Matthæus 13
1 Paa hin Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
He galaskka Yesusay kethafe kare kezidi abba achan utidess.
2 Og store Skarer samlede sig om ham, saa han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod paa Strandbredden.
Daro derey iza yuyi adhidi gidothida gish asa aba gaxan agidi wogolo gido geli utidi,
3 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: „Se, en Sædemand gik ud at saa.
Daro yo lemusora hizgi yotidess “issi goshanchay zereth zeranas kezidess
4 Og idet han saaede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og aade det op.
Izi zerishin issi issi zerethi ooge achan wodhiin kafoti yidi maxi mida.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Issi issi zerethi melane shuchatiza bitta bolla wodhin bittay mela bitta gidida gish elele caarides.
6 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Gido atin away awin shulidine xapho yedonta agida gish melidess.
7 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.
Issi issi zerethay aguntha gidon wodhidess, agunthaykka dicidi carecha culidess.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.
Hara zerethikka loo7o orde bittan wodhidi ayfekka ayfidess, issay xetu, issay usupun tamu issay hezu tamu ayfe immidess.
9 Den, som har Øren, han høre!”
Siyiza haythi diza uray siyo.
10 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: „Hvorfor taler du til dem i Lignelser?”
Hessafe iza kalizayti izakko shiqidi aazas lemusora yotay gida.
11 Men han svarede og sagde til dem: „Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
Izikka istas hizgidees “Salo kawotetha xuuray intes imitidess istas gidikko immetibeyna.
12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Dizades dizaysa bolla gujistanane darana shin bayndadafe hina dizarakka ekista gidana.
13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstaa ikke heller.
Ta hayssatho lemusora yotizay isti siyshe ezigonta gishine xeelishe deemonta gishasa.
14 Og paa dem opfyldes Esajas Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstaa og se med eders Øjne og dog ikke se.
Isayasay “Inte sisa siyanashin yushi qopekista, xeelo xeelana shin wozinan wothekista, dereza wozinay mumides, ista haythaykka siyena, xelonta mala ba ayfe qili7imida, hesi bayndakko issti ba ayfera beydine ba haythara siyidi ba wozinan yushi qopidi taakko ha simin ta issta pathana shin” gida tinbite qalay istan poletidess.
15 Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.
16 Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.
Inte ayfey xeliza gishine inte haythati siyiza gish inte anjetidayta.
17 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attraaede at se, hvad I se, og saa det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.
Ta intes tumu gays daro nabetine daro xillo asati ha7i inte beyzaysa beyanasine ha7i inte siyzaysa siyanas amotida shin istas hanibeyna.
18 Saa hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
Histikko ha7i zeretha lemusoza birshech siyite
19 Naar nogen hører Rigets Ord og ikke forstaar det, da kommer den Onde og river det bort, som er saaet i hans Hjerte; denne er det, som blev saaet ved Vejen.
Kawotetha qaala siyidi yushi qoponta ay asa wozinappekka Xla7ey yiidi zaretida zeretha bogi ekki gidana. Hessikka ogge bolla wodhida zeretha.
20 Men det, som blev saaet paa Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.
Shucha bolla zaretidaysi qaala siyda mala ufaysan siyidi herakka ufaysan ekizade milates.
21 Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.
Gido atin xapho yedanas danda7onta agida gish daro gam7onta qaalla gedon metoyne godetethi yiza wode eleli dhuphetes.
22 Men det, som blev saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
Aguntha gidon zaretida zerethay qaala siyidi hayssa ha alamezas daro metotethane duretetha qofan baletidine culetidi ayfe immonta asa mala. (aiōn g165)
23 Men det, som blev saaet i god Jord, er den, som hører Ordet og forstaar det, og som saa bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.”
Lo7o bitan zaretida zerethay qasse qaala siyidi yushi qopizade milates tuma ayfe ayfes, isay xetu issay usupun tamu issay hezu tamu ayfe imidess.
24 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Mark.
Yesusay hara lemiso istas hizgi yotidess; salo kawotethi ba gosha bittan lo7o zereth zeridade milates.
25 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
Gido atin assi wuri zin7ida wode iza morkey yidi gisteza gidon lesho zeridi bidess.
26 Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne.
Gisitezi dicidi ayfe ayfiza wode leshoykka izara issippe betidess.
27 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra?
kaththa goda ashikarati godakko shiqidi “godo, ne goshan lo7o zereth zerabeykki? Haysi leshoy awappe yide. gida.
28 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen?
Izikka istas hessa morkey othidess gidess. Ashikatatikka nu bidi leshoza harumana mala koyiza gi oychida.
29 Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
Izikka istas, akay hanena gasoykka inte leshoza harumishe gistezara gathi shodana,
30 Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!”
aagite maxa wodey gakanas issippe dico. He wode maxizayti leshoza kasetidi qori maxidi taman xuganas miirqen miirqen qachite, gisteza qasse shishidi gotaran/ pedhen/ gelthite gada ta intes yotan gidess.
31 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark.
Hara lemuso istas hizgides “salo kawotethi issi uray ba gade gidon zerida etha ayfe mala.
32 Dette er vel mindre end alt andet Frø; men naar det er vokset op, er det større end Urterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.”
Etha ayfey hara miththa ayfe wursoppe daro lafa gidikkokka dicada miththa wursoppe gitta gidaysu. Salo kafotikka izi hange bolla keexidi deyana gakanas gita mith gidaysu.
33 En anden Lignelse talede han til dem: „Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.”
Ha7ikka hara lemuso istas hiz gi yotides salo kawotethi macashi liixxey dendanamala liixxe gidon gujida gutha irsho milataysu.
34 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,
Yesusay hayssa wursi asas lemusora yotidess. Lemusoy baynda issinokka yotibeyna.
35 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: „Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse.”
Hessankka kasse nabe donan “ta duna ta lemuson doyana; alamey medhetosoppe ha simin qotetidaysa ta hasa7ana” geteti yotetidaysi poletidess.
36 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: „Forklar os Lignelsen om Ugræsset paa Marken!”
Hessappe asa agidi keth gelidess. Iza kalizayti izakko shiqidi kaththa gidon diza leshoza gish ne yotida lemusoza birshech nus yota dida.
37 Men han svarede og sagde: „Den, som saar den gode Sæd, er Menneskesønnen,
Izikka istas zaridi lo7o zereth zeriday asa na
38 og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,
Gosahy hayssa alameza, lo7o zerethay kawotetha nayta gididaysa besess, leshoy qasse Xal7e nayta.
39 og Fjenden, som saaede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. (aiōn g165)
Leshoza zeridi bida morkey dabilosa. Maxxa wodey alame wursethi gidishin maxxizayti Xoossa kiitanchata. (aiōn g165)
40 Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, saaledes skal det ske ved Verdens Ende. (aiōn g165)
Leshoy qoretidi taman xugetizaysa mala alame wursethan hessaththo hanana. (aiōn g165)
41 Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
Asa nay ba kitanchata kittana istikka nagaras gaso gididaytane iita ochizayta iza kawotetha garsappe wursi qori kessana.
42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
Yeehoy dizasone ache garcizaso daro wolqamma taman ista yegana.
43 Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den, som har Øren, han høre!
Hessa wode xilloti ba aawa kawotethan awa arshe mala po7ana. Siyiza haythi diza uray siyo.
44 Himmeriges Rige ligner en Skat, som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den gaar han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
Salo kawotethi gade gidon qotetida mishe milates. Issi uray he mishiyo demidi zari qotidess. Ufaysafe dendidaysan bidi bess dizaz wursi bayzidi he mishiya diza biitta shamidees.
45 Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;
Hessathokka salo kawotethi al7o worqa koyza zal7ancha milatess.
46 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
Daro al7o gidida inqo giza shucha demida mala bidi bess dizaz wursi bayzidi shamidess.
47 Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.
Qassekka salo kawotethi abba gidon yegetidi dumma dumma mole oykidda mole gitte milates.
48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op paa Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de raadne ud.
mole oykizayti gittey kumiza wode gochidi abba mata kessida. Hen utidi lo7o lo7o mole qoridi keechen gujida. Iitta molista wora yegida.
49 Saaledes skal det gaa til ved Verdens Ende. Englene skulle gaa ud og skille de onde fra de retfærdige (aiōn g165)
Alame wursethan hessaththo hanana. kitanchati yidi nagaranchata xilotappe shakidi yekizasone ache garcizaso gede to7onta taman yegana. (aiōn g165)
50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
51 Have I forstaaet alt dette?” De sige til ham: „Ja.”
Yesuay ista haysi wuri intess gelide? gidess. Istika E gida.
52 Men han sagde til dem: „Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forraad.”
Izikka zaridi “hessa gish salo kawotetha xuuray gelida Musse woga tamarsizadey oonikka izas miniji wothida al7o mishappe oorathane kasse ceega miish kessizade milates” gidess.
53 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.
Yesusay hayssa lemusota yoti wursidi heppe haraso bidess.
54 Og han kom til sin Fædreneby og lærte dem i deres Synagoge, saa at de bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?
Gede ba dere biidi ista mukuraben asa tamarso oykidess. Istika malaletidi haysi adezi hayssa eratethane hayta maalatata oothana wolqa awappe demide?
55 Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
Haysi anaxeza na dene? iza ayeyi sunthi Maramo dene? Iza ishati Yaqobene Yosefone Simonane Yihuda gidetene?
56 Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?”
Micheti nunara dizayta gidetene? Histin haysi adezi hayssa wursi awappe ekide? gida.
57 Og de forargedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus.”
Hesa gish isti izi gizaysa ekkibeytena. Yesusay istas “nabey ba derenine ba kethan bonchetena atin harason bonchetes” gidess.
58 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.
Isti amanonta agida gish daro malatata hen othibeyna.
