Markus 5
1 Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
Nai akapembya kupikiila nkika ingiiza a luzi, mu mukoa nua Gerasi.
2 Og da han traadte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Aand.
Hangi kupumpugila itungo uYesu naiwatulaa ukupuma kunzi ilinga, muntu nukete u hing'wi ai uzile kitalakwe kupuma mu ibiila.
3 Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
Muntu uyu ai wikiie mu ibiila. Kutili nai uhumile kumugilya ikilo, kutili ga nu ku minyororo.
4 Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
Ai watulaa utungilwe matungo iduu ku mpingu ni minyororo. Kutili ga nu ng'wi nai ukete i ngulu nia kumukilya.
5 Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Stene.
Utiku nu mung'wi waze ukoli mu ibiila nu mu malugulu, ai wilila nu kitemanga u ng'wenso mukola ku magwe ni migi.
6 Men da han saa Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
Nai wakamihenga uYesu ku kaheelu, akamankiila kung'wakwe nu kutuna ntongeela akwe.
7 og raabte med høj Røst og sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.‟
Ai uleile ku luli lukulu, “Uloilwe nukutendele ntuni, Yesu ng'wana wang'wa Itunda nukoli migulya nangaluu? Ku usinja kung'wa Itunda mukola, leka kunaja.
8 Thi han sagde til ham: „Far ud af Manden, du urene Aand!‟
Ku nsoko ai watulaa wamuila, “Mupume u muntu uyu, u ewe hing'wi.”
9 Og han spurgte ham: „Hvad er dit Navn?‟ Og han siger til ham: „Legion er mit Navn; thi vi ere mange.‟
Nu ng'wenso ai umukoiye, “Lina nilako ingi nyenyu?” Nuanso akamusuliilya, “Lina nilane ingi Legion, ku nsoko kukoli kidu.”
10 Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
Ai umusingilye hangi ni hangi waleke kuatwala kunzi a mukoa.
11 Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
Itungili idale ikulu nila ngulima ai likoli likuding'wa migulya a lugulu,
12 og de bade ham og sagde: „Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.‟
ni enso ai amusingilye, azeligitya, “Kulagiilye ku ngulima; kingile mu kati yao.”
13 Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
Iti gwa ai uagombilye; ia hing'wi ai amupumile nu kingila mukati a ngulima, ni nyenso ai imankile pihi a lugulu kupikiila mu luzi, hangi kupikiila ngulima magana a nzogu a biili ikalimilila mu luzi.
14 Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
Hangi awo nai atulaa akudima i ngulima ai amankile nu kupumya u lukani nula iko nai kipumie mu kisali nu mi ihi. Uugwa antu idu ai apumile kulongola kihenga nai kipumie.
15 Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
Uugwa ai apembilye kung'wa Yesu hangi ai amihengile u muntu nai wahalinkaniwe nu hing'wi nai ukete idale —wikie pihi, utugawe, hangi aze ukoli mu mahala akwe akondaniie, ni enso ai itumbile.
16 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
Awo nai atulaa ihengile nai kipumie ku muntu nai watulaa uhalinkaniwe nu hing'wi ai a atambuie nai kipumie kitalakwe ga ni kutula i ngulima.
17 Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
Ni enso akandya kumusinja wahege mu mukoa nuao.
18 Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
Hangi nai wakatula ukingila mukati i linga, muntu nai watulaa uhalinkaniwe nia hing'wi ai umusingilye kina alongole palung'wi nu ng'wenso.
19 Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: „Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.‟
Kuiti shanga ai umugombilye, kuiti ai umutambuie, “Longola ki ito nilako nu ku antu niako, hangi uatambuile aza ukutendee Mukulu, nu ukende naza ukinkiiye.”
20 Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
Uugwa ai ulongoe nu kandya kutanantya i makani makulu naiza uYesu witumile kitalakwe mu Dekapoli, ni kila ung'wi ai ukuiwe.
21 Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
Hangi itungo nai wakaputa hangi nkika i ngiiza, mukati ilinga, iumbi ikulu likilingiila kumupilimikiilya, nai ukoli mpelo a luzi.
22 Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
Hangi ung'wi nu a lukolongo ni i tekeelo, nai witangwaa Yairo, ai uzile, hangi nai umuhengile, ai ugwie mu migulu akwe.
23 Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!‟
Akamusija ikilo ni ikilo, wazeligitya, “Munaanso nu ane nu muniino wahumbeela kusha. Ku usinja, pembya nu kuika i mikono ako migulya akwe iti kina wahume kulija upanga nu kikie.”
24 Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
Iti gwa ai ulongoe palung'wi nu ng'wenso. ni i umbi ikulu ai limutyatile ni enso ai akumunyempa pakupi aze amupilimikiiye.
25 Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
Ai ukoli nu musungu naiza i sakami akwe ai atulaa ipumaa ku myaka ikumi na ibiili.
26 og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
Ai wagilee nia kukonda pihi a akiliki idu hangi ai watumie kila i kintu nai watuile ni kenso. Ga ni iti shanga akagunika ku kintu kihi. kuiti badala akwe akakilinkiila kutula ni hali mbibi.
27 Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
Ai wigulye i nkani kutula uYesu. Iti gwa ai upembilye ku nyuma akwe itungo nai watulaa ukugenda mukati i umbi, nu ng'wenso ai utenilye u ng'wenda nuakwe.
28 Thi hun sagde: „Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.‟
Ku nsoko ai uligitilye, “Anga niatenie i ang'wenda ni akwe udu, nikatula ni mupanga.”
29 Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredet fra sin Plage.
Nai utenilye, kupung'wa i sakami ikapela, hangi ai wigulye mu muili nuakwe kina ai wagunwaa kupuma mu lwago nulakwe
30 Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: „Hvem rørte ved mine Klæder?‟
Hangi kupumpugiilya uYesu akalinga mukati akwe mukola kina ngulu imupumile. Hangi ai upilukile kunu nu kunu mi iumbi nila antu nu kukolya, “Ingi nyenyu nutenilye u ng'wenda nuane?”
31 Og hans Disciple sagde til ham: „Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?‟
Amanyisigwa akwe ai amutambuie, “Ukihenga i umbii ili likutunyiiye likupilimikiiye, nu ewe ukuligitya, 'Ingi nyenyu nu ntenilye?'”
32 Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
Kuiti uYesu ai ugozile kunu nu kunu kihenga naiza watulaa witumile ili.
33 Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
Musungu, waze ulingile nai kipumie kitalakwe, ai witumbile nu kukagata. Ai upembilye hangi ai ugwie pihi ntongeela akwe nu kumuila i tai ihi.
34 Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!‟
Ai uligitilye kitalakwe, “Munanso, uhuiili nuako wakuzipya utule u mupanga. Longola ku ulyuuku hangi ugunwe kupuma mu ulwae nuako.”
35 Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: „Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?‟
Nai watulaa ukuligitya, ang'wi a antu ai apembilye kupuma kung'a lukolongo nua itekeelo, azeligitya, “U munanso nuako wakuza. Ku niki kulongoleka kumunyoma u ng'walimu?”
36 Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: „Frygt ikke, tro blot!‟
Kuiti uYesu nai wakija naza akukiligiya, ai umutambuie u lukolongo nu itekeelo, Leka kitumba. Huiila udu.”
37 Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
Shanga ai umugombilye wihi kitongelya nu ng'wenso kwaala uPetro, Yakobo, nu Yohana muluna nuakwe uYakobo.
38 Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
Ai apembilye mi ito nilang'wa lukolongo nui itekeelo nu ng'wenso ai wihengile unyong'wa, kulila kidu nu kuhongeelya.
39 Og han gaar ind og siger til dem: „Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.‟
Nai wakingila mi ito, ai uatambuie, “Ku niki mukusiga ikulu hangi ku niki mukulila? uMung'yinya akili kusha ila ulae.”
40 Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.
Ai amuhekile, kuiti nuanso, ai uapumilye ihi kunzi, ai umuhoile utata nua ng'wana nu nyinya ni awo nai atulaa palung'wi nu ng'wenso, hangi ai wingie mukati nai umoli u ng'wana.
41 Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: „Talitha kumi!‟ hvilket er udlagt: „Pige, jeg siger dig, staa op!‟
Ai u uhoile u mukono nua ng'wana hangi ai umutambuie, “Talitha koum,” naiza ingi kuligitya, “Munanso muniino, ku utambuila, uka.”
42 Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.
Kupumpugiilya u ng'wana ai u ukile nu kugenda. (ku nsoko ai watulaa ni ilika nila myaka ikumi na ibiili). Hangi kupumpugiilya ai a ambilwe nu ukuilwa ukulu.
43 Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
Ai ulagiiye ku ngulu kina kutili wihi utakiwe kulinga kutula ili. Hangi ai uatambuie aminkiilye u munanso nuanso indya.
