Markus 5
1 Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
Jisu okv ninyigv lvbwlaksu vdwv vngchi toku Gerasa mookugv Galili svparsvlv takdvlo,
2 Og da han traadte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Aand.
Vdwlo Jisu svpw lokv korlin sopikda nw kaapato nyigo hv nyibung bungpam hoka lvngpwk lokv linvgo. So nyi si alvmanv dow gvnvgo.
3 Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
Okv nyibung bungpam lo doonvgo yvvka ninyia rwngja ngv vdwloka leepv nyumato;
4 Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
Vdwnvgo ninyigv lvpa okv laak a leepv kwtoku, vbvritola leeri gv dwkibv nw rvngja nga dokpwkla mvmwkmvmakto ninyigv lvpa gv riokdar haka. Nw achialvbv gwlwkrongto yvvka ninyia naatung nyumato.
5 Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Stene.
Alu okv ayubv nw nyibung bungpam lo vngkarto okv moodw lokv, segok karto okv vlwng ngv atua tupsuto.
6 Men da han saa Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
Nw mego aduto vdwlo Jisunyi kaapa tokudw; vkvlvgabv nw joklwk toku, ninyigv kaagialo lvbwng ngv kumpvla,
7 og raabte med høj Røst og sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.‟
Okv gamtvrongbv segokto, “Jisu, Kaiyachoknv Pwknvyarnv gv kuunyilo! No ngoogvlo ogugo mvngdu? Pwknvyarnv gv amin bv, nam ngo koodunv, nga mvrit mabvka!” (
8 Thi han sagde til ham: „Far ud af Manden, du urene Aand!‟
Nw svbv minto ogulvgavbolo Jisu mintoku, “Alvmanv dow, so nyi sokv liro tokuka!”)
9 Og han spurgte ham: „Hvad er dit Navn?‟ Og han siger til ham: „Legion er mit Navn; thi vi ere mange.‟
Vkvlvgabv Jisu ninyia tvvkato, “No gv aminv ogu vla?” Nyi angv mirwkto, “Ngoogv aminv ‘(Mob)’ nyitwng—ho ngonu twngtv nvgo!”
10 Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
Okv nw Jisunyi alvmanv dow vdwa ho mooku loka adu lo vngmu mabvka vla kodwkkrwkla koola minto.
11 Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
Hoka kairungbv vrik riktwng go moodw nvchi hoka dvla reto.
12 og de bade ham og sagde: „Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.‟
Vkvlvgabv dow v Jisunyi kooto, “Ngonua riktwng alo vngmulabvka, okv ngonua bunu gvlo aalwk molabvka.”
13 Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
Jisu bunua vngmuto, okv alvmanv dow v ho nyi lokv lintoku okv riktwnglo aalwk toku. Riktwng mvnwngngv lvngring anyi dvsegobv vrik v rito-chapchar minsula svparsvlv kiambv taraklo holula okv svparsvlv arwngbv holwk toku.
14 Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
Vrik ka kaayanv vdwv joklakula banggu lo okv rongolo minggo kartoku. Hv ogubv ripv nvdw vla nyi mvnwngngv vnglinla kaatoku,
15 Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
okv vdwlo bunu Jisu gvlo aatokudw, bunu alvmanv dow atwng go gvvkinv nyi um kaapa toku. Nw hoka dooto, vjikotoku okv mvngnam rinam v alvtokula; okv bunu mvnwng v busu nyatoku.
16 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
Alvmanv dow vdwgv lvkobv nyi angv um ogubv ripvnvdw okv vrik vdwgv lvkwng bvka kaanv vdwv nyi vdwa mintam nyatoku.
17 Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
Vkvlvgabv bunu Jisunyi bunugv mooku lokv vngro tokukv vtoku.
18 Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
Jisu gv svpwlo aalwkrilo, nyi alvmanv dow vdwa gvvnv nyi angv ninyia kooto, “Ngamka noogv lvkobv vngmulabvka!”
19 Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: „Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.‟
Vbvritola Jisu ninyia vngmumato. Vbvmabvdv, nw ninyia minto, “Ahtu noogv lvgabv vdwgo ripv kudw okv vdwgo aya pvkudw no noogv naam lo vnglakula nyi vdwa mintam jilakuka.”
20 Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
Vbvrinamv ho nyi v vnglaku Jisu gv ninyia ogugo ripvdw hum Banggu Vring nyi lo minggojitoku, hoka nyi mvnwngngv tvvtokula lamngak nyatoku.
21 Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
Jisu vngkorla vngrap toku svparsvlv takdv gonvlo. Ho svparsvlv hoka kairungbv nyitwng go ninyia vngkumla dooyumto.
22 Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
Jairus, Jius kumkunaam gv nyigam gobv rinv aalwkto, okv vdwlo nw Jisunyi kaapa pvdw, nw atubongv Jisu gv lvpa lvkwnglo gilwk toku
23 Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!‟
Okv dinchi rungbv ninyia kooto, “Ngoogv kuunyijar angv achialvbv lvvmapv. Ayala aagvrila noogv laak v ninyia mampo jilabv, vbvribolo nw poyariku okv turreku!”
24 Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
Vbvrinamv Jisu ninyia lvkobv vngrap mingv toku. Twngtv rungnv nyi go Jisunyi lvkobv vngming gvto hoka vngku dvdvlo ninyia nyitwng ngv kaiyaya bv vngyumto.
25 Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
Hoka mvvga ako nyingring gola nyingnyi achialvbv oyi sarla silvmanv go dooto,
26 og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
Daktor achialvgo ninyia vdwnv dw go mvkwrikw toku. Nw atugv morko mvnwngnga mva tvku, vbvritola alvyaku svnga nw alvmabvya riayaya toku.
27 Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
Nw Jisu gv lvkwng a tvvpato, vkvlvgabv nw ninyigv adar ayi nyitwng gv arwnglo aato,
28 Thi hun sagde: „Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.‟
Atu v minsuto, “Ngo ninyigv vji a mvsit bolo, ngo poyariku.”
29 Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredet fra sin Plage.
Nw Jisu gv vji a mvsit toku, okv ninyigv oyi sarnam v ho vjakgobv nyedatoku; okv nw atu v arwnglo himpa sitoku nw adwkaku lokv poya kunam a.
30 Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: „Hvem rørte ved mine Klæder?‟
Vjakgobv Jisu ninyigv lokv mvpunvnv go linyi bv vla himpa sito, hoka nw dakyitkarla kaakarto nyitwng a okv tvuto, “Yvvla ngoogv vji a mvsit nvngv?”
31 Og hans Disciple sagde til ham: „Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?‟
Ninyigv lvbwlaksu vdwv mirwkto, “No kaatoka vkamgo nyi nyitwng ngv nam lvvbum nama; ogubv no tvvka doonv yvvla nam mvsit nvngv vla?”
32 Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
Vbvritola Jisu kai tacha karla kaakarto yvvbvri rinvsi vla.
33 Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
Mvvga angv dwdw toku ogugo ninyia ripvkudw, vkvlvgabv nw busu v jinjinrumrumla aato, Jisu gv lvpalo guplwkto, okv ogumvnwng nga jvjvkvlv bv ninyia minpa toku.
34 Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!‟
Jisu ninyia mintoku, “Ngoogv kuunyijar, noogv mvngjwng ngv nam mvpu pvku. Sarsopoyo bv vngnyi kulaka, okv noogv hindwkhingku lokv poya lakuka.”
35 Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: „Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?‟
Jisu gv svbv minri hoka, Jairas gv naam lokv nyitampingko mego ho aalwkla okv Jairasnyi minpa toku, “Noogv kuunyijar v siro. Ogujego tamsar nvnyi mindwkminku dunv?”
36 Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: „Frygt ikke, tro blot!‟
Bunu ogugo minpvdw Jisu tvvriamato, vbvritola ninyia minto, “Busu mabvka, mvngjwng mvnglaka.”
37 Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
Vbvrikunamv nw Pitar, Jems okv ninyigv boru Jon nyimwng ninyigv lvkobv vngmuto, yvvnyika vnggv mato.
38 Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
Bunu Jairas gv naamlo vngchi toku, hoka achialvbv kapku nama siinyimar rinam a okv ogu kaagartapa madubv rinam vdwa Jisu kaatoku.
39 Og han gaar ind og siger til dem: „Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.‟
Nw arwnglo aala bunua minto, “Ogubv svbv kaagartapa madubv rinya dunv? Ogubv nonu kapdunv? Vmi si sima laka—nw yumwng dvlaka!”
40 Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.
Bunu ninyia nyarji nyato, vkvlvgabv nw bunu mvnwngnga agumlo nvnglintokula, vmi gv anvabua okv ninyigv lvbwlaksu aom a aagvla, vmi gv karku karchung arwngbv aatoku.
41 Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: „Talitha kumi!‟ hvilket er udlagt: „Pige, jeg siger dig, staa op!‟
Nw vmi nyijar a laak lokv gakbwngto okv ninyia minto, “Talita koum,” So minamsi, “Vmi nyijar, ngo nam mindunv gudung tokuka!”
42 Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.
Nw vjakgobv gudung toku okv vngcharvngyar raptoku. (Nw nyingring gola nyingnyi kunvgo.) Vbvriri hoka, bunu mvnwngngv lamngaknyato.
43 Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
Vbvritola Jisu kadwk rungbv bunua minto yvvnyika minpa mabvka, okv nw minto, “Ninyia dvnam ogugo jigvrila dvmuto.”
