Markus 9
1 Og han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.‟
Jesus in amate tung ah, A tatak in kong ci ciang, hi mun ah a om pawlkhat te in, Pathian kumpingam vangletna taw hongpai a mu dong thina tep tha ngawl tu uh hi. ci hi.
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
Ni luk zawkciang Jesus in, Peter, James le John te mualsang tung ah a tuam in sam a, amate mai ah a meal kikheal hi.
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide.
A puan taang a, leitung ah koibang puansawp peuma in zong a thiansak thei ngawl tu za dong in; vuk bang in pak hi.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
Elijah le Moses te hong ki lang a: Jesus taw ki paupui uh hi.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.‟
Peter in Jesus kung ah, Syapa awng, eite atu in hi mun ah om tu pha hi: buk thum sa tawng; Nangma atu khat, Moses atu khat le Elijah atu khat, ci hi.
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
Banghangziam cile amate a laulei uh hu in, bang son tu ci zong a he bua uh hi.
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!‟
Taciang amate meingo in lia a: meingo sung pan in, hisia ka it ka Tapa a hihi, ama thu ni vun, ci aw khat hong nging hi.
8 Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
Tasia pociang, amate in a kiim a pam a et uh ciang in, Jesus le amate simngawl kuama a mu bua uh hi.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
Amate mualtung pan a tuaksuk uh ciang in, Jesus in, mihing Tapa thina pan in thawkik dong, a mu uh thu te kuama a son ngawl natu in vaitha hi.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
Amate in tua a son thu te ciamte uh a, thina pan thokik, ci kammal sia bang a cinopna hi tu ziam, ci in khat le khat ki dong uh hi.
11 Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?‟
Taciang a nungzui te in, banghang in thukhamhil te in Elijah hongpai masa tu hi, ci ziam? ci in dong uh hi.
12 Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
Jesus in, Elijah hongpai masa takpi tu a, na theampo sia ama in puakhol tu hi; taciang mihing Tapa thu bangbang in atkhol ziam ci le, ama in tam mama thuak tu a, bangma thusimngawl in koi tu hi.
13 Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.‟
Ahihang keima in hibang in kong ci hi, Elijah hong theng takpi a, ama thu a ki atkholsa ombang in, amate uk bang in vawt uh hi, ci hi.
14 Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
A nungzui te kung ah hongpai ciang in, thukhamhil te le mihonpi te a kiim ah thu kidong mu hi.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham.
Thakhatthu in, mi theampo in Jesus a mu uh ciang in, lamdangsa uh a, ama sang ah hong tai in, paupui uh hi.
16 Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?‟
Jesus in thukhamhil te kung ah, Amate taw bang ki dong nu ziam? ci in dong hi.
17 Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
Mihonpi sung pan khat in, Syapa awng, ka tapa sung ah a pau thei ngawl doai lut a, na kung hong puak khi hi;
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.‟
Tua a pau thei ngawl doai in a paipui na mun theampo ah, lei ah puksak in, a kam pan cilphuan te pusuak hi, a ha ngoai in, ngawm zong ngawm liang hi: na nungzui te hawlkhiasak tu in ka son hang; amate in hawlkhia zo ngawl hi, ci hi.
19 Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!‟
Jesus in ama kung ah, Maw upna nei ngawl suan te, note taw bang hun dong hong om tu khi ziam? banghun dong hong khual lai tu khi ziam? ama ka kung ah hong paipui tavun, ci hi.
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
Amate in Jesus kung ah paipui uh a: Jesus a mu ciang in, thaa in patang pa sia thakhatthu in lei ah puksak in; cilphuan te thasak hi.
21 Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?‟ Men han sagde: „Fra Barndommen af;
Jesus in, Hi bang a hi zawk ngei zo ziam? ci in a pa dong hi. A pa in a no lai pan ma hi zo hi, ci hi.
22 og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!‟
Taciang ama siatsua tu in, tu le tu mei sung ah ahizong, tui sung ah ahizong, sep tawntung hi: ahihang khatpo na vawt thei le, kote tung ah hesuakna nei in hong hu tan, ci hi.
23 Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.‟
Jesus in ama kung ah, Na um ngam ziam, a um te atu in na theampo suakthei hi, ci hi.
24 Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: „Jeg tror, hjælp min Vantro!‟
Tua patang i pa in thakhatthu in, Topa, um khi hi; ka up ngawl na hong hu tan, ci in thitui taw au hi.
25 Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!‟
Jesus in mihon te tai kawm in hongpai a mu ciang, doai ngilo tung ah, Nang pau thei ngawl le nangong doai, hi sia pa sung pan pusuak tu le tumkik nawn ngawl tu in thu hong pia khi hi, ci in tei hi.
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.‟
Tua thaa ngilo sia au a, patangno kawngkaw cip bang in a omsak zawkciang, a sung pan pusuak hi: taciang ama sia a thi bang in om a; mi tampi in, thi zo hi, ci uh hi.
27 Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
Ahihang Jesus in a khut pan len in kaito hi; taciang ama ding to hi.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?‟
Jesus innsung ah a tum ciang in, a nungzui te in a, banghang in ko te in hawlkhia thei ngawl khu ziam? ci in a tuam in dong uh hi.
29 Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.‟
Jesus in amate tung ah, Hi bang te sia thungetna le antan na simngawl, thudang hang in pusuak thei ngawl hi, ci hi.
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
Amate tua mun pan Galilee ngam kantan in pai uh a; kuama i heak tu dei ngawl hi.
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.‟
Banghangziam cile a nungzui te hil in, Mihing Tapa sia ngual khut ah ap tu hi, taciang amate in that tu uh a; a ma a ki thalup zawk nithum ni ciang in thokik tu hi, ci hi.
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
Ahihang amate in a son thu telthiam ngawl uh hi napi, dong ngam tuan ngawl uh hi.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?‟
Capernaum khua theng uh a: innsung a tum uh ciang in Jesus in a nungzui te kung ah, Lamkal ah bang thu ki nial nu ziam? ci in dong hi.
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største.
Ahihang amate huthe ngawl in om uh hi: banghangziam cile lamkal ah a ki nial uh thu sia, a kua lianbel tu, ci thu ki nial uh hi.
35 Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.‟
Jesus to suk a, a nungzui sawmleni te sam in, amate tung ah, A kuamapo a masabel nuam le, tua pa sia, a khakbel le mi theampo te naseam hi tu hi, ci hi.
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
Taciang Jesus in patangno khat la in, amate lai ah koi hi: a toai zawkciang in, amate tung ah,
37 „Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.‟
A kuama po in keima min taw hibang patang te a sang peuma keima hong sang a hihi, taciang a kuamapo keima hong sang peuma in, keima hong sang hi ngawl in, keima hong sawl pa a sang a hihi, ci hi.
38 Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.‟
John in, Syapa awng, na min taw doai te a hawlkhia khat ka mu uh a, hong zui ngawl hu in: tho khu hi, ci uh hi.
39 Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
Ahihang Jesus in, Khak heak vun; banghangziam cile keima min taw na lamdang a vawt khat in, kei hong sonsia mameang ngawl tu hi.
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
Banghangziam cile ei hong langpan ngawl peuma ei sang ah om hi.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
A tatak in kong ci ciang, a kuapo a hi zong keima mihing na hi uh hang in, ka min taw tui dawn tu hai khat hong pia peuma, a thaman tan ngawl tu hi.
42 Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
Khat po in keima hong um patangno te sung pan khat lam a khialsak sia, a ngawng ah an ngoai na suangtum khit in, tuipi thuk na mun ah khiasuk leang ama atu phazaw lai hi.
43 Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
Na khut in hong khialsak le, at tan in: bangmahun in a mit ngei ngawl tu hell meisung ah khut lang ni taw pai sang in, pumpi kim ngawl in nuntakna sung ah tum tu phazaw hi: (Geenna g1067)
44 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
Tua mei sung ah than zong thi ngawl a, mei zong mit ngawl hi.
45 Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Taciang na peang in hong khialsak le, at tan in: bangmahun in a mit ngei ngawl tu hell meisung ah khut lang ni taw pai sang in, pumpi kim ngawl in nuntakna sung ah tum tu phazaw hi: (Geenna g1067)
46 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
Tua mei sung ah than zong thi ngawl a, mei zong mit ngawl hi.
47 Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Taciang na mit in hong khialsak le, khel keak in: bangmahun in a mit ngei ngawl tu hell meisung ah khut lang ni taw pai sang in, pumpi kim ngawl in nuntakna sung ah tum tu phazaw hi: (Geenna g1067)
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
Tua mei sung ah than zong thi ngawl a, mei zong mit ngawl hi.
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
Banghangziam cile khatsim khatsim in mei taw hong ki alsak tu hi, taciang biakpiakna theampo zong ci taw ki alsak tu hi.
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!‟
Cii sia pha hi: ahihang a al na bo a hile, bangbang in al kiksak thei tu nu ziam? Cii bang in al vun a, khat le khat kilem vadiam in om tavun, ci hi.
