Matthæus 19
1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan.
Xundaⱪ boldiki, Əysa bu sɵzlǝrni eytip bolƣandin keyin, Galiliyǝ ɵlkisidin ayrilip, Yǝⱨudiyǝ ɵlkisining qǝt yǝrlirigǝ, yǝni Iordan dǝryasining u ⱪetidiki yurtlarƣa bardi.
2 Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
Top-top adǝmlǝr uningƣa ǝgixip kǝlgǝn bolup, u ularni xu yǝrdila saⱪaytti.
3 Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: „Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?‟
Əmdi bǝzi Pǝrisiylǝr uning yeniƣa kelip uni ⱪiltaⱪⱪa qüxürüx mǝⱪsitidǝ uningdin: — Bir adǝmning ⱨǝrⱪandaⱪ sǝwǝbtin ayalini ⱪoyuwetixi Tǝwrat ⱪanuniƣa uyƣunmu? — dǝp soridi.
4 Men han svarede og sagde: „Have I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde
Xuning bilǝn u jawabǝn mundaⱪ dedi: — [Tǝwrattin] xuni oⱪumidinglarmu, muⱪǝddǝmdǝ insanlarni Yaratⱪuqi ularni «Ər wǝ ayal ⱪilip yaratti» wǝ
5 og sagde: „Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød?‟
«Xu sǝwǝbtin ǝr kixi ata-anisidin ayrilidu, ayali bilǝn birlixip ikkisi bir tǝn bolidu».
6 Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.‟
Xundaⱪ ikǝn, ǝr-ayal ǝmdi ikki tǝn ǝmǝs, bǝlki bir tǝn bolidu. Xuning üqün, Huda ⱪoxⱪanni insan ayrimisun.
7 De sige til ham: „Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?‟
Pǝrisiylǝr uningdin yǝnǝ: — Undaⱪta, Musa [pǝyƣǝmbǝr] nemǝ üqün [Tǝwrat ⱪanunida] ǝr kixi ɵz ayaliƣa talaⱪ hetini bǝrsila andin uni ⱪoyuwetixkǝ bolidu, dǝp buyruƣan? — dǝp soraxti.
8 Han siger til dem: „Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Haardheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke været saaledes.
U ularƣa: — Tax yürǝklikinglardin Musa [pǝyƣǝmbǝr] ayalliringlarni talaⱪ ⱪilixⱪa ruhsǝt ⱪilƣan; lekin alǝmning baxlimida bundaⱪ ǝmǝs idi.
9 Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, naar det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, han bedriver Hor.‟
Əmdi xuni silǝrgǝ eytip ⱪoyayki, ayalini buzuⱪluⱪtin baxⱪa birǝr sǝwǝb bilǝn talaⱪ ⱪilip, baxⱪa birini ǝmrigǝ alƣan ⱨǝrⱪandaⱪ kixi zina ⱪilƣan bolidu.
10 Hans Disciple sige til ham: „Staar Mandens Sag med Hustruen saaledes, da er det ikke godt at gifte sig.‟
Muhlislar uningƣa: — Əgǝr ǝr bilǝn ayali otturisidiki ǝⱨwal xundaⱪ bolsa, undaⱪta ɵylǝnmǝslik yahxi ikǝn, — dedi.
11 Men han sagde til dem: „Ikke alle rumme dette Ord, men de, hvem det er givet:
U ularƣa: — Bu sɵzni ⱨǝmmila adǝm ǝmǝs, pǝⱪǝt nesip ⱪilinƣanlarla ⱪobul ⱪilalaydu.
12 Thi der er Gildinger, som ere fødte saaledes fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!‟
Qünki anisining baliyatⱪusidin tuƣma bǝzi aƣwatlar bar; wǝ insan tǝripidin ahta ⱪilinƣan bǝzi aƣwatlarmu bar; wǝ ǝrx padixaⱨliⱪi üqün ɵzini aƣwat ⱪilƣanlarmu bar. Bu sɵzni ⱪobul ⱪilalaydiƣanlar ⱪobul ⱪilsun! — dedi.
13 Da blev der baaret smaa Børn til ham, for at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.
Ⱪolungni tǝgküzüp dua ⱪilƣaysǝn dǝp, bǝzilǝr kiqik balilirini uning aldiƣa elip kǝldi. Biraⱪ muhlislar elip kǝlgǝnlǝrni ǝyiblidi.
14 Da sagde Jesus: „Lader de smaa Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.‟
Əmma Əysa: — Balilar mening aldimƣa kǝltürülsun, ularni tosmanglar. Qünki ǝrx padixaⱨliⱪi dǝl muxundaⱪlarƣa tǝwǝdur, — dedi.
15 Og han lagde Hænderne paa dem, og han drog derfra.
Wǝ ⱪollirini ularƣa tǝgküzgǝndin keyin, u u yǝrdin ayrildi.
16 Og se, en kom til ham og sagde: „Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan faa et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Mana, bir küni birsi uning aldiƣa kelip: — Ustaz, mǝn ⱪandaⱪ yahxi ixni ⱪilsam, mǝnggülük ⱨayatⱪa eriximǝn? — dǝp soridi. (aiōnios g166)
17 Men han sagde til ham: „Hvorfor spørger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indgaa til Livet, da hold Budene!‟
U uningƣa: — Nemixⱪa mǝndin yahxiliⱪ toƣrisida soraysǝn? «Yahxi bolƣuqilar» bolsa pǝⱪǝt birila bar. Əmma ⱨayatliⱪⱪa kirimǝn desǝng, ǝmrlǝrgǝ ǝmǝl ⱪil, — dedi.
18 Han siger til ham: „Hvilke?‟ Men Jesus sagde: „Dette: Du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd;
Ⱪaysi ǝmrlǝrgǝ dǝysǝn? — dǝp soridi u. Əysa uningƣa: — «Ⱪatilliⱪ ⱪilma, zina ⱪilma, oƣriliⱪ ⱪilma, yalƣan guwaⱨliⱪ bǝrmǝ,
19 ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv.‟
ata-anangƣa ⱨɵrmǝt ⱪil wǝ ⱪoxnangni ɵzüngni sɵygǝndǝk sɵy» — dedi.
20 Den unge Mand siger til ham: „Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?‟
Yax yigit uningƣa: — Bularning ⱨǝmmisigǝ ǝmǝl ⱪilip keliwatimǝn. Əmdi manga yǝnǝ nemǝ kǝm? — dedi.
21 Jesus sagde til ham: „Vil du være fuldkommen, da gaa bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Əysa uningƣa: — Əgǝr mukǝmmǝl boluxni halisang, berip bar-yoⱪungni setip, pulini kǝmbǝƣǝllǝrgǝ bǝrgin. Xuning bilǝn ǝrxtǝ hǝzinǝng bolidu. Andin kelip manga ǝgǝxkin, — dedi.
22 Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Yigit muxu sɵzni anglap, ⱪayƣuƣa qɵmüp u yǝrdin ketip ⱪaldi. Qünki uning mal-mülki naⱨayiti kɵp idi.
23 Men Jesus sagde til sine Disciple: „Sandelig siger jeg eder: En rig kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.
Əysa muhlisliriƣa: — Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, baylarning ǝrx padixaⱨliⱪiƣa kirixi tǝsliktila bolidu.
24 Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Wǝ yǝnǝ xuni silǝrgǝ eytayki, tɵgining yingnining kɵzidin ɵtüxi bay adǝmning Hudaning padixaⱨliⱪiƣa kirixidin asandur! — dedi.
25 Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de saare og sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
Muhlislar buni anglap intayin bǝk ⱨǝyran boluxup: — Undaⱪta, kim nijatⱪa erixǝlǝydu? — dǝp soraxti.
26 Men Jesus saa paa dem og sagde: „For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.‟
Əmma Əysa ularƣa ⱪarap: — Bu ix insan bilǝn wujudⱪa qiⱪixi mumkin ǝmǝs, lekin Hudaƣa nisbǝtǝn ⱨǝmmǝ ix mumkin bolidu, — dedi.
27 Da svarede Peter og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?‟
Buning bilǝn Petrus uningƣa: — Mana, biz ⱨǝmmidin waz keqip sanga ǝgǝxtuⱪ! Biz buning üqün nemigǝ eriximiz? — dǝp soridi.
28 Men Jesus sagde til dem: „Sandelig siger jeg eder, at i Igenfødelsen, naar Menneskesønnen sidder paa sin Herligheds Trone, skulle ogsaa I, som have fulgt mig, sidde paa tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer.
Əysa ularƣa mundaⱪ dedi: — Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, alǝmdiki ⱨǝmmǝ ⱪaytidin yengilanƣinida, Insan’oƣli xanliⱪ tǝhtidǝ olturƣan waⱪtida, manga ǝgǝxkǝn silǝr on ikki tǝhttǝ olturup, Israillarning on ikki ⱪǝbilisigǝ ⱨɵküm qiⱪirisilǝr.
29 Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mit Navns Skyld, skal faa det mange Fold igen og arve et evigt Liv. (aiōnios g166)
Mening namim dǝp ɵylǝr, aka-uka, aqa-singil ⱪerindaxliri, ata-anisi, ayali, baliliri yaki yǝr-zeminlardin waz kǝqkǝnlǝrning ⱨǝmmisi ularƣa yüz ⱨǝssǝ artuⱪ erixidu wǝ mǝnggülük ⱨayatⱪa miras bolidu. (aiōnios g166)
30 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.
Lekin xu qaƣda nurƣun aldida turƣanlar arⱪiƣa ɵtidu, nurƣun arⱪida turƣanlar aldiƣa ɵtidu.
