Matthæus 15
1 Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige:
Kangeb nob dinglib kange nob mulanka ci bou fiye Yesu wiye, fire Ursalima ci yi ki.
2 „Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, naar de holde Maaltid.”
Ye bwi bi bei tomange mue kim diye nobo dur biro matiye? mani ci nir kanci nime ci ca cari.
3 Men han svarede og sagde til dem: „Hvorfor overtræde ogsaa I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?
Yesu kari me ci, kume ye bwi kom kim werfuner kwamare ki dike kom bwangten tiye?
4 Thi Gud har paabudt og sagt: „Ær din Fader og din Moder;” og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.”
Kwama tok ki Nee tee mwe dur kange ne mwe. Nawo tok kro bwir dor tecer. kaka nece ri, tam ca bwiya.
5 Men I sige: „Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave,” han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.”
Di la kom ki gwam wo yi Tece kak Nece ki, tikali mo fiyati minen naweu luma kwama nen.
6 Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.
Ni wo cwi bo co ne tece dur nure kom tu ker kwama yilam manki nage ker dike kom bwantentiye.
7 I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:
Kom kulendo bwir, dong dong Ishaya tok ker dor kumer.
8 „Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.
Yi ki nubo wure ki niye dur fo tol niyeyer, ner ciyero kutan kange mo.
9 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.”
Ciki wabye kone, wori ci merang werfuner nober, yi dige a bwanten tiki ciye.
10 Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører og forstaar!
La co merkangka nobek fiye co wiye con yi ci kom ta cini kom nyomom.
11 Ikke det, som gaar ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som gaar ud af Munden, dette gør Mennesket urent.”
Kebo dige doti nyi nii yilati ki duyie dige ceruri nyi nii, co no yilanti dutiye.
12 Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: „Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?”
Bibei tomange ceu bo co mo nyomom nob dinglibo nuwabo luma ci nuwa kero wa?
13 Men han svarede og sagde: „Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.
Yesu kari yi ci fikko wo kebo Temi diye fiye, an kwom co.
14 Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men naar en blind leder en blind, falde de begge i Graven.”
Kom dobti nyo cin fukma ti kabo tiye. tana fukma ta kece fukma nin cweri, gwam ciye ciyan yarken buwak.
15 Men Peter svarede og sagde til ham: „Forklar os Lignelsen!”
Bitrus kari yi Yesu, fwetang nyinen dang kewo.
16 Og han sagde: „Ere ogsaa I endnu saa uforstandige?
Yesu tok ki kom ken kom yomba?
17 Forstaa I endnu ikke, at alt, hvad der gaar ind i Munden, gaar i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?
Kom toba dige doti nyi gwam yakenti fureu, nyo a erti yaken tek bunak.
18 Men det, som gaar ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.
Dike ceruti nyi ki ceru mor nere, co dige nii yilati ki dutiye.
19 Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhaanelser.
mor nee kwabanka digero bwir cirutiye, twal ka duwe, kayaka, Bwirangtum, kwii warkere cwerke kange tor kanganka.
20 Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent.”
Kangem bo co diger kang nii tiye ca ka kange buni nerka kange mni kang nii.
21 Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.
Yesu cokbon wi yaken yare cinan lor taya kange Sidon.
22 Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, raabte og sagde: „Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Aand.”
Knage nawiya kan aiya bo wi fiye cuwo, kun diro kibi kwan ki nuwa cire duwe mi teluwe bi bwe Dauda, bwe bubya mi ki ni mor dotange fir kange bwekelkle.
23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til, bade ham og sagde: „Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.”
Yesu kar cienbo ker, bibi tomange ce bo kenan co ciki yoken co bwang binen ti ki kiyange.
24 Men han svarede og sagde: „Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Hus.”
Yesu kari tok ki ci tomyebo fiye kange wiye, ci tom ye kwamae lemle wo lo Israila.
25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: „Herre, hjælp mig!”
Con bo con cunge kanbom cem, co tok ki ki Teuwe tekang ye, kari tok ki daten a tu tii bibeiye a ne birin bi cuwe.
26 Men han svarede og sagde: „Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.”
27 Men hun sagde: „Jo, Herre! de smaa Hunde æde jo dog ogsaa af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord.”
co ki nyo Teluwe birin bicuwe ki cam fitiwo curu kan nii luwe.
28 Da svarede Jesus og sagde til hende: „O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!” Og hendes Datter blev helbredet fra samme Time.
Yesu kari, yico nawiye bilenke mwe tenangi kabo. na yilamwen kambo mo cwitiye. Bubya ce fiya luma dang cang.
29 Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op paa Bjerget og satte sig der.
Yesu dobom fiye cuwo yaken bi dom kange wima Galili, co kwiken diale la yikenwi.
30 Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinger og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,
Mwerkankako dutce bo cinen bo cinen ki, nobo mani nuwatu tiye, fukma, kilen kange nobo nyiyo tamtabe, nubo dutce. Kange nuo nuwa bo luma cin bo ki ki kabum yesu co ci twam twirak ciyeko.
31 saa at Skaren undrede sig, da de saa, at stumme talte, Krøblinger bleve raske, lamme gik, og blinde saa; og de priste Israels Gud.
Nyo nubo kila yimati ki wo ci to nu o nyi tamtabe tok ket tiye. kilendo la yayamti kungando fiya luma fukma ti toi co ci dukton kwama
32 Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gaa fastende bort vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte paa Vejen.”
Yesu c bibei tomange ce cinen la tok ki ma ci noboti ci wari kange mo kume taar, ci manki diye ci a catiye, ma cwibo nyo ci cabo cari kari ci fumom nure.
33 Og hans Disciple sige til ham: „Hvorfra skulle vi faa saa mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte saa mange Mennesker?”
abibei tomange ce kar cinen ba fiya carito fe, wo alam na bom nubo wo tiye.
34 Og Jesus siger til dem: „Hvor mange Brød have I?” Men de sagde: „Syv og nogle faa Smaafisk.”
Yesu ki cirito kwem to nyi kom cike ciki niber kange jinge kilabo.
35 Og han bød Skaren at sætte sig ned paa Jorden
Co Yesu ii nubo a yiken bitine.
36 og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
Tu carito wo niber kange jinge, bwi koko coma buka kange, con wuangum curito co, ci ne bibei tomange ce, bibei tmnge ne nobe.
37 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
Nubo gwam ca cin bwam, ci mweran fiti cai bulendo niber dim.
38 Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
Nubo ca ci bi kate naw ka nabarub, kiyebo natib kange bibei.
39 Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.
Yesu yo nubo doken nabire mwenge taken yare magadan
