Markus 5
1 Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
Et ils vinrent de l’autre côté de la mer dans le pays des Géraséniens.
2 Og da han traadte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Aand.
Et comme Jésus sortait de la barque, tout à coup accourut à lui d’au milieu des sépulcres, un homme possédé d’un esprit impur,
3 Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
Lequel habitait dans les sépulcres; et nul ne pouvait le tenir lié, même avec des chaînes.
4 Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
Car souvent, serré de chaînes et les pieds dans les fers, il avait rompu ses chaînes et brisé ses fers, et personne ne le pouvait dompter.
5 Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Stene.
Et sans cesse, le jour et la nuit, il était parmi les tombeaux et sur les montagnes criant et se meurtrissant avec des pierres.
6 Men da han saa Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
Or voyant Jésus de loin, il accourut et l’adora;
7 og raabte med høj Røst og sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.‟
Et, criant d’une voix forte, il dit: Qu’importe à moi et à vous, Jésus, Fils du Dieu Très-Haut? Je vous adjure par Dieu, ne me tourmentez point.
8 Thi han sagde til ham: „Far ud af Manden, du urene Aand!‟
Car il lui disait: Esprit impur, sors de cet homme!
9 Og han spurgte ham: „Hvad er dit Navn?‟ Og han siger til ham: „Legion er mit Navn; thi vi ere mange.‟
Et il lui demanda: Quel est ton nom? Et il lui répondit: Légion est mon nom; car nous sommes beaucoup.
10 Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
Et il le suppliait avec instance de ne point le chasser hors de ce pays.
11 Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
Or il y avait là, le long de la montagne, un grand troupeau de pourceaux qui paissaient.
12 og de bade ham og sagde: „Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.‟
Et les esprits suppliaient Jésus, disant: Envoyez-nous dans ces pourceaux, afin que nous entrions en eux.
13 Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
Et Jésus le leur permit aussitôt. Les esprits impurs, sortant donc du possédé, entrèrent dans les pourceaux, et le troupeau, d’environ deux mille, se précipita impétueusement dans la mer, et s’y noya.
14 Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
Ceux qui les gardaient s’enfuirent et répandirent cette nouvelle dans la ville et dans les champs. Aussitôt les gens sortirent pour voir ce qui était arrivé;
15 Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
Ils vinrent vers Jésus, et ils virent celui qui avait été tourmenté par le démon, assis, vêtu et sain d’esprit; et ils furent saisis de crainte.
16 Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
Et ceux qui avaient vu leur racontèrent ce qui était arrivé au possédé et aux pourceaux;
17 Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
Et ils commencèrent à prier Jésus de s’éloigner de leurs confins.
18 Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
Lorsqu’il montait dans la barque, celui qui avait été tourmenté par le démon, le supplia de lui permettre de rester avec lui;
19 Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: „Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.‟
Mais il le lui refusa et lui dit: Va dans ta maison, vers les tiens, et annonce-leur tout ce que le Seigneur a fait pour toi, et comme il a eu pitié de toi.
20 Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
Il s’en alla donc, et commença à publier dans la Décapole tout ce que Jésus avait fait pour lui; et tous étaient dans l’admiration.
21 Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
Jésus ayant repassé dans la barque de l’autre côté de la mer, il s’assembla une grande multitude autour de lui; et il était près de la mer.
22 Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
Or vint un chef de synagogue, nommé Jaïre; le voyant, il se jeta à ses pieds,
23 Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!‟
Et il le suppliait instamment, disant: Ma fille est à l’extrémité; venez, imposez votre main sur elle, afin qu’elle guérisse et qu’elle vive.
24 Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
Et il s’en alla avec lui; et une grande multitude le suivait et le pressait.
25 Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
Alors, une femme qui avait une perte de sang depuis douze années,
26 og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
Et qui avait beaucoup souffert de plusieurs médecins, et avait dépensé tout son bien sans aucun fruit, se trouvant plutôt dans un état pire,
27 Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
Ayant entendu parler de Jésus, vint dans la foule, par derrière, et toucha son vêtement;
28 Thi hun sagde: „Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.‟
Car elle disait: Si je touche seulement son vêtement, je serai guérie.
29 Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredet fra sin Plage.
Et aussitôt la source du sang tarit, et elle sentit en son corps qu’elle était guérie de son mal.
30 Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: „Hvem rørte ved mine Klæder?‟
Au même moment, Jésus connaissant en lui-même la vertu qui était sortie de lui, et se retournant vers la foule, demandait: Qui a touché mes vêtements?
31 Og hans Disciple sagde til ham: „Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?‟
Ses disciples lui répondaient: Vous voyez la foule qui vous presse, et vous demandez: Qui m’a touché?
32 Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
Et il regardait tout autour, pour voir celle qui l’avait fait.
33 Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
Alors la femme, craintive et tremblante, sachant ce qui s’était passé en elle, vint et se prosterna devant lui, et lui dit toute la vérité.
34 Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!‟
Jésus lui dit: Ma fille, votre foi vous a sauvée: allez en paix et soyez guérie de votre infirmité.
35 Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: „Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?‟
Comme il parlait encore, des gens du chef de synagogue vinrent, disant: Votre fille est morte; pourquoi tourmentez-vous davantage le maître?
36 Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: „Frygt ikke, tro blot!‟
Mais Jésus, cette parole entendue, dit au chef de synagogue: Ne craignez point; croyez seulement.
37 Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
Et il ne permit à personne de le suivre, sinon à Pierre, à Jacques et à Jean frère de Jacques.
38 Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
En arrivant à la maison du chef de synagogue, il vit du tumulte, des gens pleurant et poussant de grands cris.
39 Og han gaar ind og siger til dem: „Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.‟
Or, étant entré, il leur dit: Pourquoi vous troublez-vous et pleurez-vous? La jeune fille n’est pas morte, mais elle dort.
40 Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.
Et ils se riaient de lui. Mais Jésus, les ayant tous renvoyés, prit le père et la mère de la jeune fille, et ceux qui étaient avec lui, et entra dans le lieu où la jeune fille était couchée.
41 Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: „Talitha kumi!‟ hvilket er udlagt: „Pige, jeg siger dig, staa op!‟
Et tenant la main de la jeune fille, il lui dit: Talitha cumi; ce que l’on interprète ainsi: Jeune fille (je vous le commande), levez-vous.
42 Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.
Et aussitôt la jeune fille se leva, et elle marchait; car elle avait douze ans; et tous furent frappés d’une grande stupeur.
43 Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
Mais il leur commanda fortement que personne ne le sût, et il dit de lui donner à manger.
