< Matthæus 18 >
1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?‟
Hichepet chun seijuiho Yeshua henga ahung un chule thudoh aneiyun, “Van Lenggama chu koipen alenpen hi ding ham?” atiuve.
2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
Yeshuan chapang neocha khat akoma din akouvin, chuin chapang chu alah uva adinsah in.
3 og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
Chuphat in aseitai, “Tahbeh'a kaseipeh nahiuve, nangho nachonset nauva kona nakile heiyuva chule chapang neocha ho tobang nahung hilou uva ahileh, Van Lenggam a nalut louhel diu ahi.
4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
Hijeh chun koi hijongleh chapang neocha ho tobanga kineosah mi chu, Van Lenggam a alenpen hi ding ahi.
5 Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
Chule koi hijongleh Keima khel a chapang neokhat sanga chun, Keima eisan ahi.”
6 Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
Hinlah nanghon hiche aneocha ho lah'a khat Keima eitahsan achu chonsetna nalhahsah uva ahileh, sumhei lentah khat na ngong changa kihen henlang twikhanglen'a kileh lut lechun nangma ding in aphajoi.
7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
“Vannoiya hi itobang gimnan ahinphah ding hitam! Ajeh chu miho chonse din alhem in ahi. Lhep patepna hohi pel theilou ahi, hinlah alhema pang mi chu iti hahsat ding hitan tem?
8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios )
Hijeh chun nakhut ahilouleh nakeng in chonset nabolsah leh tanbong in chule paimang in khutkhat ahilouleh kengkhat neiya tonsot hinna'a nalut chu, khut ni ahilouleh keng ni neiya tonsot meidila nalut sang in gamcheng in aphajon ahi. (aiōnios )
9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna )
Chule namit in nachonset sah'a ahileh, kaldoh'in lang chule paimang jeng in. Mit khat neiya tonsot hinna'a lut chu mit ni neiya meidila lut ding sang in aphajoi.” (Geenna )
10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
Ching theiyun, nanghon hiche ho lah a aneopen ho jong noise hih un. Ajeh chu van a avantil teu van a ka Pa ang sunga um jing ahiuve.
11 [Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]
Chule Mihem Chapa hi amangthah ho chu huhhing dinga hung ahi.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?
“Mikhat in kelngoi jakhat neihen lang, chule hiche ho lah a khat chu vahmang taleh amapa chun ipi aboldem? Aman adangse somko le ko chu mol achun dalhan tin chule amang chu holding a chedoh lou ding ham?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
Chule aman amu tengleh, tahbeh'a kaseipeh nahiuve, ama chunga akipana chu avah manglou somko le ko sanga lenjo ding ahi.
14 Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.
Hitobangma achu, hiche aneocha ho lah'a khatpen amah thah ding chu van a um Ka Pa lunglam ahipoi.”
15 Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
“Tahsan nei mi dang khat nangma douna a achonset a ahileh, na chang in chen chule athemmona chu seipeh in. Aman nasei angaiya chule hichu aphondoh'a ahileh, nangman ama chu nathujo ahitai.
16 Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.‟
Hinlah nathujo joulou tah'a ahileh, nangman mikhat ahilouleh mini kipuiyin, gache kit in, hitia chu nangman nasei chu hettohsahna ni ahilouleh thum in phochen hen.
17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
Ama ada nahlaiya nasei angai louva ahileh, nachung thu chu houbunga lhut in. Chutengleh ama chun houbung thu angai louva ahileh, hichepa chu milim hou ahilouleh chidang nam dang in kisim jeng hen.”
18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.
“Thutahbeh kaseipeh nahiuve, nanghon leiset chunga najahda chan uchu vana jong kijada ding, chule leiset chunga naphal chanu chu vana jong kiphal peh ding ahi. Leiset chunga ipi hijongleh bollou ding nati chan chu vana jong kibol lou ding, chule leiset chunga ipi hijongleh na phalpeh chan chu vana jong kiphal peh ding ahi.
19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
Hiche jong hi ka seipeh nahiuve: Nalah uva mi ni na kinop touva ipi hijongleh leiset chunga nathum chan'u chu, vana Ka Pan nang ho dinga abol ding ahi.
20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.‟
Ijeh inem itileh Kamin a ni ahilouleh thum naki khop khom nau chana chun, Keima nalah uva kaum jing e,” ati.
21 Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?‟
Chujouvin, Peter Ama koma ahung in chuin ajah a, “Pakai, mi koiham khat chu keima douna a achonset a ahileh, ijatvei kijoma kangaidam thei ham? Sagi vei chan gei ham?” ati.
22 Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
Yeshuan adonbut in, “Keiman najah'a sagi vei katipoi, hinlah sagi mun som sagi vei kaseina ahijoi.”
23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
“Hiche jeh'a hi van Lenggam chu Lengpa khat in asohte toh, ama koma sum baho chuto sum suto dinga akou khom toh kitekah thei ahi.
24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
Aman sum asuhto khom nauva chun, ama koma sum sang som bapa chu ahinkai tauve.
25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
Aman asah joulou phat in, apupa chun aji leh achate chule anei jouse ajoh'a abat chu asah dingin thu apetai.”
26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.
“Hinlah ama chu apupa ang sunga chun abohkhup in chuin athum in, ‘Lungsettah in, nei khongaiyin, keiman abonchan pena nge’” ati.
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
Chuphat in apupa chun akhoto lheh in, chuin alhadoh in chule abat angaidam tai.
28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
Hinlah aman lengpa ada lhah chun, asoh chanpi sum asang mai mai bapa koma chun achen, angonga aman'in chule apetpet in neipen atitai.
29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.
Asoh chanpi a-anga adilsun chule phat chomkhat bep anga dingin angeh in: Nei khongaiyin, keiman penange tin angeh jeng e.
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
Hinlah abat napa chun angah jou tapoi. Aman mi amatsah in chule batchu asah chaisoh kahsea dingin songkul a akhum tai.
31 Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
“Soh achom dang hon hichu amuvin, alung nommo lheh tauvin ahi. Amaho lengpa koma acheuvin chule thilsoh chu agasei sohkei tauve.”
32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
Chuphat'in lengpa chun angaidamsa pachu akoulut'in chuin ajah a, Nangma soh-gilou! Keima henga nathum jeh'a bat chujat jenpi chu kangaidam nahitai.
33 Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
Keiman nangma kakhoto tobanga chu nasoh chanpi nakhoto ding hilou ham? ati.
34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.
Chuphat'in alung hang'ah lengpa chun abat aboncha asahchai kahsea dingin hichepa chu songkul'a akhumtai.
35 Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.‟
“Vana um ka-Pa chun nanghon nasopiteu chu nalungil'uva na ngaidam louva ahileh nachung'uva hitia chu achutibol ding ahi,” ati.