Matthæus 21
1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
A KOKOKE aku la lakou i Ierusalema, ua hiki aku la i Betepage ma ka mauna Oliveta, alaila, hoouna aku la o Iesu i na haumana elua;
2 „Gaar hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
I aku la ia laua, E hele aku olua i ke kauhale e kupono mai ana ia olua, a e loaa koke ia olua ka hoki ua nakikiia, a me ke keiki me ia: e wehe ae olua, a e kai mai io'u nei.
3 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, saa skal han straks sende dem.‟
Ina paha e olelo mai kekahi ia olua, e i aku, Na ka Haku ia mau mea e pono ai: alaila e kuu koke mai no ia i na hoki.
4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
Ua pau ia mau mea i ka hanaia, i ko ai ka mea i oleloia mai e ke kaula, i ka i ana,
5 „Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa et Trældyrs Føl.‟
E hai aku oukou i ke kaikamahine a Ziona, Aia hoi, ke hele akahai mai nei kou Alii iou la, e noho ana maluna o ka hoki, o ke keiki hoi a ka hoki.
6 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
Hele aku la ua mau hanmana la, a hana aku la e like me ka Iesu i kauoha mai ai ia laua.
7 og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
Kai mai la laua i ua hoki la, a me ke keiki, hohola ae la lakou i na kapa o lakou maluna o laua, a hoee aku la ia Iesu maluna iho.
8 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Vejen.
Hohola iho la ka nui o ka poe kanaka i ko lakou kapa ma ke alanui, a okioki ae la kekahi poe i na lalalaau, a haliilii iho la ma ke alanui.
9 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!‟
Hookani ae la ka poe hele mamua, a me ka poe hahai mahope, i aku la, Hosana i ka Mamo a Davida! E hoouaniia ka Mea e hele mai nei ma ka inoa o ka Haku; Hosana i ke lani kiekie loa!
10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: „Hvem er denne?‟
A hiki aku la ia i Ierusalema, pihoihoi ae la ko ke kulanakauhale a pau, ninau mai la lakou, Owai keia?
11 Men Skarerne sagde: „Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa.‟
I aku la ka poe kanaka, O Iesu keia, ke Kaula no Nazareta i Galilaia.
12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Komo aku la Iesu iloko o ka luakini o ke Akua, a hookuke aku la iwaho i ka poe kuai lilo aku, a me ka poe kuai lilo mai a pau iloko o ka luakini: hookahuli ae la ia i na papa o ka poe kuai moni, a me na noho o ka poe kuai manu nunu.
13 Og han siger til dem: „Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule.‟
I aku la oia ia lakou, Ua palapalaia, E kapaia ko'u hale, he hale pule; a ua hoolilo iho nei oukou ia ia i ana no na powa.
14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
Hele mai la ka poe makapo a me ka poe oopa io na la ma ka luakini, a hoola aku la oia ia lakou.
15 Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge saa de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: „Hosanna Davids Søn!‟ bleve de vrede og sagde til ham:
Ike mai la ka poe kahuna nui a me ka poe kakauolelo i na mea kupanaha ana i hana'i, a me na kamalii e hookani ana iloko o ka luakini, Hosana i ka Mamo a Davida; ukiuki mai la lakou,
16 „Hører du, hvad disse sige?‟ Men Jesus siger til dem: „Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?‟
I mai la ia ia, Ke lohe nei anei oe i ka lakou nei olelo? I aku la o Iesu ia lakou, Ae, aole anei oukou i heluhelu, Ua hoomakaukau oe i ka hoolea mailoko mai o na waha kamalii a me na keiki waiu?
17 Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
Haalele aku la oia ia lakou, a hele aku la iwaho o ke kulanakauhele i Betania, malaila i noho ai a ao ka po.
18 Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev han hungrig.
A kakahiaka ae, i kona hoi ana i ke kulanakauhale, pololi iho la ia.
19 Og han saa et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: „Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere paa dig!‟ Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
Ike ae la ia i kekahi laau fiku ma kapa alanui, hele aku la ia ilaila, a o na lau wale no i loaa ia ia maluna ona; i aku ia i ua laau la, Mai noho a ulu ka hua maluna ou ma ia hope a mau loa aku. Maloo koke iho la ua laau fiku la. (aiōn g165)
20 Og da Disciplene saa det, forundrede de sig og sagde: „Hvorledes kunde Figentræet straks visne?‟
A ike ae la ka poo haumana, kahaha iho la lakou, i ae la, Emo ole ka maloo ana o ka laau fiku!
21 Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
Olelo mai la o Iesu, i mai la ia lakou, He oiaio ka'u e olelo aku nei ia oukou, Ina he manaoio ko oukou, aole oukou kanalua, e hana no oukou aole i keia wale no o ka laau fiku; aka, ina e olelo aku oukou i keia mauna, E kaikaiia'e oe, a e hooleiia'ku iloko o ka moana; e hanaia no ia.
22 Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa.‟
Oia hoi, o na mea a pau a oukou e nonoi ai ma ka pule me ka manaoio, e loaa no ia ia oukou.
23 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: „Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?‟
Ia ia i komo aku ai iloko o ka luakini, a ao mai la ilaila, hele mai la io na la ka poe kahuna nui, a me ka poe lunakahiko o na kanaka, i mai la, Nawai mai kau mana e hana aku ai i keia mau mea? Nawai hoi i haawi mai keia mana ia oe?
24 Men Jesus svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogsaa jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Olelo aku la o Iesu ia lakou, i aku la, Owau kekahi e ninau aku ia oukou, a i hai mai oukou ia, e hai aku no hoi au ia oukou i ka mea nana i haawi mai ia'u e hana keia mau mea.
25 Johannes's Daab, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?‟ Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
O ka bapetizo ana a Ioane, no hea ia? No ka lani mai anei? no kanaka anei? Kuka iho la lakou ia lakou iho, i ae la, Ina e hai aku kakou, No ka lani mai; alaila, e ninau mai kela ia kakou, No ke aha la oukou i manaoio ole ai ia ia?
26 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet.‟
A i hai aku kakou, No kanaka, ke makau aku nei kakou i na kanaka; no ka mea, ke manao nei lakou a pau, he kaula no o Ioane.
27 Og de svarede Jesus og sagde: „Det vide vi ikke.‟ Da sagde ogsaa han til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Olelo mai la lakou ia Iesu, i mai la, Aole makou i ike. I aku la hoi oia ia lakou, Aole hoi au e hai aku ia oukou i ka mea nana i haawi mai ia'u e hana i keia mau mea.
28 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gaa hen, arbejd i Dag i min Vingaard!
Aka, heaha ka oukou manao? He wahi kanaka ia ia na keikikane elua; a hele aku la ia i ka mua, i aku la, E kuu keiki, e hele aku oe e hana i keia la ma kuu pawaina.
29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
Hoole mai la kela, i mai la, Aole au e hiki. A mahope mihi iho la ia, a hele aku la.
30 Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
Hele aku la hoi oia i kana keiki muli, a olelo aku la pela ia ia. Ae mai la ia, i mai la, E hele no wau, e kuu haku; aole nae ia i hele.
31 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?‟ De sige: „Den første.‟ Jesus siger til dem: „Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.
Owai ko laua mea nana i hana ka makemake o ka makua? I mai la lakou ia ia, O ka mua. I aku la Iesu ia lakou, He oiaio ka'u e olelo aku nei ia oukou, e komo e ka poe lunaauhau a me na wahine hookamakama mamua o oukou iloko o ke aupuni o ke Akua.
32 Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.
No ka mea, i hele mai nei o Ioane io oukou nei ma ka aoao o ka pono, aole nae oukou i manaoio ia ia; aka, manaoio ka poe lunaauhau a me na wahine hookamakama ia ia; a ia oukou i ike ia ia, aole oukou i mihi mahope me ka manaoio ia ia.
33 Hører en anden Lignelse: Der var en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
E hoolohe mai oukou i kekahi olelonane hou: Kanu iho la kekahi mea hale i ka malawaina, hana iho la ia i pa a puni, eli iho la i wahi kaomi waina iloko olaila, kukulu iho la i hale kiai, haawi aku la ia wahi i na hoaaina, a hele aku la ia i ka aina e.
34 Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at faa dens Frugter.
A i ka wa i kokoke e oo ai ka hua, hoouna mai la ia i kana mau kauwa i ka poe hoaaina i loaa mai ai ka hua nona.
35 Og Vingaardsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
A hopu aku la na hoaaina i kana mau kauwa, hahau iho la lakou i kekahi, pepehi iho la i kekahi a make, a hailuku aku la i kekahi me ka pohaku.
36 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
Hoouna hou mai la ia i na kauwa e ae, he nui aku i ka poe mamua, a hana hou pela na hoaaina ia lakou.
37 Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
A mahope iho, hoouna mai la ia i kana Keiki io lakou la, i iho la, E hoomaikai mai paha lakou i ka'u keiki.
38 Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel og faa hans Arv!
Ike aku la ka poe hoaaina i ua keiki la, olelo ae la kekahi i kekahi, Eia ae ka hooilina, ina kakou, e pepehi ia ia, a lilo mai kona aina no kakou.
39 Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel.
Hopu aku la lakou ia ia, hookuke aku la ia ia iwaho o ka pawaina, pepehi iho la ia ia a make.
40 Naar da Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gøre med disse Vingaardsmænd?‟
Aia hiki mai ka haku nona ka pawaina, heaha kana e hana mai ai i ua poe hoaaina nei?
41 De sige til ham: „Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingaard ud til andre Vingaardsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid.‟
I mai la lakou ia ia, E pepehi hoomainoino ia i kela poe ino, a e haawi aku ia i ka pawaina, no kekahi poe hoaaina e ae, nana e hookupu mai nona na hua i ka wa e oo ai.
42 Jesus siger til dem: „Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
Olelo aku la o Iesu ia lakou, Aole anei oukou i heluhelu iloko o ka palapala hemolele, O ka pohaku a ka poe hana hale i haalele ai, ua lilo ia i pohaku kumu kihi? O ka ka Haku hana keia, a he mea mahalo hoi ia i ko kakou mau maka.
43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
Nolaila, ke olelo aku nei au ia oukou, E laweia'na ke aupuni o ke Akua mai o oukou mai, a e haawiia'ku ia i ka lahuikanaka nana e hua mai kona hua.
44 Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.‟
A o ka mea e haule iho maluna o keia pohaku, e haihaiia oia; aka, o ka mea i hauleia iho e ua pohaku la maluna, e pepe loa ia.
45 Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
Lohe ae la ka poe kahuna nui a me ka poe Parisaio i kana mau olelonane, ike iho la lakou, no lakou iho kana i olelo ai.
46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
Makemake iho la lakou e lalau mai ia ia, a makau aku la lakou i ka poe kanaka; no ka mea, manao iho la lakou he kaula ia.
