Markus 6
1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Nasokao ao no kuja mumusi gwabho, na abheigisibhwa bhwae nibhamulubha.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Isabhatho yejile yakinga, ambhile okwiingisha mu likofyanyisho. Abhanu bhafu nibhamungwa na mbatang'ang'asibhwa. Nibhaika, “Amagabhonaki ameigisho ganu? Ka ni bhwenge ki bhunu ayanilwe?” Angu kakola atiki ebhilugulo bhinu kwa amabhoko gae?”
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?” Og de forargedes paa ham.
Angu unu tiwe ulya omubhuya, omwana wa Mariamu no mumula wabho Yakobho, Yose, Yuda na Simoni? Na bhayala bhabho bhatekae anu amwi neswe?” Mbe bhatakondelesibhwe na Yesu.
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.”
Yesu nabhabhwila, “Omulagi atakubhulwa chibhalo, atali munsi yabho na muluganda lwabho na munyumba yae.”
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
Atatulile kukola bhilugulo ao, nawe abhatuliyeko amabhoko abhalwae bhatoto-ela nabheulisha.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Atang'ang'asibhwe muno kunsonga yo kulema okwikilisha kwebhwe. Okumala alibhatie emisi ja kuluguyo neigisha.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
Abhabhilikiye abheigisibhwa bhalya ekumi na bhabhili namba okubhatuma bhabhili bhabhili. Abhayanile obhutulo ingulu ye misambwa mijabhi,
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
no kubhalagilila bhasige okugega chinu chona chona bhakagenda atali isimbo ela. Bhasiga gega omukate, nolwo efwata nolwo jimpilya jo bhwiseleke;
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!”
Mbe nawe bhafwale ebhilato, nolwo bhasiga kubha na kanju ebhili.
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Na bhabhwila,”Inyumba yona yonà eyo mulengilamo, mwinyanje awo okinga awo mulagendela.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.”
No musi gwona gwona gukalema okubhalamila nolwo okubhategelesha, musokeo kubhene, mukukumule oluteli lwa magulu gemwe, koleleki bhubhe obhubhambasi kubhene.”
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Nabho nibhagenda nibhalasha abhanu bhate no kusiga ebhikayo byebhwe.
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Bhabhilimishe emisambwa myafu, nabhabhambaga amafuta abhalwàye ni bheulisibhwa.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.”
Omukama Herode ejile ongwa ago, kwo kubha lisina lya Yesu lyaliga lyamenyekene muno. Abhandi bhaikile,”Yohana omubhatija asukile na kusonga eyo, nikwo kutyo amanaga obhuinga obhukola emilimu munda yae.”
15 Andre sagde: „Det er Elias;” men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.”
Abhandi bhebhwe nibhaika,” unu ni Eliya,” Bhachali ao abhandi ni bhaika,”unu ni mulagi, ati ni umwi wa bhalagi bhalya abhainyuma.”
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.”
Mbe nawe Herode ejile ongwa ganu naika,” Yohana, unu natemeleko omutwe asukile.”
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Kunsoga Herode omwene amulagilie Yohana agwatwe na mubhoyele mwibhoyelo kusonga ya Herodia (omugasi wa mutabhaniwabho Filipo) Ku songa omwene aliga amutwae.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.”
Kusonga Yohana amubhwiliye Herode,”Itali kisi okumutwala omugasi wa mutabhaniwanyu.”
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Mbe nawe ambile okumubhiililwa aliga nenda okumwita, nawe atatulile,
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Kusonga Herode amubhaile Yohana; amenyele ati ni mulegelesi munu mwelu, na àmusigile kwo mulembe. Ejile agendelela omutegelesha asulumbae munu, nawe akondelewe okumutegelesa.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Mbe gwejile gwakingila omwanya ogwo gwaliga gwaikilwe nilufogela olunaku lyo kwibhulwa Herode nabhatelao amalya nabhatekela ebhilyo abhakulubhae, na bhàkuru bhe Chalo cha Galilaya.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.”
Nio omuyansha wa Herodia nengila no kubhina imbele yebhwe, namukondelesha Herode na bhagenyi bhanu bhaliga bheyanjile omwanya gwe bhilyo bya kegolo. Nio omukama na mubhwila omuyansha,”niusabhwe chona chona chinu owenda anyone enikuyana.”
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.”
Na mulailila no kwaika, chona chona echo ulasabhwa, enikuyana, nolwo libhala elyo bhukama bhwani.”
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?” Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.”
Nasoka anja namubhusha nyilamwene “Nisabhwe chiya?” Naika, “omutwe gwa Yohana omubhatija.”
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.”
Na ao nao negila kumukama namba okwaika,” Enenda unanile Munda ya isaani, omutwe gwa Yohana omubhatijaji.”
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
Omukama nasulumbala muno, nawe ku songa ye chilailo chae kusonga ya bhagenyi atatulile kumulemelela lisabhwa lyae.
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
Kwibyo, omukama natuma omusilikale okusoka kubhalisi bhae no kubhalagilila okugenda bhamuletele omutwe gwa Yohana. Omulisi agendele okumubhutula omutwe ali mwibhoyelo.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
Naguleta omutwe gwae ku saani no kumuyana omuyansha, no omuyansha namuyana nyilamwene.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Na bhweigisibhwa bhae, bhejile bhogwa ago bhagendele okugega omubhili gwae nibhageda okugusika muchitulo.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Na jitumwa, nijikofyanya amwi imbele ya Yesu, nibhamubhwila gona ago bhakolele nago bheigisishe.
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;” thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Omwene nabhabhwila ati, “Muje emwe abhene-la mwibhala lyobhwitebhe na chiumule kwo mwanya. “Abhanu bhafu bhaliga nibhaja no kugenda, nolwo bhatabhwene omwanya gwo kulya.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Kutyo nibhalinya obhwato nibhagenda mulubhala lwo bhwitebhe omwene-la.
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Mbe nawe bhabhalolele nibhagenda na bhafu bhabhamenyele, kwa amwi bhabhilimile kwa magulu okusoka mu misi jona, nabho nibhakinga nibhabhatanga abhene.
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Bhejile bhakinga ku njejekela, abhwene liijo enene na bhafwilwa echigogo, ku songa bhaliga bhali lwà jinyabhalega ejo jitali na mulefi. Nibhamba okubheigisha emisango myafu.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Omwanya gwejile gwageda muno, abheigisibhwa nibhamujako nibhamubhwila,” Anu nilubhala lwo bhwitebhe no mwanya gwa gendelee
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.”
Nu bhalage bhagende mumisi Jo luguyo jinu jisijene koleleki bhegulile ebhyokulya.”
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!” Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?”
Mbe nawe nabhasubya naika, “Mubhayane emwe echokulya. “Nibhamubhwila,” Echitula okugenda no kugula emikate Jo bhugusi bhwa jimpilya magana ghabhili no kubhayana bhalye?”
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!” Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.”
Nabhabhwila,” Muli ne mikate elinga? Mugende mulole.” Bhejile bhabhona nibhamubhwila,”emikate etanu na jinswi ebhili.”
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
Nabhalagilila abhanu bheyanje mu mekofyanyisho ingulu ya manyasi mabhisi.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
Nabheyanja mu bhise bhya magana na mu ghatanu.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Okumala nagega emikate etanu na jinswi ebhili, na kulola ingulu kulwile, nabhisabhwilwa okumala nabhayana abheigisibhwa bhatule imbele ya liijo. No kumala nagabha jinswi ebhili ku bhanu bhona.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Bhalie bhona nibheguta.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
Nibhakumanya ebhibhala bye mikate ebyo byasigae nibhijula bhikapo ekumi na bhibhili, ne bhibhala bya jinswi one.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Na bhaliga bhalume bhiumbi bhitanu abho bhalie emikate.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
Ao nao nabhabhwila bhalinye mubhwato bhagende lubhala olundi, okukinga Bethasaida, Omwanya ogwo omwene nabhalaga amekofyanyisho.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
Bhejile bhakamala okugenda, nagenda kuchima okusabhwa.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
Yejile yakinga kegoro, no bhwato bhwebhwe mu mwanya ogwo bhuli agatigati ya inyanja, omwene aligali enyele kuchalo echumu.
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
Na abhalolaga nibhanyaka okufuga jingai kusonga yo muyaga gwabhaganyishe. Yejile yalebhelela okukinga katondo nabhalubha, nalibhata ingulu ya manji, na aliga nenda okubhalabhako.
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
Mbe nawe bhejile bhamulola nalibhata ingulu ya manji nibhabha no bhubha bhaliga nibhetogela ati ni sambhwa nibhamba injongele.”
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!”
Ku songa bhejile bhamulolele nibhejusibhwa no bhubha. Ao nao naika nabho nabhabhwila, “Mubhe bhakomee! nanye! Mutabha no bhubha.”
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
Nengila Munda yo bhwato, no muyanga nigusiga okuyemba, nabho nibhalugula muno.
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
Kutyo bhaliga bhachali kumenya isonga ye mikate ilya. Kusonga obhwenge bhwebhwe bhwaliga no bhwengeso bhutoto.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Nabho bhejile bhambuka echigobho, nibhakinga kuchalo chumu cha Genesareti obhwato nibhalasa lisikyo.
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Bhejile bhauluka anja yo bhwato, ao nao nibhamumenya.
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Nibhabhilima okulasha mu chalo chona no kwamba okubhaleta abhalwae ku malili ga abhalwae bhuli eyo bhongwaga ati kaja.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
Wona wona ao aliga nengila mu luguyo, amwi mu misi amwi mu chalo, bhabhatee abhalwae mulubhala lwa ligulilo, nibhamwilembeleja abhabhwile bhakunyeko lifwata lye chifalo chae. Na bhona abho bhamukunisheko bhaolele.
