Markus 6
1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Anih loe hae ahmuen hoiah tacawt moe, angmah vang bangah a caeh; a hnukbang kaminawk loe anih hnukah caeh o.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Sabbath ni phak naah loe, anih mah Sineko thungah kaminawk to patuk: anih mah patuk ih lok thaih paroeai kaminawk loe dawnrai o, Hae kami loe naa hoi ih maw hae baktih hmuennawk hae a hnuk? Naa ih palunghahaih maw a hnuk moe, to baktih dawnrai hmuennawk to a sak?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?‟ Og de forargedes paa ham.
Hae kami loe thing toksah kami na ai maw? Meri capa, Jakob, Jose, Judah hoi Simon ih amya na ai maw? A tanuhnawk doeh aicae khaeah oh o na ai maw? tiah a thuih o. Nihcae mah anih to palungphui o thuih.
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.‟
Jesu mah nihcae khaeah, Tahmaa loe angmah prae, angmah acaeng hoi angmah imthung takoh tasa bangah ni pakoehhaih to hnuk, tiah a naa.
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
Ngantui ai kami zetta nuiah ban to a koeng moe, ngantuisak khue ai ah loe, anih mah to ahmuen ah dawnrai koi kaom hmuen to sah thai ai.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Nihcae tanghaih tawn o ai pongah, anih loe dawnrai. Anih loe a taengah kaom avangnawk ah caeh moe, kaminawk to patuk.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
Anih mah kami hatlai hnettonawk angmah khaeah kawk, kami long hnetto amyoksak moe, patoeh; nihcae khaeah kaciim ai taqawk sae haek thaihaih to a paek.
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
Kholong a caeh o naah, cunghet khue ai ah loe, takaw, pasah, phoisa tabu thungah tangka to sin o hmah;
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!‟
toe khokpanai loe abuen oh, laihaw kathah hnetto sin o hmah, tiah a naa.
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Anih mah nihcae khaeah, Im maeto ah na kun o naah, to avang na tacawt o taak ai karoek to to im ah om oh.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
Mi kawbaktih doeh nangcae talawk ai, lok tahngai ai kami loe, to ahmuen hoi na tacawt o naah, nihcae koeh ai ih amtuengsak hanah, nangmacae khokpadae ih maiphu to takhoek oh. Loktang kang thuih o, Lokcaekhaih niah to vangpui loe, Sodom hoi Komorah pongah kamtlai ah raihaih tong o tih, tiah a naa.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Kaminawk mah zaehaih dawnpakhuem o thai hanah, nihcae loe caeh o moe, lok to taphong o.
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Pop parai taqawknawk to nihcae mah haek o, nganna paroeai kaminawk to situi bawh o moe, ngantui o sak.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.‟
(Anih ih ahmin to amthang pongah, ) Herod siangpahrang mah thaih: to naah anih mah, Tuinuemhaih paekkung Johan loe duekhaih thung hoiah angthawk let boeh, to pongah ni anih khaeah dawnrai hmuen to amtueng, tiah thuih.
15 Andre sagde: „Det er Elias; ‟ men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.‟
Thoemto kaminawk mah loe, Elijah ni, tiah thuih o. Thoemto kaminawk mah loe, Anih loe tahmaa maeto maw, to tih ai boeh loe canghnii ih tahmaanawk thungah kaom tahmaa maeto ah oh, tiah a thuih o.
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.‟
Toe Herod mah thaih naah, Kai mah tahnong takroek ih Johan ni, duekhaih thung hoiah angthawk let boeh, tiah a thuih.
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Herod loe amnawk Philip ih zu, Herodias to zu ah a lak, to kawng pongah angmah khaeh mah Johan to naehsak moe, taoengh pacoengah, thongim thungah pakhrak.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.‟
Johan mah Herod khaeah, Daan ai ah nam nawk ih zu to na lomh pae, tiah a naa.
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
To pongah Herodias mah Johan to hnukma, anih to hum hanah koeh; toe anih mah hum thai ai:
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Herod mah Johan loe toeng moe, kaciim kami ah oh, tito panoek, to pongah Johan to zit moe, anih to a khetzawn; Johan mah sak ih paroeai hmuennawk to Herod mah thaih, toe anih ih lok to oephaih hoiah tahngaih pae.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Atue karaem phak naah, Herod mah angmah tapenhaih niah angmah ih angraengnawk, misatuh angraengnawk hoi Kalili prae ukkungnawk hanah, buh raenghaih poih to a sak pae;
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.‟
to naah Herodias ih canu to angzoh moe, a hnawh, Herod hoi a taengah anghnu kaminawk to poek nawmsak, to naah siangpahrang mah nongpata khaeah, na koeh ih hmuen kawbaktih doeh na hni ah, kang paek han, tiah a naa.
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.‟
Anih mah nongpata ta khaeah, Kawbaktih hmuen doeh nang hnik nahaeloe, to hmuen to kang paek han, ka prae ahap mataeng doeh kang paek han, tiah lokkamhaih to a sak.
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?‟ Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.‟
To naah nongpata mah amno khaeah caeh moe, Timaw ka hnik han, tiah a naa. To naah Amno mah, tuinuemhaih paekkung Johan ih lu to hni ah, tiah a naa.
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.‟
Nongpata loe siangpahrang khaeah karangah caeh moe, Tuinuemhaih paekkung Johan ih lu to sabae nuiah vaihi nang paek hanah ka koeh, tiah a naa.
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
Siangpahrang loe palungset parai; toe angmah hoi kaom kaminawk hma ah, lokkamhaih a sak boeh pongah, nongpata mah hnik ih hmuen to aek pae ai.
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
Siangpahrang mah kami humkung to karangah patoeh moe, Johan ih lu to sin hanah lok a paek: to kami loe thongim thungah caeh moe, Johan ih tahnong to takroek pacoengah,
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
anih ih lu to sabae nuiah a sin moe, nongpata hanah paek: nongpata mah amno khaeah paek.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
To lok to a hnukbang kaminawk mah thaih o naah, angzoh o moe, anih ih qok to lak o pacoengah, aphum o.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Patoeh ih kaminawk Jesu khaeah amkhueng o moe, a sak o ih hmuennawk hoi anih mah patuk o ih hmuennawk boih anih khaeah thuih pae o.
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt; ‟ thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Angzo kami hoi amlaem kami paroeai pop pongah, buhcaakhaih atue mataeng doeh tawn o ai, to pongah anih mah a hnukbang kaminawk khaeah, Nangmacae bueng ka hnukah angzo o ah, kami amdingruehaih ahmuen ah nawnetta thung anghak o rae si, tiah a naa.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
To pongah kami amdingruehaih ahmuen ah palong hoi angmacae bueng ah caeh o.
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Nihcae caeh o boeh, tito pop parai kaminawk mah panoek o, anih to hnuk o naah, avang thung ih kaminawk boih khok hoiah cawnh o, nihcae hma ah phak o hmaloe moe, anih khaeah nawnto amkhueng o.
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Jesu to ah phak naah pop parai kaminawk to hnuk, nihcae loe toepkung tawn ai tuunawk baktiah oh o pongah, nihcae nuiah paroeai tahmenhaih a tawnh: anih mah to kaminawk hanah paroeai hmuen kawng to patuk pae.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Niduem naah a hnukbang kaminawk anih khaeah angzoh o moe, Hae ahmuen loe praezaek ah oh moe, kho doeh ving boeh:
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.‟
nihcae to caehsak lai ah, nihcae loe caak han tidoeh tawn o ai pongah, a taengah kaom avangnawk ah a caeh o moe, angmacae caak hanah takaw a qan o han oh, tiah a thuih pae o.
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?‟
Anih mah nihcae khaeah, Nihcae caak hanah buh paek o khae, tiah a naa. To naah nihcae mah anih khaeah, Ka caeh o moe, cumvai hnetto atho takaw qan pacoengah, nihcae caak hanah ka paek o han maw? tiah a naa o.
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!‟ Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.‟
Anih mah nihcae khaeah, Takaw nazetto maw na tawnh o? Caeh oh loe khen oh, tiah a naa. Nihcae mah khet o pacoengah, takaw kae pangato hoi tanga hnetto oh, tiah a naa o.
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
To naah anih mah nihcae khaeah pop parai kaminawk to phroh kahing nuiah abu abu ah anghnut hanah a hnukbang kaminawk to thuisak.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
To tiah kaminawk to cumvaito, quipangato ah anghnut o sak.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Anih mah takaw kae pangato hoi tanga hnetto to a lak, van bangah a doeng tahang moe, tahamhoihaih paek pacoengah, takaw to a aeh, kaminawk pazet hanah a hnukbang kaminawk to a paek; tanga hnetto doeh nihcae boih hanah pazetsak.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Nihcae loe caak o moe, zok amhah o boih.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
Kamtlai takaw hoi tanga caaknoi to a phrom o naah, benthang hatlai hnetto koi.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
To ih buhcaa kaminawk loe sang pangato phak duih.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
Jesu mah a hnukbang kaminawk palong thungah akunsak roep moe, Bethsaida avang bangah caeh o hmaloe hanah patoeh.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
Nihcae patoeh pacoengah, lawkthuih hanah mae nuiah a caeh.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
Duembang phak naah, palong loe tuipui um ah oh, anih loe angmah bueng tuicing ah oh.
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
Nihcae bangah takhi song pongah, a hnukbang kaminawk palong mong o thai ai, tito a hnuk: qum atue khethaih palito phak tom naah, nihcae ohhaih ahmuen ah tuipui nuiah a caeh moe, nihcae khaeah phak duih boeh.
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
Tuipui nuiah kacaeh Anih to a hnukbang kaminawk mah hnuk o naah, pakhra mue, tiah a poek o pongah a hangh o:
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!‟
nihcae boih mah Anih to hnuk o naah, angpae o. Akra ai ah nihcae khaeah, Kamongah om oh: Kai ni; zii o hmah, tiah a naa.
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
To pacoengah palong nuiah nihcae khaeah a dawh tahang; to naah takhi to dip: nihcae loe thui laek ai khoek to dawnrai o.
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
Nihcae loe palungthah o pongah, takaw kawng pongah a sak ih dawnrai hmuen to panoek o ai boeh.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Nihcae loe tuipui yaeh ah caeh o, Genesaret prae thungah akun o moe, to ah anghak o.
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Palong thung hoi anghum o naah, to ahmuen ah kaom kaminawk mah anih to maat o.
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
To prae thung ih kaminawk boih cawnh o moe, a thaih o ih Anih ohhaih ahmuen ah nganna kaminawk to phak hoiah angzawn o.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
Vangta ah maw, to tih ai boeh loe vangpui ah maw, to tih ai boeh loe prae thungah maw, Anih caehhaih ahmuen kruekah nganna kaminawk to loklam ah a suek o moe, Anih ih kahni atom to sui duem han ih Anih khaeah tahmenhaih hnik o: sui kaminawk loe ngantuihaih hnuk o boih.
