Markus 6
1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
ⲁ̅ⲁϥⲉⲓ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲙⲁ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲁϥⲉⲓ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲧⲉϥⲡⲟⲗⲓⲥ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲟⲩⲁϩⲟⲩ ⲛⲥⲱϥ ⲛϭⲓ ⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
ⲃ̅ⲛⲧⲉⲣⲉⲡⲥⲁⲃⲃⲁⲧⲟⲛ ⲇⲉ ϣⲱⲡⲉ ⲁϥⲁⲣⲭⲉⲥⲑⲁⲓ ⲛϯ ⲥⲃⲱ ϩⲛ ⲧⲥⲩⲛⲁⲅⲱⲅⲏ ⲁⲩⲱ ⲡⲙⲏⲏϣⲉ ⲉⲩⲥⲱⲧⲙ ⲁⲩⲣϣⲡⲏⲣⲉ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲧⲁⲡⲁⲓ ϭⲛⲛⲁⲓ ⲧⲱⲛ ⲁⲩⲱ ⲟⲩⲧⲉ ⲧⲁⲓⲥⲟⲫⲓⲁ ⲛⲧⲁⲩⲧⲁⲁⲥ ⲙⲡⲁⲓ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲓϭⲟⲙ ⲛⲧⲉⲓϭⲟⲧ ⲉⲧⲉⲣⲉⲡⲁⲓ ⲉⲓⲣⲉ ⲙⲙⲟⲟⲩ
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?” Og de forargedes paa ham.
ⲅ̅ⲙⲡⲁⲓ ⲁⲙ ⲡⲉ ⲡϩⲁⲙϣⲉ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲙⲁⲣⲓⲁ ⲁⲩⲱ ⲡⲥⲟⲛ ⲛⲓⲁⲕⲱⲃⲟⲥ ⲛⲙⲓⲱⲥⲏ ⲛⲙⲓⲟⲩⲇⲁ ⲛⲙⲥⲓⲙⲱⲛ ⲁⲩⲱ ⲛⲉϥⲥⲱⲛⲉ ⲛⲉⲩⲛⲡⲉⲉⲓⲙⲁ ⲁⲛ ϩⲁϩⲧⲏⲛ ⲁⲩⲥⲕⲁⲛⲇⲁⲗⲓⲍⲉ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧϥ
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.”
ⲇ̅ⲡⲉϫⲉ ⲓⲏⲥ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲙⲙⲛⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲥⲏϣ ⲉⲓ ⲙⲏⲧⲓ ϩⲛ ⲧⲉϥⲡⲟⲗⲓⲥ ⲁⲩⲱ ϩⲛ ⲛⲉϥⲥⲩⲅⲅⲉⲛⲏⲥ ⲙⲛ ⲡⲉϥⲏⲉⲓ
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
ⲉ̅ⲙⲡϥⲣⲗⲁⲁⲩ ⲇⲉ ⲛϭⲟⲙ ⲙⲡⲙⲁ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲛⲥⲁϩⲟⲉⲓⲛⲉ ⲉⲩϣⲱⲛⲉ ⲁϥⲕⲁⲧⲟⲟⲧϥ ϩⲓϫⲱⲟⲩ ⲁϥⲧⲁⲗϭⲟⲟⲩ
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲩⲣϣⲡⲏⲣⲉ ⲉⲧⲃⲉ ⲧⲉⲩⲙⲛⲧⲁⲧⲛⲁϩⲧⲉ ⲛⲉϥⲕⲱⲧⲉ ⲇⲉ ⲡⲉ ⲉⲛⲉⲧⲙⲉ ⲉϥϯⲥⲃⲱ
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
ⲍ̅ⲁⲩⲱ ⲁϥⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲡⲙⲛⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ ⲁϥⲁⲣⲭⲉⲥⲑⲁⲓ ⲛϫⲟⲟⲩⲥⲉ ⲥⲛⲁⲩ ⲥⲛⲁⲩ ⲁⲩⲱ ⲁϥϯ ⲛⲁⲩ ⲛⲧⲉⲝⲟⲩⲥⲓⲁ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲛⲉⲡⲛⲁ ⲛⲁⲕⲁⲑⲁⲣⲧⲟⲛ
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
ⲏ̅ⲁϥϩⲱⲛ ⲇⲉ ⲉⲧⲟⲟⲧⲟⲩ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲛⲛⲉⲩϥⲓⲗⲁⲁⲩ ⲛⲙⲙⲁⲩ ⲉⲧⲉϩⲓⲏ ⲛⲥⲁⲟⲩϭⲉⲣⲱⲃ ⲙⲙⲁⲧⲉ ⲟⲩⲇⲉ ⲟⲉⲓⲕ ⲟⲩⲇⲉ ⲡⲏⲣⲁ ⲟⲩⲇⲉ ϩⲟⲙⲛⲧ ⲉⲛⲉⲩⲙⲟϫϩ
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!”
ⲑ̅ⲁⲗⲗⲁ ⲉⲣⲉⲛⲉⲩⲥⲁⲛⲇⲁⲗⲓⲟⲛ ⲟⲧϩ ⲉⲣⲁⲧⲟⲩ ⲟⲩⲇⲉ ⲛⲥⲉⲧⲙϯϣⲧⲏⲛ ⲥⲛⲧⲉ ϩⲓⲱⲟⲩ
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
ⲓ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲡⲏⲉⲓ ⲉⲧⲉⲧⲛⲁⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟϥ ϭⲱ ⲛϩⲏⲧϥ ϣⲁⲛⲧⲉⲧⲛⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲙⲁ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.”
ⲓ̅ⲁ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲙⲁ ⲉⲧⲉⲛϥⲛⲁϣⲉⲡⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲣⲟϥ ⲁⲛ ⲟⲩⲇⲉ ⲛⲥⲉⲧⲙⲥⲱⲧⲙ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲉⲧⲉⲧⲛⲛⲁⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲙⲁ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲛⲟⲩϩⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡϣⲟⲉⲓϣ ⲉⲧϩⲁⲣⲟⲟⲩ ⲛⲛⲉⲧⲟⲩⲉⲣⲏⲧⲉ ⲉⲩⲙⲛⲧⲙⲛⲧⲣⲉ ⲉⲣⲟⲟⲩ
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
ⲓ̅ⲃ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲙⲟⲟϣⲉ ⲁⲩⲕⲏⲣⲩⲥⲥⲉ ϫⲉ ⲉⲩⲉⲙⲉⲧⲁⲛⲟⲉⲓ
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
ⲓ̅ⲅ̅ⲁⲩⲱ ϩⲁϩ ⲛⲇⲁⲓⲙⲱⲛⲓⲟⲛ ⲁⲩⲛⲟϫⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲉⲛⲕⲉⲙⲏⲏϣⲉ ⲉⲩϣⲱⲛⲉ ⲁⲩⲧⲁϩⲥⲟⲩ ⲛⲛⲉϩ ⲁⲩⲧⲁⲗϭⲟⲟⲩ
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.”
ⲓ̅ⲇ̅ⲁⲩⲱ ⲁϥⲥⲱⲧⲙ ⲛϭⲓ ϩⲏⲣⲱⲇⲏⲥ ⲡⲣⲣⲟ ⲁⲡⲉϥⲣⲁⲛ ⲅⲁⲣ ϯⲥⲟⲉⲓⲧ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲡⲉⲧϯⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲙⲁ ⲁϥⲧⲱⲟⲩⲛ ϩⲛ ⲛⲉⲧⲙⲟⲟⲩⲧ ⲁⲩⲱ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ⲛϭⲟⲙ ⲉⲛⲉⲣⲅⲓ ⲛϩⲏⲧϥ
15 Andre sagde: „Det er Elias;” men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.”
ⲓ̅ⲉ̅ϩⲉⲛⲕⲟⲟⲩⲉ ⲇⲉ ⲛⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ϩⲏⲗⲉⲓⲁⲥ ⲡⲉ ϩⲉⲛⲕⲟⲟⲩⲉ ⲇⲉ ϫⲉ ⲟⲩⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ ⲡⲉ ⲛⲑⲉ ⲛⲟⲩⲁ ⲛⲛⲉⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲏⲥ
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.”
ⲓ̅ⲋ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲥⲱⲧⲙ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ϩⲏⲣⲱⲇⲏⲥ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲡⲉ ⲛⲧⲁⲓϥⲓⲧⲉϥⲁⲡⲉ ⲛⲧⲟϥ ⲡⲉ ⲛⲧⲁϥⲧⲱⲟⲩⲛ
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
ⲓ̅ⲍ̅ϩⲏⲣⲱⲇⲏⲥ ⲅⲁⲣ ⲁϥϫⲟⲟⲩ ⲁϥⲁⲙⲁϩⲧⲉ ⲛⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲁϥⲙⲟⲣϥ ⲁϥⲕⲁⲁϥ ϩⲙ ⲡⲉϣⲧⲉⲕⲟ ⲉⲧⲃⲉ ϩⲏⲣⲱⲇⲓⲁⲥ ⲑⲓⲙⲉ ⲙⲫⲓⲗⲓⲡⲡⲟⲥ ⲡⲉϥⲥⲟⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲉ ⲁϥϩⲙⲟⲟⲥ ⲛⲙⲙⲁⲥ
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.”
ⲓ̅ⲏ̅ⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲅⲁⲣ ⲛⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛϩⲏⲣⲱⲇⲏⲥ ϫⲉ ⲟⲩⲕ ⲉⲝⲉⲥⲧⲓ ⲛⲁⲕ ⲉϫⲓ ⲛⲑⲓⲙⲉ ⲙⲡⲉⲕⲥⲟⲛ
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
ⲓ̅ⲑ̅ϩⲏⲣⲱⲇⲓⲁⲥ ⲇⲉ ⲛⲉⲥϭⲟⲛⲧ ⲉⲣⲟϥ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲥⲟⲩⲱϣ ⲉⲙⲟⲟⲩⲧϥ ⲙⲡⲉⲥϭⲙϭⲟⲙ ⲇⲉ
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
ⲕ̅ϩⲏⲣⲱⲇⲏⲥ ⲅⲁⲣ ⲛⲉϥⲟ ⲛϩⲟⲧⲉ ϩⲏⲧϥ ⲛⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲉϥⲥⲟⲟⲩⲛ ⲙⲙⲟϥ ϫⲉ ⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲛⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥ ⲡⲉ ⲉϥⲟⲩⲁⲁⲃ ⲁⲩⲱ ⲛⲉϥⲧⲙⲁⲓⲟ ⲙⲙⲟϥ ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲥⲱⲧⲙ ⲇⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲛϩⲁϩ ⲛⲥⲟⲡ ⲁϥⲣϣⲡⲏⲣⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲉϥⲥⲱⲧⲙ ⲉⲣⲟϥ ⲉϥⲡⲓⲑⲉ
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
ⲕ̅ⲁ̅ⲛⲧⲉⲣⲉⲟⲩϩⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲛⲣⲁⲛ ϣⲱⲡⲉ ⲉⲁϩⲏⲣⲱⲇⲏⲥ ϩⲙ ⲡⲉϥϩⲟⲩⲙⲓⲥⲉ ⲉⲣⲟⲩⲇⲓⲡⲛⲟⲛ ⲉⲛⲉϥⲙⲉⲅⲓⲥⲧⲁⲛⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲉⲛⲭⲓⲗⲓⲁⲣⲭⲟⲥ ⲙⲛⲛⲛⲟϭ ⲛⲧⲅⲁⲗⲓⲗⲁⲓⲁ
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.”
ⲕ̅ⲃ̅ⲁⲥⲉⲓ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲛϭⲓ ⲧϣⲉⲉⲣⲉ ⲛϩⲏⲣⲱⲇⲓⲁⲥ ⲁⲥⲟⲣⲭⲉ ⲁⲥⲣⲁⲛⲁϥ ⲛϩⲏⲣⲱⲇⲏⲥ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲛⲏϫ ⲡⲉⲣⲟ ⲇⲉ ⲁϥϫⲟⲟⲥ ⲛⲧϣⲉⲉⲣⲉ ϣⲏⲙ ϫⲉ ⲁⲓⲧⲓ ⲙⲙⲟⲓ ⲙⲡⲉⲧⲉⲟⲩⲁϣϥ ⲁⲩⲱ ϯⲛⲁⲧⲁⲁϥ ⲛⲉ
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.”
ⲕ̅ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲁϥϩⲟⲙⲟⲗⲟⲅⲉⲓ ⲛⲁⲥ ϫⲉ ⲡⲉⲧⲉⲣⲁⲁⲓⲧⲓ ⲙⲙⲟⲓ ⲙⲙⲟϥ ϯⲛⲁⲧⲁⲁϥ ⲛⲉ ϣⲁⲧⲡⲁϣⲉ ⲛⲧⲁⲙⲛⲧⲣⲣⲟ
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?” Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.”
ⲕ̅ⲇ̅ⲛⲧⲉⲣⲉⲥⲉⲓ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲁⲥϫⲟⲟⲥ ⲛⲧⲉⲥⲙⲁⲁⲩ ϫⲉ ⲧⲁⲁⲓⲧⲓ ⲛⲟⲩ ⲛⲧⲟⲥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁⲥ ϫⲉ ⲉⲧⲓ ⲛⲧⲁⲡⲉ ⲛⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲡⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲧⲏⲥ
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.”
ⲕ̅ⲉ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲉⲥⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ϣⲁⲡⲉⲣⲟ ⲁⲥⲁⲓⲧⲓ ⲙⲙⲟϥ ⲉⲥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ϯⲟⲩⲱϣ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲉⲕⲉϯ ⲛⲁⲓ ϩⲓϫⲛ ⲟⲩⲡⲓⲛⲁⲝ ⲛⲧⲁⲡⲉ ⲛⲓⲱϩⲁⲛⲛⲏⲥ ⲡⲃⲁⲡⲧⲓⲥⲧⲏⲥ
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
ⲕ̅ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲙⲕⲁϩ ⲛϩⲏⲧ ⲛϭⲓ ⲡⲣⲣⲟ ⲉⲧⲃⲉ ⲛⲁⲛⲁⲩϣ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲛⲏϫ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲙⲡϥⲟⲩⲱϣ ⲉⲧⲥⲧⲟⲥ ⲉⲃⲟⲗ
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
ⲕ̅ⲍ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲡⲉⲣⲟ ⲁϥϫⲟⲟⲩ ⲛⲟⲩⲥⲡⲉⲕⲟⲩⲗⲁⲧⲱⲣ ⲁϥⲟⲩⲉϩⲥⲁϩⲛⲉ ⲛⲁϥ ⲉⲧⲣⲉϥⲛⲧⲉϥⲁⲡⲉ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲇⲉ ⲁϥϥⲓⲧⲉϥⲁⲡⲉ ϩⲙ ⲡⲉϣⲧⲉⲕⲟ
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
ⲕ̅ⲏ̅ⲁϥⲛⲧⲥ ϩⲓϫⲙ ⲡⲡⲓⲛⲁⲝ ⲁϥⲧⲁⲁⲥ ⲛⲧϣⲉⲉⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲧϣⲉⲉⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲇⲉ ⲁⲥⲧⲁⲁⲥ ⲛⲧⲉⲥⲙⲁⲁⲩ
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
ⲕ̅ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲥⲱⲧⲙ ⲛϭⲓ ⲙⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ⲁⲩⲉⲓ ⲁⲩϥⲓⲡⲉϥⲥⲱⲙⲁ ⲁⲩⲕⲁⲁϥ ϩⲛ ⲟⲩⲙϩⲁⲟⲩ
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
ⲗ̅ⲛⲁⲡⲟⲥⲧⲟⲗⲟⲥ ⲇⲉ ⲁⲩⲥⲱⲟⲩϩ ⲉⲓⲏⲥ ⲁⲩⲱ ⲁⲩϫⲱ ⲁⲩⲧⲁⲩⲟ ⲉⲣⲟϥ ⲛⲛⲉⲛⲧⲁⲩⲁⲁⲩ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲙⲛ ⲛⲉⲛⲧⲁⲩⲁⲁⲩ ⲛⲥⲃⲱ
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;” thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
ⲗ̅ⲁ̅ⲡⲉϫⲉ ⲓⲏⲥ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲁⲙⲏⲓⲛ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲛⲥⲁⲩⲥⲁ ⲉⲩⲙⲁ ⲛϫⲁⲓⲉ ⲛⲧⲉⲧⲛⲙⲧⲟⲛ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲛⲟⲩⲕⲟⲩⲉⲓ ⲛⲉⲧⲛⲏⲩ ⲅⲁⲣ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲧⲃⲏⲕ ⲛⲉⲛⲁϣⲱⲟⲩ ⲉⲙⲁⲩⲕⲁⲁⲩ ⲉⲥⲣϥⲉ ⲉⲟⲩⲱⲙ
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
ⲗ̅ⲃ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲧⲁⲗⲉ ⲉⲡϫⲟⲉⲓ ⲁⲩⲃⲱⲕ ⲙⲁⲩⲁⲁⲩ ⲉⲩⲙⲁ ⲛϫⲁⲉⲓⲉ
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
ⲗ̅ⲅ̅ⲁϩⲁϩ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲉⲩⲃⲏⲕ ⲁⲩⲥⲟⲩⲱⲛⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲙⲡⲟⲗⲓⲥ ⲁⲩⲡⲱⲧ ⲉⲣⲁⲧⲟⲩ ⲁⲩⲣϣⲟⲣⲡ ⲇⲉ ⲉⲣⲟⲟⲩ
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
ⲗ̅ⲇ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲁϥⲛⲁⲩ ⲉⲩⲛⲟϭ ⲙⲙⲏⲏϣⲉ ⲁⲩⲱ ⲁϥϣⲛ ϩⲧⲏϥ ⲉϫⲱⲟⲩ ϫⲉ ⲛⲉⲩⲟ ⲛⲑⲉ ⲛϩⲉⲛⲉⲥⲟⲟⲩ ⲉⲙⲙⲛⲧⲟⲩ ϣⲱⲥ ϩⲓϫⲱⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁϥⲁⲣⲭⲓ ⲉϯ ⲥⲃⲱ ⲛⲁⲩ ⲉⲙⲁⲧⲉ
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
ⲗ̅ⲉ̅ⲛⲧⲉⲣⲉⲛⲁⲩ ⲇⲉ ϣⲉ ⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ⲁⲩϯⲡⲉⲩⲟⲩⲟⲉⲓ ⲉⲣⲟϥ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲡⲙⲁ ⲟⲩϫⲁⲓⲉ ⲡⲉ ⲁⲩⲱ ⲏⲇⲏ ⲁⲛⲁⲩ ϣⲉ
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.”
ⲗ̅ⲋ̅ⲕⲁⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϫⲉ ⲉⲩⲉⲃⲱⲕ ⲉⲛⲥⲱϣⲉ ⲉⲧϩⲙⲡⲉⲩⲕⲱⲧⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲙⲉ ⲛⲥⲉⲧⲟⲟⲩ ⲛⲁⲩ ⲛⲛⲉⲧⲟⲩⲛⲁⲟⲩⲟⲙⲟⲩ
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!” Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?”
ⲗ̅ⲍ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲁϥⲟⲩⲱϣⲃ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ϯ ⲛⲁⲩ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲉⲧⲣⲉⲩⲟⲩⲱⲙ ⲡⲉϫⲁⲩ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲙⲁⲣⲛⲃⲱⲕ ⲛⲧⲛⲧⲟⲟⲩ ⲙⲛⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ ⲛϣⲉ ⲛⲟⲉⲓⲕ ⲛⲧⲛⲧⲁⲁⲩ ⲛⲁⲩ ⲉⲟⲩⲱⲙ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!” Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.”
ⲗ̅ⲏ̅ϫⲉ ⲟⲩⲛⲧⲏⲧⲛ ⲟⲩⲏⲣ ⲛⲟⲉⲓⲕ ⲃⲱⲕ ⲛⲧⲉⲧⲛⲛⲁⲩ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲉⲓⲙⲉ ⲡⲉϫⲁⲩ ⲛⲁϥ ϫⲉ ϯⲟⲩ ⲙⲛⲧⲃⲧ ⲥⲛⲁⲩ
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
ⲗ̅ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲁϥⲟⲩⲉϩⲥⲁϩⲛⲉ ⲛⲁⲩ ⲉⲧⲣⲉⲩⲛⲟϫⲟⲩ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉⲩⲟ ⲛⲁⲩⲏⲧ ⲁⲩⲏⲧ ⲉϫⲙⲡⲉⲭⲟⲣⲧⲟⲥ ⲉⲧⲟⲩⲉⲧⲟⲩⲱⲧ
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
ⲙ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲛⲟϫⲟⲩ ⲉⲩⲟ ⲛⲁⲩⲏⲧ ⲁⲩⲏⲧ ϣⲉ ϣⲉ ⲁⲩⲱ ⲧⲁⲉⲓⲟⲩ ⲧⲁⲉⲓⲟⲩ
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
ⲙ̅ⲁ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥϫⲓ ⲇⲉ ⲙⲡϯⲟⲩ ⲛⲟⲓⲕ ⲛⲙⲡⲧⲃⲧ ⲥⲛⲁⲩ ⲁϥϥⲓⲁⲧϥ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲧⲡⲉ ⲁϥⲥⲙⲟⲩ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁϥⲡⲉϣⲛⲟⲉⲓⲕ ⲁϥⲧⲁⲁⲩ ⲛⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ϫⲉ ⲉⲩⲉⲕⲁⲁⲩ ϩⲁⲣⲱⲟⲩ ⲡⲕⲉⲧⲃⲧ ⲥⲛⲁⲩ ⲁϥⲡⲟϣⲟⲩ ⲉϫⲱⲟⲩ ⲧⲏⲣⲟⲩ
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
ⲙ̅ⲃ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲟⲩⲱⲙ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲁⲩⲥⲓ
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
ⲙ̅ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩϥⲓⲙⲛⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ ⲛⲕⲟⲧ ⲉⲩⲙⲉϩ ⲗⲗⲁⲕⲙ ⲁⲩϥⲓ ⲟⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲧⲃⲧ
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
ⲙ̅ⲇ̅ⲛⲉⲛⲧⲁⲩⲟⲩⲱⲙ ⲇⲉ ⲛⲉⲩⲛⲁⲣⲁⲩϭⲓⲥⲧⲃⲁ ⲣⲣⲱⲙⲉ
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
ⲙ̅ⲉ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲁϥⲁⲛⲁⲅⲕⲁⲍⲉ ⲛⲛⲉϥⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ⲉⲧⲁⲗⲉ ⲉⲡϫⲟⲉⲓ ⲁⲩⲱ ⲉⲣϣⲟⲣⲡ ⲉⲣⲟϥ ⲉⲡⲓⲕⲣⲟ ⲉⲃⲏⲑⲥⲁⲓⲇⲁ ϣⲁⲛⲧⲉϥⲕⲁⲡⲙⲏⲏϣⲉ ⲉⲃⲟⲗ
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
ⲙ̅ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲁⲡⲟⲥⲧⲁⲥⲥⲉ ⲛⲁⲩ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲡⲧⲟⲟⲩ ⲉϣⲗⲏⲗ
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
ⲙ̅ⲍ̅ⲛⲧⲉⲣⲉⲣⲟⲩϩⲉ ⲇⲉ ϣⲱⲡⲉ ⲛⲉⲣⲉⲡϫⲟⲉⲓ ϩⲛ ⲧⲙⲏⲧⲉ ⲛⲑⲁⲗⲁⲥⲥⲁ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲟϥ ⲛⲉϥϩⲓⲡⲉⲕⲣⲟ ⲙⲁⲩⲁⲁϥ
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
ⲙ̅ⲏ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲛⲁⲩ ⲇⲉ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲉⲩϩⲟⲥⲉ ϩⲙ ⲡⲧⲣⲉⲩⲥϭⲏⲣ ⲡⲧⲏⲩ ⲅⲁⲣ ⲛⲉϥϯ ⲟⲩⲃⲏⲩ ϩⲙ ⲡⲙⲉϩϥⲧⲟⲟⲩ ⲛϣⲱⲡ ⲛⲧⲉⲩϣⲏ ⲁϥⲉⲓ ϣⲁⲣⲟⲟⲩ ⲉϥⲙⲟⲟϣⲉ ϩⲓϫⲛ ⲑⲁⲗⲁⲥⲥⲁ ⲁⲩⲱ ⲛⲉϥⲟⲩⲱϣ ⲉⲡⲁⲣⲁⲅⲉ ⲙⲙⲟⲟⲩ
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
ⲙ̅ⲑ̅ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟϥ ⲉϥⲙⲟⲟϣⲉ ϩⲓϫⲛ ⲑⲁⲗⲁⲥⲥⲁ ⲁⲩⲙⲉⲉⲩⲉ ϫⲉ ⲟⲩⲫⲁⲛⲧⲁⲥⲙⲁ ⲡⲉ ⲁⲩⲱ ⲁⲩϫⲓϣⲕⲁⲕ ⲉⲃⲟⲗ
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!”
ⲛ̅ⲁⲩⲉⲓⲟⲣϩϥ ⲅⲁⲣ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲩϣⲧⲟⲣⲧⲣ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲁϥϣⲁϫⲉ ⲛⲙⲙⲁⲩ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲧⲱⲕ ⲛϩⲏⲧ ⲁⲛⲟⲕ ⲡⲉ ⲙⲡⲣⲣϩⲟⲧⲉ
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
ⲛ̅ⲁ̅ⲁⲩⲱ ⲁϥⲁⲗⲉ ⲉⲡϫⲟⲉⲓ ⲛⲙⲙⲁⲩ ⲁⲡⲧⲏⲩⲗⲟ ⲃⲃⲟⲗ ⲁⲩⲣϣⲡⲏⲣⲉ ⲇⲉ ⲉⲙⲁⲧⲉ
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
ⲛ̅ⲃ̅ⲙⲡⲟⲩⲛⲟⲉⲓ ⲅⲁⲣ ϩⲓⲛⲟⲉⲓⲕ ⲁⲗⲗⲁ ⲛⲉⲣⲉⲡⲉⲩϩⲏⲧ ⲧⲏⲙ
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
ⲛ̅ⲅ̅ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲙⲟⲟⲛⲉ ⲇⲉ ⲉⲡⲉⲕⲣⲟ ⲁⲩⲉⲓ ⲉⲅⲉⲛⲛⲏⲥⲁⲣⲉⲧ
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
ⲛ̅ⲇ̅ⲛⲧⲉⲣⲟⲩⲡⲉ ⲇⲉ ⲉⲡⲉⲕⲣⲟ ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲁⲩⲥⲟⲩⲱⲛϥ
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
ⲛ̅ⲉ̅ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲡⲱⲧ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲧⲉⲭⲱⲣⲁ ⲧⲏⲣⲥ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲁⲩⲱ ⲁⲩⲁⲣⲭⲉⲓ ⲉⲉⲓⲛⲉ ϩⲓϫⲛ ⲛⲉⲧϭⲗⲱϭ ⲛⲛⲉⲧⲙⲟⲕϩ ϩⲛ ⲛⲉⲩϣⲱⲛⲉ ⲉⲡⲙⲁ ⲉϣⲁⲩⲥⲱⲧⲙ ϫⲉ ϥⲛϩⲏⲧϥ
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
ⲛ̅ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲙⲁ ⲉⲧϥⲛⲁⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟϥ ⲉϩⲉⲛϯⲙⲉ ⲏ ϩⲉⲛⲡⲟⲗⲓⲥ ⲏ ϩⲉⲛⲥⲱϣⲉ ϣⲁⲩⲕⲁⲛⲉⲧϣⲱⲛⲉ ϩⲛ ⲛⲁⲅⲟⲣⲁ ⲛⲥⲉⲥⲉⲡⲥⲱⲡϥ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲩⲉϫⲱϩ ⲉⲡⲧⲟⲡ ⲛⲧⲉϥϣⲧⲏⲛ ⲁⲩⲱ ⲛⲉϣⲁⲩϫⲱϩ ⲉⲣⲟϥ ϣⲁⲩⲗⲟ
