< Matthæus 20 >

1 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbonde, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingaard.
Јер је царство небеско као човек домаћин који ујутру рано изиђе да наима посленике у виноград свој.
2 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingaard.
И погодивши се с посленицима по грош на дан посла их у виноград свој.
3 Og han gik ud ved den tredje Time og saa andre staa ledige paa Torvet,
И изишавши у трећи сат, виде друге где стоје на тргу беспослени,
4 og han sagde til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.
И њима рече: Идите и ви у мој виноград, и шта буде право даћу вам.
5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligesaa.
И они отидоше. И опет изишавши у шести и девети сат, учини тако.
6 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre staaende der, og han siger til dem: Hvorfor staa I her ledige hele Dagen?
И у једанаести сат изишавши нађе друге где стоје беспослени, и рече им: Што стојите овде сав дан беспослени?
7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden!
Рекоше му: Нико нас не најми. Рече им: Идите и ви у мој виноград, и шта буде право примићете.
8 Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: Kald paa Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!
А кад би у вече, рече господар од винограда к приставу свом: Дозови посленике и подај им плату почевши од последњих до првих.
9 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.
И дошавши који су у једанаести сат најмљени примише по грош.
10 Men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og ogsaa de fik hver en Denar.
А кад дођоше први, мишљаху да ће више примити: И примише и они по грош.
11 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:
И примивши викаху на господара.
12 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.
Говорећи: Ови последњи један сат радише, и изједначи их с нама који смо се читав дан мучили и горели.
13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?
А он одговарајући рече једном од њих: Пријатељу! Ја теби не чиним криво; Ниси ли погодио са мном по грош?
14 Tag dit og gaa! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.
Узми своје па иди; А ја хоћу и овом последњем да дам као и теби.
15 Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?
Или зар ја нисам властан у свом чинити шта хоћу? Зар је око твоје зло што сам ја добар?
16 Saaledes skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
Тако ће бити последњи први и први последњи; јер је много званих, а мало избраних.
17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem paa Vejen:
И пошавши Исус у Јерусалим узе насамо дванаест ученика на путу, и рече им:
18 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden
Ево идем у Јерусалим, и Син човечији биће предан главарима свештеничким и књижевницима; и осудиће Га на смрт;
19 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
И предаће Га незнабошцима да Му се ругају и да Га бију и разапну; и трећи дан устаће.
20 Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.
Тада приступи к Њему мати синова Зеведејевих са својим синовима клањајући Му се и молећи Га за нешто.
21 Men han sagde til hende: „Hvad vil du?‟ Hun siger til ham: „Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side.‟
А Он јој рече: Шта хоћеш? Рече Му: Заповеди да седу ова моја два сина, један с десне стране Теби, а један с леве стране Теби, у царству Твом.
22 Men Jesus svarede og sagde: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?‟ De sige til ham: „Det kunne vi.‟
А Исус одговарајући рече: Не знате шта тражите; можете ли пити чашу коју ћу ја пити и крстити се крштењем којим се ја крстим? Рекоше Му: Можемо.
23 Han siger til dem: „Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.‟
И рече им: Чашу дакле моју испићете, и крстићете се крштењем којим се ја крстим; али да седете с десне стране мени и с леве, не могу ја дати, него коме је уготовио Отац мој.
24 Og da de ti hørte dette, bleve de vrede paa de to Brødre.
И кад чуше осталих десет ученика, расрдише се на та два брата.
25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
А Исус дозвавши их рече: Знате да кнезови народни заповедају народу, и поглавари управљају њим.
26 Saaledes skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;
Али међу вама да не буде тако; него који хоће да буде већи међу вама, да вам служи.
27 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.
И који хоће међу вама да буде први, да вам буде слуга.
28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟
Као што ни Син човечији није дошао да Му служе, него да служи и да душу своју у откуп да за многе.
29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.
И кад је излазио из Јерихона за Њим иђаше народ многи.
30 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟
И гле, два слепца сеђаху крај пута, и чувши да Исус пролази повикаше говорећи: Помилуј нас Господе, сине Давидов!
31 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de raabte endnu stærkere og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟
А народ прећаше им да ућуте; а они још већма повикаше говорећи: Помилуј нас Господе, сине Давидов!
32 Og Jesus stod stille og kaldte paa dem og sagde: „Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?‟
И уставивши се Исус дозва их, и рече: Шта хоћете да вам учиним?
33 De sige til ham: „Herre! at vore Øjne maatte oplades.‟
Рекоше Му: Господе, да се отворе очи наше.
34 Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.
И смилова се Исус, и дохвати се очију њихових, и одмах прогледаше очи њихове, и отидоше за Њим.

< Matthæus 20 >