Matthæus 14
1 Paa den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
in illo tempore audiit Herodes tetrarcha famam Iesu
2 Og han sagde til sine Tjenere: „Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham.”
et ait pueris suis hic est Iohannes Baptista ipse surrexit a mortuis et ideo virtutes inoperantur in eo
3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
Herodes enim tenuit Iohannem et alligavit eum et posuit in carcere propter Herodiadem uxorem fratris sui
4 Johannes sagde nemlig til ham: „Det er dig ikke tilladt at have hende.”
dicebat enim illi Iohannes non licet tibi habere eam
5 Og han vilde gerne slaa ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
et volens illum occidere timuit populum quia sicut prophetam eum habebant
6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
die autem natalis Herodis saltavit filia Herodiadis in medio et placuit Herodi
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
unde cum iuramento pollicitus est ei dare quodcumque postulasset ab eo
8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: „Giv mig Johannes Døberens Hoved hid paa et Fad!”
at illa praemonita a matre sua da mihi inquit hic in disco caput Iohannis Baptistae
9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
et contristatus est rex propter iuramentum autem et eos qui pariter recumbebant iussit dari
10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
misitque et decollavit Iohannem in carcere
11 Og hans Hoved blev bragt paa et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
et adlatum est caput eius in disco et datum est puellae et tulit matri suae
12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
et accedentes discipuli eius tulerunt corpus et sepelierunt illud et venientes nuntiaverunt Iesu
13 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
quod cum audisset Iesus secessit inde in navicula in locum desertum seorsum et cum audissent turbae secutae sunt eum pedestres de civitatibus
14 Og da han kom i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
et exiens vidit turbam multam et misertus est eius et curavit languidos eorum
15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gaa bort, for at de kunne gaa hen i Landsbyerne og købe sig Mad.”
vespere autem facto accesserunt ad eum discipuli eius dicentes desertus est locus et hora iam praeteriit dimitte turbas ut euntes in castella emant sibi escas
16 Men Jesus sagde til dem: „De have ikke nødig at gaa bort; giver I dem at spise!”
Iesus autem dixit eis non habent necesse ire date illis vos manducare
17 Men de sige til ham: „Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk.”
responderunt ei non habemus hic nisi quinque panes et duos pisces
18 Men han sagde: „Henter mig dem hid!”
qui ait eis adferte illos mihi huc
19 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
et cum iussisset turbam discumbere supra faenum acceptis quinque panibus et duobus piscibus aspiciens in caelum benedixit et fregit et dedit discipulis panes discipuli autem turbis
20 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.
et manducaverunt omnes et saturati sunt et tulerunt reliquias duodecim cofinos fragmentorum plenos
21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
manducantium autem fuit numerus quinque milia virorum exceptis mulieribus et parvulis
22 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gaa bort.
et statim iussit discipulos ascendere in navicula et praecedere eum trans fretum donec dimitteret turbas
23 Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han op paa Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
et dimissa turba ascendit in montem solus orare vespere autem facto solus erat ibi
24 Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
navicula autem in medio mari iactabatur fluctibus erat enim contrarius ventus
25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende paa Søen.
quarta autem vigilia noctis venit ad eos ambulans supra mare
26 Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: „Det er et Spøgelse;” og de skrege af Frygt.
et videntes eum supra mare ambulantem turbati sunt dicentes quia fantasma est et prae timore clamaverunt
27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: „Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!”
statimque Iesus locutus est eis dicens habete fiduciam ego sum nolite timere
28 Men Peter svarede ham og sagde: „Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig paa Vandet!”
respondens autem Petrus dixit Domine si tu es iube me venire ad te super aquas
29 Men han sagde: „Kom!” Og Peter traadte ned fra Skibet og vandrede paa Vandet for at komme til Jesus.
at ipse ait veni et descendens Petrus de navicula ambulabat super aquam ut veniret ad Iesum
30 Men da han saa det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: „Herre, frels mig!”
videns vero ventum validum timuit et cum coepisset mergi clamavit dicens Domine salvum me fac
31 Og straks udrakte Jesus Haanden og greb ham, og han siger til ham: „Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?”
et continuo Iesus extendens manum adprehendit eum et ait illi modicae fidei quare dubitasti
32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
et cum ascendissent in naviculam cessavit ventus
33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: „Du er sandelig Guds Søn.”
qui autem in navicula erant venerunt et adoraverunt eum dicentes vere Filius Dei es
34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
et cum transfretassent venerunt in terram Gennesar
35 Og da Folkene paa det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
et cum cognovissent eum viri loci illius miserunt in universam regionem illam et obtulerunt ei omnes male habentes
36 Og de bade ham, at de blot maatte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
et rogabant eum ut vel fimbriam vestimenti eius tangerent et quicumque tetigerunt salvi facti sunt
