Matthæus 12
1 Paa den Tid vandrede Jesus paa Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
Xu qaƣlarda bir xabat küni, Əysa buƣdayliⱪlardin ɵtüp ketiwatatti. Ⱪorsiⱪi eqip kǝtkǝn muhlisliri baxaⱪlarni üzüp, yeyixkǝ baxlidi.
2 Men da Farisæerne saa det, sagde de til ham: „Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre paa en Sabbat.‟
Lekin buni kɵrgǝn Pǝrisiylǝr uningƣa: — Ⱪara, muhlisliring xabat küni Tǝwratta qǝklǝngǝn ixni ⱪiliwatidu, deyixti.
3 Men han sagde til dem: „Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
Biraⱪ u ularƣa: — Dawut wǝ uning ⱨǝmraⱨlirining aq ⱪalƣanda nemǝ ⱪilƣanliⱪini [muⱪǝddǝs yazmilardin] oⱪumiƣanmusilǝr?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
U Hudaning ɵyigǝ kirip, [Hudaƣa] atalƣan, xundaⱪla ɵzi wǝ ⱨǝmraⱨliriƣa nisbǝtǝn Tǝwrat ⱪanuni boyiqǝ yeyixkǝ bolmaydiƣan «tǝⱪdim nanlar»ni [sorap elip], ularni [ⱨǝmraⱨliri] bilǝn billǝ yegǝn. Əslidǝ bu nanlarni pǝⱪǝt kaⱨinlarning yeyixigila bolatti.
5 Eller have I ikke læst i Loven, at paa Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
Silǝr Tǝwrattin xuni oⱪup baⱪmiƣansilǝrki, ibadǝthanida ixlǝydiƣan kaⱨinlar xabat künliri ixlǝp xabat tǝrtipini buzsimu, gunaⱨⱪa buyrulmaydu.
6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
Biraⱪ mǝn xuni silǝrgǝ eytip ⱪoyayki, bu yǝrdǝ ibadǝthanidinmu uluƣ birsi bar.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
Əmdiliktǝ ǝgǝr silǝr [Hudaning] «[muⱪǝddǝs yazmilarda]: «Izdǝydiƣinim ⱪurbanliⱪlar ǝmǝs, bǝlki rǝⱨim-xǝpⱪǝt» deyilgǝn xu sɵzining mǝnisini bilgǝn bolsanglar, bigunaⱨ kixilǝrni gunaⱨkar dǝp bekitmǝyttinglar.
8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten.‟
Qünki Insan’oƣli xabat künining Igisidur.
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
U u yǝrdin ayrilip, ularning sinagogiƣa kirdi.
10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten?‟ for at de kunde anklage ham.
Wǝ mana, u yǝrdǝ bir ⱪoli yegilǝp ⱪalƣan bir adǝm bar idi. Ular uning üstidin ǝrz ⱪilixⱪa sǝwǝb tapmaⱪqi bolup uningdin: — Xabat küni kesǝl saⱪaytix Tǝwrat ⱪanuniƣa uyƣunmu? — dǝp soridi.
11 Men han sagde til dem: „Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Faar, og ikke tager fat paa det og drager det op, dersom det paa Sabbaten falder i en Grav?
Lekin u ularƣa mundaⱪ jawab bǝrdi: — Birǝrsinglarning ⱪoyi xabat küni oriƣa qüxüp kǝtsǝ, uni dǝrⱨal tartip qiⱪiriwalmaydiƣan adǝm barmidu?
12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Faar? Altsaa er det tilladt at gøre vel paa Sabbaten.‟
Insan bolsa ⱪoydin xunqǝ ǝtibarliⱪtur! Xunga, xabat küni yahxiliⱪ ⱪilix Tǝwrat ⱪanuniƣa uyƣundur.
13 Da siger han til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
Andin u ⱨeliⱪi kesǝlgǝ: — Ⱪolungni uzat, — dedi. U ⱪolini uzitixi bilǝnla ⱪoli ikkinqi ⱪoliƣa ohxax ǝsligǝ kǝltürüldi.
14 Men Farisæerne gik ud og lagde Raad op imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
Biraⱪ Pǝrisiylǝr taxⱪiriƣa qiⱪip, uni ⱪandaⱪ yoⱪitix ⱨǝⱪⱪidǝ mǝsliⱨǝt ⱪilixti.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
Əmma Əysa buni biliwelip u yǝrdin ayrildi. Top-top kixilǝr uningƣa ǝgixip mangdi. U ularning ⱨǝmmisini saⱪaytti;
16 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte gøre ham kendt;
andin ularƣa ɵzining salaⱨyitini axkarilimasliⱪni ⱪattiⱪ tapilidi.
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
Buning bilǝn Yǝxaya pǝyƣǝmbǝr arⱪiliⱪ yǝtküzülgǝn munu sɵzlǝr ǝmǝlgǝ axuruldi:
18 „Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
— «Ⱪaranglar, mana Mǝn talliƣan Ɵz ⱪulum! Mening sɵyümlükim, dilimning sɵyüngini! Mǝn Ɵz Roⱨimni uning wujudiƣa ⱪondurimǝn, Xuning bilǝn u ǝllǝrgǝ ⱨɵküm-ⱨǝⱪiⱪǝtni jakarlaydu.
19 Han skal ikke kives og ikke raabe, og ingen skal høre hans Røst paa Gaderne.
U nǝ talax-tartix ⱪilmaydu nǝ quⱪan kɵtürmǝydu, Koqilarda uning kɵtürgǝn awazini ⱨeq angliƣuqi bolmaydu.
20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han faar ført Retten frem til Sejr.
Taki u ƣǝlibǝ bilǝn toƣra ⱨɵkümlǝrni qiⱪarƣuqǝ, Yanjilƣan ⱪomuxni sundurmaydu, Tütǝp ɵqǝy dǝp ⱪalƣan pilikni ɵqürmǝydu;
21 Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.‟
Wǝ ǝllǝr uning namiƣa ümid baƣlaydu».
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, saa at den stumme talte og saa.
Xu qaƣda, uning aldiƣa jin qaplixiwalƣan kor wǝ gaqa biri elip kelindi. U uni saⱪaytti, kor gaqini sɵzliyǝlǝydiƣan wǝ kɵrǝlǝydiƣan ⱪildi.
23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: „Mon denne skulde være Davids Søn?‟
Barliⱪ halayiⱪ ⱨǝyran boluxup: — Əjǝba, bu Dawutning oƣlimidu? — deyixti.
24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: „Denne uddriver ikke de onde Aander uden ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste.‟
Lekin Pǝrisiylǝr bu sɵzni anglap: — U pǝⱪǝt jinlarning ǝmiri bolƣan Bǝǝlzibubⱪa tayinip jinlarni ⱪoƣliwetidikǝn, deyixti.
25 Men saasom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestaa.
Lekin u ularning nemǝ oylawatⱪanliⱪini bilip ularƣa mundaⱪ dedi: — Ɵz iqidin bɵlünüp ɵzara soⱪuxⱪan ⱨǝrⱪandaⱪ padixaⱨliⱪ wǝyran bolidu; ⱨǝrⱪandaⱪ xǝⱨǝr yaki ailǝ ɵz iqidin bɵlünüp ɵzara soⱪuxsa zawalliⱪⱪa yüz tutidu.
26 Og hvis Satan uddriver Satan, saa er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestaa?
Əgǝr Xǝytan Xǝytanni ⱪoƣlisa, u ɵz-ɵzigǝ ⱪarxi qiⱪⱪan bolidu. Undaⱪta, uning padixaⱨliⱪi ⱪandaⱪmu put tirǝp turalisun?
27 Og dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Əgǝr mǝn jinlarni Bǝǝlzibulƣa tayinip ⱪoƣlisam, silǝrning pǝrzǝntliringlar kimgǝ tayinip jinlarni ⱪoƣlaydu?! Xunga ular silǝr toƣruluⱪ ⱨɵküm qiⱪarsun!
28 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Aand, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Lekin mǝn Hudaning Roⱨiƣa tayinip jinlarni ⱪoƣliƣan bolsam, undaⱪta Hudaning padixaⱨliⱪi dǝrwǝⱪǝ üstünglarƣa qüxüp namayan boldi.
29 Eller hvorledes kan nogen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
Bir kixi küqtünggür birsining ɵyigǝ kirip, uning mal-mülkini ⱪandaⱪ bulap ketǝlisun? Pǝⱪǝt u xu küqtünggürni awwal baƣliyalisa, andin ɵyini bulang-talang ⱪilalaydu.
30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Mǝn tǝrǝptǝ turmiƣanlar manga ⱪarxi turƣuqidur. Mǝn tǝrǝpkǝ [adǝmlǝrni] yiƣmiƣuqilar bolsa tozutuwǝtküqidur.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Aanden skal ikke forlades.
Xuning üqün mǝn silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, insanlarning ɵtküzgǝn ⱨǝrtürlük gunaⱨliri wǝ ⱪilƣan kupurluⱪlirining ⱨǝmmisini kǝqürüxkǝ bolidu. Biraⱪ Muⱪǝddǝs Roⱨⱪa kupurluⱪ ⱪilix ⱨeq kǝqürülmǝydu.
32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som taler imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
Insan’oƣliƣa ⱪarxi sɵz ⱪilƣan kimdǝkim bolsa kǝqürümgǝ erixǝlǝydu; lekin Muⱪǝddǝs Roⱨⱪa ⱪarxi gǝp ⱪilƣanlar bolsa bu dunyadimu, u dunyadimu kǝqürümgǝ erixǝlmǝydu. (aiōn g165)
33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kendes paa Frugten.
Dǝrǝh yahxi bolsa, mewisimu yahxi bolidu — yaki dǝrǝh por bolsa, mewisimu naqar bolidu; qünki ⱨǝrⱪandaⱪ dǝrǝh ɵz mewisidin bilinidu.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, naar I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
Əy yilanlarning pǝrzǝntliri! Silǝr rǝzil tursanglar, aƣzinglardin ⱪandaⱪmu yahxi sɵz qiⱪsun? Qünki adǝmning ⱪǝlbidǝ nemǝ tolup taxⱪan bolsa eƣizdin xu qiⱪidu.
35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forraad; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forraad.
Yahxi adǝm ɵz yahxi hǝzinisidin yahxi nǝrsilǝrni qiⱪiridu. Yaman adǝm yaman hǝzinisidin yaman nǝrsilǝrni qiⱪiridu.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
Mǝn silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, insanlar ⱪilƣan ⱨǝrbir eƣiz ⱪuruⱪ sɵzi üqün soraⱪ küni ⱨesab beridu.
37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.‟
Qünki ɵz sɵzliring bilǝn ya ⱨǝⱪⱪaniy ispatlinisǝn, ya sɵzliringlar bilǝn gunaⱨkar dǝp bekitilisǝn.
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: „Mester! vi ønske at se et Tegn af dig.‟
Xu qaƣda bǝzi Tǝwrat ustazliri wǝ Pǝrisiylǝr uningƣa jawabǝn: Ustaz, sǝndin bir mɵjizilik alamǝt kɵrgümiz bar, — dedi.
39 Men han svarede og sagde til dem: „En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
Lekin u ularƣa mundaⱪ jawab bǝrdi: — Rǝzil ⱨǝm zinahor bu dǝwr bir «alamǝt»ning kɵristilixini istǝp yüridu. Biraⱪ bu dǝwrdikilǝrgǝ «Yunus pǝyƣǝmbǝrdǝ kɵrülgǝn mɵjizilik alamǝt»tin baxⱪa ⱨeqⱪandaⱪ mɵjirilik alamǝt kɵrsitilmǝydu.
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, saaledes skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
Qünki Yunus pǝyƣǝmbǝr yoƣan beliⱪning ⱪorsiⱪida üq keqǝ-kündüz yatⱪandǝk, Insan’oƣlimu ohxaxla üq keqǝ-kündüz yǝrning baƣrida yatidu.
41 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Soraⱪ küni Ninǝwǝ xǝⱨiridikilǝr bu dǝwrdikilǝr bilǝn tǝng ⱪopup, bu dǝwrdikilǝrning gunaⱨlirini bekitidu. Qünki ular Yunus [pǝyƣǝmbǝr] jakarliƣan hǝwǝrni anglap, [yamanliⱪidin] towa ⱪilƣan; wǝ mana, muxu yǝrdǝ Yunus [pǝyƣǝmbǝr]dinmu uluƣ birsi turidu!
42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Soraⱪ küni «Jǝnubtiki ayal padixaⱨ»mu bu dǝwrdikilǝr bilǝn tǝng tirilip, ularning gunaⱨlirini bekitidu. Qünki u Sulaymanning dana sɵzlirini anglax üqün yǝr yüzining qetidin kǝlgǝn; wǝ mana, ⱨazir muxu yǝrdǝ Sulaymandinmu uluƣ birsi turidu.
43 Men naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
Napak roⱨ birawning tenidin qiⱪiriwetilgǝndin keyin, u ⱪurƣaⱪ dalalarni qɵrgilǝp yürüp, birǝr aramgaⱨni izdǝydu, biraⱪ tapalmaydu
44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og naar den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
wǝ: «Mǝn qiⱪⱪan makanimƣa ⱪaytay» dǝydu. Xuning bilǝn ⱪaytip kelip, xu makanining yǝnila box turƣanliⱪini, xundaⱪla pakiz tazilanƣanliⱪini wǝ rǝtlǝngǝnlikini bayⱪaydu-dǝ,
45 Saa gaar den hen og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Saaledes skal det ogsaa gaa denne onde Slægt.‟
berip ɵzidinmu bǝttǝr yǝttǝ jinni baxlap kelidu; ular kirip billǝ turidu. Buning bilǝn ⱨeliⱪi adǝmning keyinki ⱨali burunⱪidinmu tehimu yaman bolidu. Bu rǝzil dǝwrdikilǝrning ⱨalimu mana xundaⱪ bolidu.
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
U toplaxⱪan halayiⱪⱪa dawamliⱪ sɵzlǝwatⱪanda, mana, anisi bilǝn iniliri kelip, uning bilǝn sɵzlǝxmǝkqi bolup taxⱪirida turuxti.
47 Da sagde en til ham: „Se, din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at tale med dig.‟
Xuning bilǝn birǝylǝn uningƣa: — Aningiz wǝ iniliringiz siz bilǝn sɵzliximiz dǝp taxⱪirida turidu, — dedi.
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: „Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?‟
Lekin u jawabǝn xu hǝwǝrni yǝtküzgǝn kixidin: «Kim mening anam, kim mening inilirim?» — dǝp soridi.
49 Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
Andin u ⱪolini sozup muhlislirini kɵrsitip: — Mana mening anam, mana mening inilirim!
50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder.‟
Qünki kim ǝrxtiki Atamning iradisini ada ⱪilsa, xu mening aka-inim, aqa-singlim wǝ anamdur, — dedi.
