Matthæus 20
1 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbonde, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingaard.
“Xoossaa kawotethay ba woyniya giddon oosanchchota kera oosisanaw wontta guura keyida keethaawa daanees.
2 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingaard.
I he oosanchchotas hachchi hachchi issi dinaare qanxanaw enttara giigidi, entta ba woyniya giddo yeddis.
3 Og han gik ud ved den tredje Time og saa andre staa ledige paa Torvet,
“Qassi wonttafe heedzu saate gidishin keyidi ooso dhayidi giya bolla eqida hara asata demmis.
4 og han sagde til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.
I enttako, ‘Hintteka ta woyniya giddo bidi oothite, taani hinttew bessiya gatiya qanxana’ yaagis.
5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligesaa.
Enttika bidosona. Qassika I usuppun saateninne uddufun saaten keyidi hessada oothis.
6 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre staaende der, og han siger til dem: Hvorfor staa I her ledige hele Dagen?
Tammanne issi saate gidishin I keyaa wode harati yan eqqidayssata demmidi, ‘Hintte ooso oothonna gallas kumethi hayssan ays eqqidi pee7idetii?’ yaagis.
7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Gaar ogsaa I hen i Vingaarden!
“Entti zaaridi, ‘Nuna kera oosisiya asi dhayida gishossa’ yaagidosona. “Ikka, ‘Hintteka ta woyniya giddo bidi oothite’ yaagis.
8 Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: Kald paa Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!
“Sa7i omarssin, woyniya goday oosanchchota halaqaakko, ‘Oosanchchota xeegada wurssethan ooso gelidayssatappe doomada koyro gelidayssata gakkanaw entta gatiya qanxa’ yaagis.
9 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.
Tammanne issi saaten ooso oykkidayssati yidi, huu7en huu7en issi issi dinaare ekkidosona.
10 Men da de første kom, mente de, at de skulde faa mere; og ogsaa de fik hver en Denar.
Koyro ooso oykkidayssati yidi, banttaw daro imettana gidi qoppidosona. Shin enttika huu7en huu7en issi issi dinaare ekkidosona.
11 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:
Bantta miishiya ekki simmidi keethaawa bolla zuuzummidosona.
12 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have baaret Dagens Byrde og Hede.
‘Hayssati guyeppe yidi issi saate xalaala oothidosona. Shin gallas kumethi awa suulan daaburidi pee7ida nuura entti waanidi issino gidoona’ yaagidosona.
13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?
“Woyniya keethaaway oosanchchotappe issuwako, ‘Ta ishaw, taani nena qohabikke; ne taara giigiday issi dinaaressa gidennee?
14 Tag dit og gaa! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.
Ne miishiya ekkada ne soo ba. Ta omarssi yidayssaskka neyssa mela immanaw koyays.
15 Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?
Taani ta miishiyan koyidabaa oothanaw taw maati baawe? Woykko taani keeha gidida gisho neeni qanaatay?’ yaagis.
16 Saaledes skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
“Hessada ha77i dethan guye gididayssati sinthatana, sinthattidayssati qassi guyetana” yaagis.
17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem paa Vejen:
Yesuusi Yerusalaame bishe, tammanne nam77u tamaareta dumma gaxa kessidi enttako yaagis:
18 „Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden
“Be7ite, nuuni ha77i Yerusalaame buussa bolla de7oos. Yan Asa Na7ay kahine halaqatasinne higge asttamaaretas aadhdhi imettana. Enttika iya bolla hayqo pirdda pirddana.
19 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟
Iya Ayhude gidonna deriyas aathi immana. Entti iya kawushshana, garaafana, yaatidi iya masqaliya bolla kaqqana. Shin I heedzantho gallas hayqoppe denddana” yaagis.
20 Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.
He wode Zabdiyoosa machchiya ba nam77u adde naytara Yesuusakko yada, iya sinthan gulbbatada issibaa iya woossasu.
21 Men han sagde til hende: „Hvad vil du?‟ Hun siger til ham: „Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side.‟
Yesuusi iikko, “Ne ay koyay?” yaagis. Iya zaarada, “Ne kawotethan ha ta nam77u nayti issoy ne ushachchan issoy ne haddirssan utto garkkii!” yaagasu.
22 Men Jesus svarede og sagde: „I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?‟ De sige til ham: „Det kunne vi.‟
Shin Yesuusi naytakko zaaridi, “Hintte ay woossiyako erekketa; taani uyanaw de7iya waaye xuu7aa uyanaw dandda7etii?” yaagis. Enttika, “Ee dandda7os” yaagidosona.
23 Han siger til dem: „Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader.‟
Yesuusi, “Tumakka taani uyanaw de7iya xuu7appe hintte uyana. Shin ta ushachchaninne haddirssan uttanayssata doorey tana gidikke. He bessay imetey, ta aaway immanaw giigisida asatassa” yaagis.
24 Og da de ti hørte dette, bleve de vrede paa de to Brødre.
Attida tammu iya tamaareti hessa si7ida wode nam77u ishata bolla hanqettidosona.
25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
Shin Yesuusi entta ubbaa xeegidi hayssada yaagis. “Ayhude gidonna asaa haareyssati bantta asaa bolla godateyssanne entta kaaletheyssati wolqqan haareyssa hintte ereeta.
26 Saaledes skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;
Shin hintte giddon hessada gidoppo. Hinttefe gitatanaw koyaa oonikka hinttew aylle gido.
27 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.
Hintte giddon ubbaafe bolla gidanaw koyaa oonikka hinttew aylle gidanaw bessees.
28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.‟
Hessadakka, Asa Na7ay ase haggaazanawunne daro asaa wozanaw ba shemppuwa immanaw yisippe attin asan haggaazetanaw yibeenna” yaagis.
29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.
Hessafe guye, Yesuusi ba tamaaretara Iyaarkkofe keyidi bishin, daro asay enttana kaallidosona.
30 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟
Oge gaxan uttida nam77u qooqeti Yesuusi yaara aadhdheyssa si7idi, “Godaw, Dawite Na7aw, nuus qadhettarkii” yaagidi waassidosona.
31 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de raabte endnu stærkere og sagde: „Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!‟
Daro asay enttana, “Hayzite” yaagidi kaccidosona. Shin entti, “Godaw, Dawite na7aw, nuus qadhettarkii” gidi gujji waassidosona.
32 Og Jesus stod stille og kaldte paa dem og sagde: „Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?‟
Yesuusi eqqidi, entta xeegidi, “Ta hinttew ay oothana mela koyeetii?” yaagidi oychchis.
33 De sige til ham: „Herre! at vore Øjne maatte oplades.‟
Enttika, “Godaw, nu ayfey xeellana mela koyoos” yaagidosona.
34 Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.
Yesuusi enttaw qadhettidi, entta ayfiyaa bochchis. Ellesidi entta ayfey xeellis; entti iya kaallidi bidosona.
