Matthæus 20
1 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbonde, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingaard.
Ie añe izay le hoe t’i Iesoà amo mpiama’eo: Ampanahafeñe ami’ty talèn’ anjomba, i fifehean-dikerañey, ie nañaleñaleñe nañèke ondaty ho amy tetem-bahe’ey.
2 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingaard.
Naè’e ami’ty bogady raike iereo ho ami’ty andro raike, le nirahe’e mb’an-tetem-bahe’e mb’eo.
3 Og han gik ud ved den tredje Time og saa andre staa ledige paa Torvet,
Niavotse indraike re ami’ty ora faha telo vaho nitendreke ondaty nisarasara an-tsena ao,
4 og han sagde til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.
hoe re tam’ iereo: Akia mb’an-teteko ao ka, vaho hatoloko anahareo ze mañeva. Le nimb’eo iereo.
5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligesaa.
Niavotse indraike re nanao if zay ami’ty ora fah’ eneñe naho amy faha-sivey, le nampanahafe’ amy teoy.
6 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre staaende der, og han siger til dem: Hvorfor staa I her ledige hele Dagen?
Niakatse amy ora faha folo-raik’ ambiy re nahaoniñe ty ila’e nihenekeneke ey, le hoe ty nanoa’e: Akore t’ie mijohajohañe etoañe lomoñandro?
7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden!
Hoe ty natoi’ iareo: Ie tsy amam-pañeke, le hoe re am’iereo: Akia mb’an-teteko mb’eo ka.
8 Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: Kald paa Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!
Ie hariva, hoe ty asa’ i talèn-tetem-bahey amy mpisarim-piekey: Ikoiho hanolorako ty karama’ iareo, mifototse ami’ty fara’e, pak’ ami’ty valoha’e.
9 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.
Nandrambe bogady raike o am-para’eo.
10 Men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og ogsaa de fik hver en Denar.
Aa le natao’ o valoha’eo t’ie ho nandrambe mandikoatse, te mone songa natolo’e bogady raike.
11 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:
Le nitreontreoñe amy talèn-tetem-bahey i valoha’e rey
12 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.
ami’ty hoe: Ora raike ty nitoloña’ i fara’e retia, fe nampirae’o ama’ay nifanehake ami’ty hatrovoha’ i àndroy.
13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?
Tinoi’e ty hoe ty raike ama’e: O rañeko, Tsy nanoeko ama’o ty tsi-to; tsy nañeke azo ami’ty bogady raike hao?
14 Tag dit og gaa! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.
Rambeso le akia, he satriko ty manolotse ami’ty hengaha’e tia mira amy azoy,
15 Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?
tsy mete hao te hanoeko i satrikoy? maha-mandofirim-pihaino’o hao te izaho matarike?
16 Saaledes skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
Aa le ho valoha’e ty fara’e, vaho ho fara’e ty valoha’e. Maro ty koiheñe fe tsy ampeampe ty ho joboñeñe.
17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem paa Vejen:
Ie narivo’ Ierosaleme t’i Iesoà, le natola’e i mpiama’e folo ro’amby rey, vaho nanoa’e ty hoe:
18 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden
Inao! mionjoñe mb’e Ierosaleme mb’eo tika; le hatolotse amo Androanavy naho mpisoroñe lohà’eo i Ana’ ondatiy vaho hafà’ iereo havetrake,
19 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
le hasese amo kilakila ondatio ho lafañe naho hohofan-doza; f’ie hitroatse ami’ty andro fahatelo.
20 Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.
Nimb’ama’e mb’eo ty tañanjomba’ i Zebedia rekets’ i ana’e rey, niambane vaho nihalaly ama’e.
21 Men han sagde til hende: „Hvad vil du?‟ Hun siger til ham: „Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side.‟
Hoe re tama’e: Inoñe o paia’oo? le hoe re. Te ihe handily ty amo anako roe retoañe te hitoboke am-pità’o havàna eo ty raike vaho ankavia’o eo ty raike am-pifehea’o ao.
22 Men Jesus svarede og sagde: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?‟ De sige til ham: „Det kunne vi.‟
Natoi’ Iesoà ty hoe: Tsy apota’ areo ty halali’ areo. Lefe’ areo hao ty hinoñe amy fitovy hinomakoy? Tinoi’ iereo ty hoe: Lefe’ay.
23 Han siger til dem: „Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.‟
Le hoe re am’iereo: Nomo i fitovikoy, fe ty hiambesatse an-kavanako naho an-kaviako eo, tsy ahiko hatolotse, fa ho a i nihalankañañe aze aolon-dRaey.
24 Og da de ti hørte dette, bleve de vrede paa de to Brødre.
Ie jinanji’ i folo rey, le nitorifiheñe am-pihaino’ iareo i mpirahalahy roe rey.
25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
Tsinikao’ Iesoà iereo, le nanoa’e ty hoe: Fohino te felehe’ o roandria’ ze kilakila ondatio iereo, naho mifehe’iareo ka ty bey.
26 Saaledes skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;
Tsy ho izay ty ama’ areo, amy te, ze mipay ho bey ama’areo le ampitoroño anahareo,
27 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.
vaho ze te ho jabajaba ama’areo ty h’ondevo’ areo,
28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟
manahake te tsy niavy ho toroñeñe i Ana’ ondatiy, fa ty hitoroñe, hanolo-batañe ho vilin’ ai’ i màroy.
29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.
Nigodañe e Hieriko ao iereo, ie norihe’ i lahialeñey.
30 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟
Ingo niakatse mb’ añ’olon-dalañe mb’eo ty ‘ndaty fey roe naho nahajanjiñe ty fizakozakoa’ i lahialeñey le nañontane ty ama’e, naho nisaontsiañe te mañavelo mb’eo t’Iesoà nte-Nazareta, vaho nipoñafa’ iereo ty hoe: Ry Ana’ i Davide, ferenaiño zahay.
31 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de raabte endnu stærkere og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟
Fe nendaha’ i lahialeñey ami’ty hoe: Mamatsy; te mone nindrae’ iereo am-pazake ty hoe: O Rañandria, Ana’ i Davide, itretrezo.
32 Og Jesus stod stille og kaldte paa dem og sagde: „Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?‟
Nijohañe t’i Iesoà, le kinanji’e, vaho nanoa’e ty hoe: Inoñe o paia’ areo hanoeko?
33 De sige til ham: „Herre! at vore Øjne maatte oplades.‟
Hoe iareo: O Rañandria, ty hampibarababeake o maso’aio.
34 Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.
Niferenaiña’ Iesoà, le tsinapa’e o fihaino’ iareoo, naho nanoa’e ty hoe: Nampijangañe anahareo ty fatokisa’ areo, le nahaisake amy zao iereo naho nandrenge an’ Andrianañahare naho nañorike aze vaho hene nañonjoñe an’Andrianañahare ondatio ty am’izay.
