Markus 8
1 I de Dage, da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
Ayimu tiye, ti gino ni orin na nabu gwardan, wa diri imum ya re vana Asere ma gun we.
2 „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
Inzin nu basa ababga ani ori me. barki wa re aje inti cukun na mi. tiye ti taru sarki are imimare.
3 Og dersom jeg lader dem gaa fastende hjem, ville de vansmægte paa Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra.”
In gi ma tuburko we uhana tikura tuweme sarka are imimare wadi sizizime una. Barki aye awe me, wasuri atina ti piit.
4 Og hans Disciple svarede ham: „Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?”
Ahana katuma kameme wa kabirkame, “Abani tidi kem ubiredi ni gwarda ayimo ani ja nigeme ti nya ana geme wa ri wa tii?
5 Og han spurgte dem: „Hvor mange Brød have I?” Og de sagde: „Syv.”
Ma iki we, “ubiredi ni uhono uni izini? wa gume unu “sunare”.
6 Og han byder Skaren at sætte sig ned paa Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
Munno ma gun ni ori na nume wa cukuno adizi. Ma ziki ubiredi unu sunareme, ma wu, biringara ma pusi ubiredime ma hari we
7 Og de havde nogle faa Smaafisk; og han velsignede dem og sagde, at ogsaa disse skulde lægges for.
Wa kuri wa contikucere cinginlin, ma kuri mawuwe biringara maguwe harani iri.
8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
Wano wa re wa tii. wano wa orso ukasu me sawa re wa ceki ukaso me ma myinca mu gira munu sunare.
9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gaa bort.
Wa zi ahana ruma, anuakuru sunare. vana Asere ma tuburko. we wa dusa.
10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
Vana Asere ma ribi ayimo uzirgi uwei nan na hana katuma kameme wa ribe ayimo ni kiri nu Dalmanutha.
11 Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
Afarisiyawa wa suru wa tunguno ama tara na me. Wano wa susu me iri mum Asesere, wa mansame wa iri.
12 Og han sukkede dybt i sin Aand og siger: „Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!”
Ma gunkuno ayimo urusa umeme, ma gu we, nyanini ya wuna ana geme wa nyara irimum kadura kani ma bukashi ada nyame ana geme bihori ba.
13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
Madusa ma cekiwe, ma kuri ma ribe uzirgi umei ma kuri anikira nu kure nini win me.
14 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
Ahana akatuma kameme wa perkewa uzika ukasu ubiredime ahira ameme wa zowe ure ba su ubirede u inde.
15 Og han bød dem og sagde: „Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!”
Ma nyawe ma duku gun we hira na hira i haki ihiri uyeast wanu Farisiyawa nan wa nu Herod
16 Og de tænkte med hverandre: „Det er, fordi vi ikke have Brød.”
A hana aka tuma komeme wa hira a cece “wa gu barki sa wa zin unu biredi”.
17 Og da han mærkede dette, siger han til dem: „Hvorfor tænke I paa, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstaa I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
Yesu Asere maru sin ani me, ma gunwe, “nyanini ya wuna iziru basa abanga uzatu ubiredi? daki yanu iri ba” daki yamu rusa ba? mu riba mushime ma wanoo?
18 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
Izin na je ida [hira shi ba? izin tutoi inda kuna shiba, inda Ringizishi?
19 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?” De sige til ham: „Tolv.”
Uganiya sa ma pusi mabiredi manu cibi in hari anu akuru cibi, ya ziki mugira mu ma gitu me mu hono muni? wa kabarkame wa gu munu kirau in munu mu re.
20 „Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?” Og de sige til ham: „Syv.”
Sa ma pusi mabiredi manu suna mare anyimo akuri anazi, mu gira sa ma nyinca mu hono muniya ziki? wa kabirka me wa gu, munu sunare.
21 Og han sagde til dem: „Hvorledes forstaa I da ikke?”
Ma gun, da da yamu rusaba?
22 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
Wa eh ani pin nu ubethsaida. Ana ni pin me wa eh me unu rubo wa gun Yesu ma dari me.
23 Og han tog den blinde ved Haanden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede paa hans Øjne og lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saa noget.
Yesu ma meki tari tu rubu me, ma surin me akamaru kani pin. sa ma tufo me tobi aje ma tari, tari aje me, ma ikime “wa ira iri imum?
24 Og han saa op og sagde: „Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gaa omkring.”
Urubo ma yeze aje Asesere magu “ma ira anu. wa zi kasi matiti ma tanu.
25 Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredet og kunde se alle Ting tydeligt.
Ma kar ma tara me tari ajeme urubo ma poki ajeme. uhiri umeme udusa uze, ma tunguno uhira u kondi nyani memerun.
26 Og han sendte ham hjem og sagde: „Du maa ikke gaa ind i Landsbyen, [ej heller sige det til nogen i Landsbyen.”]
Yesu ma kurzo me akura, ma gunme, “ka ti uribe ani pinbe”.
27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og paa Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: „Hvem sige Menneskene, at jeg er?”
Ma gun unu uneh, na tubi a nya ahana imimare wari. ida rizi me ba aziki ubiredi na hana areki a nyimo i wuci ba.
28 Og de sagde til ham: „Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: En af Profeterne.”
Une makarbirkame magu aye acu, iwuci indi cukuno ana dizi utabur wa ri ukasu imimare ya hana.
29 Og han spurgte dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?” Peter svarede og siger til ham: „Du er Kristus.”
Ma kudu ma gun unu neh me, barki sa wa buka ani, dusa bibe bi bur basuru aca uweme.”
30 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte sige nogen dette om ham.
Une makuri ahira ahana akura maka kem vana ma rari ukomi. bibe bibur kasuru.
31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og opstaa efter tre Dage.
Makuri masuri ani pin nu utypre ma eh usidon uraba u Galilee ani kira nu Decapolus.
32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
Wa ka aye me unu turi sa ma da kuna tizeba. wa gun Yesu ma tari me tari tumeme.
33 Men han vendte sig og saa paa sine Disciple og irettesatte Peter og siger: „Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.”
Mazikime uhana anikiri na nabu, ma soki me nibo ni a nyimo intuime ma tufime tobi ma dari ni lem me.
34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: „Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
Ma heze aje Asesere, ma gume. poko!
35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
Yesu Mapoki utuime, ma kuna.
36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
I binani urai umeme.
37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
Ayimo Uganiya me imum be ya ira anilem me ya dusa. ma tunguno ubootize akuna.
38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal ogsaa Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.”
De sa ma kuna mue mu boo utize tum uganita uzatu u imbizo uni henu nan uganiya uwuza uti mumu tizezen, Vana unubu ma di kuna mu mue mu rusa ume, ugana sa ma aye akura Asere nan ibe riri.
