Matthæus 10
1 Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Aander, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
I'see yıtsıq'vəyre teleba Cusqa sav'u, manbışis cinaaşis əmr haa'as vəəxəsda guc hoole. Manbı qığa'as, ık'arbışike, vuk'arbışike yug qaa'asda xhinnena guc.
2 Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder,
Mane yıts'ıq'vəne g'axuvuyngun dobı inbı vod: ts'erriyna Pyoturva eyhena Şimoniy mang'una çoc Andrey, Zavdayna dix Yaaq'ubiy mang'una çoc Yəhye,
3 Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus,
Filippiy Bartalamay, Tomasiy nalok'bı sa'ana Matta, Alfayna dix Yaaq'ubiy Tadday,
4 Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
Kanançiy Şimoniy I'sa merıng'une xılyaqa quvuna Kariotğançena Yahuda.
5 Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: „Gaar ikke hen paa Hedningers Vej, og gaar ikke ind i Samaritaners By!
I'see, mana yıtsıq'vəyre teleba in xət qı'ı g'uxoole: – Menne milletbışisqa ımaak'an, Samariyebışde nenecab şahareeqa ikkimeebaç'e.
6 Men gaar hellere hen til de fortabte Faar af Israels Hus!
Ts'eppa aguyne vəq'əbışisqa xhinne İzrailyne milletısqa havak'ne.
7 Men paa eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær.
Hapk'ınne cigabışee «Xəybışda Paççahiyvalla k'ane quvxhava» eyhe.
8 Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Aander! I have modtaget det for intet, giver det for intet!
Vuk'aranbı yug qee'e, hapt'ıynbı üç'üb qee'e, ı'xnabışe gyavts'uynbı məttee'e, cinarıd qığe'e. Şos man q'ərad huvu, şunad q'ərad hele.
9 Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter;
Şu şoka yı'q'eeqa qı'ı k'ınəəğayn, nuk'rayn, medın nencad pıl ılymaat'a.
10 ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd.
Yəq'ısva torbaniy, badal ha'asın gurtniy, çarıxbıniy, əsaaniy ılymaat'a. İşçiys otxhanan kar gexha.
11 Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort.
Nene xiveeqa, şahareeqa ikkepç'ee, maa'ar şos sik'ına insan t'abal he'e, mançe əlyhəəsmeeyib manbışəəng'ə aaxve.
12 Men naar I gaa ind i Huset, da hilser det;
Xaaqa ikkepç'ımeeyib gırgıng'us salam hevle.
13 og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder!
Xav şos sik'ınxhee, vuşda xayir-düə mançil vuxhes, şos sik'ın deşxhee, vuşda xayir-düəyib mançil aaxvas deş.
14 Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da gaar ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!
Şavusmecab şu abı devkanxhee, şol k'ırı ilydiyxhexhe məxdıne xaançe, şahareençe əlyhəmee, vuşde g'elybışilin tooz gikke.
15 Sandelig, siger jeg eder, det skal gaa Sodomas og Gomorras Land taaleligere paa Dommens Dag end den By.
Zı şok'le hək'en eyhe, Q'iyaamatne yiğıl mane şaharıs Sodomuliy Homorayle dağamda ixhes.
16 Se, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!
Haane, Zı şu vəq'əbı xhinne umulybışisqa g'ıxoole. Mançil-allab xoçebı xhinne ək'elika, qı'nerkebı xhineyib ziyan hudyoolenbı vuxhe.
17 Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.
İnsanaaşike şucab şu havaace, manbışe şu məhkamabışeeqa ts'ıts'aa'as, cone sinagogbışee çümqbışika gyootas.
18 Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
Şu Zal-alla ç'ak'ınbışisqayiy paççahaaşisqa vukkees. Şunad manbışisiy menne milletbışis Yizde hək'ee yuşan haa'as.
19 Men naar de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
Şu mebınbışde xılyaqa qoolemee, nəxüdne eyhes, hucoone eyhesva, mançina hımaa'a. Hucooyiy eyhes ıkkanva mane gahıl şok'le hagvasın.
20 Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Aand, som taler i eder.
Mankeb şu deş yuşan haa'as, vuşde adın Xəybişeene Dekkın Rı'h yuşan ha'as.
21 Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slaa dem ihjel.
Çocee çoc, dekkee dix merıng'une xılyaqa gyapt'ecenva qevles. Uşaxaarıb dekkılqayiy yedilqa g'elil qeepxa, manbı merıng'une xılyaqa gyapt'ecenva qevles.
22 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Şu gırgınbışik'le Zal-alla g'ımooce qeepxhes. Vuşuyiy k'anyaqqamee örxü g'attixhanasda.
23 Men naar de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer.
Şu sa şaharee dağamiyvaleeqa gyapk'ımee, manisa şahareeqa heepxe. Zı şok'le hək'en eyhe, şu İzrailyne şaharbışee alycaaxu ç'əveepxhesse, İnsanna Dix qalesda.
24 En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre.
Teleba mə'əllimıle, nukarır cune xərıng'ule xərra eyxhena deşxhe.
25 Det er Discipelen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldet Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?
Teleba cuna mə'əllim xhinne, nukarır cuna xərna xhinne ixhee ç'əv. Xaane xərıng'uk'le Ba'al-Zevulva eyhexheene, mang'une xaabınbışik'le man cuvab nimeexheeyid geed eyhes!
26 Frygter altsaa ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
Mançil-allab manbışile qı'məəq'ən. Məxdın ooqa kar aletçuyn, kar eyxhen deş, man mats'axhxhecen. Məxdınıd dyugulenın deşin, aq'valqa qığmeç'ecen.
27 Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker paa Tagene, hvad der siges eder i Øret!
Zı şok'le miç'axiyvalee uvhuyn, şu yiğniyığın eyhe, vuşde k'ıreeqa uvhuynud şu daxabışile eyhe.
28 Og frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel, men ikke kunne slaa Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede. (Geenna g1067)
Can gik'as əxənbışile, rı'h gik'as dəxənbışile qı'məəq'ən. Canıkınıd, rı'hı'kınıd cehinyamee ha'as Əxəsıng'ule qəvəəq'ne. (Geenna g1067)
29 Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie.
Q'öble maççariy, nya'a sa yezane pılıs massa hoole dişde? Mançina sacab vuşde Xəybişeene Dekkee ittevhu ç'iyelqa g'a'avxhas deş.
30 Men paa eder ere endog alle Hovedhaar talte.
Mang'uk'le vuşde vuk'lel xhuleble ç'ər vuxhayıd ats'a vod.
31 Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.
Mançil-allab qı'məəq'ən, şu qətqəs-ələtqəs dexhesde maççareeşileb nimeexheyib gıranba vob!
32 Altsaa, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.
Şavaayiy insanaaşine ulene ögiyl Yizın sura aqqı, Zınad Yizde Xəybışeene Dekkıne ögiyl, mang'un sura aqqas.
33 Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil ogsaa jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene.
Şavaayiy insanaaşine ulene ögiyl Yizın sura ıqdyaqqı, Zınad Yizde Xəybışeene Dekkıne ögiyl, məxrıng'un sura aqqas deş.
34 Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred paa Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.
Vuşde fıkreeqa qımaylecen, Zı ç'iyene aq'valqa sülyh allesvaniyxan arı. Zı sülyh deş, g'ılınc allesva arı.
35 Thi jeg er kommen for at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder,
Zı dix dekkıke, Yiş yedike, Sosur abayke curaa'asva arı.
36 og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender.
İnsanın xaabınbı, mang'un duşmanar vuxhes.
37 Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd;
Dekkiy yed Zale geer ıkkanna, Zas sik'ına deş vor. Dixiy yiş Zale geer ıkkannar, Zas sik'ına deş vor.
38 og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd.
Cun çarmıx alyaat'u Zaqar qihna qıdyarınar, Zas sik'ına deş vor.
39 Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
Şavusiy cuna ı'mı'r havaaces vukkan, mang'vee cuna ı'mı'r avaak'an haa'asda. Şavaayiy cuna ı'mı'r Zal-alla huvu, mang'vee cuna ı'mı'r meeb alyapt'asda.
40 Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig.
Şos akka aaqang'vee, Zasıd aaqasın. Zas akka aaqang'vee, Zı G'axuvuyng'usud aaqasın.
41 Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal faa en Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal faa en retfærdigs Løn.
Peyğambarıs, peyğambarva akka aaqang'vee peyğambarıs sik'ınab mukaafat alyapt'as. Qorkune insanıs, qorkunava akka aaqang'vee, qorkuyng'us sik'ınab mukaafat alyapt'as.
42 Og den, som giver en af disse smaa ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.‟
Zı şok'le hək'eda eyhe, şavaayiy Yizde qıvdyaats'ıyne telebays sa k'oleedın mık'an xhyan huvu, mana mukaafat dena axvas deş.
