Matthæus 19
1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan.
Jesuh ngthu a pyen päng ja Kalile üngka naw cit lü Jordan mliktuia caye Judah khawa citki.
2 Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
Khyangpänu naw läk law u se Jesuh naw acuia a jah mdaw be.
3 Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: „Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?”
Pharise he a veia law u lü ami mhnüteinak am, “Khyang mat naw a khyu ia phäha pi ni se a hlüeia kcün üng a hawih vai hin mi thum üng nglawiki aw?” ti lü ami kthäh.
4 Men han svarede og sagde: „Have I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde
Jesuh naw, “Akcüka jah mhnünki naw kpami ja nghnumi a jah mhnün ti hin am nami khe khawikie aw?”
5 og sagde: „Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød?”
Pamhnam naw ‘Kpami naw a nu ja pa jah ceh ta lü a khyua vei ngdawn se nghngih xawi cun mtisa mata kya law khai xawi’ a ti.
6 Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.”
Acunkäna, nghngiha am ni ti ni, mata kyaki. Acunakyase, Pamhnam naw a jah lu hlin khawsawm cun khyang naw käh jah mtai se,” a ti.
7 De sige til ham: „Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?”
Pharise he naw, “Am ani üng ivaia Mosi naw ngkyanaka kca pe u lü hawih vaia a jah mtheh ni,” ami ti.
8 Han siger til dem: „Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Haardheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke været saaledes.
Jesuh naw, “Nami mlungmthin nghlang lü mtheh am ngja uki se, Mosi naw nami khyu nami hawih vaia a ning jah mtheh ni. Cunüngpi a jah mhnünceng üng acukba am ni” a ti.
9 Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, naar det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, han bedriver Hor.”
Acunüng Jesuh naw, “Ka ning jah mthehki, aupi a khyu kpami kce am käh bäühma ni se akcea phäha hawih lü, khyu mah beki cun mkhyeki ni, acuna nghnumi khyu na beki pi mkhyekatki ni,” a ti.
10 Hans Disciple sige til ham: „Staar Mandens Sag med Hustruen saaledes, da er det ikke godt at gifte sig.”
Acunüng axüisaw he naw, “Acukba ani üng ta am khyu mah üng ni a daw hlü bawk ve,” ami ti.
11 Men han sagde til dem: „Ikke alle rumme dette Ord, men de, hvem det er givet:
Jesuh naw, “Ahina ngthu cun khyang naküt naw am ngaisim u. Acunüngpi, ngaisim khai hea a jah xü naw ni a mi ngaihsim hlü ve.
12 Thi der er Gildinger, som ere fødte saaledes fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!”
Avang cun a nua puk'um üngka naw käh khyuca mah khai hea a jah mhnün, avang cun khyang naw käh khyuca mah khaia ami jah pyang, avange cun Khankhaw Pea phäh animät käh khyuca mah khai hea nghnüneikie, aupi khyuca mah khaia tängki naw ngaisim se,” a ti.
13 Da blev der baaret smaa Børn til ham, for at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.
Jesuh naw Hnasenea khana a kut mtaih lü a jah ktaiyü pet vaia a veia jah lawpüi u se, axüisaw he naw ami jah ksenak.
14 Da sagde Jesus: „Lader de smaa Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.”
Jesuh naw, “Hnasene ka veia law u se, käh jah mah ua, Khankhaw Pe cun amimia mäiha phäh ni,” a ti.
15 Og han lagde Hænderne paa dem, og han drog derfra.
Jesuh naw hnasenea khana a kut mtaih lü acunkäna akcea citki.
16 Og se, en kom til ham og sagde: „Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan faa et evigt Liv?” (aiōnios g166)
Khyang mat law lü, “Saja aw, khankhawa angsäi xünnak ka yah vaia akdaw i ja ka pawh kawm?” ti se, (aiōnios g166)
17 Men han sagde til ham: „Hvorfor spørger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indgaa til Livet, da hold Budene!”
Jesuh naw, “I dawki ti ivai na na kthähki ni? Dawki ta mat däk ni a ve. Angsäi xünnak na yah hlü üng ngthumkhäne jah läklama” a ti.
18 Han siger til ham: „Hvilke?” Men Jesus sagde: „Dette: Du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd;
Cawngpyang naw, “Ia ngthumkhäne ni? a ti. Jesuh naw, “Khyang käh na hnim vai, khyanga khyuca käh na mkhyekatnak vai, käh na mpyuk vai, käh na hleihlak vai,”
19 ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv.”
Na nu ja na pa na jah leisawng vai, namät naw namät na jawngnaka mäiha na impei loceng na jawngnak vai,” a ti,
20 Den unge Mand siger til ham: „Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?”
Cawngpyang naw, “Ahin he cun ka dikca üngkhyüh ka jah läk päih ni, i ka pawh ham khai ni?” a ti.
21 Jesus sagde til ham: „Vil du være fuldkommen, da gaa bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!”
Jesuh naw, “Na kümkawi vai na ngai üng, cit lü na tak naküt jawi lü sih mpyaki he üng ngui na jah yet vai. Acunüng khana na khawh vai ve khai, acunkäna na läk law kawpi,” a ti.
22 Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Cawngpyang naw acun a ngjak üng, pukse lü akcea citeiki. Isetiüng ani cun bawimangkia kyaki.
23 Men Jesus sagde til sine Disciple: „Sandelig siger jeg eder: En rig kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.
Acunüng Jesuh naw axüisaw he üng, “Akcanga ka ning jah mthehki, bawimangki hin Khankhaw Pe a luh vai aktäa küi ve,”
24 Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.”
Bawimangki Pamhnama Khaw a luha kthaka ta sanghngüksaü mpyüma nghnga khuia a luh vai jä bawki ni,” a ti.
25 Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de saare og sagde: „Hvem kan da blive frelst?”
Axüisawe naw ami ngjak üng aktäa müncan u lü, “Acunüng u naw küikyannak yah khawh khai ni?” ti lü ngthähkie.
26 Men Jesus saa paa dem og sagde: „For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.”
Jesuh naw jah teng lü, “Ahin cun khyanga phäha i am thawn thei lü pi Pamhnama phäha am thawn theiki am ve” a ti.
27 Da svarede Peter og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?”
Acunüng Pita naw, “Tenga ahmäi naküt hawih lü kami ning läk lawki, kami ning läk law phäha i kami ngmangnak khai ni?” a ti.
28 Men Jesus sagde til dem: „Sandelig siger jeg eder, at i Igenfødelsen, naar Menneskesønnen sidder paa sin Herligheds Trone, skulle ogsaa I, som have fulgt mig, sidde paa tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer.
Jesuh naw, “Akcanga ka ning jah mthehki, Tuha Khyanga Capa amäta hlüngtainak ja a bawingawhnak üng a ngawh law üng, nami na läk hlükie pi bawingawhnak xaleinghngih üng ngaw hnga u lü, Isarel paca xaleinghngih nami jah uk khai,”
29 Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mit Navns Skyld, skal faa det mange Fold igen og arve et evigt Liv. (aiōnios g166)
Aupi keia ngminga phäh a ima pi kyase, a bena cinae pi kyase, a nu pa pi kyase, a ca hea pi kyase, a khawmdeka pi kyase, jah ceh taki cun acun kän cima aphya kthaka yah be lü, angsäi xünnak pi yah khai. (aiōnios g166)
30 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.
Acunsepi akmae hnu u lü akhnuae ma law khaie,” ti lü a jah mtheh.
