Matthæus 16
1 Og Farisæerne og Saddukæerne kom hen og fristede ham og begærede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.
Maa'ab Mang'usqa fariseyariy saddukeyar sabayle. I'sa siliys ı'xəsva manbışe Mang'uk'le xəənçen cok'le sa əlaamat hagveva eyhe.
2 Men han svarede og sagde til dem: „Om Aftenen sige I: Det bliver en skøn Dag, thi Himmelen er rød;
I'semee manbışik'le eyhen: – Exha qexhemee, xəv ç'əraxəda g'acu şu eyhen: «Hava yugba vuxhes».
3 og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. Om Himmelens Udseende vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I det ikke.
Miç'eedmee xəybı sadı g'acveene «G'iyna t'ufan vuxhesva» şu eyhe. Şok'le xəə eyxhen karbı nen eyheniyva, eyhes əxeeyid, ine gahbışin işaaratbımee vuşde vuk'leeqa k'əə deş.
4 En ond og utro Slægt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.” Og han forlod dem og gik bort.
Allahne yəqqı'le qıkk'epç'iyne, ine gahıne pisde insanaaşe əlaamatbı t'abal he'eeyid, manbışis Yunus peyğambarne əlaamatıle ğayrı medın əlaamat hagvas deş. I'see manbı g'alyav'u ayk'anna.
5 Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Brød med.
Telebabışe golyune şene aq'valqa ı'lğəəmee, oxhanasın gıney alyaat'as yik'el hixan hı'ı.
6 Og Jesus sagde til dem: „Ser til, og tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!”
I'see manbışik'le eyhen: – Fariseyaaşineyiy saddukeyaaşine acıxamırıke əq'əna qeepxhe.
7 Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Det er, fordi vi ikke toge Brød med.”
Telebabışe sana-sang'uk'le eyhe ıxha: – Mang'vee manva, şi gıney ılydyaat'uva eyhe.
8 Men da Jesus mærkede dette, sagde han: „I lidettroende! hvorfor tænke I ved eder selv paa, at I ikke have taget Brød med?
I'sayk'le manbışe yuşan ha'an ats'axhxha eyhen: – Ay inyam k'ıldananbı, nya'a şu şoscad, şoqa gıney deşva yuşan haa'a?
9 Forstaa I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
Man vuşde vuk'leeqa k'iç'u dişde? Xhod aazırıng'us xhoble gıney g'aypxhırna gah, nya'a şosse yik'elyne hipxın? Şu manke xhuleble ç'emç'eniy hexxaba avxuyne gıneyna sav'u?
10 Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
Yoq'ud aazır, yighne gıneyka ats'ı'iyle qiyğa, xhuleble ç'emç'e gıneyna hexxaba avxuy şos yik'el dişee?
11 Hvorledes forstaa I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg.”
Nya'a vuşde vuk'leeqa k'idəə, fariseyaaşineyiy saddukeyaaşine acıxamırıke əq'əna qeepxheva eyheng'a, Zı gıney deş eyhe.
12 Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.
Manke telebabışde vuk'leeqa k'əə, əq'əna qeepxheva, I'see gıney ha'ane acıxamırıke deş, fariseyaaşeyiy saddukeyaaşe xət qa'ane karbışike ooxhud eyhe ıxhay.
13 Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: „Hvem sige Folk, at Menneskesønnen er?”
I'sa Filippne Keysariyayne cigabışeeqa qarımee, Mang'vee Cune telebabışike qiyghanan: – İnsanaaşine uvhiyn, İnsanna Dix vuşiyiy?
14 Men de sagde: „Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne.”
Telebabışe eyhen: – Sanbışe xhineeqa k'yooq'ana Yəhyeva, mansanbışe İlyas peyğambarva, şensanbışe Yeremiya peyğambarva, sa mebınbışe peyğambaraaşina nenameeva eyhe.
15 Han siger til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?”
I'see manbışike qiyghanan: – Şosqa nəxüdiy qöö Zı vuşune vor?
16 Da svarede Simon Peter og sagde: „Du er Kristus, den levende Guds Søn.”
Şimon-Pyoturee eyhen: – Ğu Vorne Allahna Dix, Masixh vorna.
17 Og Jesus svarede og sagde til ham: „Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.
I'see mang'uk'le eyhen: – Yuhanna dix Şimon, ğu nimee baxtivariy, man vak'le insanaaşe deş, Yizde Xəybışeene Dekkee haguva!
18 Saa siger jeg ogsaa dig, at du er Petrus, og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke faa Overhaand over den. (Hadēs g86)
Zı vak'le eyhen, ğu Pyotur (ganz) vorva, Zınab Yizda ummat mane ganzıl oab alyaa'as. Mane ganzıl alyav'uyne Yizde ummatıle, cehinnyamın gucbıd ğameedxhes deş. (Hadēs g86)
19 Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder paa Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, det skal være løst i Himlene.”
Xəybışeene Paççahiyvalin mık'eybı Zı vasqa qeles. Ğu ç'iyel ha'as eyxheva uvhuyn kar, Xəybışeene Dekkeeyid ha'as hassarasın. Ğu ç'iyel ha'as dexhesva uvhuyn karıd, Xəybışeene Dekkee ha'as hassaras deş.
20 Da bød han sine Disciple, at de maatte ikke sige til nogen, at han var Kristus.
Qiyğa I'see əmr haa'a, Vuc Masixh ıxhay neng'uk'lecad immeyheva.
21 Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde gaa til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.
Mançile qiyğa I'sa giyğalna telebabışis yuşan ha'a, Vuc İyerusalimqa əlyhəəs ıkkanva, maane ağsaqqalaaşine, kaahinaaşine ç'ak'ınbışde, Q'aanunne mə'əllimaaşine xılençe Vucee geeb əq'üba ooxhanasva, Vuc gik'asdava, xhebıd'esde yiğılir Vuc üç'ür qa'asdava.
22 Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: „Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!”
Pyoturee I'sa sık'ırra şaqana qıkkı eyhen: – Yizda Xərna, Vascar Ğu qiykne! Hasre man Yiğne vuk'lelqa qımaylecen!
23 Men han vendte sig og sagde til Peter: „Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.”
I'semee Pyoturuk'le eyhen: – Ögiyle g'eç'e, şeyt'an! Ğu Yizda yəq avqaaqqa! Ğu Allahne işbışda deş, insanne işbışda haa'a!
24 Da sagde Jesus til sine Disciple: „Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
Qiyğa I'sa Cune telebabışilqa sak'ı eyhen: – Şavusiy Yizda teleba ixhes ıkkan, vucee cuna hımaa'acen. Məxrıng'vee culqa gexhan çarmıxıd alyaat'u Zaqar qihna qoracen.
25 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
Şavaayiy cuna ı'mı'r havaace, mang'vee mana avaak'an haa'as. Yizdemee ı'mı'r avaak'an hav'uyng'veeme, cuna ı'mı'r havaacesda.
26 Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men maa bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
İnsanee gırgın dyunye xılel qı'ı, ı'mı'r havaaq'ar hav'eene, mançike hucoo xayirne? I'mı'r yı'q'əlqa savaak'al haa'asdemee, insanısse hucoo heles əxəyee?
27 Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.
İnsanna Dix, Zı, Dekkıne nuree malaaikaaşika qarımee, Mang'vee gırgıng'us co hı'inçil-alla gexhan qeles.
28 Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Menneskesønnen komme i sit Rige.”
Zı şok'le hək'en eyhe, inyaa ulyobzurne sabaranbışik'le, İnsanna Dix Paççahiyvalika qariy g'ıdecu hapt'as deş.
