Markus 5
1 Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
Ie nitoly alafe’ i riakey an-tanen-te Gadarene ao
2 Og da han traadte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Aand.
vaho niakatse i lakañey, le nifanojo ami’ t’indaty boak’ an-kibory ao niazo’ ty anga-maleotse,
3 Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
ie mpañialo añivon-kibory ao vaho tsy teo ty naharohy aze ndra am-biñe,
4 Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
beteke narohy an-dabaro naho an-tsilisily fe pinotopoto’e o silisilio naho pinozapoza’e i labaroy vaho tsy teo ty nahafamere aze.
5 Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Stene.
Tan-kaboañe ey re naho an-kibory ao handro am-pohatse nikontsiañe naho nandritarita sandriñe am-bato.
6 Men da han saa Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
Ie tinalake’e eñe t’Iesoà, le nibiririña’e naho nitogalefa’e,
7 og raabte med høj Røst og sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.‟
nipoña-peo ami’ty hoe: Ino ty itraofan-tika, ry Iesoà, Anan’ Añahare Andindimoneñeo? Ampifantàko aman’ Añahare t’ie tsy hampisoañe ahy,
8 Thi han sagde til ham: „Far ud af Manden, du urene Aand!‟
ie nanoa’e ty hoe: Miakara am’ondatio ty anga-maleotse tia.
9 Og han spurgte ham: „Hvad er dit Navn?‟ Og han siger til ham: „Legion er mit Navn; thi vi ere mange.‟
Hoe ty nañontanea’e; Ia ty añara’o? Tozantoza ty añarako, hoe re, foto’e maro zahay.
10 Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
Nitolom-pitoreo ama’e re t’ie tsy handroak’ aze hiakatse i taney.
11 Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
Tey hoeke ey ty lia-rain-dambo jabajaba nandrazeñe amy vohitsey,
12 og de bade ham og sagde: „Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.‟
le hoe ty fikoikoia’ iareo: Ampihitrifo mb’ amo lamboo zahay hitsamoaha’ay.
13 Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
Le napo’ Iesoà naho nivorake vaho nitsoròpoke amo lamboo i anga-draty rey; naho nivarimbariñe amo tazoa beio mb’an-driake ao i mpirai-trokey; va’e ro’ arivo ty niopo an-driake ao.
14 Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
Nitsondemboke ty lay o mpiara-damboo, nitalily an-drova naho an-teteke añe, le nimb’eo iereo handrendreke.
15 Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
Nivotrake amy Iesoà iereo nisamba i niazo’ o kokolampaoy, t’ie nitoboke soa, toe nisaroñe naho niareñe i nangara’ i tozantozañey, vaho nirevendreveñe.
16 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
Natalili’ o nahaisakeo am’iereo ty nanjò i niazon-kokolampay, naho ty amy lambo rey,
17 Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
vaho nitoreo amy Iesoà iereo t’ie hienga i tane’ iareoy.
18 Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
Aa ie nijon-dakañe, le nihalalia’ i nangara’ i kokolampaiy ty hireketa’e.
19 Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: „Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.‟
Fe tsy nimetea’e, hoe re: Mimpolia mb’ aman-drolongo’o mb’eo, le italilio o raha ra’elahy nanoe’ i Talè ama’oo, vaho ty niferenaiña’e.
20 Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
Le nimb’eo re nitalily e Dekapolisy ao i hene raha fanjàka nanoe’ Iesoà ama’ey; vaho fonga nilatsa.
21 Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
Ie nitsake an-dakañe indraike t’Iesoà nitoly an-dafe eroy, le nihipoke ama’e i lahialeñey, ie tañ’ olon-driake ey.
22 Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
Niheo mb’eo ty raike amo beim-pitontonañeo, i Jairo ty tahina’e; ie nitendreke aze, le nibokoke am-pandia’e
23 Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!‟
nihalaly ty hoe: Matindry fa heta’e i anak’ ampelakoy, Ehe antao, hanampeza’o fitàñe, hijangaña’e ho veloñe.
24 Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
Aa le nindreza’e lia vaho nanonjohy aze i lahialeñey naho nifanisike ama’e.
25 Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
Teo ty rakemba niazo’ ty lio-lava folo taoñe ro’amby;
26 og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
ie nisotry raha tsiefa ami’ty mpanaha maro, ze fonga nampikapioke ty vara’e, f’ie tsy nimbaeñe, te mone niindra;
27 Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
ie nahatsanoñe ty am’ Iesoà, le nitsifitse amy lahialeñey mb’am-boho’e ao vaho nitsapa i saro’ey.
28 Thi hun sagde: „Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.‟
Fa hoe re: Ndra te i saro’ey avao ty tsapaeko, ho jangan-draho.
29 Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredet fra sin Plage.
Aa le nimaike amy zao i hila-tsimeivohi’ey, naho napota’e añova’e ao te nijangañe amy hasilo’ey.
30 Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: „Hvem rørte ved mine Klæder?‟
Niarofoana’ Iesoà amy zao te niakaran-kaozarañe, le nitolike amy lahialeñey, nanao ty hoe: Ia ty nipaoke o sarokoo?
31 Og hans Disciple sagde til ham: „Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?‟
Hoe ty natoi’ o mpiama’eo aze: Vazoho’o o lahialeñe mifanihisihy ama’oo, mbore anoe’o ty hoe: Ia ty nitsapa Ahy?
32 Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
Nitolike re, nahavazoho i nanao zay.
33 Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
Nivorombeloñe amy zao i rakembay naho nititititike, ie nifohi’e i nifonitse ama’ey, le nimb’eo nibaboke añatrefa’e eo vaho hene natalili’e aze ami’ty hatò.
34 Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!‟
Aa hoe re tama’e; O anake, nahahaha azo o fatokisa’oo: akia an-kanitsiñe, le mijangàña amy hasilofa’oy.
35 Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: „Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?‟
Ie mbe nitsara, pok’eo o hirik’ amy beim-pitontonañeio nanao ty hoe: Fa simba i anak’ ampela’oy; inoñe ka ty hitsoborea’o i Talè?
36 Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: „Frygt ikke, tro blot!‟
Jinanji’ Iesoà i entañe zay, le hoe re amy beim-pitontonañey: Ko hembañe, matokisa avao.
37 Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
Le tsy nimetea’e t’ie horiheñe naho tsy i Petera naho Iakobe vaho i Jaona rahalahi’ Iakobe.
38 Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
Ie niloak’ añ’anjomba’ i beim-pitontonañey, nivazoho’e o fihorentseañeo, o nandalao, vaho o nangoihoio.
39 Og han gaar ind og siger til dem: „Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.‟
Nizilike ao re, le nanoa’e ty hoe: Akore o fikorahañe naho lako-tañio? Tsy simba i ajajampelay, fa miroro.
40 Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.
Nikakakaka aze iereo, fe fonga nasita’e le nendese’e ty rae naho rene’ i ajajampelay vaho i mpiama’e rey, mb’amy ajajampelay.
41 Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: „Talitha kumi!‟ hvilket er udlagt: „Pige, jeg siger dig, staa op!‟
Rinambe’e ty taña’ i ajajampelay, le nanoe’e ty hoe: Talita komy, (ze adika ty hoe: O ajajampelao, hoe iraho ama’o, mitroara).
42 Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.
Nitroatse amy zao i ajajampelay, le nandeha—ie nifolo taoñe ro’amby, vaho nijagòñe an-datsa iereo.
43 Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
Fe hinatahata’e tsy hampahafohiñe ndra ia ia; le nampamahàne’e hàneñe.
