Markus 6
1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
ⲁ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀϤⲒ ⲈⲂⲞⲖ ⲘⲘⲀⲨ ⲀϤⲒ ⲈϦⲞⲨⲚ ⲈⲦⲈϤⲂⲀⲔⲒ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲘⲞϢⲒ ⲚⲤⲰϤ ⲚϪⲈⲚⲈϤⲘⲀⲐⲎⲦⲎⲤ
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
ⲃ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀϤϢⲰⲠⲒ ⲚϪⲈⲞⲨⲤⲀⲂⲂⲀⲦⲞⲚ ⲀϤⲈⲢϨⲎⲦⲤ ⲚϮⲤⲂⲰ ϦⲈⲚϮⲤⲨⲚⲀⲄⲰⲄⲎ ⲞⲨⲞϨ ⲞⲨⲘⲎϢ ⲀⲨⲤⲰⲦⲈⲘ ⲚⲀⲨⲈⲢϢⲪⲎⲢⲒ ⲈⲨϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ϪⲈ ⲈⲦⲀ ⲪⲀⲒ ϪⲈⲘ ⲚⲀⲒ ⲐⲰⲚ ⲞⲨⲞϨ ⲞⲨ ⲦⲈ ⲦⲀⲒⲤⲞⲪⲒⲀ ⲈⲦⲀⲨⲦⲎⲒⲤ ⲘⲪⲀⲒ ⲚⲈⲘ ⲚⲀⲒⲔⲈϪⲞⲘ ⲘⲠⲀⲒⲢⲎϮ ⲈⲦϢⲞⲠ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲈⲚ ⲚⲈϤϪⲒϪ
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?‟ Og de forargedes paa ham.
ⲅ̅ⲘⲎ ⲪⲀⲒ ⲀⲚ ⲠⲈ ⲠⲒⲀⲘϢⲈ ⲠϢⲎⲢⲒ ⲘⲘⲀⲢⲒⲀ ⲞⲨⲞϨ ⲠⲤⲞⲚ ⲚⲒⲀⲔⲰⲂⲞⲤ ⲚⲈⲘ ⲒⲰⲤⲎⲦⲞⲤ ⲚⲈⲘ ⲒⲞⲨⲆⲀⲤ ⲚⲈⲘ ⲤⲒⲘⲰⲚ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲈϤⲤⲰⲚⲒ ⲚⲤϨⲒⲘⲒ ⲚⲀⲨϨⲀⲘⲚⲀⲒ ϨⲀⲢⲞⲚ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀⲨⲈⲢⲤⲔⲀⲚⲆⲀⲖⲒⲌⲈⲤⲐⲈ ⲚϦⲎⲦϤ.
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.‟
ⲇ̅ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀϤϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ⲚⲰⲞⲨ ⲚϪⲈⲒⲎⲤⲞⲨⲤ ϪⲈ ⲘⲘⲞⲚ ⲞⲨⲠⲢⲞⲪⲎⲦⲎⲤ ⲈϤϢⲎϢ ⲈⲂⲎⲖ ϦⲈⲚⲦⲈϤⲂⲀⲔⲒ ⲚⲈⲘ ⲦⲈϤⲤⲨⲄⲄⲈⲚⲒⲀ ⲚⲈⲘ ⲠⲈϤⲎⲒ.
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
ⲉ̅ⲞⲨⲞϨ ⲘⲠⲈϤϢϪⲈⲘϪⲞⲘ ⲘⲘⲀⲨ ⲈⲒⲢⲒ ⲞⲨⲆⲈ ⲞⲨⲒ ⲚϪⲞⲘ ⲈⲂⲎⲖ ⲈⲞⲨⲘⲎϢ ⲚⲢⲈϤϢⲰⲚⲒ ⲈⲀϤⲬⲀ ϪⲒϪ ⲈϪⲰⲞⲨ ⲀϤⲈⲢⲪⲀϦⲢⲒ ⲈⲢⲰⲞⲨ.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
ⲋ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲈⲢϢⲪⲎⲢⲒ ⲈⲐⲂⲈ ⲦⲞⲨⲘⲈⲦⲀⲐⲚⲀϨϮ ⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲘⲞⲨϢϮ ⲚⲚⲒϮⲘⲒ ⲈⲦⲈⲘⲠⲔⲰϮ ⲈϤϮⲤⲂⲰ
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
ⲍ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲘⲞⲨϮ ⲈⲠⲒⲒⲂ ⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲈⲢϨⲎ ⲦⲤ ⲚⲞⲨⲞⲢⲠⲞⲨ ⲚⲂ ⲂⲞⲨⲞϨ ⲀϤϮⲈⲢϢⲒϢⲒ ⲚⲰⲞⲨ ⲈϪⲈⲚ ⲚⲒⲠⲚⲈⲨⲘⲀⲚⲀⲔⲀⲐⲀⲢⲦⲞⲚ
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
ⲏ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀϤϨⲞⲚϨⲈⲚ ⲚⲰⲞⲨ ⲈϢⲦⲈⲘⲈⲖ ϨⲖⲒ ⲚⲈⲘⲰⲞⲨ ϨⲒ ⲪⲘⲰⲒⲦ ⲈⲂⲎⲖ ⲈⲞⲨϢⲂⲰⲦ ⲘⲘⲀⲨⲀⲦϤ ⲞⲨⲆⲈ ⲰⲒⲔ ⲞⲨⲆⲈ ⲠⲎⲢⲀ ⲞⲨⲆⲈ ϨⲞⲘⲦ ϦⲈⲚⲚⲈⲦⲈⲚⲘⲞϪϦ
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!‟
ⲑ̅ⲀⲖⲖⲀ ⲈⲢⲈ ϨⲀⲚⲤⲀⲚⲆⲀⲖⲒⲞⲚ ⲦⲞⲒ ⲈⲢⲀⲦⲈⲚ ⲐⲎⲚⲞⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲘⲠⲈⲢϮ ϢⲐⲎⲚ ⲤⲚⲞⲨϮ ϨⲒ ⲐⲎⲚⲞⲨ
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
ⲓ̅ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀϤϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ⲚⲰⲞⲨ ϪⲈ ⲠⲒⲘⲀ ⲈⲦⲈⲦⲈⲚⲚⲀϢⲈ ⲈϦⲞⲨⲚ ⲈⲞⲨⲎⲒ ⲘⲘⲞϤ ϢⲰⲠⲒ ⲘⲘⲀⲨ ϢⲀⲦⲈⲦⲈⲚⲒ ⲈⲂⲞⲖ ⲘⲘⲀⲨ
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
ⲓ̅ⲁ̅ⲞⲨⲞϨ ⲘⲀ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲈⲦⲈⲚϤⲚⲀϢⲈⲠ ⲐⲎⲚⲞⲨ ⲈⲢⲞϤ ⲀⲚ ⲞⲨⲆⲈ ⲚⲦⲞⲨϢⲦⲈⲘⲤⲰⲦⲈⲘ ⲈⲢⲰⲦⲈⲚ ⲀⲚ ⲈⲢⲈⲦⲈⲚⲚⲎⲞⲨ ⲈⲂⲞⲖ ⲘⲘⲀⲨ ⲚⲈϨ ⲠϢⲰⲒϢ ⲈⲦⲤⲀⲈϦⲢⲎⲒ ⲚⲚⲈⲦⲈⲚϬⲀⲖⲀⲨϪ ⲈⲂⲞⲖ ⲈⲨⲘⲈⲦⲘⲈⲐⲢⲈ ⲚⲰⲞⲨ.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
ⲓ̅ⲃ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀⲨⲒ ⲈⲂⲞⲖ ⲀⲨϨⲒⲰⲒϢ ϨⲒⲚⲀ ⲚⲤⲈⲈⲢⲘⲈⲦⲀⲚⲞⲒⲚ
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
ⲓ̅ⲅ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨϨⲒ ⲞⲨⲘⲎϢ ⲚⲆⲈⲘⲰⲚ ⲈⲂⲞⲖ ⲞⲨⲘⲎϢ ⲚⲢⲈϤϢⲰⲚⲒ ⲚⲀⲨⲐⲰϨⲤ ⲘⲘⲰⲞⲨ ⲚⲚⲈϨ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀⲨⲈⲢⲪⲀϦⲢⲒ ⲈⲢⲰⲞⲨ.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.‟
ⲓ̅ⲇ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲤⲰⲦⲈⲘ ⲚϪⲈⲠⲞⲨⲢⲞ ⲎⲢⲰⲆⲎ ⲤⲠⲈϤⲢⲀⲚ ⲄⲀⲢ ⲀϤⲞⲨⲞⲚϨϤ ⲈⲂⲞⲖ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀϤϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ϪⲈ ⲒⲰⲀⲚⲚⲎⲤ ⲠⲒⲢⲈϤϮⲰⲘⲤ ⲀϤⲦⲰⲚϤ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲚⲎ ⲈⲐⲘⲰⲞⲨⲦ ⲈⲐⲂⲈⲪⲀⲒ ⲚⲒϪⲞⲘ ⲤⲈⲈⲢϨⲰⲂ ⲚϦⲎⲦϤ.
15 Andre sagde: „Det er Elias; ‟ men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.‟
ⲓ̅ⲉ̅ϨⲀⲚⲔⲈⲬⲰⲞⲨⲚⲒ ⲆⲈ ⲚⲀⲨϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ϪⲈ ⲎⲖⲒⲀⲤ ⲠⲈ ϨⲀⲚⲔⲈⲬⲰⲞⲨⲚⲒ ⲆⲈ ⲚⲀⲨϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ϪⲈ ⲞⲨⲠⲢⲞⲪⲎⲦⲎⲤ ⲘⲪⲢⲎϮ ⲚⲞⲨⲀⲒ ⲚⲚⲒⲠⲢⲞⲪⲎ ⲦⲎⲤ ⲚⲀⲢⲬⲈⲞⲤ
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.‟
ⲓ̅ⲋ̅ⲈⲦⲀϤⲤⲰⲦⲈⲘ ⲆⲈ ⲚϪⲈⲎⲢⲰⲆⲎⲤ ⲚⲀϤϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ϪⲈ ⲒⲰⲀⲚⲚⲎⲤ ⲪⲎ ⲀⲚⲞⲔ ⲈⲦⲀⲒⲈⲖ ⲦⲈϤⲚⲀϨⲂⲒ ⲚⲐⲞϤ ⲠⲈⲦⲀϤⲦⲰⲚϤ.
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
ⲓ̅ⲍ̅ⲎⲢⲰⲆⲎⲤ ⲄⲀⲢ ⲚⲈⲀϤⲀⲘⲞⲚⲒ ⲚⲒⲰⲀⲚⲚⲎ ⲤⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲤⲞⲚϨϤ ϦⲈⲚⲠⲒϢⲦⲈⲔⲞ ⲈⲐⲂⲈ ⲎⲢⲰⲆⲒⲀⲤ ⲦⲤϨⲒⲘⲒ ⲘⲪⲒⲖⲒⲠⲠⲞⲤ ⲠⲈϤⲤⲞⲚ ϪⲈⲞⲨⲎ ⲒⲄⲀⲢ ⲚⲈⲀϤϬⲒⲦⲤ ⲠⲈ
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.‟
ⲓ̅ⲏ̅ⲚⲀϤϪⲰ ⲄⲀⲢ ⲘⲘⲞⲤ ⲠⲈ ⲚϪⲈⲒⲰⲀⲚⲚⲎⲤ ⲚⲎⲢⲰⲆⲎⲤ ϪⲈ ⲤϢⲈ ⲚⲀⲔ ⲀⲚ ⲈϬⲒ ⲦⲤϨⲒⲘⲒ ⲘⲠⲈⲔⲤⲞⲚ.
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
ⲓ̅ⲑ̅ⲎⲢⲰⲆⲒⲀⲤ ⲆⲈ ⲚⲀⲤⲘⲂⲞⲚ ⲈⲢⲞϤ ⲠⲈ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀⲤⲞⲨⲰϢ ⲈϦⲞⲐⲂⲈϤ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀⲤϢϪⲈⲘϪⲞⲘ ⲀⲚ ⲠⲈ.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
ⲕ̅ⲎⲢⲰⲆⲎⲤ ⲄⲀⲢ ⲀϤⲈⲢϨⲞϮ ϦⲀⲦϨⲎ ⲚⲒⲰⲀⲚⲚⲎ ⲤⲈϤⲤⲰⲞⲨⲚ ⲘⲘⲞϤ ϪⲈ ⲞⲨⲢⲰⲘⲒ ⲚⲆⲒⲔⲈⲞⲤ ⲠⲈ ⲞⲨⲞϨ ϤⲞⲨⲀⲂ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀϤⲀⲢⲈϨ ⲈⲢⲞϤ ⲠⲈ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀϤⲤⲰⲦⲈⲘ ⲈϨⲀⲚⲘⲎϢ ⲚⲦⲞⲦϤ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀϤϢⲞⲖϨ ⲚϨⲎⲦ ⲠⲈ ⲞⲨⲞϨ ϨⲎⲆⲈⲰⲤ ⲚⲀϤⲤⲰⲦⲈⲘ ⲈⲢⲞϤ.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
ⲕ̅ⲁ̅ⲈⲦⲀ ⲞⲨⲈϨⲞⲞⲨ ⲆⲈ ϢⲰⲠⲒ ⲚⲈⲨⲔⲈⲢⲒⲀ ϨⲞⲦⲈ ⲈⲦⲀ ⲎⲢⲰⲆⲎⲤ ϦⲈⲚⲠⲈϤⲈϨⲞⲞⲨ ⲘⲘⲒⲤⲒ ⲐⲀⲘⲒⲈ ⲞⲨⲆⲒⲠⲚⲞⲚ ⲚⲚⲈϤⲚⲒϢϮ ⲚⲈⲘ ⲚⲒⲬⲒⲖⲒⲀⲢⲬ ⲞⲤ ⲚⲈⲘ ⲚⲒϨⲞⲨⲀϮ ⲚⲦⲈϮⲄⲀⲖⲒⲖⲈⲀ.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.‟
ⲕ̅ⲃ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀⲤⲒ ⲈϦⲞⲨⲚ ⲚϪⲈⲦϢⲈⲢⲒ ⲚⲎⲢⲰⲆⲒⲀⲤ ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀⲤϬⲞⲤϪⲈⲤ ⲀⲤⲢⲀⲚⲀϤ ⲚⲎⲢⲰⲆⲎⲤ ⲚⲈⲘ ⲚⲎ ⲈⲐⲢⲞⲦⲈⲂ ⲚⲈⲘⲀϤ ⲠⲈϪⲈ ⲠⲞⲨⲢⲞ ⲆⲈ ⲚϮⲀⲖⲞⲨ ϪⲈ ⲀⲢⲒⲈⲦⲒⲚ ⲘⲘⲞⲒ ⲘⲠⲈⲦⲈⲞⲨⲀϢϤ ⲚⲦⲀⲦⲎⲒϤ ⲚⲈ.
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.‟
ⲕ̅ⲅ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲰⲢⲔ ⲚⲀⲤ ϪⲈ ⲪⲎ ⲈⲦⲈⲢⲀⲈⲢⲈⲦⲒⲚ ⲘⲘⲞϤ ϮⲚⲀϮ ⲚⲈϢⲀ ⲦⲪⲀϢⲒ ⲚⲦⲀⲘⲈⲦⲞⲨⲢⲞ.
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?‟ Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.‟
ⲕ̅ⲇ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀⲤⲒ ⲈⲂⲞⲖ ⲠⲈϪⲀⲤ ⲚⲦⲈⲤⲘⲀⲨ ϪⲈ ⲞⲨ ⲠⲈϮⲚⲀⲈⲢⲈⲦⲒⲚ ⲘⲘⲞϤ ⲚⲐⲞⲤ ⲆⲈ ⲠⲈϪⲀⲤ ϪⲈ ⲦⲀⲪⲈ ⲚⲒⲰⲀⲚⲚⲎⲤ ⲠⲒⲢⲈϤϮⲰⲘⲤ
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.‟
ⲕ̅ⲉ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀⲤⲒ ⲈϦⲞⲨⲚ ϦⲈⲚⲞⲨⲤⲠⲞⲨⲆⲎ ϨⲀ ⲠⲞⲨⲢⲞ ⲀⲤⲈⲢⲈⲦⲒⲚ ⲈⲤϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ϪⲈ ϮⲞⲨⲰϢ ϨⲒⲚⲀ ϮⲚⲞⲨ ⲚⲦⲈⲔϮ ⲚⲎⲒ ⲚⲦⲀⲪⲈ ⲚⲒⲰⲀⲚⲚⲎ ⲤⲠⲒⲢⲈϤϮⲰⲘⲤ ϨⲒ ⲞⲨⲂⲒⲚⲀϪ.
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
ⲕ̅ⲋ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀ ⲠϨⲎⲦ ⲘⲠⲞⲨⲢⲞ ⲘⲔⲀϨ ⲈⲐⲂⲈ ⲚⲒⲀⲚⲀⲨϢ ⲚⲈⲘ ⲚⲎ ⲈⲐⲢⲞⲦⲈⲂ ⲚⲈⲘⲀϤ ⲘⲠⲈϤⲞⲨⲰϢ ⲈϤⲞϪⲤ.
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
ⲕ̅ⲍ̅ⲞⲨⲞϨ ⲤⲀⲦⲞⲦϤ ⲀϤⲞⲨⲰⲢⲠ ⲚϪⲈⲠⲞⲨⲢⲞ ⲚⲞⲨⲤⲔⲈⲠⲰⲖⲀⲦⲞⲢ ⲀϤⲞⲨⲀϨⲤⲀϨⲚⲒ ⲚⲦⲈϤⲒⲚⲒ ⲚⲦⲈϤⲀⲪⲈ ϨⲒ ⲠⲒⲂⲒⲚⲀϪ.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
ⲕ̅ⲏ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲦⲎⲒⲤ ⲚϮⲀⲖⲞⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲀϮⲀⲖⲞⲨ ⲦⲎⲒⲤ ⲚⲦⲈⲤⲘⲀⲨ.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
ⲕ̅ⲑ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀⲨⲤⲰⲦⲈⲘ ⲚϪⲈⲚⲈϤⲘⲀⲐⲎⲦⲎⲤ ⲀⲨⲒ ⲀⲨⲰⲖⲒ ⲘⲠⲒⲤⲰⲘⲀ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲬⲀϤ ⲚϦⲞⲨⲚ ϦⲈⲚⲞⲨⲘϨⲀⲨ.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
ⲗ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲐⲰⲞⲨϮ ⲚϪⲈⲚⲒⲀⲠⲞⲤⲦⲞⲖⲞⲤ ϨⲀ ⲒⲎⲤⲞⲨⲤ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲦⲀⲘⲞϤ ⲈϨⲰⲂ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲈⲦⲀⲨⲀⲒϤ ⲚⲈⲘ ⲪⲎ ⲈⲦⲀⲨϮⲤⲂⲰ ⲘⲘⲞϤ
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt; ‟ thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
ⲗ̅ⲁ̅ⲞⲨⲞϨ ⲠⲈϪⲀϤ ⲚⲰⲞⲨ ϪⲈ ⲀⲘⲰⲒⲚⲒ ⲚⲐⲰⲦⲈⲚ ⲤⲀⲠⲤⲀ ⲈⲞⲨⲘⲀⲚϢⲀϤⲈ ⲞⲨⲞϨ ⲘⲦⲞⲚ ⲘⲘⲰⲦⲈⲚ ⲚⲞⲨⲔⲞⲨϪⲒ ⲚⲎ ⲄⲀⲢ ⲈⲐⲚⲎⲞⲨ ⲚⲈⲘ ⲚⲎ ⲈⲐⲚⲀⲚⲀⲨⲞϢ ⲠⲈ. ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀⲨϪⲈⲘ ⲈⲨⲔⲈⲢⲒⲀ ⲀⲚ ⲠⲈ ⲈⲈⲢ ⲠⲔⲈⲞⲨⲰⲘ
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
ⲗ̅ⲃ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨϢⲈ ⲚⲰⲞⲨ ϨⲒ ⲠⲒϪⲞⲒ ⲈⲞⲨⲘⲀⲚϢⲀϤⲈ ⲤⲀⲠⲤⲀ.
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
ⲗ̅ⲅ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲚⲀⲨ ⲈⲢⲰⲞⲨ ⲈⲨϨⲎⲖ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲤⲰⲞⲨⲚⲞⲨ ⲚϪⲈⲞⲨⲘⲎϢ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨϬⲞϪⲒ ⲘⲘⲀⲨ ⲚⲢⲀⲦⲞⲨ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲂⲀⲔⲒ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲈⲢϢⲞⲢⲠ ⲈⲢⲰⲞⲨ.
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
ⲗ̅ⲇ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀϤⲒ ⲈⲂⲞⲖ ⲀϤⲚⲀⲨ ⲈⲞⲨⲘⲎϢ ⲈϤⲞϢ ⲞⲨⲞϨ ⲀϤϢⲈⲚϨⲎⲦ ϦⲀⲢⲰⲞⲨ ϪⲈ ⲚⲀⲨⲞⲒ ⲘⲪⲢⲎϮ ⲚϨⲀⲚⲈⲤⲰⲞⲨ ⲘⲘⲞⲚⲦⲞⲨ ⲘⲀⲚⲈⲤⲰⲞⲨ ⲘⲘⲀⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲈⲢϨⲎⲦⲤ ⲚϮⲤⲂⲰ ⲚⲰⲞⲨ ⲚϨⲀⲚⲘⲎ Ϣ
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
ⲗ̅ⲉ̅ⲞⲨⲞϨ ϨⲎⲆⲎ ⲈⲦⲀ ⲞⲨⲚⲒϢϮ ⲚⲞⲨⲚⲞⲨ ϢⲰⲠⲒ ⲈⲦⲀⲨⲒ ϨⲀⲢⲞϤ ⲚϪⲈⲚⲈϤⲘⲀⲐⲎⲦⲎⲤ ⲚⲀⲨϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ϪⲈ ⲠⲒⲘⲀ ⲞⲨϢⲀϤⲈ ⲠⲈ ⲞⲨⲞϨ ϨⲎⲆⲎ ϮⲞⲨⲚⲞⲨ ⲀⲤⲤⲒⲚⲒ.
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.‟
ⲗ̅ⲋ̅ⲬⲀⲨ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲚⲀ ⲚⲦⲞⲨϢⲈ ⲚⲰⲞⲨ ⲈⲚⲒⲒⲞϨⲒ ⲈⲦⲔⲰϮ ⲚⲈⲘ ⲚⲒϮⲘⲒ ⲚⲦⲞⲨϢⲰⲠ ⲚⲰⲞⲨ ⲘⲠⲈⲦⲞⲨⲚⲀⲞⲨⲞⲘϤ.
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?‟
ⲗ̅ⲍ̅ⲚⲐⲞϤ ⲆⲈ ⲀϤⲈⲢⲞⲨⲰ ⲠⲈϪⲀϤ ⲚⲰⲞⲨ ϪⲈ ⲘⲞⲒ ⲚⲰⲞⲨ ⲚⲐⲰⲦⲈⲚ ⲘⲀⲢⲞⲨⲞⲨⲰⲘ ⲞⲨⲞϨ ⲠⲈϪⲰⲞⲨ ⲚⲀϤ ϪⲈ ⲦⲈⲚⲚⲀϢⲈ ⲚⲀⲚ ⲚⲦⲈⲚϢⲈⲠ ⲤⲚⲤⲀⲐⲈⲢⲒ ⲚⲰⲒⲔ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲦⲈⲚϮ ⲚⲰⲞⲨ ⲈⲞⲨⲰⲘ.
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!‟ Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.‟
ⲗ̅ⲏ̅ⲚⲐⲞϤ ⲆⲈ ⲠⲈϪⲀϤ ⲚⲰⲞⲨ ϪⲈ ⲞⲨⲞⲚ ⲞⲨⲎⲢ ⲚⲰⲒⲔ ⲚⲦⲈⲚ ⲐⲎⲚⲞⲨ ⲘⲀϢⲈ ⲚⲰⲦⲈⲚ ⲀⲚⲀⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀⲨⲈⲘⲒ ⲠⲈϪⲰⲞⲨ ϪⲈ ⲈⲚⲰⲒⲔ ⲚⲈⲘ ⲦⲈⲂⲦ Ⲃ-.
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
ⲗ̅ⲑ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲞⲨⲀϨⲤⲀϨⲚⲒ ⲚⲰⲞⲨ ⲚⲦⲞⲨⲢⲰⲦⲈⲂ ⲚⲤⲒⲘⲠⲞⲤⲒⲞⲚ ⲤⲒⲘⲠⲞⲤⲒⲞⲚ ϨⲒϪⲈⲚ ⲠⲒⲤⲒⲘ ⲈⲐⲞⲨⲈⲦⲞⲨⲰⲦ
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
ⲙ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲢⲰⲦⲈⲂ ⲦⲎⲢⲞⲨ ⲘⲘⲀ ⲘⲀ ⲔⲀⲦⲀ ⲢⲢ ⲚⲈⲘ ⲔⲀⲦⲀ ⲚⲚ.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
ⲙ̅ⲁ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀϤϬⲒ ⲘⲠⲒⲈ ⲚⲰⲒⲔ ⲚⲈⲘ ⲚⲒⲦⲈⲂⲦ ⲂⲀϤϪⲞⲨϢⲦ ⲈⲦⲪⲈ ⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲤⲘⲞⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲪⲰϢ ⲚⲚⲒⲰⲒⲔ ⲞⲨⲞϨ ⲀϤϮ ⲚⲚⲒⲘⲀⲐⲎ ⲦⲎⲤ ϨⲒⲚⲀ ⲚⲦⲞⲨⲬⲰ ⲚⲀϨⲢⲀⲨ ⲚⲈⲘ ⲚⲒⲔⲈⲦⲈⲂⲦ ⲂⲀϤⲪⲀϢⲞⲨ ⲈϨⲢⲀⲨ ⲦⲎⲢⲞⲨ
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
ⲙ̅ⲃ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲞⲨⲰⲘ ⲦⲎⲢⲞⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲤⲒ.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
ⲙ̅ⲅ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲰⲖⲒ ⲘⲒⲂ ⲚⲔⲞⲦ ⲚⲖⲀⲔϨ ⲈⲨⲘⲈϨ ⲚⲈⲘ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲚⲒⲔⲈⲦⲈⲂⲦ.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
ⲙ̅ⲇ̅ⲞⲨⲞϨ ⲚⲎ ⲈⲚⲀⲨⲞⲨⲰⲘ ⲚⲚⲒⲰⲒⲔ ⲚⲀⲨⲈⲢ ⲈⲚϢⲞ ⲚⲢⲰⲘⲒ.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
ⲙ̅ⲉ̅ⲞⲨⲞϨ ⲤⲀⲦⲞⲦϤ ⲀϤⲈⲢⲀⲚⲀⲄⲔⲀⲌⲒⲚ ⲚⲚⲈϤⲘⲀⲐⲎ ⲦⲎⲤ ⲈⲀⲖⲎⲒ ⲈⲠⲒϪⲞⲒ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲦⲞⲨⲤⲰⲔ ϦⲀϪⲰϤ ⲈⲘⲎⲢ ⲈⲂⲎⲐⲤⲀⲒⲆⲀ ϢⲀⲦⲈϤⲬⲀ ⲠⲒⲘⲎ ϢⲈⲂⲞⲖ.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
ⲙ̅ⲋ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀϤⲈⲢⲀⲠⲞⲦⲀⲌⲈⲤⲐⲈ ⲚⲰⲞⲨ ⲀϤϢⲈ ⲚⲀϤ ⲈⲠⲒⲦⲰⲞⲨ ⲈⲈⲢⲠⲢⲞⲤⲈⲨⲬⲈⲤⲐⲈ.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
ⲙ̅ⲍ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀ ⲢⲞⲨϨⲒ ϢⲰⲠⲒ ⲚⲀⲢⲈ ⲠⲒϪⲞⲒ ϦⲈⲚⲐⲘⲎϮ ⲘⲪⲒⲞⲘ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲐⲞϤ ⲘⲘⲀⲨⲀⲦϤ ⲚⲀϤⲬⲎ ϨⲒ ⲠⲒⲬⲢⲞ.
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
ⲙ̅ⲏ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀϤⲚⲀⲨ ⲈⲢⲰⲞⲨ ⲈⲨⲦϨⲈⲘⲔⲎ ⲞⲨⲦ ϦⲈⲚⲠⲒϪⲒⲚⲤⲰⲔ ⲚⲀⲢⲈ ⲠⲒⲐⲎⲞⲨ ⲄⲀⲢ ]- ⲈϦⲞⲨⲚ ⲈϨⲢⲀⲨ ⲠⲈ ⲚϨⲢⲎⲒ ⲆⲈ ϦⲈⲚϮⲘⲀϨⲆ ⲚⲞⲨⲈⲢϢⲒ ⲚⲦⲈⲠⲒⲈϪⲰⲢϨ ⲀϤⲒ ϨⲀⲢⲰⲞⲨ ⲈϤⲘⲞϢⲒ ϨⲒϪⲈⲚ ⲪⲒⲞⲘ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀϤⲞⲨⲰϢ ⲈⲤⲈⲚⲞⲨ ⲠⲈ.
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
ⲙ̅ⲑ̅ⲚⲐⲰⲞⲨ ⲆⲈ ⲈⲦⲀⲨⲚⲀⲨ ⲈⲢⲞϤ ⲈϤⲘⲞϢⲒ ϨⲒϪⲈⲚ ⲪⲒⲞⲘ ⲚⲀⲨⲘⲈⲨⲒ ϪⲈ ⲞⲨϨⲞⲢⲦϤ ⲠⲈ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲰϢ ⲈⲂⲞⲖ
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!‟
ⲛ̅ⲚⲈ ⲀⲨⲚⲀⲨ ⲄⲀⲢ ⲈⲢⲞϤ ⲦⲎⲢⲞⲨ ⲠⲈ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨϢⲐⲞⲢⲦⲈⲢ ⲚⲐⲞϤ ⲆⲈ ⲤⲀⲦⲞⲦϤ ⲀϤⲤⲀϪⲒ ⲚⲈⲘⲰⲞⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲠⲈϪⲀϤ ⲚⲰⲞⲨ ϪⲈ ϪⲈⲘⲚⲞⲘϮ ⲀⲚⲞⲔ ⲠⲈ ⲘⲠⲈⲢⲈⲢϨⲞϮ
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
ⲛ̅ⲁ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀϤⲀⲖⲎⲒ ⲈⲠⲒϪⲞⲒ ϨⲀⲢⲰⲞⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲀϤϨⲈⲢⲒ ⲚϪⲈⲠⲒⲐⲎⲞⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀⲨⲦⲰⲘⲦ ⲈⲘⲀϢⲰ ⲠⲈ ⲚϦⲢⲎⲒ ⲚϦⲎⲦⲞⲨ
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
ⲛ̅ⲃ̅ⲞⲨ ⲄⲀⲢ ⲘⲠⲞⲨⲔⲀϮ ⲈϪⲈⲚ ⲚⲒⲰⲒⲔ ⲀⲖⲖⲀ ⲚⲀⲢⲈ ⲠⲞⲨϨⲎⲦ ⲐⲎⲘ ⲠⲈ
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
ⲛ̅ⲅ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀⲨⲈⲢϪⲒⲚⲒⲞⲢ ⲈⲘⲎⲢ ⲀⲨⲒ ⲈⲄⲈⲚⲚⲎ ⲤⲀⲢⲈⲐ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲘⲞⲚⲒ
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
ⲛ̅ⲇ̅ⲞⲨⲞϨ ⲈⲦⲀⲨⲒ ⲈϨⲢⲎⲒ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒ ⲠⲒϪⲞⲒ ⲀⲨⲤⲞⲨⲰⲚϤ ⲤⲀⲦⲞⲦⲞⲨ
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
ⲛ̅ⲉ̅ⲀⲨϬⲞϪⲒ ϦⲈⲚϮⲬⲰⲢⲀ ⲦⲎⲢⲤ ⲈⲦⲈⲘⲘⲀⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲈⲢϨⲎⲦⲤ ⲘϤⲀⲒ ⲚⲚⲎ ⲈⲦⲦϨⲈⲘⲔⲎ ⲞⲨⲦ ϨⲒ ϨⲀⲚϬⲖⲞϪ ⲈⲠⲒⲘⲀ ⲈϢⲀⲨⲤⲰⲦⲈⲘ ϪⲈ ϤⲈⲘⲘⲀⲨ.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
ⲛ̅ⲋ̅ⲞⲨⲞϨ ⲠⲒⲘⲀ ⲈϢⲀϤϢⲈ ⲚⲀϤ ⲈϦⲞⲨⲚ ⲈⲢⲞϤ ⲈⲚⲒϮⲘⲒ ⲒⲈ ⲚⲒⲂⲀⲔⲒ ⲒⲈ ⲚⲒⲒⲞϨⲒ ⲚⲀⲨⲬⲰ ⲚⲚⲎ ⲈⲦϢⲰⲚⲒ ϨⲒ ⲚⲒⲀⲄⲞⲢⲀ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀⲨϮϨⲞ ⲈⲢⲞϤ ϨⲒⲚⲀ ⲔⲀⲚ ⲚⲦⲞⲨϬⲒ ⲚⲈⲘ ⲠⲒϢⲦⲀϮ ⲚⲦⲈⲚⲈϤϨⲂⲰⲤ ⲞⲨⲞϨ ⲞⲨⲞⲚ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲈϢⲀⲨϬⲒ ⲚⲈⲘⲀϤ ϢⲀⲨⲞⲨϪⲀⲒ.
