Matthæus 12
1 Paa den Tid vandrede Jesus paa Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
Umuda ogo u Yesu abhalile isiku litoyo ashilile humagonda. Abhanafunzi bhakwe bhali ni nzala na bhanda avunze amansale na hugalye.
2 Men da Farisæerne saa det, sagde de til ham: „Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre paa en Sabbat.‟
Ila Amafarisayo lwabhalola ego, bhamozya u Yesu “Enya abhanafunzi bhaho bhavunza indajizyo bhawomba isiku zasagagaluhusiwilwe isiku lilutoyo.”
3 Men han sagde til dem: „Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
Ila u Yesu abhawozya, “Sagamubhazizye u Daudi shawombile, umuda lwali ni nzala, pamoja na bhantu bhalinawo?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
Shahinjiye muhati yinyumba ya Ngulubhi nalye amabumunda gilulolesyo, ambago sagayahali halali hukwakwe alye nabhala bhalinawo, ila halali whadimi?
5 Eller have I ikke læst i Loven, at paa Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
Bado saga mubhazizye katika indajizyo, aje katika isiku lilutuyo ndimi muhati yishibhanza bhahuyinanganya ilutoyo, ila sagabhali ni hatiya?
6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
Ila iyanga humwenyu aje wali gosi kuliko ishibhanza aleho epa.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
Nkesho mwamenya eli lijulisya iyenu; iwhanza irehema na saga insayo; andisagamwalonjile bhasaga bhali ni hatiya,
8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten.‟
Afwatanaje Umwana wa Adamu ndiyo Gosi wilutoyo.”
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
Tena Uyesu asogola pala abhala hushibhanza shawo.
10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten?‟ for at de kunde anklage ham.
Enya whali nu mundu wapolile inyobhe. Amafarisayo bhamozelezya u Yesu, bhayanga. “Eshi, sawa aponyile isiku lilutoyo?” ili aje bhawezye hunshitaki wha wombe imbibhi.
11 Men han sagde til dem: „Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Faar, og ikke tager fat paa det og drager det op, dersom det paa Sabbaten falder i en Grav?
U Yesu abhawozya, “Yunanu pakasi yenyu, wali ni ngole yeka, neyo ingole yagwa mhati yishimo isiku lilutoyo, sagabhahuyileme na huyefwe hongovo muhati yishimo?
12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Faar? Altsaa er det tilladt at gøre vel paa Sabbaten.‟
Eshi, shipimo shishili shithamani, hani huje, saga hani yingole! Eshi shinza awombe aminza ibiku lilutoyo.”
13 Da siger han til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
Tena u Yesu amozya ola umuntu, “Nyosya inyobhe yaho” Ayinyosya napate uwinza hansi ela iyamwawo.
14 Men Farisæerne gik ud og lagde Raad op imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
Ila Amafarisayo bhafuma honze bhapanga inamuna shahunteketezye bhabhalile honze apanje hushinyume shakwe. Bhawhanzaga inamuna yahugoje.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
U Yesu lwahelewa elyo asogoye epo. Abhantu abhinji bhafwatile, na abhaponyila bhonti.
16 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte gøre ham kendt;
Abhalajizizye bhasahafanye afahamishe hubhamwawo,
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
aje ikamilishe ela ilyoli, yaya yangwilwe nukuwe u Isaya, ayanjile,
18 „Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
Enya, mombi wane wisaluye, ugonwe wane, katika uwene inafusi yane isongwezwe. Imbabhoshe umpepo wane humwanya yakwe, na abhatangazye ulongwe humataifa.
19 Han skal ikke kives og ikke raabe, og ingen skal høre hans Røst paa Gaderne.
Sagaayihangayiha wala alile hungovo; wala waliwowonti awhevwe isauti yakwe mumitaani.
20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han faar ført Retten frem til Sejr.
Sagaayihulibudala itete lilialushe, sagayizimanya uwutambi wowonti wuwufumya ilyosi, hadi lwayileta ulongwe lwamena.
21 Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.‟
Na Mataifa bhayibha udandamazu mwitawa lyakwe.
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, saa at den stumme talte og saa.
Umuntu omo ukipofu nu bubu, wachanganyishiwilwe ni pepo aletilwe whilongolela lya Yesu. Aponilwe, pamoja namatokewo gaje umuntu ububu ayanjile na lole.
23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: „Mon denne skulde være Davids Søn?‟
Amakutano wonti bhaswijile na yanje, “Awezya umuntu ono abhe mwana wa Daudi?”
24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: „Denne uddriver ikke de onde Aander uden ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste.‟
Ila umuda Amafarisayo lwabhahevwa amayele ega, bhayanjile, “Ono umuntu sagaafumya impepo hungovo zyakwe yuyo ila hongovo zya Belzebuli, ugosi wimpepo.
25 Men saasom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestaa.
“Ila u Yesu lwamunya insewo zyawo na hubhawozye, “Kila umwene wuwugabhanyishe uwene wunanjiha, na kila ikhaya au inyumba yigabhanyiha yene sagayayihemelela.
26 Og hvis Satan uddriver Satan, saa er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestaa?
Nkesho Usetano, abhahumwefwe Usetano, bhasi ahujikhana hunafsi yakwe mwene.
27 Og dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Ni namuna wele uwomwene wakwe ubhawhemelele? Na nkesho ifumya ipepo hongovo zya Belizabuli, abhafwasi bhenyu bhafumya whidala wele? Wheli bhayibha bhalonzanyi bhenyu.
28 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Aand, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Na nkesho bhafumya ipepo hongovo zya Mpepo wa Ngulubhe, eshi umwene wa Ngulubhi wenzele humwenyu.
29 Eller hvorledes kan nogen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
Nu muntu abhawezye wele awhinjile muhati yinyumba yewe ngovo na whibhe, bila hupinye wengovo kwanza? Epo panzawhibhe intabhalo zyakwe afume muhati yinyumba.
30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Wowonti wasagaali pamoja nane ali shinyume shane, nape wasaga awonganya pamoja nane uyo asambazya.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Aanden skal ikke forlades.
Eshi iyanga humwenyu, kila imbibhi ni kufuru abhantu bhayisamehewa, ila ahukufuru Umpepo ufinjile sagabhayisamehewa.
32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som taler imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
Na wowonti wayanga izu shinyume cha Mwana wa Adamu, elyo ayisamehewa. Ila wowonti wayanga shinyume nu Mpepo ufinjile, oyo sagayisamehewa, honse ene na wala ela yiwhenza. (aiōn g165)
33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kendes paa Frugten.
Au liwombe ikwi abhe linza nitunda lyakwe linza, au linanganye ikwi ni tunda lyakwe, afatanaje ikwi limanyiha whitunda lyakwe.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, naar I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
Amwe bhimpapo bhi nzoha, amwe mulibhabhibhi, muwezizye ayanje amambo aminza? Afatanaje ilomu liyanga afume mumbeho gagali mumoyo.
35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forraad; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forraad.
Umuntu umwinza humbeho inyinza yahumoyo gwakwe afumya inyinza, na umuntu umibhi humbeho imbibhi yimoyo gwakwe, afumya shishili shibhibhi.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
Ihumbawozya whisiku li longwi abhantu bhayifumya ihesabu yikila izu lyasaga lili ni mana lyabhayanjile.
37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.‟
Afwatanaje humazu gaho ayibhaziwa ihaku na humazu gaho wayilongwa.”
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: „Mester! vi ønske at se et Tegn af dig.‟
Tena baadhi ya simbi na Mafarisayo bhajibule u Yesu bhayanjile “Mwalimu, tasongwezye alole iishara afume huliwe.”
39 Men han svarede og sagde til dem: „En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
Ila Uyesu ajibule na hubhawozye, “Ishipapo ishibhibhi na shiumulala shiwhanza iishara. Ila nemo iishara yifafumwe humwawo ila ela iishara ya Yona ukuwe.
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, saaledes skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
Hansi shila u Yona shahali muhati yivyanda vinswe ingosi hunsiku zitatu shasenya na nusiku, esho shesho Umwana wa Adamu shanzabhe muhati gwimoyo gwense hunsiku zitatu shasenya na nu siku.
41 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Abhantu bhi Ninawi bhayihemelela whilongolela pamoja nishipapo sha bhantu ebha na bhayihushilonga. Afwatanaje walitubu humalombelelo ga Yona, na enya, umuntu omwugosi wizaidi ya Yona aleho epa.
42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Umalikiya wahukusini aiwhemelela hulongwe peka na bhantu bhishi papo eshi nahushilonje. Ahenzele afume humwisho wense ahenze atejelezye injele ya Selemani, na enya, umuntu omo ugosi ashile u Selemani aleho epa.
43 Men naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
Umuda ipepo ibhibhi lwalihufuma umuntu, lishilila isehemu yasagaili na menze liwhanza patoye, ila sagilihupalola.
44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og naar den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
Tena ayanga, 'Imbawele hunyumba yane yinfumile.' Lwawela ahuyaga ela inyumba ifanyiwilwe uwusafi na ili tayali.
45 Saa gaar den hen og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Saaledes skal det ogsaa gaa denne onde Slægt.‟
Tena abhala na hubhalete abhanje impepo imbibhi saba zizilimbibhi hani ashile iyene, bhahenza akhale wonti pala. Ni hali yakwe ya humwisho ibha mbibhi azidi iyawhande. Esho shasho shayayibha hushipapo eshi ishibhibhi.
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
Umuda Uyesu lwazyongolaga ne mpoga enya, umaye wakwe na holo bhakwe bhahemeleye honze, bhahanzaga ayanje nawo.
47 Da sagde en til ham: „Se, din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at tale med dig.‟
Umuntu weka amozya, “Enya umaye waho na aholo bhaho bhemeleye honze, bhawhanza ayanje nawe”.
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: „Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?‟
Ila u Yesu ajibule na hubhawozye wamozezye, “Umaye wane yu nanu? Na aholobhane bhananu?”
49 Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
Nape anyosizye inyobhe yakwe whabhanafunzi na yanje, “Enya, ebha bhamaye naholo bhane!
50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder.‟
Afwatanaje wowonti wawomba amagano ga Baba wane wali humwanya, umuntu oyo ndiyo holo wane, uyilombo wane numaye wane.”
