< Markus 9 >
1 Og han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.”
AND he said unto them, I tell you of a certainty, that there are some standing here who shall not taste of death, until they see the kingdom of God come with power.
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
And six days after Jesus taketh with him Peter and James and John, only, and carrieth them up with him into an exceeding high mountain in great privacy; and was transfigured before them.
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide.
His garments became glistering, exceeding white, like snow; such as no fuller upon earth can whiten.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
And there appeared to him Elias with Moses: and they were conversing with Jesus.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.”
Then Peter addressing him, said unto him, Master, it is desirable for us to be here: and let us erect three tents, one for thee, and one for Moses, and one for Elias.
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
For he knew not what he should say: for they were very much affrighted.
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!”
And there came a cloud overshadowing them: and there came a voice out of the cloud, saying, This is my beloved Son: hear him.
8 Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
And instantly looking round, they saw no man any longer with them, but Jesus only.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
And as they were coming down from the mountain, he strictly charged them, that they should tell no man what they had seen, till after the Son of man should have arisen from the dead.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
And they caught at that word, considering among themselves what this rising from the dead could mean.
11 Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?”
And they asked him, saying, Why say the scribes, that Elias must come first?
12 Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
Then he answering said unto them, Elias indeed cometh first, and will reform all things; and how speaks the scripture of the Son of man? That he must suffer many things, and be treated with contempt.
13 Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.”
But I say unto you, that Elias is come, and they have done to him whatsoever they chose, as it is written of him.
14 Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
And when he came to his disciples, he saw a great crowd around them, and the scribes disputing with them.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham.
And immediately all the multitude, when they beheld him, were struck with amazement, and coming to him, saluted him.
16 Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?”
And he asked the scribes, What are ye disputing about among yourselves?
17 Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
And one of the people addressing him, said, Master, I have brought my son to thee, who hath a dumb spirit;
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.”
and wherever he seizeth him, he throws him into strong convulsions: and he foams at the mouth, and grinds his teeth, and pines away. And I spoke to thy disciples, that they should cast him out; and they were unable.
19 Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!”
Then addressing him, he said, O faithless generation, how long shall I be with you? how long shall I bear with you? bring him to me.
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
And they brought him unto him. And seeing him, instantly the spirit threw him into convulsions; and falling to the ground, he rolled about, foaming at the mouth.
21 Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?” Men han sagde: „Fra Barndommen af;
And he asked his father, For how long a time hath this been the case with him? And he replied, From his infancy.
22 og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!”
And often it hath cast him into the fire, and into water, to destroy him: but if thou art able, have compassion upon us, and help us.
23 Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.”
Then said Jesus unto him, This is the point: if thou canst believe, all things are possible to him that believeth.
24 Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: „Jeg tror, hjælp min Vantro!”
And immediately the father of the child said with tears, I believe, Lord! help my unbelief!
25 Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!”
Then Jesus, seeing that the multitude were running up to him, rebuked the unclean spirit, saying to him, Thou dumb and deaf spirit, I command thee, come out of him, and enter into him no more.
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.”
And screaming, and convulsing him violently, it came out: and the child lay as if dead; insomuch that many said, He is dead.
27 Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
But Jesus taking him by the hand, raised him up; and he arose.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?”
And when he was come into the house, the disciples asked him privately, Why could not we cast it out?
29 Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.”
And he said to them, this kind can be driven out by nothing but prayer and fasting.
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
And going from thence, they passed through Galilee: and he would not have any person know it.
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.”
For he taught his disciples, and said unto them, The Son of man is delivered into the hands of men, and they shall kill him: and after being killed, the third day he shall rise again.
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
But they understood not the meaning of that declaration, and were afraid to ask him.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?”
And he came to Capernaum: and when he was in the house, he asked them, What was the subject of your dispute among yourselves on the road?
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største.
But they held their peace. For they had been disputing with each other on the road, which was the greatest.
35 Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.”
And when he was seated, he called the twelve, and saith to them, If any man desires to be the first, let him be last of all, and servant of all.
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
And taking a little boy, he set him in the midst of them: and taking him in his arms, he said unto them,
37 „Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.”
Whosoever shall receive one of such little children in my name, receiveth me: and whosoever receiveth me, receiveth not me merely, but him that sent me.
38 Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.”
Then John addressed him, saying, Master, we saw a person in thy name casting out devils, who followeth us not: and we forbad him, because he did not follow us.
39 Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
Then said Jesus, Forbid him not: for there is no man who shall perform a miracle in my name, who will be able presently after to speak evil of me.
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
For he that is not against us, is for us.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
For whosoever shall give you even a cup of water to drink in my name, because ye belong to the Messiah, verily I say unto you, he shall in no wise lose his reward.
42 Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
And whosoever shall give occasion of offence to one of these little ones who believe in me, it were desirable for him rather that a milestone were hanged about his neck, and that he were cast into the sea.
43 Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna )
And if thy hand cause thee to offend, cut it off: it were better for thee to enter into life maimed, than having both hands to go into hell, into the fire that never will be quenched: (Geenna )
44 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
where their worm dieth not, and the fire is not quenched.
45 Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna )
And if thy foot cause thee to offend, cut it off: it is better for thee to enter into life halting, than having both feet to be cast into hell, into the fire which never can be quenched: (Geenna )
46 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
where the worm dieth not, and the fire is not quenched.
47 Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna )
And if thine eye cause thee to offend, pluck it out: it is better for thee to enter into the kingdom of God with one eye, than having two eyes to be cast into the fire of hell: (Geenna )
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
where the worm dieth not, and the fire is not quenched.
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
For every one shall be salted with fire, and every victim shall be sprinkled with salt.
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!”
Salt is good: but if the salt become insipid, with what will you season it? have salt in yourselves, and live in peace with each other.