Matthæus 19
1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan.
Yesu mpwalapwisha kwamba, walafumako ku Galileya, walaya mucibela ca Yudeya kutala kwa mulonga wa Yolodani.
2 Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
Nomba likoto lya bantu lyalamukonkela, kopeloko walasengula balwashi bangi.
3 Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: „Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?‟
Bafalisi nabambi balesa kuli Yesu pakuyanda kumutapa mukanwa pakumwipusheti, “Sena casuminishiwa mu Mulawo, muntu kuleka mukashendi pa cebo ciliconse?”
4 Men han svarede og sagde: „Have I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde
Nendi Yesu walabakumbuleti, “Sena nkamuna mubelengapo kwambeti kumatatikilo, Mulengi walabalenga mutuloba ne mutukashi?”
5 og sagde: „Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød?‟
Neco walambeti, “Ecebo cakendi mutuloba nakashiye baishi ne banyina, ne kuya kupamankana ne mukashendi, neco bantu babili aba nibakabeti mubili umo?”
6 Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.‟
Neco nkabacilipo babili sobwe, nsombi mubili umo, palico Lesa ncalapamankanya pamo kapataba muntu shikupansanya.
7 De sige til ham: „Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?‟
Basa Bafalisi balamwipusheti, “Inga Mose walambila cani kwambeti mutuloba welela kupa mukashendi cipepala cakumuleka?”
8 Han siger til dem: „Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Haardheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke været saaledes.
Yesu walabakumbuleti, “Mose walamusuminisha kuleka ba makashenu, pakwinga kumwiyisha amwe cayuma, nsombi kumatatikilo a cindi, nkacali kubeco sobwe”
9 Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, naar det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, han bedriver Hor.‟
Lino ndamwambilishingeti, “Uliyense lalekenga mukashendi pacebo ciliconse, cabula kuba mulandu wabupombo, ne kuya kweba naumbi, ukute mulandu wabupombo.”
10 Hans Disciple sige til ham: „Staar Mandens Sag med Hustruen saaledes, da er det ikke godt at gifte sig.‟
Beshikwiya bakendi balamwambileti, “Anu nacilico pakati pa mulume ne mukashendi, cilicena kwikala bunkonta.”
11 Men han sagde til dem: „Ikke alle rumme dette Ord, men de, hvem det er givet:
Nendi Yesu walabambileti, “Ciyisho ici nkacelela kutambulwa cena ne bantu bonse sobwe, nsombi abo bonka balapewa.
12 Thi der er Gildinger, som ere fødte saaledes fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!‟
Pali bintu bingi bikute kupa bantu kuteba batukashi, nabambi encobalasemwa, nabambi nicebo cakulakilwa kakowa pamukombo, pali nabambi balasala bene bonka kuteba kwambeti basebensele cena Lesa. Uyo welela kucikonsha kukonkela ciyisho ici, akonkele.”
13 Da blev der baaret smaa Børn til ham, for at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.
Nabambi bantu balaleta bana babo kuli Yesu kwambeti abike makasa akendi palyendibo, ne kubapailila, nomba beshikwiya bakendi balabakalalila.
14 Da sagde Jesus: „Lader de smaa Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.‟
Nomba Yesu walambeti, “Balekeni bana bese kuli njame, kamutabakanishanga sobwe, pakwinga Bwami bwakwilu ni bwa bantu bali mbuli aba.”
15 Og han lagde Hænderne paa dem, og han drog derfra.
Popelapo walabika makasa palyendibo, panyuma pakendi walafumapo.
16 Og se, en kom til ham og sagde: „Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan faa et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Mutuloba naumbi walesa kuli Yesu ne kumwipusheti, “Bashikwiyisha, ni cipeyo cintu caina ncondelela kwinsa kwambeti nkacane buyumi butapu?” (aiōnios g166)
17 Men han sagde til ham: „Hvorfor spørger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indgaa til Livet, da hold Budene!‟
Nendi Yesu walamukumbuleti, “Inga ulanjipushilinga cani sha cintu caina pakwinga pali umowa Waina? Na usuni kucana buyumi butapu, konkela Milawo.”
18 Han siger til ham: „Hvilke?‟ Men Jesus sagde: „Dette: Du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd;
Nendi walepusheti, “Milawo cini?” Yesu walakumbuleti, “Kotashina, kotapombola, kotaiba, kotapa bukamboni bwabwepeshi,
19 ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv.‟
lemekesha baiso ne banyoko, kayi suna munobe mbuli ncolisuni omwine.”
20 Den unge Mand siger til ham: „Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?‟
Usa muntu walambeti, “Milawo yonseyi ndalatatika kwikonkela kufuma kaindi, inga ncondicili ndabulilwa nicani kayi?”
21 Jesus sagde til ham: „Vil du være fuldkommen, da gaa bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Yesu walamwambileti, “Na ulayandanga kuba muntu walulama, koya ulishe bintu byonse mbyokute. Mali ngoshucanemo uyabile bapenshi, buboni bwakobe nukabucane kwilu, wapwisha kwinseco, wise unkonke.”
22 Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Usa muntu mpwalanyumfwa maswi awo walafumapo kali wongumana mumoyo, pakwinga walikuba mubile cikamba.
23 Men Jesus sagde til sine Disciple: „Sandelig siger jeg eder: En rig kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.
Yesu walambila beshikwiya bakendi, “Cakubinga ndamwambilishingeti, nicapatali ku muntu mubile kwingila mu Bwami bwakwilu.”
24 Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Kayi ndambangeti, “Nicapafupi munyama munene ukute kukwiweti ngamila kupita mukamulyango ka nyeleti, kupita muntu mubile kwingila mu Bwami bwa Lesa.”
25 Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de saare og sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
Beshikwiya mpobalanyumfweco, balakankamana ne kwambeti, “Anu na cilico, nomba niyani wela kupuluka?”
26 Men Jesus saa paa dem og sagde: „For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.‟
Yesu walabalangishisha walambeti, “Ibi nkabikonsheke ne bantu sobwe, nsombi bintu byonse bikute kukonsheka ne Lesa.”
27 Da svarede Peter og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?‟
Popelapo Petulo walakumbulapo, “Afwe twalashiya bintu byonse ne kumukonkela, nomba afwe lino ni tukatambulepo cani?”
28 Men Jesus sagde til dem: „Sandelig siger jeg eder, at i Igenfødelsen, naar Menneskesønnen sidder paa sin Herligheds Trone, skulle ogsaa I, som have fulgt mig, sidde paa tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer.
Nendi Yesu walabakumbuleti, “Cakubinga ndamwambilishingeti, Lesa akabibambulula cena bintu byonse, Mwana Muntu nakekale pa Cipuna cakendi ca Bulemeneno ca Bwami, ne njamwe omulankonkelenga ni mukekale pa bipuna likumi ne bibili bya Bwami, kamombolosha mikowa likumi ne ibili ya Baislayeli.
29 Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mit Navns Skyld, skal faa det mange Fold igen og arve et evigt Liv. (aiōnios g166)
Neco uliyense walashiya ng'anda, bakwabo batuloba, nambi nkashi, nambi baishi, nambi banyina, nambi banabendi, nambi mabala pacebo cakame, uyo nendi nakatambule bingi byapita tunkanda mwanda, panyuma pakendi kayi nakapewe buyumi butapu. (aiōnios g166)
30 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.
Nomba abo pa cino cindi bali kuntangu nibakabe kunyuma, kayi abo bali kunyuma pacino cindi, nibakabe kuntangu.”
