Markus 9
1 Og han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.‟
I MAI la oia ia lakou, Oiaio ka'u e olelo aku nei ia oukou; ke ku mai nei kekahi mau mea, aole lakou e make e, a ike no lakou i ka hele ana mai o ke aupuni o ke Akua me ka mana.
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
A hala ae la na la eono, kono ae la o Iesu ia Petero, a me lakobo, a me Ioane, alakai aku la ia lakou i kahi mehameha, me kekahi mauna kiekie, hoopahaohao iho la ia imua o lakou.
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide.
Alohi ae la kona kapa, a keokeo loa e like me ka hau; aole e hiki i kanaka hooomaemae lole maluna o ka honua ke hookeokeo pela.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
Ikea mai la e lakou o Elia, laua o Mose e kamailio ana me Iesu.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.‟
Olelo aku la o Petero, i aku la ia Iesu, E ka Haku e, nani wale kakou e noho ai ia nei; e hana paha makou i ekolu halelewa; nou kekahi, no Mose kekahi, a no Elia kekahi.
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
Aole ia i ike i kana mea i olelo aku ai, no ka mea, ua makau lakou.
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!‟
A he ao hoi ka i uhi mai ia lakou; a pae mai la ka leo mai loko mai o ke ao, i mai la, Eia kuu keiki punahele, e hooloho oukou ia ia.
8 Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
Nana koke ae la lakou, aole he kanaka a lakou i ike ai, o Iesu wale no me lakou.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
A i ko lakou iho ana, mai ka mauna mai, papa mai la kela ia lakou, mai hai aku i na mea a lakou i ike ai, a ala hou mai ke Keiki a ke kanaka mai waena mai o ka poe make.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
Umi malu iho la lakou ia olelo me ka nalu nui ia lakou iho no i ke ano o ke ala ana maiwaena mai o ka poe make.
11 Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?‟
Ninau aku la lakou ia ia, i aku la, No ke aha la i olelo mai ai ka poe kakauolelo, O Elia ke hele e mai mamua e pono ai?
12 Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
Olelo mai la oia ia lakou, i mai la, Oiaio no o Elia ke hele e mai ana, e hooponopono i na mea a pau loa. Ua palapalaia no hoi ka hoomainoinoia o ke Keiki a ke kanaka, a me kona hoowahawahaia.
13 Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.‟
Aka, ke hai aku nei au ia oukou, Ua hiki io mai nei no Elia, a ua hana aku lakou ia ia i na mea a pau a lakou i makemake ai, e like me ka mea i palapalaia nona.
14 Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
A hele mai la ia i kana poe haumana, ike ae la ia i na kanaka he nui loa, a me ka poe kakauelelo, e ninaninau ana ia lakou.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham.
A ike aku la na kanaka a pau loa ia ia, pihoihoi iho lakou, holo kiki aku la, a aloha aku la ia ia.
16 Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?‟
Ninau aku la oia ia lakou, Heaha ka oukou mea o ninaninau nei me lakou?
17 Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
Olelo ae la kekahi o ua aha kanaka la, i aku la, E ka Haku e, ua lawe mai nei au i kuu keikikane ia oe, ua uluhia ia e ka uhane aa.
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.‟
A ma na wahi a pau loa i kaina aku ai oia e ia, hookaawili iho la oia ia ia, a kahe mai ka hua, nau iho la na kui, a hokii no hoi; a i aku la au i na haumana au, na lakou ia e mahiki aku; aole i hiki ia lakou.
19 Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!‟
Olelo mai la oia ia lakou, i mai la, Auwe ka hanauna hoomaloka; pehea la ka loihi o ko'u noho pu ana me oukou? Pehea ka loihi o ko'u hoomanawanui ana aku ia oukou? E lawe mai ia ia io'u nei.
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
Lawe mai la lakou ia ia io na la, ike mai la oia ia ia, alaila, hookaawili hou ae la ka uhane ia ia; haule iho la ia ilalo i ka honua, kaa iho la me ka hua nui.
21 Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?‟ Men han sagde: „Fra Barndommen af;
Ninau ae la ia i kona makuakane, Pehea la ka loihi o ke kau ana o keia maluna ona? I mai la kela, Mai ka wa kamalii mai no.
22 og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!‟
Ua hoolei pinepine ia oia e ia, iloko o ke ahi, a iloko o ka wai, i make ia; aka hoi, ina e hiki ia oe, e aloha mai oe ia maua, a e kokua mai hoi.
23 Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.‟
I mai la Iesu ia ia, A i hiki ia oe ke manaoio, e hiki no na mea a pau loa i ka mea mauaoio.
24 Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: „Jeg tror, hjælp min Vantro!‟
Kahea koke aku la ka makuakane o ua keiki la, i aku la me na waimaka, E ka Haku, ke manaoio nei au; e kokua mai oe ia'u i kuu manaoio ole.
25 Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!‟
Ike mai la Iesu i ka lulumi ana mai o kanaka, alaila, papa aku la ia i ka uhane ino, i aku ia ia ia, Ke olelo aku nei au ia oe, e ka uhane aa, a kuli, e hele aku oe pela, mailoko aku ona, mai komo hou iloko ona.
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.‟
Kahea ae la ia, a hookaawili hou iho la ia ia, a puka aku la, mai loko aku ona; a like iho la ia me ka mea i make, no ia mea, ua nui ka poe i olelo ae, Ua make io no.
27 Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
Lalau iho la Iesu i kona lima, hoala mai la ia ia iluna, a ku ae la ia.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?‟
A i kona hiki ana aku iloko o ka hale, alaila ninau malu aku la kana poe haumana ia ia, No ke aha la i hiki ole ai ia makou ke mahiki aku ia ia?
29 Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.‟
I mai la oia ia lakou, Aole hiki keia mau mea ke mahiki wale ia'ku, aka, i ka pule, a me ka hookeai.
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
Hele aku la lakou, mai ia wahi aku, maloko o Galilaia; aole nae ia i makemake e ike mai kekahi.
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.‟
No ka mea, ao mai la ia i kana poe haumana, i mai la ia lakou, E kuroakaiaia'ku ana ke Keiki a ke kanaka i na lima o kanaka, a e pepehi mai lakou ia ia; a make loa ia, a po akolu ae, o ala hou mai no ia.
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
Aka, aole lakou i ike i ke ano o ia olelo, a na makau no hoi lakou ke ninau ia ia.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?‟
A hele aku la lakou i Kaperenauma; a i kona noho ana iloko o ka hale, alaila, ninau mai la oia ia lakou, Heaha ka oukou i kamailio ai ma ke alaloa?
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største.
Aole lakou i ekemu iki aku, no ka mea, ua kamailio lakou ia lakou iho ma ke alaloa, i ka mea o lakou i oi mamua.
35 Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.‟
Noho iho la ia, a kahea mai la i ka poe umikumamalua, i mai la kela ia lakou, Ina e manao kekahi kanaka, e oi ia mamua, e emi auanei ia mahope o na mea a pau, a e lilo no hoi i kauwa na na mea a pau.
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
Lawe ae la ia i kekahi keiki, hooku iho la ia ia mawaenakonu o lakou; a i kona hiipoi ana ia ia, i mai la ia ia lakou,
37 „Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.‟
O ka mea e launa mai i kekahi keiki liilii, e like me ia nei, no ko'u inoa, oia ka mea launa mai ia'u; a o ka mea launa mai ia'u, aole ia i launa mai ia'u wale no, aka, i ka mea nana wau i hoouna mai nei.
38 Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.‟
Alaila olelo aku la o Ioane ia ia, i aku la, E ke Kumu, ua ike aku makou i kekahi mea e mahiki aku ana i na daimonio ma kou inoa, aole nae ia i hahai ia makou; a papa aku la makou ia ia, no ka mea, aole ia i hahai ia makou.
39 Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
I mai la Iesu, Mai papa aku ia ia; no ka mea, o ke kanaka nana i hana ka hana mana, ma ko'u inoa, aole ia e hiki ke olelo ino no'u.
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
O ka mea ku e ole aku ia kakou, no kakou hoi ia.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
O ka mea haawi ia oukou i kekahi kiaha wai e inu ma ko'u inoa, no ka mea, no Kristo oukou; he oiaio ka'u e hai aku nei ia oukou, aole loa ia e nele i ka ukuia.
42 Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
A o ka mea hoohihia mai i kekahi o ka poe liilii nana wau e manaoio mai nei, e aho nona, ke nakinakiia ka pohaku wili palaoa ma kona a-i, a e hooleiia'ku ia iloko o ke kai.
43 Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
A ina e hoohihia mai kou lima akau ia oe, e oki ae; e aho nou ke komo mumuku aku iloko o ke ola, i ke kiolaia'ku i gehena me na lima elua, i ke ahi pio ole: (Geenna g1067)
44 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
Kahi aole loa e make ko lakou ilo, aole loa hoi e pio ke ahi.
45 Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
A ina e hoohihia mai kou wawae ia oe, e oki ae; e aho nou ke komo oopa aku iloko o ke ola, i ke kiolaia'ku i gehena, me na wawae elua, i ke ahi pio ole: (Geenna g1067)
46 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
Kahi aole loa e make ko lakou ilo, aole loa hoi e pio ke ahi.
47 Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
A ina hoohihia mai kou maka ia oe, e poalo ae; no ka mea, e aho nou ke komo maka'hi iloko o ke ola, i ke kiolaia'ku i ke ahi o gehena me na maka elua: (Geenna g1067)
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
Kahi aole loa e make ko lakou ilo, aole loa hoi e pio ke ahi.
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
No ka mea, e kapiia lakou a pau i ke ahi, e like me ka mohai i kapiia i ka paakai.
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!‟
He maikai ka paakai, aka, ina i pau ka liu o ka paakai, pehea la ia e liu hou ai? E ao oukou, i loaa ka paakai iloko o oukou, a e kuikahi like oukou.
