Markus 6
1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
KAHCHU ieti otsi achudesha, kahchu yuhchidesha ghochati matike; yaotatichine chu yekehdesha.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Kahchu Menejitti Dzine khoonioonizutooh tye tyetachatlihi kwa taneghaotatyech natlone kootitsakooh khawoalli, ghatih Tyecha otsi niyatilontye? Kahchu ye o-ochi mehoochayu tidi machioo, koole yaghi oochu ekyeotatichi ayilai tila ihe?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?‟ Og de forargedes paa ham.
Atu ayila tachin atali, Mary chue mekye James, Joses chu, Juda dm, Simon chu? kahchu mehtghezze chode mekyechatich? Kalichu atu oochu yatsiintighadesa.
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.‟
Kahchu Jesus toowela yehti, Tane chi otine tune atu mooh oontue iyu aoontye mehe meachatachai, atunezon tatike hwa yule iyu aoontye, kahchu atai hahte menachine, kahchu atai hahte ghochatih makwa.
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
Kahchu ayiti atu kooye keoahchlon mehmawochuli kewotiche, tahkine ghatyeh katehtichlon yatitine, kahchu nayaghihtalon.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Kahchu kawolilon atu aha yutieh. Ahwole atghe tane tanenatih akehe klodeshalon, taneghaotatyech.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
Kahchu keneti onketi matgha tyechi yehti, eonetye tsi yeteha onkyetatatye; kahchu yehnatsutti yayila yatanatsutti naghaghatai metselihi;
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
Kahchu aychti atuli yatoolai kyatehchu, tghes zon; atu etsunzis, atu chu otles tyes ali, atu chu sooniya kooghele tasulla:
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!‟
Hoontyegho kyetlhi ahoo zon tatyez; kahchu atu onketi kestue taooya.
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Kahchu toowela yehti, oolitah nito kwa kwighaachatetah, ayiti ahli achutahaz ti otsi.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
Kahchu atu ninaghatile ati, naghatitsukki ata chu, aisai iiti otsi achutaach ate, naghakye waghat otles ihe kooyeh ooghahtichi. Kwa hli anaghaisii, Otehchi aghatane Sodom yu Gomorrha yu oochu awohtyesi ohtye tane tsiochatihi dzine intyizon ayi tike.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Kahchu achughatestyetl, kahchu tane taghatih ketselihi ooghachatutii gha,
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Kahchu natlon metselihi ghaghateha, kahchu kles ihe yakiyehkluk yatitiine, kahchu nayaghinta;
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.‟
Kahchu metihi tyiyi Herod otitsuk mewoyu; (atgheze tike okehe midizi khoochatiihe; ) kahchu toowe ehti, John matukeghinkliti atai tustye otsi niiya, kahchu ayiwo mehe ohtye keochatichi eotatya aoontye.
15 Andre sagde: „Det er Elias; ‟ men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.‟
Achune ghati, Elias atai, kahchu achune ghati atane tai atahwotine, ehlatine eontye atane tai atahwotine.
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.‟
Ootitsukchi Herod, toowe ehti, John ayi matsi hlihyitl ii: tsitike nesta tustyi otsi.
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Atai Herod ghochati ochiyateha, John chu niyatinti, kahchu tane kwechayihti tayaghesklu Herodias ihe, mekye Philip tsiyue ihe: atai inkah hlakootsila.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.‟
Atai John ayehtii Herod, Atu wotezi nai awohi nekye tsiyue.
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Ayeoo Herodias tike ochehtune yesoohail akhai; ahwole atu hawootli iyu maaoontye:
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Atai Herod John enejitieh, atayetioo tyeswe ghata, kahchu maghata oochu tane elieh teze, kahchu yama intityesha; kahchu yatitsukchi oontlon kehe keoachlon, kahchu kyenawolesilon ayiteh otitsuk ate.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Kootoo sookah nitsutooh dzinee khonioonizutooh Herod niyi dzinee khonioonizutooh hatleke eghohtai gha oola tametihi gha, simakunnis metihi tyiyi chu, kahchu haladi kha kakaoozuni Galilee;
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.‟
Kooh kootoo Herodias matue kwiya tahtitla, kahchu yakeneli Herod chu, ayi yakasatai chu, metihi tyiyi toowe ehti ayi atyedi, Soodinkyet ooli sachinioonunisitassi, atuli necho matuhsesi.
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.‟
Kwete oochu ayehti, Atghaze ooli assyesi oochu gho soodinkyet ate, tghatichi ooli assi naslelasi.
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?‟ Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.‟
Kahchu hadesha totsi anna. Ye ooduskyet aoontye totsi ehtilon? Tsiyua so toowe ehti, John matukeghinkliti tsi.
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.‟
Iteteh kwete metihi tyiyi tsidesha, kahchu atakyet, kooh koosti atezon sahoalli tsa ihkye John matukeghinkliti tsi.
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
Kahchu ohtye metihi tyiyi atu kenelilon; hoontye ooli oochu ati ihe, kahchu aghatane ihe kookasata, atu yaza ootihyul.
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
Kwete chu metihi tyiyi otsideha teze, kahchu matsi naghahal yehtilon: kahchu otsidesha tane kwechayehti yetsi hlihyitl.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
Kahchu yetsi nanioo tsakyeh, kahchu atyedi ghioo: ooh ayi atyedi to ghioo.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Kootoo yaotatichne oghatitsuk chi, yachihatestyetl kahchu yazeche nighatihtyi, kahchu natine kwati naghanihtyi.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Kahchu wochichatehane aghanetye intataghati Jesus aliiti otsihatestyetl, atghazi kitatati ooli, keooaachii, kahchu ooli tanegha ootatyechine.
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt; ‟ thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Kahchu toowehchu yehti, Tyetahtyel naghai tyinta oolite yaghi kemwehchi, kahchu oontsutli natahyih: kootoo natlon yuhchighatestyetl kahchu yiteghatestyetl, atulita ahwosits kuzza ooli.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Kahchu naoonai ela tu chok ehkyeatachi ehkyeghaghityetl.
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Kahchu tane kooya-ih achughatestyetlooh, kahchu natlone atakooyehti, kahchu tane natihti otsi atghe otsi ooghatehsut nito kwa otyiyi aghoo anetye oogha-i, kahchu tane tse nighanintyetl, aghanetye kiyunintyetl.
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Kahchu Jesus hadesha natlone tane gha-ih, ohtye matsun tatihti kyehe indityesa, uspai etyieh uspai ghaghatane tane atu ayehi: kahchu tye yaghotatich natlon ooli.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Kootoo ayi dzinelon kwakoole tontyeto kloeh ooli, yaotatichne yachitestyetl, toowe yehtilon eh, Kemwehchi oolilon chodeh, kahchu kwa oonchadeh dzine kloeh ooli:
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.‟
Achuyadeha tike okehe otsighatatyel, kahchu nito kwa ootlonchi, kahchu ataheghatutlihi gha otles tyes: atuli ghatsitsi aghahi ihe.
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?‟
Ateyatetlalon hoole toowehchu yehti ihe, Naghanilon kiyioohtai kooyanahli. Kahchu toowe kiyehti, Yaghe otsi tawotyeli ataghawothhi ila sooniya onkye keoneti ketyi sachunai ehtye otles tyesta, yaghine ghaoohchuti?
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!‟ Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.‟
Toowela ooli nayetilon, Taitya otles tyes ahiwo? oonkawahya. Kahchu ataghowatichi, toowela ghati, Hlahcheti, hluge chu onketi.
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
Kooh yehtilon eonetye tsi tahtsi kloke tanepyeds tgha.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
Kahchu ghatye gheskyih inchake, keoneti ketyi tatehtsi inchinatatye, taghane chu hlahcheti ketyi inchinatatye tatehtsi.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Kahchu hlahcheti otles tyes niyatila hluge onketi chu, koohtike ookahtgha yatsi kahchu merci yehti, kahchu otles tyes yataghiyits, kahchu yaotatichne ghila yaniyulel gha; hluge onketi chu anetye tghaestich.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Aghanetye eghaghintalon, oochu tataghanastolon.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
Kahchu keneti onketi matgha kloke asklu ghaisis tadesmanoo mechaghintai ihe, hluge ihe chu.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Kahchu yeghaghintaiine otles tyes oolitah hlahcheti keoneti keoneti ketyi sihlon enetyi sihlon tezoo.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
Ieti tye kwete anetye ihe yutilon yaotatichne tachin elahkyeootyeli kha, kahchu taityechi otsighatuteligha haladih Bethsaida, achutehaton tane.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
Kahchu kootoo achuteha, atai chu yitaityesha khis tsi yaootootyech.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
Kahkachi aoocha tsi, tachin ela tatiche tsi tu chok taghalilooh, atane nunkuchi sahti ali.
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
Kahchu yai ohtye keotichoo atowazu; intsita oolieh: oolitah hatlindo aoocha soo tane wohniyalon, tu chok khai niyalon, kahchu yaooyeassilon.
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
Kiyainchi tu khai niya, kooh kooghati tane atsinde ali lontye kiyutih, kahchu ohtye oonighanityetllon:
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!‟
Aghanetye kiyai, kahchu atu oochu indighatyesalon. Kwete inchi ooghatatyech, kahchu toowela yehti, Ohtye soonahtye: suni asli aoontye; atu ooneghahtyel.
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
Kahchu inkhadesha elahkye atine; kahchu intsi adezut: kahchu ohtye khawoghali, kahchu o-ochi khawoghali.
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
Atu ayi indi ghati ihe ayi o-ochi keochaachi kehchi otles tyes: aghatane koodzye natsuttieh.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Kootoo naghateskyi tsi, koonaghaghintyetl tike Gennesaret, kahchu tghaghiyetl.
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Tghaghihyetl tsi ela ehkye tsi, kwete atakiyeti,
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Kahchu kyeton ghatich aonetye ieti otusinkha, kahchu kyekyeyehtich ayi tyelisatyii tatihi, ali iteh oohatitsukooh.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
Kahchu kwiyah assitih nito kwa chisinchi, nito kwa otyiyi koole, tike koole, nikiyityih ayi yatitine atghunni tiche koole, kahchu kichiniooghanunisit kikatutihi gha ghatye makestue maihe aghoo kiyuhchuti gha; yuhchutassihne anetye yaghitalon.
