Matthæus 10
1 Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Aander, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
Jisu ih heliphante asih wanyi ah lompoon rum ano neng suh chiithih laakhah loong jen dokphan suh nyia jaatrep khoisat maasat loong ah jen deesiit suh chaan korumta.
2 Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder,
Heliphante asih wanyi loong ah arah: Phangkhothoon ah Simoon (Pitar et poonha rah) nyia heh no Endriu; Jebidi sah Jeems nyia heh no Joon,
3 Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus,
Philip nyia Bartolomew; Thomas nyia sokseete Mathiu; Alphaeus sah Jeems nyia Thadaeus;
4 Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
deek akaan pangte Simoon nyia Jisu mokwaante Judas Eskerot.
5 Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: „Gaar ikke hen paa Hedningers Vej, og gaar ikke ind i Samaritaners By!
Jisu ih arah asih wanyi asuh amet baat rum ano daapkaat rumta: “Ranglajatte juungkhuung adoleh Samaria samthung maadoh uh nak kah an.
6 Men gaar hellere hen til de fortabte Faar af Israels Hus!
Erah nang ih bah, saapsah mala loong Ijirel mina jiin adoh kah an.
7 Men paa eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær.
Kah an tumbaat kaat an, ‘Rangmong Hasong ah thok ih hala ih baatkaat an!’
8 Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Aander! I have modtaget det for intet, giver det for intet!
Khoisatte ah deesiit an, etekte ah ngaakthing thuk an, eput engam loong ah deesiit kah anno chiithih laakhah loong ah dokphan et an. Sen ih thaangmuh ih cholan, ah thaangmuh ih koh an.
9 Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter;
Sen ih sen khaakdaap nah ngun akom, hun achaak adoleh jaansaang ngun nak hui an;
10 ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd.
sen ih kunma khaak lahuitheng, adoleh samsong hedaap lahuitheng nyia lakhoop uh lahuitheng adoleh kiingthom uh lathutheng. Mootkaatte suh heh ih tumjih jamha rah ekot et ah.
11 Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort.
“Sen sam nah nyia hadaang nah thok an radoh, wang anno sen noppoonte ah chaak jam sok an, eno sen noppoonte wah nok adoh erah hah dowa maang dokkhoom khoom ih tong an.
12 Men naar I gaa ind i Huset, da hilser det;
Sen nok nah duungkhoom an radoh, ‘Semroongroong toomtong uh ih jengseera an.’
13 og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder!
Erah nok dowa mina rah ih sen ah tenroon lam ih noppoon hanbah, sen jengseera ah ban tongruh eah; enoothong lanoppoon ranbah, jengseera tan ah ngaaktoon et an.
14 Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da gaar ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!
Erah dam ih o ih neng nok nah adoleh neng hadaang nah lanoppoon ranbah adoleh sen jeng laboichaatka bah, erah hah adoh sen lah nawa bungwiik ah jaanak thiin anno dokkhoom an.
15 Sandelig, siger jeg eder, det skal gaa Sodomas og Gomorras Land taaleligere paa Dommens Dag end den By.
Ngah ih dangdang et baat rumhala, Dande Sa thok ha doh Rangte ih Sodom nyia Gomora ah baalaan minchan ah erah hadaang dowa mina loong nang ih bah ah!
16 Se, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!
“Boichaat an! Ngah ih sen loong ah so dung ni saap likhiik et daapkaat rumhala. Sen loong ah pu likhiik mongwah nyia wotuupi likhiik toongtang angtheng.
17 Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.
Ban sok ruh ih an, mih ih sen loong ah jokhak hanno mat hoon nok nah siitkaat han eno, Jehudi rangsoomnok nah buh kaat han.
18 Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
Nga thoi thoidoh sen loong ah teesuh luungwang loong ngathong nah siiwi kaat han, erah doh neng loong suh nyia Ranglajatte loong suh Ruurang Ese tiit ah baat an.
19 Men naar de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
Sen maatok doh siiwi han, erah doh mame jeng ang nyia tumjih jeng baat ang ih lacho theng; saapoot thok haano, sen tumjih jengjih ah erah jeng thuk han.
20 Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Aand, som taler i eder.
Marah jengkhaap sen jeng an, erah jengkhaap ah, sen jengkhaap lah angthang ih; sen Wah moong achaang ih sen ah jeng thuk han.
21 Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slaa dem ihjel.
“Miloong ih nengphoh nengno ah mih lak nah tek haat thuk ah, hewah loong ah ih uh neng sah loong ah emamah et ah; heh sah loong ah nuh awah damdoh piiara ehoon ano tek haat thuk ah.
22 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Warep ih sen ah nga tungthoidoh miksuk et han. Enoothong o mina ih hethoon tuk ih Rangte suh tuungmaangte loong aba puirum ah.
23 Men naar de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer.
Sen hasiit nah siiwi han adoh, hahoh nah toonsoon kah an. Ngah ih amiimi baat rumhala Mina Sah raak ngah nah sen ih Ijirel hadaang loong adoh sen mootkaat ah tajen thoon moh kan ang an.
24 En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre.
“O noodek uh heh suh nyootte nang ih elong tajen angka; laksuh rah uh heh changte nang ih elong tajen angka.
25 Det er Discipelen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldet Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?
Erah thoih noodek ah heh suh Nyootte likhiik ih hoontheng, eno laksuh rah heh changte likhiik ih hoontheng. Changka nawa phokhothoon asuh Beljibul et poon abah, heh jaatang asuh tang tumthan ethih et li ah!
26 Frygter altsaa ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
“Erah thoih mih ra lacho theng. Marah amadi hoppat cho angla ah daap et ah, erah dam ih marah husah ni angla ah wuungsa nah dongjat ah.
27 Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker paa Tagene, hvad der siges eder i Øret!
Ngah ih laamang ni baat rumhala ah sen ih wuungsa nah we dong baat an, erah dam ih marah husah ni chaat han ah sen ih nok wokong nawa ih riingbaat jaat et an.
28 Og frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel, men ikke kunne slaa Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede. (Geenna g1067)
Hansi tek haatte ra ah nakcho an neng ih chiiala tajen tek haatka; erah nang ih bah Rangte ra cho an, heh ih ba hansi nyia chiiala soolam nah jen tek haat ah. (Geenna g1067)
29 Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie.
Wosiksak enyi ah sen ih phaasiit ngunsah ih reh han, ang abah uh wosiksak esiit taan uh sen Rangte jengkhaap muh doh tatiika.
30 Men paa eder ere endog alle Hovedhaar talte.
Sen loong ah sen khoroon botseh uh rookwet cho.
31 Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.
Erah thoih sen lacho theng; sen ah wosiksak loong nang ih botseh uh thaangchaan thoon!
32 Altsaa, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.
“O mina ih noksong dung nah nga heh mina ih chaanghang bah, ngah ih uh Rangmong nah seng wah nganah emamah ih chaang ang.
33 Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil ogsaa jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene.
Enoothong o ih ngah noksong dung nah thaangju hang, Ngah ih uh Rangmong dowa seng Wah ngathong nah emamah ih thaangju ang.
34 Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred paa Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.
“Sen ih nakthun an ngah arah mongrep adoh semroongroong ang thuk suh heh raak koha eah. Emah tah angka, ngah semroongroong angsuh taraarang erah nang ih bah lang apah ba jahang.
35 Thi jeg er kommen for at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder,
Ngah ih heh sah loong ah neng wah damdoh miksuk muithuk suh, minusah loong ah neng nuh damdoh miksuk muithuk suh, neng nyam loong ah neng hopnuh damdoh miksuk muithuk suh ra tahang;
36 og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender.
sen piiara ethithoon ah sen jaajaatang nawa ang ah.
37 Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd;
“O mina ih heh nuh heh wah ah nga nang ih ehan mongnook ha erah nga liphante angsuh tapunka; o mina ih heh sah ah nga nang ih ehan ih mongnook ha erah nga liphante angsuh tapunka.
38 og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd.
O mina ih heh bangphak ah hui ano ngah lih tajen phanrang erah mih ah nga liphante angsuh tapunka.
39 Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
O mina ih heh roidong puipang taat thunha erah ih mat haat et ah; enoothong o mina ih heh roidong ah nga raangtaan ih koh ah erah echoh eah.
40 Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig.
“O mina ih an noppoon halu erah ih ngah noppoon halang; eno o mina ih ngah noppoon halang erah ih nga daapkaatte wah ah noppoonha.
41 Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal faa en Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal faa en retfærdigs Løn.
O mina ih Rangte kaamwah ah noppoonha, tumeah heh ah Rangte kaamwah angthoi ah, heh uh erah thaang ah roong choh ah. Erah dam ih o mina ih kateng mina ah noppoonha tumeah heh ah kateng ang thoidi, heh uh erah thaang ah roong choh ah.
42 Og den, som giver en af disse smaa ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.‟
Eno o mina ih nga liphante loong suh joong taan jok thuk abah, tumeah neng ah nga liphante angthoi ah, neng uh erah thaang ah roong choh ah.”
