Markus 9
1 Og han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.”
U ularƣa yǝnǝ: — Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, bu yǝrdǝ turƣanlarning arisidin ɵlümning tǝmini tetixtin burun jǝzmǝn Hudaning padixaⱨliⱪining küq-ⱪudrǝt bilǝn kǝlgǝnlikini kɵridiƣanlar bardur.
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
Wǝ altǝ kündin keyin, Əysa Petrus, Yaⱪup wǝ Yuⱨannani ayrip elip, egiz bir taƣⱪa qiⱪti. U yǝrdǝ uning siyaⱪi ularning kɵz aldidila ɵzgirip,
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide.
kiyimliri yǝr yüzidiki ⱨeqbir aⱪartⱪuqimu aⱪartalmiƣudǝk dǝrijidǝ parⱪirap ⱪardǝk ap’aⱪ boldi.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
Ularning kɵz aldida Musa wǝ Ilyas [pǝyƣǝmbǝrlǝr] tuyuⱪsiz kɵründi; ular Əysa bilǝn sɵzlixiwatⱪanidi.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.”
Petrus bu ixⱪa jawabǝn Əysaƣa: — Ustaz, bu yǝrdǝ bolƣinimiz intayin yahxi boldi! Birini sanga, birini Musaƣa, yǝnǝ birini Ilyasⱪa atap bu yǝrgǝ üq kǝpǝ yasayli! — dedi
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
(qünki Petrus nemǝ deyixini bilmǝy ⱪalƣanidi, qünki ular ⱪorⱪunqⱪa qɵmüp kǝtkǝnidi).
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!”
Tuyuⱪsiz bir parqǝ bulut ularni ⱪapliwaldi wǝ buluttin: «Bu Mening sɵyümlük Oƣlumdur; uningƣa ⱪulaⱪ selinglar!» degǝn awaz anglandi.
8 Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
Ular lappidǝ ǝtrapiƣa ⱪarixiwidi, lekin yǝnǝ ⱨeqkimni kɵrmidi, ɵz yenida pǝⱪǝt Əysanila kɵrdi.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
Ular taƣdin qüxüwatⱪanda, Əysa ularƣa, Insan’oƣli ɵlümdin tirildürülmigüqǝ, kɵrgǝnlirini ⱨeqkimgǝ eytmasliⱪni ǝmr ⱪilip tapilidi.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
Ular uning bu sɵzini kɵngligǝ püküp, «ɵlümdin tirilix» degǝnning zadi nemǝ ikǝnliki ⱨǝⱪⱪidǝ ɵzara mulaⱨizilǝxti.
11 Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?”
Ular uningdin yǝnǝ: — Tǝwrat ustazliri nemǝ üqün: «Ilyas [pǝyƣǝmbǝr Mǝsiⱨ kelixtin] awwal ⱪaytip kelixi kerǝk» deyixidu? — dǝp soraxti.
12 Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
U ularƣa jawabǝn: — Ilyas [pǝyƣǝmbǝr] dǝrwǝⱪǝ [Mǝsiⱨtin] awwal kelidu, andin ⱨǝmmǝ ixni orniƣa kǝltüridu; ǝmdi nemixⱪa muⱪǝddǝs yazmilarda Insan’oƣli kɵp azab-oⱪubǝt qekidu wǝ horlinidu, dǝp pütülgǝn?
13 Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.”
Lekin mǝn silǝrgǝ xuni eytayki, Ilyas [pǝyƣǝmbǝr] dǝrⱨǝⱪiⱪǝt kǝldi wǝ dǝl muⱪǝddǝs yazmilarda u ⱨǝⱪⱪidǝ pütülgǝndǝk, kixilǝr uningƣa nemini halisa xundaⱪ ⱪildi.
14 Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
Ular muhlislarning yeniƣa ⱪaytip barƣinida, zor bir top adǝmlǝrning ularning ǝtrapiƣa olixiwalƣanliⱪini, birnǝqqǝ Tǝwrat ustazlirining ular bilǝn munazirǝ ⱪilixiwatⱪanliⱪini kɵrdi.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham.
Uni kɵrgǝn pütün halayiⱪ intayin ⱨǝyran boluxti wǝ yügürüp kelip uning bilǝn salamlaxti.
16 Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?”
U ulardin: — Ular bilǝn nemǝ toƣruluⱪ munazirǝ ⱪilixiwatisilǝr, — dǝp soridi.
17 Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
Halayiⱪtin birǝylǝn uningƣa: — Ustaz, mǝn oƣlumni sening aldingƣa elip kǝldim, qünki uningƣa gaqa ⱪilƣuqi bir roⱨ qaplixiwalƣan.
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.”
Ⱨǝr ⱪetim roⱨ uni qirmiwalsa, uni tartixturup yiⱪitidu, xuning bilǝn balining aƣzi kɵpüklixip, qixliri kirixip ketidu; ⱪaⱪxal bolup ⱪalidu. Muhlisliringdin jinni ⱨǝydiwǝtkǝysilǝr dǝp tilidim, biraⱪ ular ⱪilalmidi, — dedi.
19 Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!”
U jawabǝn: — Əy etiⱪadsiz dǝwr, silǝr bilǝn ⱪaqanƣiqǝ turay?! Mǝn silǝrgǝ yǝnǝ ⱪaqanƣiqǝ sǝwr ⱪilay? — Balini aldimƣa elip kelinglar — dedi.
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
Ular balini uning aldiƣa elip kǝldi. Əysani kɵrüx bilǝnla roⱨ balining pütün bǝdinini tartixturuwǝtti. Bala yiⱪilip, aƣzidin kɵpük qiⱪⱪan peti yǝrdǝ yumilap kǝtti.
21 Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?” Men han sagde: „Fra Barndommen af;
U balining atisidin: — Bu ix bexiƣa kǝlginigǝ ⱪanqǝ uzun boldi? — dǝp soridi. U: — Kiqikidin tartip xundaⱪ,
22 og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!”
jin uni ⱨalak ⱪilix üqün kɵp ⱪetim otⱪa wǝ suƣa taxlidi. Əmdi bir amal ⱪilalisang, bizgǝ iq aƣritip xapaǝt ⱪilƣaysǝn! — dedi.
23 Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.”
Əysa uningƣa: — «Ⱪilalisang!» dǝysǝnƣu! Ixǝnqtǝ bolƣan adǝmgǝ ⱨǝmmǝ ix mumkindur! — dedi.
24 Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: „Jeg tror, hjælp min Vantro!”
Balining atisi dǝrⱨal: — Mǝn ixinimǝn; ixǝnqsizlikimgǝ mǝdǝt ⱪilƣaysǝn! — dedi yiƣlap nida ⱪilip.
25 Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!”
Əmdi Əysa kɵpqilikning yügürüxüp kǝlgǝnlikini kɵrüp, ⱨeliⱪi napak roⱨⱪa tǝnbiⱨ berip: — Əy adǝmni gas wǝ gaqa ⱪilƣuqi roⱨ! Buyruⱪ ⱪilimǝnki, uningdin qiⱪ, ikkinqi kirgüqi bolma! — dedi.
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.”
Xu ⱨaman jin bir qirⱪiridi-dǝ, balini dǝⱨxǝtlik tartixturup, uningdin qiⱪip kǝtti. Bala ɵlüktǝk yetip ⱪaldi, halayiⱪning kɵpinqisi «U ɵldi!» deyixti.
27 Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
Lekin Əysa balini ⱪolidin tutup yɵlidi, bala ornidin turdi.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?”
Əysa ɵygǝ kirgǝndin keyin, muhlisliri uning bilǝn yalƣuz ⱪalƣanda uningdin: — Biz nemǝ üqün jinni ⱨǝydiwetǝlmiduⱪ? — dǝp soraxti.
29 Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.”
U ularƣa: — Bu hil [jin] dua wǝ rozidin baxⱪa yol bilǝn qiⱪirilmas, — dedi.
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
Ular xu yǝrdin ayrilip, Galiliyǝdin ɵtüp ketiwatatti. Biraⱪ u buni ⱨeqkimning bilixini halimaytti.
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.”
Qünki u muhlisliriƣa: — Insan’oƣli insanlarning ⱪoliƣa tapxurulup, ular uni ɵltüridu. Ɵltürülüp üq kündin keyin u tirilidu, — degǝn tǝlimni beriwatatti.
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
Lekin [muhlislar] bu sɵzni qüxǝnmidi ⱨǝmdǝ uningdin soraxⱪimu petinalmidi.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?”
U KǝpǝrNaⱨum xǝⱨirigǝ kǝldi. Ɵygǝ kirgǝndǝ u ulardin: — Yolda nemǝ toƣrisida mulaⱨizilǝxtinglar? — dǝp soridi.
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største.
Lekin ular xük turdi, qünki ular yolda ⱪaysimiz ǝng uluƣ dǝp bir-biri bilǝn mulaⱨizilǝxkǝnidi.
35 Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.”
U olturup, on ikkǝylǝnni yeniƣa qaⱪirip, ularƣa: — Kim birinqi boluxni istigǝn bolsa, xu ⱨǝmmǝylǝnning ǝng ahirⱪisi wǝ ⱨǝmmǝylǝnning hizmǝtkari bolsun, — dedi.
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
Andin u kiqik bir balini otturida turƣuzdi wǝ uni ⱪuqiⱪiƣa elip turup, ularƣa mundaⱪ dedi:
37 „Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.”
— Kim mening namimda muxundaⱪ kiqik balini ⱪobul ⱪilsa, meni ⱪobul ⱪilƣan bolidu. Kim meni ⱪobul ⱪilsa, u meni ǝmǝs, bǝlki meni ǝwǝtküqini ⱪobul ⱪilƣan bolidu.
38 Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.”
Yuⱨanna uningƣa: — Ustaz, sening naming bilǝn jinlarni ⱨǝydǝwatⱪan birsini kɵrduⱪ. Lekin u biz bilǝn birgǝ sanga ǝgǝxkǝnlǝrdin bolmiƣaqⱪa, uni tostuⱪ, — dedi.
39 Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
Lekin Əysa: — Uni tosmanglar. Qünki mening namim bilǝn bir mɵjizǝ yaratⱪan birsi arⱪidinla mening üstümdin yaman gǝp ⱪilixi mumkin ǝmǝs.
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
Qünki bizgǝ ⱪarxi turmiƣanlar bizni ⱪolliƣanlardur.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
Qünki mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, Mǝsiⱨkǝ mǝnsup bolƣanliⱪinglar üqün, mening namimda silǝrgǝ ⱨǝtta birǝr piyalǝ su bǝrgǝn kiximu ɵz in’amiƣa erixmǝy ⱪalmaydu.
42 Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
Lekin manga etiⱪad ⱪilƣan bundaⱪ kiqiklǝrdin birini gunaⱨⱪa putlaxturƣan ⱨǝrⱪandaⱪ adǝmni, u boyniƣa yoƣan tügmǝn texi esilƣan ⱨalda dengizƣa taxliwetilgini ǝwzǝl bolatti.
43 Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
Əgǝr ǝmdi ⱪolung seni gunaⱨⱪa putlaxtursa, uni kesip taxliwǝt. Qünki ikki ⱪolung bar ⱨalda dozahⱪa, yǝni ɵqürülmǝs otⱪa kirginingdin kɵrǝ, qolaⱪ ⱨalda ⱨayatliⱪⱪa kirgining ǝwzǝldur. (Geenna g1067)
44 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
Qünki dozahta xularni [yǝydiƣan] ⱪurt-ⱪongƣuzlar ɵlmǝydu, yalⱪunluⱪ ot ɵqmǝydu.
45 Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Əgǝr ǝmdi putung seni [gunaⱨⱪa] putlaxtursa, uni kesip taxliwǝt. Qünki ikki putung bar ⱨalda dozahⱪa, yǝni ɵqürülmǝs otⱪa taxlanƣiningdin kɵrǝ, tokur ⱨalda ⱨayatliⱪⱪa kirgining ǝwzǝl. (Geenna g1067)
46 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
Qünki dozahta xularni [yǝydiƣan] ⱪurt-ⱪongƣuzlar ɵlmǝydu, yalⱪunluⱪ ot ɵqmǝydu.
47 Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Əgǝr kɵzüng seni [gunaⱨⱪa] putlaxtursa, uni oyup taxliwǝt. Ikki kɵzüng bar ⱨalda otluⱪ dozahⱪa taxlanƣiningdin kɵrǝ, singar kɵzlük bolup Hudaning padixaⱨliⱪiƣa kirgining ǝwzǝl. (Geenna g1067)
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
Qünki dozahta xularni [yǝydiƣan] ⱪurt-ⱪongƣuzlar ɵlmǝydu, yalⱪunluⱪ ot ɵqmǝydu.
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
Ⱨǝmmǝ adǝm ot bilǝn tuzlinidu wǝ ⱨǝrbir ⱪurbanliⱪ tuz bilǝn tuzlinidu.
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!”
Tuz yahxi nǝrsidur. Ⱨalbuki, ǝgǝr tuz ɵz tuzluⱪini yoⱪatsa, uningƣa ⱪaytidin tuz tǝmini ⱪandaⱪmu kirgüzgili bolidu? Ɵzünglarda tuz tepilsun wǝ bir-biringlar bilǝn inaⱪliⱪta ɵtünglar.
