< Markus 1 >

1 Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er saaledes,
Xudaning oghli Eysa Mesihning xush xewirining bashlinishi:
2 som der er skrevet hos Profeten Esajas: „Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
Yeshaya peyghemberning yazmisida xatirilen’gendek: — «Mana, aldingda elchimni ewetimen. U séning yolungni aldin’ala teyyarlaydu.
3 Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!‟
Anglanglar, dalada birsining towlighan awazini! U: «Perwerdigarning yolini teyyarlanglar, Uning üchün chighir yollirini tüptüz qilinglar!» — deydu».
4 Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse.
Kishilerni chömüldürüsh élip baridighan Yehya [peyghember] chöl-bayawanda peyda bolup, gunahlargha kechürüm élip kélidighan, towa qilishni bildüridighan [sugha] «chömüldürüsh»ni jakarlashqa bashlidi.
5 Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.
Pütün Yehudiye ölkisidikiler we pütkül Yérusalém shehiridikiler uning aldigha chiqip, gunahlirini iqrar qilishi bilen uning teripidin Iordan deryasida chömüldürüldi.
6 Og Johannes var klædt i Kamelhaar og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.
Yehya bolsa töge yungidin qilin’ghan kiyim kiygen, bélige kön tasma baghlighanidi; yémekliki chéketke bilen yawa here hesili idi.
7 Og han prædikede og sagde: „Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.
U mundaq dep jakarlaytti: — Mendin qudretlik bolghan biri mendin kéyin kélidu. Men hetta éngiship keshlirining boghquchini yéshishkimu layiq emesmen!
8 Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligaand.‟
Men silerni sughila chömüldürimen, lékin u silerni Muqeddes Rohqa chömüldüridu.
9 Og det skete i de Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
Shu künlerde shundaq boldiki, Eysa Galiliye ölkisining Nasaret shehiridin kélip, Yehya teripidin Iordan deryasida chömüldürüldi.
10 Og straks da han steg op af Vandet, saa han Himlene skilles ad og Aanden ligesom en Due dale ned over ham;
U sudin chiqqandila, asmanlarning yérilip, Rohning kepter qiyapitide chüshüp, öz üstige qonuwatqanliqini kördi.
11 og der kom en Røst fra Himlene: „Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.‟
Shuning bilen asmanlardin: «Sen Méning söyümlük Oghlum, Men sendin toluq xursenmen!» dégen bir awaz anglandi.
12 Og straks driver Aanden ham ud i Ørkenen.
We Roh derhal uni chöl-bayawan’gha süylep chiqardi.
13 Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
U chölde qiriq kün turup, Sheytan teripidin sinilip turatti. U shu yerde yawayi haywanlar bilen bille idi; shu künlerde perishtiler uning xizmitini qildi.
14 Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium
Emdi Yehya solan’ghandin kéyin, Eysa Galiliye ölkisige bérip: «Waqit-saiti toshti, Xudaning padishahliqi yéqinlashti! Towa qilinglar, xush xewerge ishininglar!» dep Xudaning padishahliqining xush xewirini jakarlashqa bashlidi.
15 og sagde: „Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror paa Evangeliet!‟
16 Og medens han gik langs Galilæas Sø, saa han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
[Shu künlerde] u Galiliye déngizi boyida kétiwétip, Simon bilen inisi Andriyasni kördi. Ular béliqchi bolup, déngizgha tor tashlawatatti.
17 Og Jesus sagde til dem: „Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.‟
Eysa ulargha: — Méning keynimdin ménginglar, men silerni adem tutquchi béliqchi qilimen! — dédi.
18 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
Ular shuan torlirini tashlap, uninggha egiship mangdi.
19 Og da han gik lidt videre frem, saa han Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som ogsaa vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;
U shu yerdin bir’az ötüp Zebediyning oghli Yaqupni inisi Yuhanna bilen kördi. Bu ikkisi kémide turup torlirini ongshawatatti.
20 og han kaldte straks paa dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
U shuan ularnimu chaqirdi. Ular atisi Zebediyni medikarlar bilen bille kémide qaldurup, özliri uning bilen mangdi.
21 Og de gaa ind i Kapernaum. Og straks paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
Ular KeperNahum shehirige kirdi. Shabat küni u udul sinagogqa kirip, telim bérishke bashlidi.
22 og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
Xalayiq uning telimige heyranuhes bolushti. Chünki uning telimliri Tewrat ustazliriningkige oxshimaytti, belki tolimu nopuzluq idi.
23 Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Aand, og han raabte højt
Sinagogta napak roh chaplashqan bir adem bar idi. U:
24 og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.‟
— I Nasaretlik Eysa, biz bilen karing bolmisun! Sen bizni yoqatqili keldingmu? Men séning kimlikingni bilimen, sen Xudaning Muqeddes bolghuchisisen! — dep towlaytti.
25 Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!‟
Lékin Eysa [jin’gha] tenbih bérip: — Aghzingni yum, bu ademdin chiq! — dédi.
26 Og den urene Aand sled i ham og raabte med høj Røst og for ud af ham.
Napak roh héliqi ademning ténini tartishturup, qattiq warqirighiniche uningdin chiqip ketti.
27 Og de bleve alle forfærdede, saa at de spurgte hverandre og sagde: „Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; ogsaa over de urene Aander byder han, og de lyde ham.‟
Xalayiq hemmisi buningdin intayin heyran bolup, özara ghulghula qiliship: — Bu qandaq ish? Yéngi bir telimghu! Chünki u hoquq bilen hetta napak rohlarghimu buyruq qilalaydiken, ularmu uning sözige boysunidiken, — déyishti.
28 Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.
Buningdin uning shöhriti shu haman pütün Galiliye ölkisining etrapigha pur ketti.
29 Og straks, da de vare gaaede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
Ular sinagogdin chiqipla, Yaqup we Yuhanna bilen Simon we Andriyasning öyige bardi.
30 Men Simons Svigermoder laa og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;
Emma Simonning qéynanisi qizitma ichide yétip qalghanidi. Ular derhal uning ehwalini [Eysagha] éytti.
31 og han gik hen til hende, tog hende ved Haanden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
U ayalning qéshigha bérip, qolidin tutup, yölep öre turghuzdi. Uning qizitmisi derhal yandi we u ularni kütüshke kirishti.
32 Men da det var blevet Aften, og Solen var gaaet ned, førte de til ham alle de syge og de besatte,
Kechqurun kün patqanda, kishiler barliq aghriqlarni we jin chaplashqanlarni uning aldigha élip kélishti.
33 og hele Byen var forsamlet foran Døren.
Pütün sheherdikiler ishik aldigha toplashqanidi.
34 Og han helbredte mange, som lede af mange Haande Sygdomme, og han uddrev mange onde Aander; og han tillod ikke de onde Aander at tale, fordi de kendte ham.
Shuning bilen u her türlük késellerge giriptar bolghan nurghun kishilerni saqaytti we nurghun jinlarni kishilerdin heydiwetti. Lékin u jinlarning gep qilishqa yol qoymidi, chünki ular uning kim ikenlikini bilishetti.
35 Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han.
Etisi etigen tang téxi atmastinla, u ornidin turup, [sheherdin] chiqip, xilwet bir jaygha bérip dua-tilawet qildi.
36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
Simon bilen uning hemrahliri uni izdep chiqti.
37 Og de fandt ham, og de sige til ham: „Alle lede efter dig.‟
Uni tapqanda: — Hemme adem séni izdishiwatidu! — déyishti.
38 Og han siger til dem: „Lader os gaa andetsteds hen til de nærmeste Smaabyer, for at jeg kan prædike ogsaa der; thi dertil er jeg udgaaet.‟
U ulargha: — Bashqa yerlerge, etraptiki yézilarghimu söz-kalamni jakarlishim üchün barayli. Chünki men del mushu ish üchün kélishim, — dédi.
39 Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Aander.
Shundaq qilip, u pütkül Galiliye ölkisini aylinip, sinagoglirida söz-kalamni jakarlaytti hemde jinlarni kishilerdin heydiwétetti.
40 Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder paa Knæ for ham og siger til ham: „Om du vil, saa kan du rense mig.‟
Maxaw késili bar bir kishi uning aldigha kélip yélinip, tizlinip turup: — Eger xalisingiz, méni késilimdin pak qilalaysiz! — dep ötündi.
41 Og han ynkedes inderligt og udrakte Haanden og rørte ved ham og siger til ham: „Jeg vil; bliv ren!‟
Eysa ichi aghrighach qolini sozup uninggha tegküzüp turup: — Xalaymen, pak qilin’ghin! — déwidi,
42 Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
shu söz bilenla maxaw késili derhal bimardin kétip, u pak qilindi.
43 Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt,
U uninggha: — Hazir bu ishni héchkimge éytma, belki udul bérip [mes’ul] kahin’gha özüngni körsitip, kahinlarda guwahliq bolush üchün, Musa bu késeldin paklan’ghanlargha emr qilghan [qurbanliqlarni] sun’ghin, — dep uni qattiq agahlandurup yolgha saldi.
44 og sagde til ham: „Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!‟
45 Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, saa at han ikke mere kunde gaa aabenlyst ind i en By; men han var udenfor paa øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.
Biraq u adem chiqip, bu ishni köp yerlerde jar sélip, keng yéyiwetti. Shuning bilen Eysa héchqandaq sheherge ochuq-ashkara kirelmey, belki sheherler sirtidiki xilwet jaylarda turushqa mejbur boldi; xalayiq her tereptin uning yénigha toplishatti.

< Markus 1 >