< Matthæus 18 >
1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?”
In that hour the disciples came to Jesus and said, “Who is greater in the kingdom of heaven?”
2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
So Jesus called over a little child, placed him among them,
3 og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
and said, “Truly I say to you, unless you change and become like little children, you will certainly not enter the kingdom of heaven.
4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
Therefore, whoever humbles himself like this little child is greater in the kingdom of heaven.
5 Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
And whoever receives one little child such as this in my name receives me.
6 Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
But if anyone causes one of these little ones who believe in me to stumble, it would be better for him to have a heavy millstone hung around his neck and to be drowned in the depths of the sea.
7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
“Woe to the world because of stumbling blocks! It is necessary that stumbling blocks come, yet woe to that man through whom the stumbling block comes!
8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios )
If yoʋr hand or yoʋr foot causes yoʋ to stumble, cut them off and throw them away from yoʋ. It is better for yoʋ to enter life lame or crippled than to have two hands or two feet and be thrown into the eternal fire. (aiōnios )
9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna )
And if yoʋr eye causes yoʋ to stumble, pluck it out and throw it away from yoʋ. It is better for yoʋ to enter life with one eye than to have two eyes and be thrown into the fires of hell. (Geenna )
10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
“Be careful not to despise one of these little ones, for I tell you that their angels in heaven continually see the face of my Father in heaven.
11 [Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]
For the Son of Man came to save the lost.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?
What do you think? If a man has a hundred sheep, and one of them goes astray, does he not leave the other ninety-nine and go seek on the mountains the one that has gone astray?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
And if he happens to find it, truly I say to you, he rejoices more over it than over the ninety-nine that have not gone astray.
14 Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.
In the same way, it is not the will of your Father in heaven that one of these little ones should perish.
15 Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
“If yoʋr brother sins against yoʋ, go show him his fault between yoʋ and him alone. If he listens to yoʋ, yoʋ have gained yoʋr brother.
16 Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.”
But if he does not listen, take one or two others with yoʋ, so that every matter may be established by the mouth of two or three witnesses.
17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
If he refuses to listen to them, tell it to the church. And if he refuses to listen even to the church, treat him as you would a pagan or a tax collector.
18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.
Truly I say to you, whatever you bind on earth will be bound in heaven, and whatever you loose on earth will be loosed in heaven.
19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
Again, truly I say to you, if two of you agree on earth about anything you ask, it will be done for you by my Father in heaven.
20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.”
For where two or three are gathered together in my name, I am there among them.”
21 Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?”
Then Peter came to Jesus and said, “Lord, how many times must I forgive my brother when he keeps sinning against me? Up to seven times?”
22 Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
Jesus said to him, “Not, I tell yoʋ, up to seven times, but up to seventy times seven.
23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
“For this reason the kingdom of heaven may be compared to a king who wished to settle accounts with his servants.
24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
As he began to settle accounts, one servant who had a debt of ten thousand talents was brought to him.
25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
But since he did not have anything with which to repay the debt, his master commanded him to be sold along with his wife, his children, and all that he had, so that the debt could be repaid.
26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.
So the servant fell down and bowed before him, saying, ‘Master, be patient with me, and I will repay yoʋ all that I owe.’
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
Moved with compassion, the master of that servant released him and forgave him the debt.
28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
But that servant went out and found one of his fellow servants who owed him a hundred denarii. He grabbed him and began to choke him, saying, ‘Repay me what yoʋ owe.’
29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.
So his fellow servant fell down at his feet and begged him, ‘Be patient with me, and I will repay yoʋ.’
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
But he was not willing to do so. Instead, he went and threw him into prison until he should repay what was owed.
31 Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
When his fellow servants saw what had taken place, they were greatly distressed and went and reported to their master all that had happened.
32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
Then the master summoned the servant and said to him, ‘Yoʋ evil servant! I forgave yoʋ all that debt because yoʋ begged me to do so.
33 Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
Should yoʋ not also have had mercy on yoʋr fellow servant, even as I had mercy on yoʋ?’
34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.
And in anger his master handed him over to the jailers to be tortured until he should repay all that was owed him.
35 Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.”
My heavenly Father will also do the same to you if each one of you, from your hearts, does not forgive his brother for his trespasses.”