tilbake til Jerusalem, og han ble sulten.
19 Og han saa et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: „Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere paa dig!‟ Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
Han fikk øye på et fikentre ved veien og gikk bort for å se om det var det fiken på det. Men det var bare løv uten frukt. Da sa han til treet:”Du skal aldri mer bære frukt!” Straks visnet fikentreet. (aiōn g165)
20 Og da Disciplene saa det, forundrede de sig og sagde: „Hvorledes kunde Figentræet straks visne?‟
Disiplene ble sjokkert og spurte:”Hvordan kan det ha seg at fikentreet visnet så brått?”
21 Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
Da sa Jesus til dem:”Jeg forsikrer, om dere virkelig tror og ikke tviler, da kan dere også gjøre som jeg med dette fikentreet, ja, mer enn som så. Dere kan til og med si til dette fjellet:’Opp med deg og kast deg selv i havet’, og det kommer til å gjøre det.
22 Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa.‟
Dere kan få hva som helst dere ber om i bønnene deres dersom dere bare tror.”
23 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: „Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?‟
Da Jesus hadde kommet til tempelplassen og holdt på å undervise der, kom øversteprestene og lederne i folket fram til ham. De forlangte å få vite med hvilken rett han foretok seg alt det han gjorde, og hvem som hadde gitt ham oppdraget.
24 Men Jesus svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogsaa jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
”Det skal jeg straks si dere”, sa Jesus,”dersom dere først svarer på et annet spørsmål.
25 Johannes's Daab, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?‟ Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
Da døperen Johannes døpte, var det på Guds befaling eller ikke?” De begynte straks å diskutere med hverandre og sa:”Om vi sier at det var på Guds befaling, da kommer han til å spørre oss hvorfor vi ikke trodde på ham.
26 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet.‟
Men om vi påstår at Gud ikke hadde sendt Johannes, da kommer vi til å få problemer med folket. Alle sier at Johannes var en profet som bar fram Guds budskap.”
27 Og de svarede Jesus og sagde: „Det vide vi ikke.‟ Da sagde ogsaa han til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Til slutt svarte de unnvikende:”Vi vet ikke.” Da sa Jesus til dem:”I så tilfelle sier heller ikke jeg hvem som har gitt meg i oppdrag å gjøre det jeg gjør.”
28 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gaa hen, arbejd i Dag i min Vingaard!
”Hva sier dere om dette?” fortsatte Jesus.”En mann hadde to sønner. En dag sa han til den ene:’I dag kan du gå ut og arbeide i vingården.’
29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
’Det vil jeg ikke’, svarte sønnen. Etter en stund forandret han mening og gikk likevel.
30 Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
Litt etter sa faren til den andre:’Gå ut, du også’, og han svarte:’Ja, visst, far, det skal jeg gjøre.’ Men han gikk aldri.
31 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?‟ De sige: „Den første.‟ Jesus siger til dem: „Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.
Hvilken av disse to var lydige mot faren sin?” De svarte:”Den første naturligvis.” Da forklarte Jesus hva han mente med det han sa:”Jeg forsikrer dere at tollere og prostituerte skal få tilhøre Guds eget folk, men ikke dere.
32 Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.
Døperen Johannes kom og viste dere hvordan dere skal leve etter Guds vilje, men dere trodde ikke på ham. Tollerne og de prostituerte derimot gjorde som han sa. Men til tross for at dere så dette, angret dere ikke og begynte å tro på budskapet hans.”
33 Hører en anden Lignelse: Der var en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
”Jeg skal fortelle et annet bilde for dere”, sa Jesus.”En jordeier plantet en vingård. Han bygget en mur rundt den og gravde en fordypning i bakken der de kunne presse saften av druene. Han bygget også et vakttårn. Så forpaktet han bort vingården til noen dyrket druer mens han selv reiste langt bort.
34 Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at faa dens Frugter.
Da det ble tid til å høste avlingen, sendte han noen tjenere til de som produserte vinen for å hente den delen av avlingen som var hans.
35 Og Vingaardsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
Men de overfalt tjenerne. De mishandlet en, drepte en annen og steinet en tredje.
36 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
Da sendte jordeieren andre tjenere, men det samme skjedde med dem.
37 Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
Til slutt sendte eieren sin egen sønn. Han tenkte:’Sønnen min vil de vel i det minste ha respekt for.’
38 Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel og faa hans Arv!
Men da de som leide vingården fikk se sønnen, sa de til hverandre:’Her kommer han som skal arve hele vingården. Kom så dreper vi ham og legger selv beslag på den!’
39 Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel.
De fanget sønnen, slepte han ut av vingården og drepte ham.”
40 Naar da Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gøre med disse Vingaardsmænd?‟
”Hva tror dere eieren gjør med disse svindlerne når han kommer tilbake?” spurte Jesus.
41 De sige til ham: „Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingaard ud til andre Vingaardsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid.‟
Øversteprestene og lederne i folket svarte:”Han kommer helt sikkert til å drepe dem, og etterpå forpakter han bort vingården til andre som holder avtalen og gir ham sin del av avlingen som betaling når høsttiden kommer.”
42 Jesus siger til dem: „Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
Da sa Jesus til dem:”Har dere aldri lest det som står i Skriften:’Den steinen som ikke var brukbar for bygningsmennene, har blitt selve hjørnesteinen. Herren har valgt den ut, og den er perfekt i våre øyne!’
43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
Det jeg mener å si med dette er at de privilegier dere har som Guds folk, skal bli tatt fra dere og gitt til alle som følger Guds vilje.
44 Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.‟
Den som snubler mot denne steinen, blir skadet, men den som steinen faller på, blir fullstendig pulverisert.”
45 Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
Da øversteprestene og fariseerne hørte det Jesus fortalte, forsto dem at det var de selv han snakket om.
46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
Derfor ville de straks arrestere ham, men de var redde for folket, som mente at Jesus var en profet som bar fram Guds budskap.
