Matthæus 21
1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
Iyesusnat b́ shuuts sha'irwots Iyerusalem maants bot'inor Debrezeyitn Bete Faageyi eteef galúts bobodtsok'on Iyesus b́danifwotsitse gitetswotsi hank'o ett woshbk'ri,
2 „Gaar hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
«It shinatse fa'a galúts ameree, manokowere itbodtsok'on daaz iku bnaúnton tipetsu daatsitute, biishdeniye taash de'ewore.
3 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, saa skal han straks sende dem.‟
Asho konwor ikjago itn bíaatiyal ‹Doonzo boon b́geyirwoshee› erere. Bíwere daaz daazwotsi manoor doyitwe.»
4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
Man b́wotye nebiyiwon hank'o ett keewetso b́ s'eenishe,
5 „Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et Asen og paa et Trældyrs Føl.‟
«S'iyon mááts naúsh ‹Hambe! Nnuguso bíatso dash detsedek't daazunat B́naú ats wotde n maants weetwe!› err bish keewwere.»
6 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
B́ danifwotswere amt Iyesus boosh b́ keewtsok'o bo k'ali.
7 og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.
Daazunowere b na'úntoon bíyok dek't boweyi, botahonowere daazwots jik'ats gedbok'ri, Iyesuswere bíyats be b́dek'i.
8 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Vejen.
Ash ashotse aywots botaho werindats ees'bok'ri, k'atsetswotswere maarets miti jaabo k'ut'dek't weerindatse boes'fera botesh.
9 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!‟
Ash shin shinatse amiruwotsitsnat b́ jafratse weyirwotsitse teshtswots, «Hosa'ano Dawit naayshe! Doonzo shútson weetwo deereke! hosa'ana darotse!» ett bo kuhefera botesh.
10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: „Hvem er denne?‟
Iyesus Iyerusalemits b́ kindor kititsi ash jamo, «Han kone bí?» eton dimbirbowtsi.
11 Men Skarerne sagde: „Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa.‟
Ash ashonwere, «Han Gelil datsatse fa'o Nazretitse waatso nebiyiwo Iyesusiye.» bo etí.
12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Maniyere il Iyesus Ik' moots b́ kindi, manoknowere kemiruowtsnat keewiru ash jamo kish b́ ishí. Giz woniyiruwots maronat kurkund kemirwots jooronowere gúp'sh b́ ishi.
13 Og han siger til dem: „Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule.‟
« ‹T moo Ik' k'oni maa eteetwe› ett guut'ere, itmó bík'tswots gemook'o woshrte!» bí eti.
14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
Iyesus Ik' mootse b́befere ááw doogwotsnat shoklirwots b́ maants bo waare b́kashiyi.
15 Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge saa de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: „Hosanna Davids Søn!‟ bleve de vrede og sagde til ham:
Ernmó kahniy naashwotsnat nem danifwotsn Iyesus b́ k'alts adits keewo bobek'tsonat nana'i marmat'uwots Ik'i mootse «Dawit naaysh hosa'ana!» etfetst bokuhefere boshishtsotse bofayi.
16 „Hører du, hvad disse sige?‟ Men Jesus siger til dem: „Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?‟
Mansh Iyesussh «Nanaúwots bo etirwo k'ebirwiya?» boeti, bíwere «Ee, k'ebirwee, ‹Nana'uwotsnat s'aats úshirwots nonotse udo k'anirnee› etirwo b́ jamon nababeratsteya?» bíet.
17 Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
Boon k'azk'rat kitotse kesht Betaniya eteef galúts bíamí, manoko b́k'eeyi.
18 Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev han hungrig.
Iyesus dats gats guuron kito maants aanat amfetst k'ak'b́wtsi,
19 Og han saa et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: „Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere paa dig!‟ Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
Belesi mit iku weerindi gúúratse bek't b maants bíami, ernmó biyatse maara bako eegor daatsratse. Mansh «Haniyehak b́ jamon shuwo níatse b́datserawok'owa!» bíet. Mitúnuwere manoor shuuk'bwtsi. (aiōn g165)
20 Og da Disciplene saa det, forundrede de sig og sagde: „Hvorledes kunde Figentræet straks visne?‟
B́ danifwots man bobek'tsok'on «Belsi mitan iknun aawk'oneya shuuk' bgutsi?» ett bo'adi.
21 Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
Iyesuswere hank'o ett boosh bíaaniy, «Arikone itsh tkeewiri, imnetiyo deshr t'arat'aro itk'azink'ere belesi mitu atsats k'aletsok'o k'almec'ro b́woterawon dab gurhansh ‹Hanoke tuur aats k'arots shap'ewe!› it etal itsh s'eenetwe.
22 Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I faa.‟
Amanar Ik' it k'onitu jamo daatsitute.»
23 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: „Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?‟
Iyesus Ik' moots kind dek't daniyo dek't b́tuwi. Manoor kahni naashwotsnat ashitsi eenashwots b́ maants t'int «Jaman nk'alirwo eegi aloneya? Alhanowere neesh imtso kone?» Ett boaati.
24 Men Jesus svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil ogsaa jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Iyesuswere hank'o et boosh bíaaniy, «Taawere ik keewu iti aatuna, ti aattsu taash it aniyalee taawere jaman kon alon t k'alirwok'o itsh keewitwe.
25 Johannes's Daab, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?‟ Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
Yohans gupo eewkneya b́weyi? Darotsneyamo ashokneya?» Bíere, bo boatsatseyosh hank'o ett boshiyeyi. « ‹Darotsne› noetal ‹béréé, eegoshe bín amano it k'azi› noosh bí'eteti,
26 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet.‟
‹Ashokike› noe'talmó, Yohansi jamwots nebiyok'o bos'ilirwosh, ashuwotsi noshati.»
27 Og de svarede Jesus og sagde: „Det vide vi ikke.‟ Da sagde ogsaa han til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Manshe, «Danatsone» ett boaaniy. Bíwere «Taawor jamhan eegi alon tk'alirwok'o itsh keewratse» bí et.
28 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gaa hen, arbejd i Dag i min Vingaard!
Manats dabt boosh hank'owa bí et, «Ash iko nana'a gitetswotsi detsfe b́tesh, boyitse iko maants t'int, ‹Tnaayo! hambets t weyini miti beyoke amr fino nfinitwok'owa› bíet.
29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
B́naaywere ‹K'aze amatse› bíet. Ernmó il goynat finosh bíami.
30 Og han gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
Nihonwere b́naay ikok ando amt́ bíshowere mank'o b́ finitwok'o bín bíazazi, ‹Wotowe tniho ametuwe› bíet. Ernmó amatse.
31 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?‟ De sige: „Den første.‟ Jesus siger til dem: „Sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skøger gaa forud for eder ind i Guds Rige.
Eshe gitetsanotsitse b́ nih alo s'eentstso ááwnee?» Bowere «Shintsoni!» boeti, Iyesuswere boosh hank'o bíeti, «Arikoniye itsh tietiri, morretswotsnat gobetswotsn dari mengstots kindosh itiyere shinitunee.
32 Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.
Gupfo Yohans kááwi weerindo itsh kitsosh b́ waare bín amaneratste, morretswotsnat gobetswotsmó bín amanernee, hanowere bek'aat dab naandrone etaat amaneratste.»
33 Hører en anden Lignelse: Der var en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
Iyesus dabt hank'o bíeti, «K'osh jewro k'ewere, woyni mitwotsi tokts ash iko fa'e b́tesh, bí b́ weyini mit gúratse kas'o kas'bk'ri, weyini fis'eet gop'o ishdek't b́doozi, weyini kotosh wotit kaki geenzo agb́k'ri, maniyere hakon mitwots beyoko goshtswotssh kirayik'rat k'osh datso maants k'az bí'ami.
34 Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at faa dens Frugter.
Mit shuwi woro b́bodtsok'on b́ bano bísh bodek'etwok'o b́ guutswotsi goshtswotsok b́woshi.
35 Og Vingaardsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
Goshtswotsmó guutswotsi detsdek't iko botogi, iko boúd'i, k'oshonowere shútson botogi.
36 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
Weyini mitwots doonz ando botaawo baltswotsiyere bogts k'osh guutswotsi aaniy b́woshi. Goshtswots boatsowere baltswotskok'o bo fini.
37 Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
Jamoniyere il weyni miti doonzo ‹T naayno mangitunee!› eton b́ naayi goshtswotsok b́ woshi.
38 Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer, lader os slaa ham ihjel og faa hans Arv!
Ernmó goshtswots b́ naayi bobek'tsok'on ‹Hanwo naatetwoniye›, woore úd'k'rar b́ detstsono naarde'onee!» boet.
39 Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel.
B́ naaynowere weyini miti beyokoniyere ur dek'amt úd'bok'ri.
40 Naar da Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gøre med disse Vingaardsmænd?‟
«Eshe, weyini mitwots doonz b́woor goshtsanotsi eeg b́k'alitwok'o arefa itsha?»
41 De sige til ham: „Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingaard ud til andre Vingaardsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid.‟
Bowere «Gond ashmanots s'uwatse boon gondo bek'shr t'afik'ritwe. Weyniy miti beyokonowere b́ shwono finde woor woron bísh kayitu goshts k'oshwotssh kiraayi b́k'riti.» boeti.
42 Jesus siger til dem: „Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
Manats dabt́ Iyesus hank'owa bíeti, «S'ayin mas'aafotse ‹Ginbiyon maa agfwots bo gac'ts shútso bíye shúts kup'o tungúshatse kaatsde detsetwo b́woti, Hanwere doonzo finoniye, no ááwwotsshowere adike, › ett guut'etso b́ jamon nababeratsteya?
43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
«Eshe hank'o etirwe itsha, Ik'i mengsto itatse de'er shuu shuwitu ashuwotssh imetwe. [
44 Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.‟
Shútsanats dihitwo tishitwee, shútsman bíatsats b́ dihit ashonmó gaans'eetwee.»]
45 Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
Kahni naashwotsnat ferisawino eteetswots jewretsanotsi boshishtsok'on Iyesus b́ keew bo jang b́wottsok'owo t'iwintsbodek'i.
46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
Mansh bín detso geyatni botesh, ernmó ash asho bín nebiyiyok'o bos'ilfotse shatbowtsi.
