< Matthæus 13 >

1 Paa hin Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
Ana knareke Jisasi'a nompinti atreno vuno, tiru ankenare umani'ne.
2 Og store Skarer samlede sig om ham, saa han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod paa Strandbredden.
Rama'a vahe'mo'za mani'nere umani korave hazageno, votifi marerino umanige'za, rama'a vahe'mo'za tiru ankenare oti'naze.
3 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: „Se, en Sædemand gik ud at saa.
Ana huteno Rama'a fronka kea anage huno zamasmi'ne. Antahiho hoza kri ne'mo'a avimza krinaku vu'ne.
4 Og idet han saaede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og aade det op.
Ana'ma huno avimzama negrigeno'a, mago'a avimzamo'a kamofo ankinafi evuramigeno, nama zagamo eno eme ne'ne.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Mago'a avimzamo'a havege huno osi'a mopa me'nefi evurami'ne. Na'ankure osi'a mopa me'negeno, ame huno hageno mareri'ne.
6 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Hianagi zagemo hanatino mrerino temagi atre'ne, na'ankure rafu'namo krakaka kigeno, zagemo te osapare'ne.
7 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.
Hagi mago'a avimzamo'za ave'ave trazampi evuramigeno, ana ave'ave trazamo hageno rentrako higeno haviza hu'ne.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.
Hu'neanagi mago'amo'a knare mopafi evuramino ne'zana rente'ne. Mago'amo'a 100'a rentegeno, mago'amo'a 60'a rentegeno, mago'amo'a 30'a rente'ne.
9 Den, som har Øren, han høre!‟
Iza'o agesama me'nenimo'a ama kea antahise hino.
10 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: „Hvorfor taler du til dem i Lignelser?‟
Hagi agri'ma amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za Jisasinte e'za anage hu'za antahige'naze, Nahigenka fronka kefintikera nezmasmi'ne?
11 Men han svarede og sagde til dem: „Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
Hazageno Jisasi'a ke nona huno, Anumzamofo kumapi oku'a me'nea zantamina kehogu tamaveri nehie. Hianagi zamagrira zameri nosie.
12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Iza'o mago'azama eri nenimofona, mago'ene ami'nigeno, agra eri avitegahie. Iza'o e'ori nenimofona, mago'a zama eri'neniana hanregahie.
13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstaa ikke heller.
Ama'na agafare, Nagra fronka kefintira nezmasmue. Na'ankure zamagra negazanagi keso'e osugahaze, antahigahazanagi antahi so'e hu'za amara osugahaze.
14 Og paa dem opfyldes Esajas Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstaa og se med eders Øjne og dog ikke se.
E'inama hu'naza'zamo'a kasnampa ne' Aisaia hu'nea nanekemo'a avufa'a fore hu'ne, Tamagra antahigahazanagi, amara osugahaze. Tamagra kegahazanagi, keanke oregahaze.
15 Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.
Na'ankure vahe'mokizmi zmarimpamo hanavetino anaki'ne. Higeno zmagesareti'ma kema antahizamo'a amuho hunezmantege'za zmua asu'nekiza, zmurgaretira zamua onke'za, zmagesa nontahiza, zamagu'aretira amara nosazankiza, zamagu'a rukrehera osnagena, Nagra zamaza osugahue. (Ais 6:9-10.)
16 Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.
Hianagi tamagra ketama antahitama hazazante Anumzamo asomu huneramante. Na'ankure tamavua negeta tamagesamo'a nentahie.
17 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attraaede at se, hvad I se, og saa det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.
Tamage hu'na neramasmue, korapa rama'a kasnampa vahe'mo'zane, fatgo vahe'mo'za amama negaza'za kenaku hu'nazanagi onke'za, nentahizankea, antahinaku hu'nazanagi ontahi'naze.
18 Saa hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
Jisasi'a mago'ene anage hu'ne, Antahiho, Avimza ase'nea fronka kemofo agu'agesa'a, ama'ne,
19 Naar nogen hører Rigets Ord og ikke forstaar det, da kommer den Onde og river det bort, som er saaet i hans Hjerte; denne er det, som blev saaet ved Vejen.
Mago'a vahe'mo'za Anumzamofo kumamofo knare naneke nentahi'za, antahi ama osaza nagamofona, Sata'a eno zamarimpafi me'nea kea emeri atre'ne. Amana hu'ne, kamofo ankinafi avimza kri'nea kna hu'ne.
20 Men det, som blev saaet paa Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.
Mago avimazamo have mopafi evurami'neana, amanahu kna vaheku hu'noe. Anumzamofo naneke nentahino, ame'ama huno muse hu'ne.
21 Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.
Ana hianagi rafu'na uorminegeno, osi'a kna mani'negeno ana nanekemofonte rehe'za egeno'a, ana nanekea ame huno atreno traka nehie.
22 Men det, som blev saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
Hagi ave'ave trazampi evu rmi'nea avimazana anahu kna hu'ne, Anumzamofo kea antahiteno, ama mopafi afufenonku agesa nentahigeno, ana zamo avazu higeno Anumzamofo kemo'a nena raga'a reonte'ne. (aiōn g165)
23 Men det, som blev saaet i god Jord, er den, som hører Ordet og forstaar det, og som saa bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.‟
Hianagi so'e mopafi kri'nea avimza avimo'a, amanahu vaheku hu'noe, naneke nentahino ana nanenkemofo agu'agesa'a ama nehuno, nena raga'a renteno mago'amo'a 100'a rentegeno, mago'amo 60'a rentegeno, mago'amo 30'a rente'ne.
24 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Mark.
Jisasi'a anage huno mago'ene fronka ke zamasmi'ne, Anumzamofo kuma'mo'a mago ne'mo hoza'afi knare avimza aseankna hu'ne.
25 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
Hianagi avimaza aseteno umasenegeno, ha' vahe'amo havi traza'mofo avi ana witi hozafi eme neseno vu'ne.
26 Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne.
Anama hutegeno'a witimo hageno raga ome renentegeno, havi trazamo enena hage ama hu'ne.
27 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra?
Hagi nena nehigeno kazokzo eri'za vahe'amo'za e'za, hoza nefana antahige'za, ramoka kagra knare avimzanke hoza ka'afina kri'nampi? Inankna huno havi trazana hage'ne? hu'za antahige'naze.
28 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen?
Hoza nefa'a anage huno zamasmi'ne, Ha' vahetimo anara hu'ne! huno hige'za, kazokzo eri'za vahe'mo'za anage hu'za asmi'naze, knare tatresanketa ome zanegi atregahumpi? hu'za antahige'naze.
29 Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
Hianagi hoza nefa'a anage huno zamasmi'ne, a'o tra'za zanefisafima witine zanefigahazanki atrenkeno meno.
30 Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!‟
Atrenkeno magoka tarega moke hage'ne hoza hamare knare uhanati'o, hozama hamareknare, hoza hamaresaza vahera nagra zamasmigahue. Kotazana havi traza zanegita nofi anakita tevefi kresigu eri atru hiho. Hianagi witi eri atru hutma nezama ante noni'afi eri antegahaze huno zamasami'ne.
31 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark.
Jisasi'a anage huno mago'ene fronka ke zamasmi'ne, Anumzamofo kumamo'a masteti zafa rgamofo avima'agna hu'neankino, vahe'mo erino hoza'afi negrie.
32 Dette er vel mindre end alt andet Frø; men naar det er vokset op, er det større end Urterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.‟
Mago'a zafa avigna osu'neanki onensa avima'a me'ne. Hianagi ana osi zafamo'a ra huno mago'a hozafima me'nea zantamina agteregeno zafa segeno, Nama'zagamo'za eza no azankunate emegiza amu ante'naze. (Ezi 31:3-14.)
33 En anden Lignelse talede han til dem: „Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.‟
Jisasi'a anage huno mago'ene fronka ke zamasmi'ne, Mona kumamo'a amanahu hu'ne, mago a'mo zisti erino witi flauapi herafinteno kregeno ra hiankna hu'ne.
34 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,
Jisasi'ma maka kema vea kevufi hu'neana fronka kege zamasmi'ne. Hagi Agra amate kea ozmasmi'ne.
35 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: „Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse.‟
Amanage huno kasnampa ke hu'nea kemofo avufa'a fore hu'ne, Nagra fronka kefintike kea hugahue. Nagra monane mopa fore osu'nereti'ma eno menima ama knare'ma e'neana, oku'a me'nea kea eri ama hugahue. (Sams-Zga 78:2.)
36 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: „Forklar os Lignelsen om Ugræsset paa Marken!‟
Ana huteno ana vahe kevua, zamatreno nompi ufre'ne. Agri'ma amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za Agrite e'za, anage hu'za asmi'naze, Hozafi hage'nea havi tra'zamofo agu'agesa'a tasmio.
37 Men han svarede og sagde: „Den, som saar den gode Sæd, er Menneskesønnen,
Hazageno Jisasi'a anage huno zamasmi'ne, Knare avimza ase'nea nera, Vahe'mofo Mofavre.
38 og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,
Hagi hoza, ama mope, knare avimzana, Anumzamofo mofavrermine, havi tra'zana, Sata mofavreramine.
39 og Fjenden, som saaede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. (aiōn g165)
Hagi ha' vahe'mo havi traza kri'neana Sata'e. Hozama hamare kna, mopa vagare kne, hoza hamare vahera, ankero vahezage. (aiōn g165)
40 Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, saaledes skal det ske ved Verdens Ende. (aiōn g165)
Havi traza eri tru hu'za tevereti kre'nazana anahu hu'ne, vagaresia knarera tevefi kregahie. (aiōn g165)
41 Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
Ana knarera Vahe'mofo mofavremo'a ankero vahe'a huzmantesige'za, kumi'ma nehu'za vahe'mokizmima zamazeri kumipima nentaza vahera, Agra'a kumapintira zamazeri megi atregahie.
42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
Hagi zamagrira zamazeri mate vanage'za amuho tevefi mani'ne'za zavira nete'za, zamavera aninkreki hugahaze.
43 Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den, som har Øren, han høre!
Ana'ma hanige'za fatgo vahe'mo'za nezmafa kumapina zagemo remsa hiankna hu'za manigahaze. Iza'o agesama me'ne'nigeno'a, ama naneke antahise hino. (Dan 12:3.)
44 Himmeriges Rige ligner en Skat, som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den gaar han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
Mona kumamo'a, zago'amo'ma mareri'neaza hozafi frakiankna hu'negeno, mago'mo ome keno eri fore huteno, ete eri franekino, musezamo higeno viazamo miko zama'a zagore ome atre vagareteno, ana mopa ome mi'za hu'ne.
45 Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;
Mago'ene mona kumamo'a, feno ne'mo knare kintna me'negeno hakrea kna nehie.
46 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
Ana hu'neankino zago'amo mareri'nea kintana mago hakeno eri fore'ma huteno'a, ete vuno miko zama'a mizante ome atreno zago erino, ana kintna ome mizase'ne.
47 Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.
Mago'ene mona kuma'mo'a, noza kuko timpi atreno rama'a ruzahu ruzahu nozame azeriankna hu'ne.
48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op paa Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de raadne ud.
Hagi avi'matetegeno'a avazu hu'za kasepampi atrete'za, knare nozamea eri'za zuompafi ante'naze. Hianagi havi'za hu'nea nozame'a matevu atre'naze.
49 Saaledes skal det gaa til ved Verdens Ende. Englene skulle gaa ud og skille de onde fra de retfærdige (aiōn g165)
Anahu kna huno mona mopa vagare knarera ankeromo'za e'za fatgo vahe amu'nompinti keontahi vahera eme zamavare'za, (aiōn g165)
50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
tevefi matevu'za zamatresage'za ana kumapina zavi nete'za, zamavera ani kreki hugahaze.
51 Have I forstaaet alt dette?‟ De sige til ham: „Ja.‟
Tamagra maka kema huana antahi ama nehazafi? Huno zamantahigege'za kenona'a anage hu'za Jisasina asmi'naze, izo.
52 Men han sagde til dem: „Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forraad.‟
Jisasi'a anage huno zamasmi'ne, E'ina hu'negu miko kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'za mona kumamofonku e'ina hugahaze hu'za hunezmasamiza vahe'mo'za, nomofo nafa'amo noma'afi ufreno korapa fenozane, kasefa fenozama'a erino atineramia kna nehaze.
53 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.
Ana fronka kea Jisasi'a zamasmi vagareteno, ana kuma atreno,
54 Og han kom til sin Fædreneby og lærte dem i deres Synagoge, saa at de bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?
Agra kuma agafa'are Nazareti eno osi mono nompi eme rempi hunezmige'za, antri hu'za anage hu'naze, Ama ne'mo'a knare antahi'zane, kaguvaza eriforehu hankavea igati eri'ne?
55 Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
Ama kapenta ne'mofo mofavrefi? Nererankura Maria'e nehazafi? Aganahe'za Jemsi ene Josefe ene Saimoni ene Judasizafi?
56 Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?‟
Hagi asarahe'za tagrane omani'nazafi? Inaregati ama ne'mo'a ama maka'zana eri'ne.
57 Og de forargedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus.‟
Nehu'za antahi haviza hunentageno, Jisasi'a anage huno zamasmi'ne, Kasnampa vahe'mofona Agri kumate vahe'mo'zane, maka naga'amo'za ra agi nomize.
58 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.
Ana hu'negu rama'a kaguvazana amafina osugahie. Na'ankure zamagra zamentintia nosaze.

< Matthæus 13 >