Matthæus 13
1 Paa hin Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
Ce même jour, Jésus sortit de la maison et s'assit au bord de la mer
2 Og store Skarer samlede sig om ham, saa han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod paa Strandbredden.
et on se rassembla en si grand nombre autour de lui qu'il monta dans une barque et y prit place pour parler de là à toute la multitude restée sur le rivage.
3 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: „Se, en Sædemand gik ud at saa.
Il leur dit beaucoup de choses en paraboles: «Voilà que le semeur est sorti pour semer.
4 Og idet han saaede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og aade det op.
Il jette sa semence, et des grains sont tombés le long du chemin et les oiseaux sont venus et les ont mangés.»
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
«D'autres sont tombés sur un sol pierreux, où il n'y avait pas beaucoup de terre, et ils ont immédiatement poussé, parce que la terre était sans profondeur.
6 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Mais le soleil s'est levé et a brûlé la plante qui, n'ayant point de racine, s'est desséchée.»
7 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.
«D'autres grains sont tombés parmi les épines et les épines ont grandi et les ont étouffés.»
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.
«D'autres sont tombés dans la bonne terre et ils ont donné du fruit, tel grain en a produit cent, tel autre soixante, tel autre trente.
9 Den, som har Øren, han høre!”
Que celui qui a des oreilles entende!»
10 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: „Hvorfor taler du til dem i Lignelser?”
Ses disciples s'approchèrent et lui dirent: «Pourquoi leur parles-tu en paraboles?»
11 Men han svarede og sagde til dem: „Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
Il leur répondit: «Parce qu'à vous il est donné de pénétrer les mystères du Royaume des cieux, mais à ceux-là, non point.
12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Car à celui qui a, il sera donné, et il sera dans l’abondance; mais à celui qui n'a pas, même ce qu'il a lui sera ôté.
13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstaa ikke heller.
C'est pour cela que je leur parle en paraboles, c'est parce que tout en voyant, ils ne voient point; tout en entendant, ils n'entendent ni ne comprennent.
14 Og paa dem opfyldes Esajas Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstaa og se med eders Øjne og dog ikke se.
En eux s'accomplit la prophétie d'Ésaïe, qui dit: «De vos oreilles vous entendrez et vous ne comprendrez point; De vos yeux vous regarderez et vous ne verrez point;
15 Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.
Car le coeur de ce peuple s'est épaissi, Leurs oreilles sont devenues sourdes Et leurs yeux se sont fermés, De peur que leurs yeux ne voient, De peur que leurs oreilles n'entendent, De peur que leur coeur ne comprenne, De peur qu'ils ne se convertissent, De peur que je ne les guérisse.
16 Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.
«Heureux vos yeux, à vous, parce qu’ils voient; heureuses vos oreilles, parce qu'elles entendent!
17 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attraaede at se, hvad I se, og saa det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.
car, je vous le dis en vérité, nombre de prophètes et de justes ont désiré voir ce que vous voyez et ne l'ont pas vu, entendre ce que vous entendez et ne l'ont pas entendu.»
18 Saa hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
«Pour vous donc, écoutez le sens de la parabole du semeur:
19 Naar nogen hører Rigets Ord og ikke forstaar det, da kommer den Onde og river det bort, som er saaet i hans Hjerte; denne er det, som blev saaet ved Vejen.
«Chaque fois qu'un homme entend la parole du Royaume et ne s'en pénètre pas, survient le Malin et il enlève ce qui a été semé dans son coeur; voilà celui qui a reçu la semence le long du chemin.»
20 Men det, som blev saaet paa Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.
«Celui qui l'a reçue sur un sol pierreux, c'est l'homme qui entend la parole et qui tout d'abord l'accueille avec joie.
21 Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.
Mais il n'a pas de racine en lui-même; il n'est que pour un temps; une affliction ou une persécution survenant à cause de la parole, il y trouve aussitôt une occasion de chute.»
22 Men det, som blev saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
«Celui qui a reçu la semence parmi les épines, c'est l'homme qui écoute la parole, mais les sollicitudes de ce monde et la séduction de la richesse étouffent la parole et la rendent stérile. » (aiōn g165)
23 Men det, som blev saaet i god Jord, er den, som hører Ordet og forstaar det, og som saa bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.”
«Celui qui a reçu la semence dans la bonne terre, c'est l'homme qui écoute la parole et s'en pénètre; celui-là porte des fruits et en donne, tantôt cent, tantôt soixante, tantôt trente.»
24 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Mark.
Il leur proposa une autre parabole. «Voici, dit-il, une similitude du Royaume des cieux: Un homme avait semé du bon grain dans son champ;
25 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
mais pendant que ses gens dormaient, son ennemi vint semer de l'ivraie au milieu du froment et s'en alla.»
26 Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne.
«Lorsque l'herbe poussa et porta du fruit, on vit paraître l'ivraie.»
27 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra?
«Les serviteurs s'adressèrent au maître de la maison; ils lui dirent: «Seigneur, n'est-ce pas du bon grain que tu as semé dans ton champ? D'où provient donc l’ivraie?»
28 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen?
Il leur répondit: «C'est un ennemi qui a fait cela.» Ils lui dirent alors: «Veux-tu que nous allions l'arracher?» —
29 Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
«Non, répondit-il, de peur qu'en arrachant l'ivraie, vous ne déraciniez en même temps le froment.
30 Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!”
Laissez-les croître l'un et l'autre jusqu'à la moisson; au temps de la moisson, je dirai aux moissonneurs: arrachez d'abord l'ivraie et liez-la en gerbes pour la brûler; quant au froment, vous le recueillerez dans mon grenier.»
31 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark.
Il leur proposa une autre parabole: «Le Royaume des cieux est semblable à un grain de sénevé qu'un homme prend et sème dans son champ.
32 Dette er vel mindre end alt andet Frø; men naar det er vokset op, er det større end Urterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.”
C'est bien la plus petite de toutes les semences, et quand il a pris sa croissance, il est plus grand que les plantes potagères; il devient un arbre, tellement que les oiseaux du ciel viennent faire leurs nids dans ses branches.»
33 En anden Lignelse talede han til dem: „Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.”
Il leur raconta une autre parabole: «Le Royaume des cieux est semblable à du levain qu'une femme prend et qu'elle cache dans trois mesures de farine jusqu'à ce que le levain ait partout pénétré.»
34 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,
Toutes ces choses, Jésus les dit en paraboles aux multitudes; il ne leur parlait qu'en paraboles
35 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: „Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse.”
(afin que fût accomplie la parole du prophète: «J'ouvrirai ma bouche pour parler en paraboles; Je révélerai des choses restées cachées depuis la création.»)
36 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: „Forklar os Lignelsen om Ugræsset paa Marken!”
Lorsqu'il eut congédié la foule et fut rentré dans la maison, ses disciples vinrent le trouver et lui dirent: «Explique-nous la parabole de l'ivraie dans le champ.»
37 Men han svarede og sagde: „Den, som saar den gode Sæd, er Menneskesønnen,
Il leur répondit: «Celui qui sème le bon grain, c'est le Fils de l'homme.»
38 og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,
«Le champ, c'est le monde.» «Le bon grain, ce sont les enfants du Royaume. L'ivraie, ce sont les enfants du Malin.»
39 og Fjenden, som saaede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. (aiōn g165)
«L'ennemi qui l'a semée, c'est le diable.» «La moisson, c'est la fin du monde; les moissonneurs, ce sont les anges.» (aiōn g165)
40 Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, saaledes skal det ske ved Verdens Ende. (aiōn g165)
«De même donc qu'on arrache l'ivraie et qu'on la brûle dans le feu, de même, à la fin du monde, (aiōn g165)
41 Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
le Fils de l'homme enverra ses anges et ils arracheront de son Royaume tous les scandales et tous ceux qui opèrent l'iniquité
42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
et ils les précipiteront dans l'ardente fournaise. Là seront les pleurs et le grincement des dents.
43 Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den, som har Øren, han høre!
C'est alors que les justes, dans le Royaume de leur Père, resplendiront comme le soleil. — Que celui qui a des oreilles entende»
44 Himmeriges Rige ligner en Skat, som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den gaar han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
«Le Royaume des cieux est semblable à un trésor enfoui dans un champ. L'homme qui le trouve le tient caché et puis, débordant de joie, il s'en va vendre tout ce qu'il a et il achète ce champ.»
45 Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;
«Le Royaume des cieux est encore semblable à un marchand en quête de belles perles
46 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
et qui, en ayant trouvé une d'un grand prix, est allé vendre tout ce qu'il avait et a acheté cette perle.»
47 Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.
«Le Royaume des cieux est encore semblable à un filet que l'on a jeté en mer et qui a ramassé des poissons de toutes sortes.
48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op paa Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de raadne ud.
Quand il a été plein, les pêcheurs l'ont tiré à eux; puis, s'asseyant sur le rivage, ils ont mis tous ceux qui étaient bons dans des jarres et ils ont jeté les mauvaise.
49 Saaledes skal det gaa til ved Verdens Ende. Englene skulle gaa ud og skille de onde fra de retfærdige (aiōn g165)
Il en sera de même à la fin du monde: les anges viendront séparer les méchants du milieu des justes (aiōn g165)
50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
et ils précipiteront ces méchants dans l'ardente fournaise. Là seront les pleurs et le grincement des dents.»
51 Have I forstaaet alt dette?” De sige til ham: „Ja.”
«Avez-vous compris tout cela?» — «Oui, répondirent-ils.»
52 Men han sagde til dem: „Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forraad.”
Alors il leur dit: «Ainsi donc tout scribe instruit sur le Royaume des cieux est semblable à un homme, chef de maison, qui tire de son trésor des choses nouvelles et des choses anciennes.»
53 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.
Quand Jésus eut achevé de raconter ces paraboles, il partit de là
54 Og han kom til sin Fædreneby og lærte dem i deres Synagoge, saa at de bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?
et revint chez ses compatriotes. Il se mit à enseigner dans leur synagogue, ce dont ils furent extrêmement surpris; ils disaient: «D'où lui viennent cette sagesse et ces miracles?
55 Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
N'est-ce pas là le fils du charpentier? Sa mère ne s'appelle-t-elle pas Marie? Et Jacques, et Joseph, et Simon et Jude ne sont-ils pas ses frères?
56 Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?”
Ses soeurs ne demeurent-elles pas toutes avec nous? D'où lui vient donc tout cela?»
57 Og de forargedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus.”
Pour eux il était une occasion de chute. Alors Jésus leur dit: «Un prophète n'est sans honneur que dans sa patrie et dans sa maison.»
58 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.
Aussi ne fit-il là que peu de miracles, à cause de leur incrédulité.
