Markus 6
1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Titia Tai ta te pora ulaikene nijor town, Nazareth te ahise, aru Tai laga chela khan Tai logote ahise.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Aru Bisram dinte Tai mondoli te sikhai thakise, aru bisi manu Tai kotha huni kene asurit hoise, aru ekjon majot te eneka hudi thakise, “Etu manu to kot pora etu kotha sob jani ase, aru Taike diya etu ki laga gyaan ase? Aru kineka hokti laga kaam etu manu laga hath pora asurit kaam hoi ase?”
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?‟ Og de forargedes paa ham.
“Tai barhoi nohoi, jun Mary laga chokra ase, aru James, Joses, Judas, aru Simon laga bhai to? Aru Tai laga bhoini khan yate amikhan logote thaka nohoi?” Karone taikhan Taike bhal puwa nai.
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.‟
Kintu Jisu Taikhan ke koise, “Ekjon bhabobadi to tai laga adar nathaka nohoi, kintu tai laga nijor nogor aru nijor ghor manu khan majot tai adar napai.”
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
Aru Tai ta te dusra kaam koribo para nai, khali kunba bemar ke hath lagai kene bhal kori diya he hoise.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Aru taikhan biswas nakora karone Tai asurit hoise, aru Tai bosti te berai kene sikhai thakise.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
Aru Tai baroh jon chela khan ke Tai usorte mati ani kene taikhan ke duijon kori pathai dise, aru taikhan ke dusto atma khan kheda bole adhikar dise.
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
Aru Tai taikhan ke sikhai dise safar juwa somoite, eku bhi noloikena khali ekta lathi he lobi, aru jola, bhaat, aru poisa laga peti te poisa nolobo.
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!‟
Kintu juta lagabo, - aru kapra bhi duita napindhibo.
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Aru Jisu taikhan ke koise, “Jitia tumikhan kunba ghor te ghusi bo, tumikhan etu jaga chari kene najuwa tak etu ghor te he thakibi.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
Aru jodi etu jagate manu kun bhi tumikhan ke grohon nakore, aru kotha nahune, eneka hoile ta te pora juwa somoite tumikhan theng te thaka dhuli jhari dibi, taikhan bhirod de etu pora sakhi hobo karone.”
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Karone baroh jon chela khan jai kene manu khan ke mon ghura bole prochar kori dise.
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Aru taikhan bisi bhoot khan ke khedai dise, aru bemari ke tel malis kori kene taikhan ke bhal kori dise.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.‟
Aru Herod raja bhi eitu khan hunise, kelemane sob pora Jisu laga naam jani jaise, aru kunba khan eneka koi thakise, “Baptizma diya John to mora pora jee uthijaise, aru etu karone tai pora he eneka dangor kaam kori ase.”
15 Andre sagde: „Det er Elias; ‟ men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.‟
Dusra koise, “Tai Elijah ase.” Kintu dusra khan koise, “Tai poila te bhabobadi thaka khan nisena he ekta bhabobadi ase.”
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.‟
Kintu jitia Herod etu kotha hunise, “John jun laga matha moi kati disele- tai mora pora jee uthijaise.”
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Kelemane, Herod to tai nijor bhai Philip laga maiki Herodia ke shadi korise, etu nimite tai manu pathai kene John ke bondhi ghor te rakhi disele.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.‟
Kelemane John pora Herod ke koise, “Tumi nijor bhai laga maiki ke luwa to Isor laga niyom te thik nohoi.”
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Karone Herodias bhi John ke biya paikena taike morai dibo bhabisele, kintu tai para nai.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Kelemane Herod to John ke bhoi kori thakise; tai jani thakise John to ekjon dhormik aru pobitro manu ase, aru taike bhal pora bachai kene rakhise. Tai kotha hunile bisi bhoi hoijai, kintu khushi pora huni thake.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Aru ekta bhal dinte, Herod pora tai laga jonom dinte, tai laga daruga khan, senapoti khan aru adhikari manu khan, aru Galilee laga cholawta khan ke rati te khana te matise.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.‟
Aru Herodias laga chukri nachi kene Herod aru ta te thaka sobke khushi kori dise, titia Herod pora swali ke koise, “Mangibi moi pora ki lage, moi tumike dibo.”
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.‟
Aru tai swali usorte kosom khaise, “Tumi ki mangibo, moi laga adha rajyo mangile bhi, moi tumike dibo.”
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?‟ Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.‟
Karone swali jai kene tai laga ama ke hudise, “Moi ki mangibo?” Titia tai ama jowab dise, “Baptizma diya John laga matha mangibi”.
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.‟
Tai joldi raja logote ahi koise, “Baptizma diya John laga matha ekta thali pora moike di dibi, etu he ami laga itcha ase.”
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
Titia raja laga mon bisi dukh hoise, kintu tai kosom diya karone aru Tai logote boha alohi manu khan karone tai swali ke nohobo kobo napara hoise.
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
Aru raja joldi ekjon sipahi ke John laga matha kati kene anibole hukum dise. Aru bondhi ghor te jai kene tai laga matha kati loise.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
Aru ekta thali te rakhise aru etu swali ke dise, aru swali pora tai ama logot dise.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Jitia John laga chela khan etu hunise, taikhan ahi kene tai laga gaw uthai loijai kene ekta kobor te rakhidise.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Titia apostle khan Jisu logote ahi joma hoise, aru ki kaam taikhan korise, aru sikhai dise, sob Taike koi dise.
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt; ‟ thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Aru Tai taikhan ke koise, “Tumikhan nijor alag sunsan jagah te jai kene olop somoi aram kori lobi.” Kelemane ta te bisi manu aha-juwa kori ase, karone taikhan khabole somoi bhi napa hoi jaise.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Aru taikhan naw pora ekta alag sunsan jagah te jai jaise.
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Kintu bisi manu taikhan jai thaka dikhi kene sob nogor pora polai ahise aru Tai logote ahise.
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Aru Jisu jitia bahar te ulaise, dangor bhir dikhikena taikhan ke morom lagise, kelemane taikhan to roikhya nathaka nisena thakise. Aru Tai bisi kotha taikhan ke sikhai dise.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Jitia saam hoi jaise, Jisu laga chela khan ahi kene Jisu ke koise, “Etu sunsan jagah ase, aru homoi to deri hoi jaise.
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.‟
Taikhan ke pathai dibi, taikhan ephale-uphale usor bosti te jai kene nijor karone roti kinibo dibi, kelemane taikhan khabole eku nathaka hoise.”
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?‟
Kintu Tai taikhan ke jowab di koise, “Tumikhan he taikhan ke kiba khabole dibi.” Aru taikhan Jisu ke hudise, “Amikhan jai kene dui-sou dinarii laga roti kini ani kene taikhan ke khabole dibo?”
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!‟ Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.‟
Kintu Tai taikhan ke koise, “Tumikhan logote kiman roti ase? Jai kene sabi.” Aru jitia taikhan saikene koise, “Pansta roti aru duita maas.”
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
Titia Tai sob manu ke ghas te joma hoi kene bohi bole koise.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
Titia taikhan ke eksoh-eksoh aru pachas-pachas kori kene alag-alag jagate bohi bole koi dise.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Aru Tai pansta roti aru duita maas ke loi kene sorgo phale saise aru dhanyavad dikena roti bhangai se aru manu khan ke dibole chela khan ke koise. Aru Tai duita maas ke bhi taikhan sob logote bhag kori dise.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Titia Taikhan sob khai loise aru pet bhorta hoise.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
Aru baroh ta tukri te bachi juwa roti tukra aru maas joma korise.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Ta te taikhan roti kha pans hajar manu thakise.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
Titia Tai manu khan ke pathai dibo karone chela khan ke naw pora joldi Nodi laga dusra phale, Bethsaida te jabi koi dise.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
Aru Tai prathana kori bole pahar te jai jaise.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
Jitia saam ahise naw to nodi majote thakise, aru Tai ekla he matite asele.
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
Titia hawa taikhan ke ulta pora mari thaka karone, naw ke age te loi jabole bisi digdar huwa Tai dikhise. Aru choutha paher nisena Tai nodi te khujkari taikhan logote ahise, aru taikhan pora age ulai jabole bhabise.
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
Kintu jitia Tai nodi te Tai khujkari aha dikhise, taikhan bhoot dikhise bhabi kene bisi hala korise.
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!‟
Kelemane taikhan sob Taike dikhi kene bisi bhoi hoise, kintu Tai joldi taikhan logote kotha korise aru koise, “Mon dangor koribi, Moi he ase! Bhoi na koribi!”
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
Titia Tai taikhan logote naw te ahise, aru hawa rukhi jaise, aru taikhan bisi asurit hoise.
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
Kelemane taikhan etu roti laga motlob bhi buja nai. Kintu, taikhan laga mon tan hoi thakise.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Jitia taikhan paar kori kene matite ahise taikhan Gennesaret jagate ahi kene naw ta te lagai rakhise.
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Aru jitia taikhan naw pora ulai ahise, manu khan Taike joldi jani loise.
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Aru usorte thaka bosti khan sob polai ahise aru bemari khan ke bisna pora loi anise, aru jun jagah te Tai ase koi kene janibo, ta te loi ani thakise.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
Aru jun jagah hobi, bosti, nogor aru desh hobi, Tai kote jai, utu sob jagah te bemari khan ke bajar te bhi rakhi kene Tai laga kapra olop chubole binti kori thakise, aru jiman manu Taike chubo parise, taikhan sob bhal hoijai thake.
