Matthæus 11
1 Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deres Byer.
Eneka hoise jitia Jisu tai laga baroh jon chela khan ke niyom khan bujhai diya pichete, tai ta te pora ulaikena taikhan laga sheher te jai kene prochar kori bole aru sikhai dibole jai jaise.
2 Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige:
Etu homoi te John bondhi ghor te thakise, tai Khrista laga kotha huni paise, aru tai tai laga chela khan ke ekta jankari dibole pathaise
3 „Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
aru Taike hudise, “Apuni ahibole thaka Jon ase naki, na amikhan dusra ke bisaribo?”
4 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se:
Jisu pora jowab dikene koise, “Jabi aru John ke koi dibi tumikhan ki hunise aru dikhise.
5 blinde se, og lamme gaa, spedalske renses, og døve høre, og døde staa op, og Evangeliet forkyndes for fattige;
Andha manu khan dikhibole paise, lengera khan bera bole parise, kusto bemar thaka khan sapha hoi jaise, behera khan huni bole paise, morija khan jinda hoise, aru gorib manu khan susamachar huni loise.
6 og salig er den, som ikke forarges paa mig.‟
Jun manu Amike dikhikena biya panai tai to asis paise.”
7 Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: „Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
Jitia taikhan jaise, Jisu pora bhir ke John laga kotha kori bole shuru hoise, “Tumikhan balu laga jagate ki sabole jaise- panite ulai thaka ghas ke hawa pora hilai diya to?
8 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse.
Aru tumikhan ta te ki sabole jaise- ekjon manu norom kapra lagai kene thaka ke? Hosa bhi, jun khan norom kapra lagai, taikhan to raja khan laga ghor te he thake.
9 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet.
Aru tumikhan ki sabole ta te jaise- ekjon bhabobadi? Hoi, Ami tumikhan ke koi ase, tai ekjon bhabobadi pora bhi bisi ase.
10 Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
Etu tai ase, jun karone eneka Isor kotha te likhi kene ase, ‘Sabi, Ami pora tumikhan laga chehera age te Ami laga khobor diya manu pathai ase, jun pora tumikhan nimite rasta taiyar koribo.’
11 Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større fremstaaet end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriges Rige er større end han.
Ami hosa pora tumikhan ke koi ase, tumikhan majote Baptizma diya John nisena kun ama pora bhi jonom diya nai. Hoilebi sorgo laga rajyote thaka sob pora kaam nathaka manu bhi tai pora bisi dangor ase.
12 Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmænd rive det til sig.
Baptizma diya John laga din pora loi kene etiya tak, sorgo laga rajyo to mara-mari khan pora dukh paise, aru jhagara pora joborjosti kori kene chingi loise.
13 Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.
Kilekoile John naha age te sob bhabobadi khan aru niyom khan laga bhabobani hoi thakise;
14 Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.
aru jodi tumikhan lobole itcha ase koile, tai to Elijah ase jun ahibole thakise.
15 Den, som har Øren at høre med, han høre!
Jun laga kan khan ase, taikhan ke huni bole dibi.
16 Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som sidde paa Torvene og raabe til de andre og sige:
Ki logote etu yug laga manu khan ke tulona koribo? Bacha khan bajar te bohi kene thaka nisena, jun ekjon pora ekjon ke mati thake
17 Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke.
aru koi, ‘Amikhan pora apnikhan karone shadi laga basuri bajaise, aru apnikhan nacha nai. Amikhan mon dukh hoise aru apnikhan mon dukh laga suku pani bhi ula nai.’
18 Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat.
Kilekoile John to pani aru kha luwa khaikena aha nohoi, aru taikhan koise, ‘Tai logot te bhoot ase.’
19 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn.‟
Manu laga Putro to pani aru kha luwa kori kene ahise aru taikhan koise, ‘Sabi, tai to bisi khai aru ekjon sharabi ase, poisa utha aru paapi manu khan laga sathi ase!’ Kintu gyaan to tai laga bacha pora he dikhai dibo.”
20 Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:
Pichete Jisu jun to jagate tai laga asurit kaam khan dikhai dise, etu sheher khan laga manu khan ke gali dibole shuru korise, kele koile taikhan mon ghuraikena thaka nai.
21 „Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske.
“Chorazin, tumike hai ase! Bethsaida, tumike hai ase! Juntu kaam tumikhan nimite korise, eneka kaam Tyre aru Sidon nimite korise koile, taikhan poila pora bosta laga kapra aru jui laga koila lagai kene mon ghuri lobole thakise.
22 Men jeg siger eder: Det skal gaa Tyrus og Sidon taaleligere paa Dommens Dag end eder.
Kintu Moi tumikhan ke koi ase, Isor pora bisar kora dinte tumikhan pora bhi Tyre aru Sidon nimite he bisi aram hobo.
23 Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven staaende indtil denne Dag. (Hadēs g86)
Tumi, Capernaum, tumikhan ke sorgo uporte uthibole nadibo, na uthibo dibo? Tumikhan ke Hades te namai dibo. Kilekoile tumikhan ke koi diya nisena jodi Sodom te bhi asurit aru dangor kaam korise koile, taikhan aji bachikena thakibo thakise. (Hadēs g86)
24 Men jeg siger eder: Det skal gaa Sodomas Land taaleligere paa Dommens Dag end dig.‟
Kintu Moi tumikhan ke koi ase, bisar laga dinte tumikhan pora bhi Sodom nimite he aram hobo.”
25 Paa den Tid udbrød Jesus og sagde: „Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige.
Etu somoite Jisu pora jowab dise aru koise, “Ami Apuni ke mohima di ase, Baba, Sorgo aru prithibi laga Probhu, kele koile Apuni eitu khan gyaani aru buja manu khan pora lukaikene rakhise, aru chutu bacha khan ke dikhai dise.
26 Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig.
Hoi, Baba, kele koile etu to Apuni laga suku age te thik ase.
27 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.
Sob kaam khan moi laga bharosa te Baba pora rakhidise; aru kun bhi Putro ke najane khali Baba he nohoile, aru kun bhi Baba ke najane khali Putro he nohoile, aru utu manu junke Putro pora basikena dikhai dibo.
28 Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.
Ami usorte ahibi, jun manu etu prithibi laga dukh chinta bukhi bo napari kene dabi kene ase, aru Moi tumikhan ke aram dibo.
29 Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.
Ami laga kotha khan lobi aru Ami pora sikhibi, kele koile Ami laga mon to nomro aru shanti ase, aru tumi laga jibon nimite aram pabo.
30 Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.‟
Kilekoile Ami laga kotha khan aram ase aru ami laga boja bisi halka ase.”
