Markus 9
1 Og han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.‟
Bangʼ mano Yesu nowachonegi niya, “Awachonu adier ni nitie jomoko mochungʼ buta ka ma ok nobil tho kapok gineno pinyruoth Nyasaye ka biro gi teko.”
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
Bangʼ ndalo auchiel, Yesu nokawo Petro gi Jakobo kod Johana mi notelo mi gidhi ewi got malo, kama ne ginie kendgi maonge ngʼato. Kane gin kuno, kite nolokore ka gineno,
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide.
mi lepe nolokore rachar marieny macharo wangʼ, nodoko rachar dherr maonge ngʼato angʼata e piny mangima mane nyalo luoko law mi rieny maler kamano.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
Kanyono, Elija gi Musa nothinyore e nyimgi kanyo, kendo ne giwuoyo gi Yesu.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.‟
Petro nowachone Yesu niya, “Rabi, bedowa kaeni en gima ber. We mondo wager hembe adek kae; achiel mari, achiel mar Musa, to machielo mar Elija.”
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
Ne ok ongʼeyo gima dowachi nikech luoro nogoyogi.
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!‟
Bangʼ mano boche polo nobiro apoya moumogi, kendo dwol moro moa e boche polo nowacho niya, “Ma en Wuoda mahero, winjeuru!”
8 Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
Apoya nono kane pod gingʼicho, ne ok gichako gineno ngʼato kani kodgi makmana Yesu kende.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
Kane oyudo gilor gia ewi got, Yesu nosiemogi ni kik giwachne ngʼato angʼata gima ne giseneno nyaka chop kinde ma Wuod Dhano nochier koa kuom joma otho.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
Jopuonjre nokano wachni e chunygi, ka gipenjore e chunygi tiend “chier aa kuom joma otho.”
11 Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?‟
Bangʼe negipenje niya, “Angʼo momiyo jopuonj chik wacho ni Elija nyaka bi mokwongo?”
12 Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
Yesu nodwokogi niya, “Kuom adiera, Elija nyaka kuong bi mondo olos gik moko duto odok kare. Koro to ere gimomiyo ondiki ni Wuod Dhano nyaka yud sand mathoth mi ji kwede?
13 Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.‟
To awachonu ni Elija koro osebiro, kendo gisetimone gimoro amora mane gihero mana kaka ondiki kuome.”
14 Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
Kane gidwogo ir jopuonjre mamoko, negineno oganda maduongʼ kolworogi kendo ka jopuonj Chik mino kodgi wach.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham.
To sano sano ka ji duto noneno Yesu, negiyil mi giringo ire mondo gimose.
16 Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?‟
Yesu nopenjogi niya, “Angʼo ma uminoe wach kodgi?”
17 Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
Ngʼat moro e dier oganda nodwoke niya, “Japuonj, ne akeloni wuoda ma jachien marach opongʼo kendo oloko momo.
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.‟
E sa ma jachiendno donjo kuome to goye piny, buoyo wuok e dhoge, kendo omuodo lake mi dende tal. Ne akwayo jopuonjreni mondo oriemb jachiendni oko to ne otamogi.”
19 Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!‟
Yesu nodwokogi kawacho niya, “Yaye, tiengʼ maonge gi yie ni, anabed kodu nyaka karangʼo? Keluru ane wuowino.”
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
Negikele to ka jachiendno noneno Yesu, nomiyo rawerano opodho kariere ka ja-ndulme mi nongʼielore e lowo amingʼa ka dhoge wuok buoyo.
21 Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?‟ Men han sagde: „Fra Barndommen af;
Yesu nopenjo wuon rawerano niya, “Osebedo kochal kama kinde maromo nade?” To en nodwoke niya, “Osebedo kamano nyaka oa e tin-ne.
22 og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!‟
Kendo kinde moko jachiendno osebedo ka chumbe ei mach kata e pi, mondo onege. Omiyo kinyalo timo gimoro to yie ikechwa kendo ikonywa.”
23 Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.‟
Yesu nowachone niya, “Ere gima omiyo iwacho ni, ‘Kinyalo?’ Gik moko duto nyalo timore ni ngʼat moyie.”
24 Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: „Jeg tror, hjælp min Vantro!‟
Gikanyono wuon wuowino noywagore kawacho niya, “An gi yie, to konya nikech yiena orem.”
25 Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!‟
Kane Yesu oneno ka ji moko ringo biro kama gintie, nochiko jachien marachno kowacho niya, “In jachien ma ite odino kendo ma momoni, achiki ni aa kuome kendo kik ichak idonj kuome kendo.”
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.‟
Jachiendno nokok gi dwol ma liyore mi nogoye piny kogwecho matek, bangʼe noa kuome. Noweyo wuowino mana ka gima otho, mi ji mangʼeny owacho niya, “Otho.”
27 Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
To Yesu nomako bad wuowino mokonye aa malo mochungʼ.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?‟
Kane Yesu osedonjo e ot, jopuonjrene nopenje kar kende niya, “Angʼo momiyo wan ne ok wanyal golo jachiendno?”
29 Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.‟
Nodwoko niya, “Jachien machal kama inyalo golo mana kuom lamo kod tweyo chiemo.”
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
Negia kanyo mi gikadho e dier Galili, to Yesu ne ok dwar mondo ngʼato ongʼe kuma negintie,
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.‟
nikech nopuonjo jopuonjrene. Nowachonegi niya, “Wuod Dhano ibiro ndhogi mi keti e lwet ji. Gibiro nege, to bangʼ ndalo adek obiro chier.”
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
To ne ok giwinjo tiend gimane onyisogi, to bende negiluor mar penje mondo gingʼe tiende.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?‟
Negichopo Kapernaum, kendo ka koro ne en e ot, nopenjogi niya, “Wach angʼo mane ugoyoe mbaka e yo?”
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største.
To jopuonjrene nolingʼ ma ok odwoke nikech e yo ne oyudo gigoyo mbaka ni en ngʼa kuomgi maduongʼ moloyo.
35 Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.‟
Ka koro Yesu nobedo piny, noluongo jopuonjrene apar gariyo ire mowachonegi niya, “Ka ngʼato dwaro ni mondo otel to nyaka odwokre chien mogik, mi obed jatij ji duto.”
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
Kosewacho kamano to nokawo nyathi matin mokete ochungʼ e nyim ji duto. Nomako lwet nyathino, kowachonegi niya,
37 „Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.‟
“Ngʼato angʼata morwako achiel kuom nyithindo matindogi e nyinga, orwaka An awuon, to bende ngʼato angʼata morwaka ok An ema orwaka, to orwako jal mane oora.”
38 Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.‟
Johana nowachone niya, “Japuonj, ne waneno ngʼato ka golo jochiende e nyingi, to ne watame mondo owe timo kamano nikech ne ok en achiel kuomwa.”
39 Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
To Yesu nowacho niya, “Kik utame nikech onge ngʼat manyalo timo hono e nyinga manyalo loko pache bangʼ thuolo manok mi owach gimoro marach kuoma,
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
nimar ngʼato angʼata ma ok mon kodwa en jakorwa.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
Awachonu adier ni ngʼato angʼata mamiyou pi e okombe e nyinga, nikech un jo-Kristo pokne ok nobaye ngangʼ.
42 Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
“To bende ka ngʼato omiyo jomatindo moyie kuomagi odonjo e richo, to dibed maber ka otwene pongʼ marangʼongo e ngʼute ma onyumego e nam.
43 Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
Ka lweti miyo idonjo e richo to ngʼade oko. Ber moloyo kidonjo e ngima ka ionge lweti moloyo kidhi gi lwetegi ariyo e gehena, [ (Geenna g1067)
44 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
kama “‘kute machamo ji ok thoe kendo mach bende ok thoe’].
45 Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
To kapo ni tiendi ema teri e richo to ngʼade oko. Ber moloyo kidonjo e ngima kingʼol kar donjo e gehena gi tiende ariyo, [ (Geenna g1067)
46 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
kama “‘kute machamo ji ok thoe kendo mach bende ok thoe’].
47 Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
To ka en wangʼi ema miyo itimo richo to lodhe oko. Ber moloyo kidonjo e pinyruoth Nyasaye gi wangʼ achiel kar bedo gi wenge ariyo to owiti e gehena, (Geenna g1067)
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
kama “‘kute machamo ji ok thoe, kendo mach bende ok thoe.’
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
Ngʼato ka ngʼato ibiro pwodho gi mach.
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!‟
“Chumbi ber, to ka ndhathe orumo to ere kaka dichak imi obed gi ndhathe kendo? Beduru ka ndhath chumbi un uwegi, kendo beduru gi kwe ngʼato gi ngʼato.”
